AFSLUTTENDE FOR DETTE AFSNIT finder Forfatteren det da belejligt, at sammenfatte de stilistiske karaktertræk i barokken og at eftervise dem i den form den florissante a danske barokperiode giver dem. Indledningsvist blev fire stilmæssige karakteristika ved barokken fastholdt:

1.          Udpenslet beskrivelse, metaforisk omskrivning, sanselig stofglæde
2.          Pompøsitet, overdrivelse, hyperbole
3.          Paradokser, overraskelseseffekter, krasse virkemidler
4.          Skrøbelighed og evindelige forvandlingsmotiver (rose-tematik)

Genremæssigt kan man endvidere fastholde i det mindste følgende 9 slags barokdigtning:

De fleste af disse genrer kendes videre frem i digtningens udvikling, også selv om bryllupsdigtet (1) og begravelsesdigtet (2) på det nærmeste forsvinder som kunstneriske form, ses dog især det første og dertil også fest- (6) og den øvrige lejlighedsdigtning (9) som almene folkelige former, blandt såvel professionelle digtere som med årene især almene amatører i familie- og vennelaget.

Faktisk forsvinder kun den digtning kirken har haft sværest ved at acceptere, den bukoliske, altså hyrdedigtningen, hvis sødladne, ofte klagende, erotik, senere blot bliver som et enkelt symbolsæt for en i øvrigt rigt symboliseret menneskelig aktivitet.

Men trods denne overlevelse for de fleste af barokkens genremæssige kategorier vil der for kenderen tilsyneladende altid eksisterer en række grundtræk, som tydeligt placerer digtet i det 1700 århundrede - altså i 1600-tallet - ikke blot genremæssigt men også stilistisk.

Disse grundtræk skal afsluttende eftervises for hver af de ovenfor anførte genrer, idet analysen samtidigt vil stræbe efter at eftervise de fire stilistiske karakteristika i de udvalgte eksempler.

[TOP]

     a florissante: efter fransk fleurir: blomstre. Florissante altså: blomstrende.

  [TOP]