Læringsstrategisk index
	Læremetode - Lørners overblik

Læringsstrategi

Når man lærer, lægger man ofte en strategi, en såkaldt "læringsstrategi", altså en plan som man følger for at nå igennem det, man skal lære for at få det lært. I tiden 2000-2020 blev ordet "handleplan" ganske udbredt, og også indenfor læring havde man nu "handleplaner" og "læringsplaner" -: mere eller mindre rute- og punktmæssige opstillinger af "delmål" og "mål" og "endemål" i forskellige former for algoritmiserede "handlingsforløb" med først det ene, siden så det andet og så fremdeles indtil det sidste skridt i "læringsprocessen". En sådan handleplan eller læringsplan har så den fordel, at den løbende kan korrigeres, justeres og tilpasses, men den tager sjældent alene højde for de øjeblikkelige læringssituationer, der hvor lørneren faktisk så hár brug for for en egentlig strategi, der kán håndtere de givne samspil mellem konkrete fænomener og deres fremtrædelse i sproglæringens aktuelle situationsforløb. Generelt må det så her kunne fastholdes, at hver enkelt lørner nok egentlig har sin egen tilgang og sine egne heraf udsprungne strategier til at opnå sine læringsmål, og at de bedste lærere derfor formår at stille de nødvendige oplysninger, læringsmidler og eksempler til rådighed, netop når de behøves. De mange sprogvidenskabelige og pædagogiske skoler efter anden verdenskrig har således fornuftigvis flyttet fortidens fokusering på et samlet stof formidlet på samme måde til alle, og til et fokus på den enkelte lørner, der udfra egne præmisser får formidlet et samlet stof (i øvrigt langt større og mere omfattende end førhen). Og denne strategi vinder stadig - også for læseren her Ganske grundig grammatik.

PROSODISK LÆRINGSSTRATEGI

Definition: Prosodi. Udviklet fra det græske ord "prosodia" sammensat af  'pros': til og 'ode': sang -: en 'tilsang' der forstås som talesprogets anvenelse af  traditionelt fire mundtlige, lydmæssige kategorier: rytme, betoning, klang samt tonehøjde, fire kategorier som man gerne underopdeler i grupper så som: rytmens elementer af lyd og pause i tryk og stød; betoningens anvendelse af korte og lange samt betonede og ubetonede lyde, klangen som udtryk for gengivelse, ønske- eller bydemåde eller den talendes personlige opfattelse, samt tonehøjden som udtryk for den talendes aktuelle sindstilstand og kommunikative talehandlingssitution. Ydermere regnes jo også under det prosodiske felt de mange talesprogsgrupper der rent faktisk findes indenfor det danske sprogfællesskab fra rigsdansk og slangsprog til sønderjysk og det særlige fynske sprog, endog bornholmsk samt jo alle andre dansk-nordiske dialekter.

Feltdefinition: prosodisk læringsstrategi:

• Prosodik-dialektik -: definitorisk korrektiv: egetsprog og fællessprog
• prosodisk  morfo-syntaktisk tale-lyttehandling (hermed - nu - herefter)

Væsensformativer:

• udtalemæssig brugekompetens
• forventet talehandlingssekvens

Ortografisk læringsstrategi

Definition: Ortografi: efter græsk: orthographía: 'retskrivning' ort+o+graf+i af: orthós: 'ret, rigtig' + graphé: 'tegning, skrivning'. Heraf så ortografi: den skriftlige gengivelse af alfabetiserede ord med grafiske skrifttegn eller typer herunder ordenes stavemåde og heraf begrebet 'retskrivning' forstået som: stavemæssig gengivelse af ord ifølge anbefalingerne i den nyeste retskrivningsordbog kaldet: Retskrivningsordbogen, som samler de anbefalede stavemåder og bøjningsformer, autoriseres af Dansk Sprognævn.

Feltdefinition: ortografisk  læringsstrategi:

• Ortografik-dialektik -: definitorisk korrektiv: ordbogssprogsnorm - skrivesprogsperformans

• Ortografisk morfo-syntaktisk skrive-læsehandling (hvor som helst - når som helst - herefter)

Væsensformativer:

• soft-waremæssige brugekompetens
• forventet skriftlighedsfrekvens
• brugbare fonte og tekstskabeloner

Morfologisk læringsstrategi

Definition: Morfologi (morf + o + log + i)  af græsk "morphé'': "form' + af græsk "-logia": lære, samling afledt af græsk "lógos": ord, tanke, fornuft, i familie med "légein" tale, samle. Heraf: Morfologi: formlære, og herunder indenfor sprogvidenskaben: læren om enkeltordenes formtagning, dannelse & bøjning: heraf orddannelseslære om ordrødders afledning (leksem: radix & derivering); ordomdannelseslære gennem for- & efterstavelser (præfiks & suffiks) og ordføjningslære gennem tilføjelsesformer og bøjningsformer (fleksion) og ordsammensætninger (komposita).

Feltdefinition: Den morfologiske læringsstrategi:

Udfra kompetencebeskrivelsen foretaget under den morfologiske væsensbestemmelse fastholder den morfologiske indlæringsstrategi nu det aktive område og det didaktisk pædagogisk materiale der findes til området. Ud over at kunne levere lørner det faktuelle informationsmateriale søger strategien - igen udfra arten af det morfologiske aktiv-felt - at finde oplæg til områder, hvor strategien kan appliceres pragmatisk i sprogbrugerens læringsforløb, på det tidspunkt hvor den studerende medvirker i arbejdet, forsøger læringsstrategien at udvide læringsforpligtelsen til også at omfatte selvtilrettelagte delmålsopfyldelser forpligtet af det afdækkede læringsbehov og dets imødekommelse.

Morfo-syntaks-dualitet -: analyseret automatik - sprogberedskabets intersprog

1. den grammatiske sproganvendelse (måder & typer - hypotesedannelse)
2. den grammatikologiske sproglæring (hypoteseafprøvning - kategorier & regler) 

Syntaktisk læringsstrategi

Definition: Syntaks: (syn+tak-s) græsk syntaksis efter syn- 'sam-' + en afledning af tássein, táttein 'opstille', 'stille' heraf 'sammenstilling', heraf i sprogvidenskaben: syntaks: læren om ordføjning til led med (rimeligt) faste pladser i sætningsskemaet og læren om sætningsbygning gennem sam-, side- og underordning af sætninger som hel- & ledsætninger og lignende udsagns- og ytringsmåder, med (rimeligt) faste pladser i sætningsskematikkerne.

Feltdefinition: syntaktisk læringsstrategi

Det kan heraf udledes af sprogbrugerens syntaktiske kompetens i afprøvningsøjeblikkets performans havde følgende stærke sider:

Det kan heraf udledes af sprogbrugerens syntaktiske kompetens i afprøvningsøjeblikkets performans havde følgende svage sider:

Definition:

Feltdefinition: leksikal læringsstrategi:

Definition: Leksikon -: heraf Leksikal Ordet stammer fra det græske lexikon biblion som betyder 'bog der angår ord' afledt fra 'lexis' som betyder 'tale' og 'ord' -: og i betydningen 'en ordbog' har man alment brugt ordet 'et leksikon' siden oplysningstiden. Heraf afledtes et næsten ensbetydende tillægsord men med to former nemlig: 'leksikalsk' og 'leksikal' som betyder enten: noget der vedrører og hører til i en ordbog et leksikon, eller sproglig: noget som vedrører et sprog og det ordforråd både sprogbrugeren og sproget selv rummer. sprogindlæringsmæssigt altså vedrørende ordforråd (vokabular) igen altså mængden af indlærte og præcist forståede ord og vendinger i såvel det aktive som det passive sprogberedskab, herunder forståelsen af ords oprindelse, deres eventuelle betydningslag (multiordinalitet), deres synonymer og netværk, deres eventuelle former i de forskellige ordklasser, deres medvirken i hel- og halvfaste vendinger samt graden af variation i anvendelsen af relativt ensbetydede men forskelligt formulerede ord og vendinger.

Definition: Grammatik, Ordet "grammatik" kommer af det græske udtryk "techne grammatike" 'kunsten at læse og skrive rigtigt', afledt fra "gramma" 'bogstav' det 'nedtegnede', 'det indristede'. Heraf indfor sprogvidenskab læren om sprogets struktur og ordklasser: systemerne med orddannelse indenfor ordklaserne (morfologi) og for sætningsdannelse udfra ordklassernes placering (syntaks). Generelt giver grammatik aktuelle regler, paragraffer og anmærkninger som redegør for sprogets evne til at danne meningsfuld sammenhæng. Enten via synkron, deskriptiv sprogbeskrivelse udfra gyldige teksteksempler; eller grammatik forholder sig historisk diakront til en normativ ofte alfabetiseret resumering af gældende praksis. I perioden 2000-2020 udkom jo Erik Hansens og Lars Heltofts "Grammatik over det Danske Sprog" som et godt eksempel på den generelle, synkrone, deskriptive sprogbeskrivelse med regler og paragraffer (medsamt et fyldigt stikordsregister), mens den diakrone, normative tradition og dens alfabetisk indeksering nemt kunne genfindes i de mange publikationer fra Dansk Sprognævn og "Den Store Danske" samt mamutværket "Ordbog over det danske sprog" (ODS), de to sidstnævnte fandtes faktisk frit tilgængeligt på Internettet i perioden 2000-2020. - Ligesom Ganske grundig grammatik gjorde, altså: teksten her som hentede, hvad den nu kunne bruge fra alle traditioner og også fik lidt inspiration fra to af det foregående århundredes dominerende retninger indenfor bevidsthedsforskning og kulturvidenskab generelt: strukturalisme og funktionalisme, og altså således koncentrerede sig om strukturen i sproget, dets 5-6 grundelementer, og om funktionerne mellem disse 5-6 grundstrukturer, som sproget skaber betydning med gennem eksemplificering og repetition.