The Waste Land. Analyse 2. del

Andet afsnit "Et skakparti" - "A Game of Chess" kan inddeles i tre dele:

1. Linie 77-110 Kvindeportræt

2. Linie 111-138 Samtale

3. Linie 139-172 Bardiskussion

Det første afsnit, kvindeportrættet, holdes i høj poetisk stil, anslået allerede ved de indledende strofers modellerede citering fra Shakespeares "Antonius og Cleopatra".

Metaforikken virker i de første instanser sensuel: "vindrueklaser" og "en Guld-Cupido", _[a] men læseren genkender hurtigt det fra første del velkendte mønster: at sensualiteten sublimeres eller forskydes ind i mystik; heraf de følgende symboler, for eksempel den "syvarmede Kandelabres / Flammer". _[b]

Portrættet beskriver en kvinde foran sit spejl i færd med sin toilette. Inventaret beskrives som antydet overdådigt rigt og mystificeret, og der henvises til store klassiske navne som Shakespeare, Virgil, Milton og Ovid i den litterært citerende overbygning.

Indtil linie 86 synes det sensualitet og mystik, mens de følgende linier bringer massen fra før ind i billedet, gennem omtalen af kvindens parfumer der løftes ved et pust fra det åbentstående vindue.

I de følgende linier alluderes heraf til vegetationsmyterne omkring voldtægten, med henvisning til Ovids VI metamorfose om Philomela. Kvinden hos Eliot synes at repræsentere det sensualitetssymbol digteren har anført i beskrivelsen af nattergalen og dens "Tjuk, tjuk" _[c] af Eliot selv i noterne henvist til som ledemotiv, der dukker op igen i linie 204.

Dyret synger i ørkenens ødemark, på trods af vold og øde-læggelse.

Fra linie 104 og dette delafsnit ud indskydes en scenisk bemærkning ved hvilken hendes elsker introduceres.

Andet afsnit, Samtalen, fra linie 111 til 138 kan opsummeres som: livs- og dødsangst i den nære dagligdag og verden. Den stilhed som indledes ved elskerens ankomst virker ubærlig for kvinden i portrættet: "Bliv his mig", "Tal til mig" "Jeg aner aldrig, hvad du tænker." _[d]

Teksten har kaldt dette afsnit samfundsoverfladiskhed og om end elskerens svar: 

"Jeg tænker, at vi er i Rottegangen, / Hvor de Døde misted deres Knogler" _[e] " 

kan ligne en dybsindig fortsættelse på samtalen med Stetson i forrige del, bliver det dog også blot en repetition af gående salon-okkult vegetationsantropologi (jævnfør første dels redegørelserne hos Georg Bernard Shaw: den kendte vegetar og tilhænger af healing og andet) og endnu et af det her i tredie del første foreliggende digts ledemotiver, her i en kulørt fremstilling med undertoner af gotisk uhygge.

Som det fremgår består overfladiskheden blandt andet i, at kvinden svarer i vest, når hun tiltales i øst.

Elskerens svar har en karakter af dødsangst hendes af livsangst; - her, gennem endnu et modelleret citat fra Webster, føler hun sig bange for vinden i døren. Hun gentager sin indledende bekymrede reprimande: "Ved / Du ingenting? Ser du ingenting? Erindrer du / Ingenting?". _[f]

- Og igen svares der kryptisk og udfra en dødsoplevelse: denne gang med endnu en ledemotivisk konstant: nemlig med det citat fra Shakespeare, som allerede indgik i scenen med Spåkonen (linie 43-59, her linie 48): "Hans Øjne blev til disse Perler.". _[g]

Dette citat stammer fra "The Tempest", og udgør en del af lysenglen Ariels sang. Moralen her; at alting vil forgå og undergå forandring, virker som sådan applicerbar på digtets hovedtema, og danner samtidigt en meta-fysisk, mystisk konstant.

Dødsfikseringen angribes så: "Er du levende eller ej?". _[h]

Og dette indleder, hvad teksten her har kaldt Dagligdagsafsnittet, for så vidt at kvinden ikke aner, hvad hun skal stille op med sig selv og sin omvandrende litteraturhistoriske antologi af en mand.

Det overfladiske masseliv stilles således til skue på kulturelt set højeste plan, og fra linie 135 bliver det den omgivende verdens indflydelse på dagligdagen, der gives i samme livsforskrækkede og gennemkedsommelige overfladetone; - en smule konkurrence (konversation) i et parti skak, og så at sidde og vente på den genfødte profets dørbank.

Tredie afsnit præsenteres læseren for en pastiche efter James Joyce. _[1] Men denne bardiskussion foregår på en londonsk pub mellem ganske almindelige mennesker: Lil' og "the mob". Dette afsnit synes altså modsat indledningen apoetisk og i triviel stil, og brydes op af fem gentagne enslydende replikker: "Skynd dem saa lidt vi skal lukke". _[i]

Men poesien genoptages efter den trivielle samtale med udgangsrepliken, gennem endnu et citat fra Shakespeare, denne gang Ofelias udgangsreplik i "Hamlet" (4. akt 5. scene. Lembckes oversættelse ibid p. 43):

"God Nat, mine Damer; God Nat, yndige Damer; god Nat! god Nat!". _[j]

Tjeneren på pub'en siger disse replikker her, og læsningen oplever her imellem de samtalende i kontrapunktisk dialog, høj versus lav stil, med de i afsnittets første del introducerede temaer: sensualitet = seksualitet; mystik = krig; rigdom = penge; voldtægt = selvtægt; skak = gammon og (lidt spidsfindigt): Shakespeare = kemikeren.

De overordnede størrelser bliver igen livs- og dødsangst, dagligdag og verdensbillede; og man kan iagttage en slående lighed i den kompositoriske fremstilling med Einsteins cylindriske univers.

En nu forladt universmodel i hvilken man - teoretisk set: med en tilstrækkeligt stærk kikkert - ville kunne se sig selv i nakken. - Altså: formuleret udfra Lewis Carolls i samtiden stærkt dyrkede værker  opstår der efter skakspillet en verdensvariant på den anden side af spejlet, - eller en analog mellem den høj- og lav-poetiske mentalitets verden og den fælles livs- og dødsangst, som forbinder dem under overfladen. _[2]

[TOP]

Fodnoter til The Waste Land: Analyse side 2 del 2
Citater

a fruited vines ... a golden Cupidon (linie 79f)

b the flames of sevenbranched candelabra (linie 82).

c Jug Jug (linie 103 og 104). Den danske oversættelse får jo ikke betydningen af "jug" som en beholder for vin med.

d Stay with me ... Speak to me ... I never know what you are thinking. (linierne 111f og 114)

e I think we are in rats' alley / Where the dead men lost their bones. (linie 115f)

f Do / You know nothing? Do you see nothing? Do you remember / Nothing? (linierne 121-123)

g Those are pearls that were his eyes. (linie 125)

h Are you alive, or not? (linie 126)

i HURRY UP PLEASE ITS TIME (Eliots versalier altså store bogstaver) (linierne 141, 152, 166, 168, 169).

j Good night, ladies, good night, sweet ladies, good night, good night. (linie 172)

[TOP]

Fodnoter til The Waste Land: Analyse side 2 del 2
Ordforklaringer og nævnte personer samt henvisninger:

1 James Joyce: (1882-1941) Irsk forfatter ofte anvendt hos Eliot i "The Wasteland". Førende i det 20. århundrede med sine beretninger, hvori synkronicitet og indre tankestrømme ("stream of consciousness") spiller væsentlig rolle for skabelsen af et stort samlet, livsforklarende univers. Hovedværk "Ulysses" 1922.

2 Når Forfatteren tillader sig at sammenstille disse iagttagelser som afslutning her, skyldes det; at analysen nemlig her ønsker at underbygge indledningsfremstillingen med netop disse to personer: Lewis Carroll og Albert Einstein. Disse har - hver for sig og på hver sin måde - placeret sig vektorisk altså som personer der berører og skærer den litterær periferi eller omkreds om det 19. og 20. århundredes teomagi og spiritualisme.

Martin Gardner har arbejdet med begge, og hans "Relativitetsteorierne" (p. 127) rummer beskrivelsen af den nu forladte "cylinder-univers"-teori. Fra Gardners redaktion af Carrolls mere kendte ting - især "Snarkejagten" ("The Hunting of the Snark" 1876) - gives omstændighederne i denne problemstilling tydeligt, og generelt kan det skrives; at det nulpunkt hvor kunst og videnskab krydses i nonsens, danner udgangspunktet for såvel intelligentsiaens selformulerende videnskabsvirkelighed som for ikke-intelligentsiaens forståelse af samme.

Denne problemstilling udgør en kendt "frankfurter i den litteraturvidenskabelige hot-dog" (: en vittighed over frankfurterskolens ideer om ånds- og hånds-arbejde, elite og masse). Peter Madsen har i "Semiotik og dialektik" givet arbejdsbetingelserne og den kultursociologiske baggrund for denne distancering af fornuften fra videnskab hen imod nonsens for den enkelte og misbrug for den aktuelle magtstruktur (ibid p. 61f:)

"Kan fornuftens oprindelige mål ses som menneskets løsrivelse fra naturens magt, så kan dens sene udslag ses som fornuftens løsrivelse fra mennesket. Naturbeherskelsens teoretiske udslag er naturvidenskaberne og dens praktiske udslag teknikken, fremskridtets betingelse. Den rendyrkede fornuft, teknikkens og naturvidenskabens fra menneskelige fejlkilder befriede redskab er den logiske tænkning som (ifølge Adorno og Horkheimer) af Kant ophøjes til tænkning overhovedet, hvorved menneskeligheden fortrænges fra tænkningen og fornuften i sin rene kalkuleren overlades som redskab til den forhåndenværende magt: ...".

Som underbygning for Lewis Carrolls her postulerede betydning, henvises til Frazers benyttede værk, "Golden Bough" (ibid bind 5 p. 294), hvor Carroll citeres med næstsidste vers af "Tweedledum & Tweedledee"s sang om "The Walrus and the Carpenter" i "Bag Spejlet". Også turen op af Themsen i den følgende tredie del, har litterær henvisningsværdi til Carrolls ture med "Alice" op af samme flod.

[TOP]