Fortolkning: Anden del

En strengt gennemført trumftaroisk analyse vil kunne opfatte dedikeringen som trumf nummer 0 "Narren"; vil kunne tilskrive 1. del til trumf nummer I og II ("Magikeren" og "Ypperstepræstinden"); 2. del til trumf nummer III og IV ("Kejserinden" og "Kejseren"), for dette vil kunne forklare udviklingen i digtets 4. og 5. del og fastsætte en absolut forståelse for Eliots kryptiske note til 3. dels afslutning, hvor trumf nummer V "Paven" også kaldet "Hierofanten" fremtræder som vogtende betragter over trumf nummer VI "De elskende" i Buddhaens og Augustin skikkelse.

Hvor om dette nu vil vise sig, at den indledende beskrivelse i 2. del meget ligner herskerindes portræt, hun betegner også digtets eneste figur, som hár en mand hos sig, hendes mand, ligesom "kejserinden" betegner det eneste trumfkort, som helt direkte modsvares af en mandlig modpol: "Kejseren".

Fortolkningen her finder det åbenbart; at indtil og med nattergalens "Tjuk, tjuk" _[a] bringer dette kvindeportræt samtidigt et af moderne verdslig poesis bedste, mest righoldige og nøjagtige beskrivelser af "Kejserinden" med mange af hendes tilhørende og korresponderede attributter.

Men om indledningen lettest fortolkes udfra tarotten, synes den indre udvikling i den beskrevne kvindes psykiske symboliseren, den afgørende faktor for impotensfikseringen eller den libido-sublimering _[1] som gestalter det profetiske leje.

Der fremgik i analysen en strukturering: sensualitet - mystik - masseindflydelse - fordærv - voldtægt; og spørgsmålet synes så her: hvorfor elskeren stadig virker inkompetent.

Skyldes det kun, at digteren har glemt et par takter i den shakespearske rag? Den danske oversætter og fagfælle Kaj Friis Møller genkender og mednoterer Ofelias exicreplik ("Hamlet, Prince of Denmark" IV.5) som afslutter 2. del (linie 172). Eliot undlader selv denne notering, som han måske har betragtes som indlysende for dannede læsere, og ej heller det i afslutningen af hele digtet (linie 416) nævnte stykke "Corelanus" omtaler han. Corelanus nævnes også kun ved sit navn i en associativ sammenhæng; hvorimod de to andre inddragede stykker af Shakespeare noters grundigt af Eliot, altså "The Tempest" og "Antonius og Cleopatra".

Ovenstående ekskurs i digtets Shakespeare-struktur giver i sig selv en oplagt vægtning af det tematiske samlejes psykologi, og de to unævnte stykker bringer lige så vel de bremsende faktorer som de to nævnte bringer de drivende.

Egentlig betegner Hironimus - hin forrykte - måske en slags forræderisk Corelanus, som man har villet gøre den taoistisk funderede, åndelitist Ezra Pound til en overgang efter anen verdenskrig.

Forræderi eller impotens, - sådan kan ofrets død fortolkes, - og sådan kan ofrets opfattelse udtrykkes, og et forræderi ligner det altså, når Attis - ifølge sit vegetationsritual - selv kastrerer sig under fyrretræet (Frazer ibid bind 5-6 p. 266ff).

Nu forstås lettere den religionspsykologiske højnelse og det vegetationsrituelle næste trin af første delens offer:

Benene ligger begravede (: "... de Døde misted deres Knogler.". _[b]) og ritualets påkaldelse fuldført, hvilket vil sige, at drifterne vågner, men forbliver foreløbigt uforløst og skaber (omskabes til) driftsforstyrrelsernes metamorfose, fra fantasi om voldtægt til fantasi om prostitution, jævnfør replikken "... gaar paa Gaden / Saadan med udslaaet Haar.". _[c]

Og også i det lavere aspekt af "Kejserinden" og "Kejseren" i baren driver drifterne forstyrrede om, og man kan mærke, at appellen opad allerede har skabt forventning "dernede", som man forbereder sig på med stivnet halvforståelse, en forstand som tjenerens refrainagtige gentagelse: "Skynd Dem saa lidt vi skal lukke" _[d] understreger, samtidigt med at denne bemærkning dels giver startskuddet til riterne i alle de fem elementer og end samtidigt lægger dette uvirkelige træ-menneskepræg over de involverede i anden del, som netop afventer forløsningens genoplivelse.

- Det synes dybest set altså Attis - træmanden - de således mimer, og deres selvdestruktivitet betegner ikke blot et aktuelt social-politisk billede men en mime af Attismyten.

Kvinden (Cybele) i første afsnit af tredie del vil renses nu, vil altså udføre ritualet og optræde som frugtbarhedsgudinde, og denne drift indeni den højere forstand, eksternaliseres _[2] i det tredie afsnits mere vulgære, almene folkelige kvindetype, Lil, som hele tiden får at vide, at hun skal have "sit billede badet" (Frazer ibid p. 233), skal have katharsis, i ordets egentlige forstand af renselse, - ligesom Cybele.

Når drifterne ikke bringes til udløsning, og Ofelias vanvid lægger sig over sceneriet, skyldes det identifikationen af og fikseringen i Ødemarken: den langvarige tørke i det ydre såvel som i det indre, altså impotensfikseringen af og i samfundsoverfladiskheden, som vil blive til seksualitet, når drifterne (Buddhaens begær: ild) antænder alt: jævnfør afbrændingen af for eksempel Melcharth og den øvrige afbrænding af sådanne guder (Frazer ibid p. 87) kendt fra blandt andet Karthagos vegetationsriter. - Men dette foregår jo først på næste trin: i tredie del af digtet, Osiris og Isis-planet.

Det kan opsummeres om anden del af digtet og andet trin i vegetationsprocessen, at det udførte offerritual bevæger sig fra død til det "forrådnelse og opløsning" som i denne del symboliseres ved rotter, ved voldtægtsmotivet, ved de rådne tandstumper og hele den beskrevne opløste de-struktur og destruktion i den menneskelige organisering fra det individuelle plan til det storpolitiske.

På intelligentsiaplanet bliver det "erindring", der driver spillet, mens det på pøbelplanet udfoldes som: "begær" og lidenskab. På det teomagiske sakrale niveau balancerer disse to på det knivsblad, som tog ofrets liv, egentlig: de to psykiske variable konstanter: hukommelse og lidenskab tvinges gennem dødsfremmaningen fra ritens første niveau ind i overlevelse på trods af de modsat rettede drifter, som jo i og på dette religionskulturelle trin finder så fantasifulde antropomorfiseringer i allehånde senere dæmonologiserede regier, jævnfør henvisningerne i første afsnit af denne anden del. Hvor teksten nu i nyere tid ser drifterne brydes med mere konkrete fremtrædelser for opløsning: socialimpotensen udtrykt i livslede, i tankefortabt evig repetition for intelligentsia og et ledt liv i tanketomt aktualiserende sladder omkring ejendomsforhold og mangel på samme i ikke-intelligentsia.

Vegetationsgudernes familieforhold virker ofte spegede, og man kan selv om, hvorvidt man vil betragte elskerinder som søstre i flere varianter, - således ligger også en parallel til Ofelia og hendes vanvid, der står som denne dels arketype over den klagende kærlighedsløse kvinde, som vil ende i tårer over den elskedes lig ifølge vegetationsmyten, (dog ikke efter Hamlet-myten, jo, hvor hun dør før ham). Kvinden foran døren indtil gralen i kapellet, eller, udtrykt i moderne forstand: driftsstruktureringen omkring og ifølge libidoens fremstilling i fuldbyrdelse og forløsning: nærmere bestemt i denne forløsnings tidlige fase.

[TOP]

Fodnoter til The Waste Land: Fortolkning side 4 del 2
Citater:

a Jug jug (linie 103 (100))

b ... the dead men lost their bones. (linie 116)

c ... walk the street / With my hair down (linie 132f)

d HURRY UP PLEASE ITS TIME (linierne 141, 152, 165, 168 og 169)

[TOP]

Fodnoter til The Waste Land: Fortolkning side 4 del 2
Ordforklaringer og nævnte personer samt henvisninger:

1 libido-sublimering: efter latin libido sub limen: begær over overliggeren, heraf subliminere: rense, lutre, forædle. Som psykologiske termer angiver libido: dels seksuel drift (Freud) dels livskraft (Jung) og subliminering: at driften i stedet for at finde udløsning forandres til andre formål. Libido-subliminering altså: at driften (i dette tilfælde) forvandles fra seksualitet til rituel.

2 eksternaliseres: efter latin ex ternus: fra ydre, som befinder sig udenfor, heraf ekstern: som befinder sig udenfor, arbejder på deltid uden fast tilknytning, heraf eksternalisere: som psykologisk term at se indre konflikter som ydre problemer, at gøre sine vrangforestillinger virkelige. Eksternaliseres altså: bringes fra en indre til en ydre form.

[TOP]