Shaws projekt: Jesus = kommunist

"Enhver læser tager fra Bibelen hvad han kan få" ... "Således er det ikke vantro som er farlig i vort samfund: det er tro." *** Shaw (ibid p. LVI og LVII)

Allerede i sit indledende kapitel hævder Shaw sit standpunkt: verden går i røveren Barabbas' fodspor og ser med hån på "Jesus' specifikke doktrin" (Shaw ibid p. VIII), dog gives der for Shaw (op. cit.):

"... ingen vej ud af verdens elendighed end den vej som ville have været fundet af Kristus' vilje, hvis han havde påtaget sig en moderne praktisk statsmands arbejde." ***

Selv om Shaw hævder sig selv som en moderne, skeptisk og videnskabelig tænker, som ved mere om politik og økonomi end Jesus gjorde (op. cit.), og også fremstår som et mere respektabelt individ end Jesus, så:

"... jeg må stadig instistere på, at hvis Jesus kunne have udarbejdet de praktiske problemer med en kommunistisk forfatning, en vedtagen pligt til at tage sig af kriminalitet uden hævn og straf, og en fuldstændig menneskelig opfattelse af guddommelige ansvar,  ville han have gjort menneskeheden en uvurdurlig gavn, fordi disse hans tydelige krav nu er ved at blive til god fornuft og sund økonomi." ***

Side LXI i kapitlet om "The Reduction to Modern Practise of Christianity" (: Kristendommens reduktion til moderne praksis) elaborerer George Bernard Shaw sin teori yderligere: han mener humoristisk, at hvis man beder en børsmægler om at gøre hvad Jesus opfordrede til (Matthæus 19:21, se også Apostlenes Gerninger 2:45): at sælge alt, give pengene til de fattige og følge ham vil denne svare: (op. cit.):

"De råder mig til at blive en vagabond" ***

Med brodden vendt mod sig selv fastslår Shaw først; at mennesker kun kan blive bedre gennem lovgivning og at:

"... en mand som er bedre end sine fæller er en plage."***

Denne sidste bemærkning får Crowley (ibid p. 98) til ironisk at bemærke:

"Når Hr. Shaw siger at "en mand som er bedre end sine fæller er en plage", er han blot en plage! Ingen var nogensinde så åbenbart bedre end sine fæller end Hr. Shaw."***

Hvor meget bedre end sine samtidige Shaw end regnedes for, og anerkendtes som, vil den moderne læser, som kender lidt til kommunismens centrale idesæt allerede nu havde indset; at Shaw formentligt ikke stod til partiets medalje for doktrinær rettro, det bliver ikke bedre (ibid p. LXI):

"Den rige mand må sælge ikke blot sig selv men hele sin klasse ud; og det kan kun gøres gennem finansministeren. Disciplen kan ikke få sit brød uden penge, før der er brød til alle uden penge; og det kræver en gennemarbejdet kommunal organisering af fødevareforsyningerne, med garanterede satser. At være medlemmer af hinanden betyder En Mand En Stemme, og En Kvinde En Stemme, og almen stemmeret og ligeløn og alle slags moderne lovforslag." ***

I næste afsnit, "Modern Communism", (: Moderne kommunisme) kommer Shaw nærmere ind på kendte socialistiske tematikker ved at tage hul på kapitaliserings- og fordelingsproblematikken, altså spørgsmålene om finansiering og distribuering af de samfundsmæssigt skabte goder (Shaw ibid p. LXII):

"Farisæerne selv har organiseret kommunisme i kapitalen. Aktiekapital er dagens orden. Et forsøg på at vende tilbage til individuel ejendom som basis for vor produktion ville smadre civilisationen mere fuldstændigt end ti revolutioner." ***

Shaws eksempel går med didaktisk stringens ud på; at den almene aktieholder ikke står i stand til at udpege hvilken del af jernbanenettet, hvilket sæde i toget, hvilket stempel i maskinen vedkommende faktisk ejer. Altså fælleseje, kommunisme, findes allerede indført i organiseringen af kapital og arbejde (ibid p. LXIII):

"Der er ikke længere noget praktisk spørgsmål åbent hvad angår kommunisme i produktionen: kampen i dag står om distribueringen af produktet: det vil sige, om den daglige opdeling som er den første nødvendighed for et organiseret samfund." ***

Uligheden tager Shaw op i kapitlet "The Political and Biological Objections to Inequality" (: De politiske og biologiske indvendinger mod ulighed) (ibid p. LXIXf):

"Men der er andre grunde til at gøre indsigelse mod den klassemæssige lagdeling af indkomst, som har hobet sig op siden Jesus' tid. I politik tilintetgør det enhver form for regering udover et nødvendigvis korrupt gammelmandsvælde. Demokrati i de mest demokratiske moderne republikker ... er svindel og bedrag ... Pressen er de riges presse og de fattiges forbandelse ... Præsten bliver blot et tillæg til politimanden ... Værst af alt, ægteskab bliver en klassesag." ***

 Og Shaw fastholder; at disse fordelingsskævheder opstår på grund af den interne solidariserende socialisering i den besiddende klasse (ibid p. LXX):

"Samfundet bliver ikke blot delt men faktisk ødelagt i alle retninger af ulighed i indkomst mellem klasserne: sådan stabilitet som det monne besidde skyldes de store blokke af mennesker mellem hvilke der er lighed i indkomst."***

I samme åndedrag (ibid p. LXX) afsnittet om "Jesus as Economist" (: Jesus som økonom) formulerer han da indtægtsgrundlaget som menneskeret:

"Det forekommer derfor at vi må begynde med at regne retten til en indkomst for hellig og lige, ligesom vi nu begynder at regne retten til livet som hellig og lige." ***

Det kan synes mærkværdigt, at Aleister Crowley, som havde læst Shaw i det meste af sit voksenliv, og som, mens han læste netop dette skrift (altså i 1916) levede i yderste armod, ikke straks gav Shaw ret i dette krav, som ville have stillet ham selv væsentligt bedre, og blandt andet fritaget ham for den rolle som landsforræder han havde fået, i kraft af sin sparsomme overlevelse som redaktør af tyskernes stærkt anti-engelske tidsskrift "The International" (: Den internationale) i disse år af første verdenskrig, hvor han holdt til i Amerika (Se for eksempel Crowleys "Confessions").

Men her virkede Crowley, som så mange lærde, som en principrytter, snarere end en realpolitisk mand. Hellere sulte med sine principper intakt end smovse med en brudt selvtillid.

Det nærmeste han derfor kommer til en opbakning af Shaws ideer om fordelingspolitik, retten til indkomst og et rimeligt liv, bliver da (ibid p. 100):

"... en eller anden ordning med en statsgaranteret mindsteløn er et alternativ, om end nok ikke et fuldstændigt tilfredsstillende et." ***

Og selv om Crowley faktisk aldrig engagerede sin pen i dybtgående politik og i økonomisk teori, forholdt han sig kritisk til Shaws fremstilling af "Manchesterskolens doktriner" (ibid p. 100) og "John Stuart Mills elementære almindeligheder" (ibid p. 99). Hans uforbeholdne mening om det politiske system, som både han og Shaw betragtede som korrupt, uretfærdigt og udueligt, blev først fremsat i femte del af indledningen til hans lille profetskrift "Liber Legis" (: "Lovens Bog") da denne blev genudsendt i 1938: ("Liber Legis" ibid p. 31f):

"Demokratiet vakler. Grum fascisme, kaglende kommunisme, ligeligt fupnumre, boltrer sig vanvittigt over hele kloden. ... Fascisme er ligesom kommunisme, og uærlig helt ind i købslaget. Diktatorerne undertrykker al kunst, litteratur, teater, musik, nyhedsformidling som ikke lever op til deres krav;"  ***

Netop på grund af Crowleys fuldstændige afstandstagen fra de politiske ideologier, bliver der netop ikke i hans Shawkritik tale om en politisk, økonomisk diskussion, men om Shaws opfattelse og udnyttelse af kristendommen (Crowley ibid p. 21):

"Hovedaksen i dette skrift vil være en demonstration af udeladelsesfejl og forfattermæssige fejl i Hr. Shaws faktiske læsning af sin tekst. ... han har fuldstændigt fejlæst Biblen, ... har udvalgt tekster som tjente hans formål og set bort fra de som modsiger ham. ... Det har altid været enhver religiøs reformators formål at bevise at Jesus Kristus var på hans side." ***

Resumerende (ibid p. 22):

"Argumentationen i forordet til Androkles og løven er altså, at Jesus var en moderne socialist af samme meningsmæssige afskygning som hr. Bernard Shaw. Vi vil nu gå videre med at vise at dette syn er uforligneligt med en katolsk (: almen, oversætters anmærkning) udlægning af Biblens tekst som den foreligger." ***

Argumentet om at kapitalen allerede fungerer under en art kommunistisk organisering imødegår Crowley (ibid p. 98f):

"Identifikationen af forherligelsen af kapitalismen med det store kartel er en velkendt vildfarelse. Samarbejde er en ting og kommunisme en anden. Den eneste grund til at skabe kartelsammenslutninger er at sikre større ulighed i distribueringen af de fælles goder, ikke mindre: og hvis denne ansporing blev fjernet ville hele strukturen falde i småstykker. Formålet med at koncentrere magt er ikke at give alle en fair behandling. Den lille mand bliver frosset ude, simpelthen fordi han truer med at blande sig i legen med at udplyndre folket." ***

Som allerede bemærket holder Crowley sig, udover ovenstående og nogle få andre bemærkninger, fra at diskutere politisk økonomi. Han bemærker umiddelbart efter det anførte citat (ibid p. 99) at det er:

"... sådanne sofisterier som gør politisk økonomi til det morads vi kender det som."***

Men Crowley gør altså - som også bemærket - et stort nummer ud af Shaws resume af Jesus-karakterens lære som kommunistisk ideologi (Shaw ibid p. LVIII kapitlet "The Alternative to Barabbas" (: Alternativet til Barabbas).

Dikotomien, altså tvedelingen, mellem Jesus-skikkelsen og røveren Barabbas (Matthæus 27:15-26, Markus 15:6-16, Lukas 23:18-25, Johannes 18:40) bliver vigtig allerede i Shaws indledning (ibid p. VIIf):

"Den velhavende, respektable, duelige verden har været stødt anti-kristelig og Barabbasagtig siden korsfæstelsen; og Jesus' specifikke lære er ikke i al den tid blevet bragt til politisk eller almen social praksis." ***

Den frigivne røver, Barabbas, står altså for Shaw, som den pragmatiske, ikke-idealistiske kræmmersjæl, som rager til sig i den for det moderne samfund så velkendte asociale berigelsesrus. P. LVIII fortsætter Shaw henvisningen til Barabbas og den dengang aktuelle krig (1. verdenskrig):

"Barabbas triumferer overalt; og den endelige brug han gør af sin triumf, er at lede os alle til selvmord med heroiske fakter og buldrende løgne."  ***

Derefter opstiller George Bernard Shaw sin fire punkts formular for alternativet, det kristen-kommunistiske, Jesus-beroende, alternativ til Barabbas og den moderne misere (ibid p. LIX):

"Himmerrige er inden i dig. Du er Guds søn; og Gud er menneskesønnen. Gud er en ånd, som skal tilbedes i ånden og i sandhed, og ikke en ældre gentleman som man skal bestikke og tigge fra. Vi er medlemmer af hinanden; således at du ikke kan skade eller hjælpe din nabo uden at skade eller hjælpe dig selv. Gud er din fader: du er her for at udføre Guds arbejde; og du og din fader er et."  ***

Crowley imødegår denne yderst pædagogiske svada, som kunne have lignet fin socialpolitik, men som Crowley viser i hvert fald ikke ligner kristendom. Hans modbevis begynder fra ibid p. 89. Hans pointe: at det indre kongerige, ikke, som Shaw anfører, kan betegnes som af åndelig art, og han citerer Matthæus 13:47-50, Lukas 13:24-28 og Johannes 14:2,3 med denne konklusion (ibid p. 89f):

"Der er overhovedet ikke tale om noget åndeligt rige i nogle af disse afsnit. Dusinvis af andre kunne blive anført, men jeg udvalgte i to tilfælde sådanne som indeholdt det faktiske udtryk "himmerrige"."  ***

Shaws bemærkning: "du er Guds søn; og Gud er menneskesønnen" modbeviser Crowley med Matthæus 23:33, og fastholder (ibid p. 90):

"Hvis Hr. Shaw har ret, er Gud en slange."  ***

Også Markus 7:21-23 om ondskaben i menneskenes indre og hjerte får Crowley til at fastholde; at der ikke findes overensstemmelse med Shaws bemærkning, at alle (på kommunistisk vis) skulle fødes som Guds sønner (børn), hvilket han yderligere modbeviser med Johannes 3:3, hvor Jesus-personaget insisterer på sig selv som den eneste Guds Søn; - som Crowley tilføjer findes der mange lignende tekststeder.

Også Johannes 8:23 og Johannes 8:41-43 anføres som tydelige eksempler på at Jesus-figuren kan betegnes som et Gudsmenneske, mennesker blot mennesker, især vers 41-44 giver en kategorisk afvisning af den typiske demokratiske, moderne idé om at Jesus blot står som et mere åndeligt udviklet menneske og at menneskene generelt går på samme vej til samme ophøjede sindstilstand.

Shaws bemærkning om at: "Gud er en ånd, som skal tilbedes i ånden og i sadhed, og ikke en ældre gentleman som skal bestikkes og tigges fra" modbeviser Crowley (ibid p. 90f) med fem ny-testamentelige skriftsteder alle om Gud og Guds gaver og den inderlige bøn herom, nemlig: Matthæus 6:11, Matthæus 7:11, Markus 2:24, Johannes 15:7 og Johannes 16:23. Crowley konkluderer med en indrømmelse (ibid p. 91):

"Ikke meget siges om bestikkelse, men antydningen er altid at vi er nødt til at have et godt forhold til Gud. Den bestikkelse som foreslås er altid tro på Jesus." ***

Den stadigt populære, populistiske idé at at "vi er medlemmer af hinanden" og så videre imødegår Crowley med to Jesus-ord, hvor der tages afstand fra almenmennesket, som dels bortstødes, dels fortabes -: Matthæus 7:23 og Johannes 17:9.

At Gud står som faderen, og at man lever på jord for at gøre Guds gerning, og at man danner ét med faderen, fastholder Crowley som en parafrase af talen om: "Guds søn og at Gud er menneskesønnen", postulater uden bibelsk, kristeligt belæg.

Det har givet dannet Shaws projekt med denne indledende resumering af sin opfattelse af den kristelige dogmatik, at skabe et relativt kollektivt opfattet fællesskab med baggrund i en tro på en højere moralsk kaldelse udfra en art guddommelig naturlov, som ikke kan benægtes eller undflys. Det problematiske bliver altså ikke, at denne holdning ville regnes forkert eller dårlig, men ene at den danner en afgørende fordrejning af hvad der egentlig står i "Biblen".

Det bliver ikke bedre i næste punkt, hvor Shaw kommer til de mere bombastiske "socialistiske" skridt (ibid p. LIX)

"Slip af med ejendom ved at smide det ind i det fælles forråd. Adskil dit arbejde fuldstændigt fra pengebetalinger. Hvis du lader et barn sulte, lader du Gud sulte. Slip af med al bekymring om imorgens middag og tøj, fordi du kan ikke tjene to herrer: Gud og Mammon. " ***

At man skal slippe af med ejendom og overgive det til fælleseje står ikke i overensstemmelse med Matthæus 26:9-10, historien om salvekrukken, hvor Jesus-personen direkte forbyder dette skridt, ligeledes Markus 10:29-30, hvor disciplene loves endnu mere ejendom, og endelig anfører Aleister Crowley, Lukas 18:29-30 med bemærkningen (ibid p. 92):

"Disse passager viser klart at disciplene skulle regne med materielle belønninger." ***

Shaws to postulater om at dissociere arbejde fra løn, og at sultne børn kan lignes ved Gud som sulter, kender Crowley ikke noget bibelsk belæg for, og han har allerede vist, hvordan kravet om ikke at tænke på dagen og vejen, om ikke at kunne tjene både Gud og Mammon, ligner alment traditionelt gods hos alle om­vandrende østlige asketer, som også alle vel ved at skelne mellem det hellige, hengivne menneske (understøttet af samfundet) og det almene, arbejdende menneske, grundlaget for samfundet.

Nu bliver det helt morsom (måske absurd?), da Shaws eget personlige forhold til dommere, straf og hævn behandles. Hans iøvrigt yderst humane opfattelse, som hverken har et kommunistisk eller kristeligt teoretisk bagland, lyder (ibid p. LIX):

"Slip af med dommere og straf og hævn. Elsk din næste som digselv, han er jo del af dig selv. Og elsk dine fjender: de er din næste." ***

 Crowley anfører tolv ny-testamentelige citater, som alle oser af netop dom, straf og hævn, nemlig: Matthæus 12:36-37, Matthæus 18:7-8, Matthæus 19:28, Markus 3:28-29, Markus 16:16, Lukas 11:32, Lukas 18:7-8, Johannes 3:36, Johannes 5:26-29, Johannes 9:29, Johannes 12:31 og Johannes 12:48 - Crowley konkluderer (ibid p. 94):

"Hr. Shaw kunne indvende at disse passager mest henviser til guddommelig dom, men det har sandelig også vist sig, at være et meget mere frygteligt våben mod de ulykkelige end nogen blot og bar menneskelig undertrykkelse og uretfærdighed." ***

Hvad angår Shaws fastholdelse af næstekærligheden, anfører Crowley Matthæus 10:14-15, hvoraf det fremgår, at også næstekærligheden begrænses kraftigt af Jesus-karakterens egne ord, og Crowley underbygger dette (op. cit.) med henvisning til Huxleys diskussion af beretningen om gerasernes svin (Matthæus 8:30-34, Markus 5:11-13, Lukas 8:32-34) som Crowley bemærker (ibid p. 94):

"... hvis Jesus selv elskede sin næste, var han i det mindste en smule uforsigtig med deres ejendom, som i dette tilfælde var deres eneste levebrød."***

Shaws smukke, overfladisk set dybt kristoide, bemærkning "og elsk dine fjender: de er din næste", modgår Crowley med Lukas 13:26-28, og Crowley anfører; at guddommelig straf over fjenden udgør "kujonens og slavens opfindelse" (ibid p. 94).

Allerede ibid p. 62 har Aleister Crowley fastholdt:

"Læseren bør få helt ud af hovedet at Jesus er den tilgivende slags person." ***

 Og han anfører Matthæus 10:23-35 som et i Jesus-historien tidligt bevis herpå.

Den eneste undskyldning og måde at undslippe dom, straf og hævn på kan, efter Crowleys mening, udledes af Jesus-figurens ord på korset (Lukas 23:34) "Tilgiv dem Fader, for de ved ikke, hvad de gør" og Crowley fortsætter (ibid p. 62f):

"Uvidenhed er den eneste undskyldning, Han har en fremragende chance for at vise ædelhed ved at tilgive Judas: og han forbipasserede den. Det er fuldstændigt uforståeligt for mig hvordan denne overtro om "den venlige Jesus" har holdt ud. ... Ingen kritik kan være for hård overfor mennesker som med vilje ødelægger tekster og svækker personligheder. ... Bernard Shaw bliver med disse bemærk­ninger intellektuelt underlegen overfor Billy Sunday (: en kendt dom­medagsprædikant i samtiden, oversætters anmærkning)" ***

Endelig for det fjerde Shaws krav om at slippe ud af familieforhold, hans tilslutning til en art radikal brandesiansk fri kærlighed, den art kommunistiske frigørelse (: emancipation) som Alexandra Kollantaj kæmpede for mod sine partkammerater, indtil de fik magten og frøs hende ud. Shaw skriver blandt andet (ibid p. LIX):

"Slip af med familieforviklinger. Hver moder, du møder, er lige så meget din moder, som den kvinde der fødte dig. Hver mand, du møder, er lige så meget din broder, som den mand hun fødte efter dig. ... I himmerige, der, som sagt før er inden i dig, er der intet ægteskab eller indgåelse af ægteskab, for du kan ikke hengive dit liv til to guddomme: Gud og den person du er gift med." ***

Naturligvis har Shaw sit belæg fra Lukas 14:26, og som Crowley (ibid p. 95) skriver; kan det synes, - ud fra dette skriftsted - at man skal elske alle undtagen sin nærmeste familie.

Crowley viser, med belæg i Johannes 19:25-27; at Jesus-karakteren absolut tog sig af sin moder, og anfører; at fortolkningens egentlige mening ligger i forlængelse af den omvandrende østlige askets krav til disciplen (og altså ikke til det almenvælde, den menighed som finansierer de religiøses liv). -

Oldtidkulturernes krav om individuel indordning og borgerlig efterrettelighed spiller også ind her, som Crowley beviser med omfattende citering fra Frazer. - Crowley konkluderer (ibid p. 97):

"Vi forlader sagen her. Vi benægter at de forslag som ovenfor er givet skulle være karakteristiske for Jesus, idet vi har været i stand til at fremstille Jesus selv til at afvise dem; ..." ***

 Dette afsnit har altså vist, at hvor meget George Bernard Shaw - og mange andre utopiske idealister af diverse afskygninger - søger at indpasse kristendommen og ordene fra "Bibelen" i deres projekter, findes der sjældent andet belæg herfor end ilde annammede skriftsteder, som andetsteds i "Bibelen" modsiges absolut. - Som Shaw selv anfører (ibid p. LVI), og måske med selverkendelse, måske med humor, tilføjer p. LVII:

"Alle læsere tager hvad de kan få fra Biblen." ... "Således er det ikke vantro som er farlig i vort samfund: det er tro." ***

[TOP]

Every reader takes from the Bible what he can get." ... "Thus it is not disbelief that is dangerous in our society: it is belief.

... no way out of the world's misery but the way which would have been found by Christ's will if he had undertaken the work of a modern practical statesman.

... I must still insist that if Jesus could have worked out the practical problems of a Communist constitution, an admitted obligation to deal with crime without revenge or punishment, and a full assumption by humanity of divine responsibilities, he would have conferred an incalculable benefit on mankind, because these distinctive demands of his are now turning out to be good sense and sound economics.

elaborerer: efter latin elaborare: udarbejde  omhyggeligt og ivrigt. Heraf som litteraturvidenskabelig fagterm elaborerer altså: udarbejder yderligere, foretager en omhyggelig, omfattende fremstilling især af litterært materiale.

You are advising me to become a tramp.

... a man who is better than his fellows is a nuicance

When Mr. Shaw says that "a man who is better than his fellows is a nuisance", he is merely a nuisance! No one was ever so obviously better than his fellows than Mr. Shaw.

The rich man must sell up not only himself but his whole class; and that can be done only through the Chancellor of the Exchequer. The disciple cannot have his bread without money until there is bread for everybody without money; and that requires an elaborate municipal organization of the food supply, rate supported. Being members one of another means One Man One Vote, and One Woman One Vote, and universal suffrage and equal incomes and all sorts of modern political measures.

The Pharisees themselves have organized communism in capital. Joint stock is the order of the day. An attempt to return to individual properties as the basis of our production would smash civilization more completely than ten revolutions.

There is no longer any practical question open as to Communism in production: the struggle today is over the distribution of the product: that is, over the daily dividing-up which is the first necessity of organized society.

But there are other reasons for objecting to class stratification of income which have heaped themselves up since the time of Jesus. In politics it defeats every form of government except that of a necessarily corrupt oligarchy. Democracy in the most democratic modern republics ... is an imposture and a delusion ... The press is the press of the rich and the curse of the poor ... The priest becomes the mere complement of the policeman ... Worst of all, marriage becomes a class affair.

Society is not only divided but actually destroyed in all directions by inequality of income between classes: such stability as it has is due to the huge blocks of people between whom there is equality of income.

It seems therefore that we must begin by holding the right to an income as sacred and equal, just as we now begin by holding the right to life as sacred and equal.

... some arrangement of at state enforcement of a minimum wage is an alternative, though possibly not a wholly satisfactory one.

Democracy dodders. Ferocious Fascism, cackling Communism, equally frauds, cavort crazily, all over the globe. ... Fascism is like Communism, and dishonest into the bargain. The dictators suppress all art, literature, theatre, music, news, that does not meet their requirements; ...

The main axis of this paper will be a demonstration of the errors of omission and commission in Mr. Shaw's actual reading of his text. ... he has entirely misread the Bible ... has picked out texts to suit his purpose, and ignored those which contradict him; ... It has always been the aim of every religious reformer to prove that Jesus Christ was on his side.

The argument of the preface to Androcles and the Lion is then that Jesus Christ was an up-to-date socialist of the same shade of opinion as Mr. Bernard Shaw. We shall now proceed to show that this view is incompatible with a catholic exegesis of the text of the Bible as it stands.

The identification of the apotheosis of Capitalism with the Trust is a familiar fallacy. Co-operation is one thing and communism another. The sole object of creating trusts is to secure greater inequality in the distribution of the common wealth, not less; and if this incentive were removed the whole fabric would fall to pieces. The object of concentrating power is not to give everyone a square deal. The little man is frozen out simply because he threatens to interfere with the game of despoiling the people.

sofisterier: efter græsk sofos: vis, heraf sofisme: en bevidst foretaget falsk slutning, en spidsfindig fejlslutning. Sofisterier altså: fejlslutninger, hårkløverier, realpolitik.

... such sophistries that make political economy the morass we know it.

The moneyed, respectable, capable world has been steadily anti-Christian and Barabbasque since the crucifixion; and the specific doctrine of Jesus has not in all that time been put into political or general social practice.

pragmatiske: efter græsk pragma: den faktisk skete handlingsvirkelighed. Pragmatiske altså: den praktiske, nyttemæsige, erfarne, kloge, realpolitiske;  modsat drama: et mimende spejl, en fremstilling, af pragma.

Barabbas is triumphant everywhere; and the final use he makes of his triumph is to lead us all to suicide with heroic gestures and resounding lies.

1. The kingdom of heaven is within you. You are the son of God; and God is the son of man. God is a spirit, to be worshipped in spirit and in truth, and not an elderly gentleman to be bribed and begged from. We are members one of another; so that you cannot injure or help your neighbour without injuring or helping yourself. God is your father: you are here to do God's work; and you and your father are one.

svada: efter latin Svada: overtalelsens gudinde, heraf svadere: overtale. Svada altså: ordstrøm, tirade, lang bombastisk tale.

There is no question whatever of any spiritual kingdom in either of these passages. Dozens of others could be quoted, but I picked in two instances such as contain the actual expression "the kingdom of heaven".

If Mr. Shaw is right, God is a viper.

Nothing much is said about bribery, but the implication is always that we have to keep on good terms with God. The bribe suggested is always belief in Jesus.

2. Get rid of property by throwing it into the common stock. Dissociate your work entirely from money payments. If you let a child starve you are letting God starve. Get rid of all anxiety about tomorrow's dinner and clothes, because you cannot serve two masters: God and Mammon.

These passages show clearly that materiel rewards were to be looked for by the disciples.

dissociere: efter latin dis sociare: fra hinanden slutte til, heraf dissociation: opløsning, spaltning. Heraf dissociere altså: opløse, udspalte, dele fra.

3. Get rid of judges and punishment and revenge. Love your neighbour as yourself, he being a part of yourself. And love your enemies: they are your neighbours.

Mr. Shaw may object that these passages refer mostly to divine judgement, but surely that has proved a far more terrible weapon against the unfortunate than any merely human oppression and injustice.

... if Jesus himself loved his neighbours, he was at least a little careless about their property, which was in this instance their sole means of livelihood.

The reader should get it entirely out of his head that Jesus is a forgiving kind of person.

Ignorance is the only excuse, He has a splendid chance to show nobility by forgiving Judas: and he missed it. It is utterly incomprehensible to me how this superstition of "gentle Jesus" has endured. ... No strictures can be too severe for people who deliberately mutilate texts and emasculate characters. ... Bernard Shaw by these remarks, becomes intellectually inferior to Billy Sunday!

Alexandra Kollantaj: (1872-1952 e.v) født i gammelrussisk adelsfamilie, blev socialist, landsforvist, og stor partimedarbejder efter revolutionen i 1917. Ragede dog uklar med kommunistlederen Lenin om kvindens rolle, seksualitet og lignende. Mange år fjernet fra magtens centrum som gesandt i udlandet blandt andet i Norge.

Get rid of your family entanglements. Every mother you meet is as much your mother as the woman who bore you. Every man you meet is as much your brother as the man she bore after you ... In the kingdom of heaven, which, as aforesaid, is within you, there is no marriage nor giving in marriage, because you cannot devote your life to two divinities: God and the person you are married to.

We leave the matter here. We deny that the propositions given above are characteristic of Jesus, since we have been able to produce Jesus himself to refute them; ...

Every reader takes from the Bible what he can get. ... Thus it is not disbelief that is dangerous in our society: it is belief.

 [TOP]