Evaluering INDEX
	Vurdering - Opsumering - Resumé

Feltdefinition: Prosodisk evaluering

Definition: Prosodi. Udviklet fra det græske ord "prosodia" sammensat af  'pros': til og 'ode': sang -: en 'tilsang' der forstås som talesprogets anvenelse af  traditionelt fire mundtlige, lydmæssige kategorier: rytme, betoning, klang samt tonehøjde, fire kategorier som man gerne underopdeler i grupper så som: rytmens elementer af lyd og pause i tryk og stød; betoningens anvendelse af korte og lange samt stemte og ustemte lyde, klangen som udtryk for enten gengivelse, eller ønske- samt bydemåde eller endelig den talendes personlige opfattelse, samt tonehøjden som udtryk for den talendes aktuelle sindstilstand og indholdets relevans som kommunikation. Ydermere regnes jo også under det prosodiske felt de mange talesprogsgrupper der jo findes indenfor det danske sprogfællesskab fra rigsdansk og PING-sprog til københavnsk og den særlige amagerdialekt, amagerkansk, samt jo alle andre dansk-nordiske dialekter.

Prosodisk evaluering vurderer evaluerende udfra prosodisk performansanalyse sprogbrugerens prosodiske kompetence i talesprogsreglementerne, herunder udtale, mundtlige fremstilling og fremlæggelse, herunder den praktiske forberedelsesproces, tankearbejdets stofdisponering, stikord inklusiv dialog og fællesforløb, illustrationsafløsning, samt endelig fremtræden i det pågældende talehandlingsformat i den forventede professionelle form og endelig indholdets relevans som kommunikation. Performansevaluering styrker dialogisk sprogbrugerens faglighed gennem drøftelser af de prosodisk-retoriske problemer hermed og med overholdelse af repræsentativt opmøde, taleturstilmelding, taletidsfrister samt den prosodisk observerbare resultatforbedringen fremkommet af læringsforløbet. 

Feltdefinition: Ortografisk evaluering 

Definition: Ortografi: efter græsk: "orthographía": 'retskrivning' ort+o+graf+i af: "orthós": 'ret, rigtig' + "graphé": 'tegning, skrivning'. Heraf så ortografi: den skriftlige gengivelse af alfabetiserede ord med grafiske skrifttegn eller typer herunder ordenes stavemåde og heraf begrebet 'retskrivning' forstået som: stavemæssig gengivelse af ord ifølge anbefalingerne i den nyeste retskrivningsordbog kaldet: Retskrivningsordbogen, som i perioden 2000-2020 samler de anbefalede stavemåder og bøjningsformer, autoriseres af Dansk Sprognævn.

Ortografisk evaluering vurderer evaluerende udfra ortografisk performansanalyse sprogbrugerens ortografiske kompetence i skriftsprogsreglementerne, herunder retskrivning, retstavning og ret fremlæggelse, herunder den praktiske skriveproces, tankearbejdets skrifttypetekniske aspekter inklusiv indskrivningsforløb, korrekturlæsningsrunder, udskrifts- & kopieringsarbejde, elektroniske formateringer med tilpasning og rubricering i diverse publiceringsformater, samt endelig heraf fremstillingsperformansen af det pågældende tekstformat i den forventede professionelle form. Ortografisk performansevaluering styrker dialogisk sprogbrugerens faglighed gennem drøftelser af de typografisk-tekniske problemer fra industrialismens overholdelse af leveringsfrister til informatikkens deadlines, samt heraf den sprogindlærernes ortografisk set synlige resultatforbedringen fremkommet af læringsforløbet.

Definition: Morfologi (morf + o + log + i)  af græsk morphé 'form' + af græsk -logia: lære, samling afledt af græsk lógos ord, tanke, fornuft, i familie med légein tale, samle. Heraf: Morfologi: formlære, og herunder indenfor sprogvidenskaben: læren om enkeltordenes formtagning, dannelse & bøjning: heraf orddannelseslære om ordrødder & deres afledning (leksem: radix & derivering); ordomdannelseslære gennem for- & efterstavelser (præfiks & suffiks) og ordføjningslære gennem tilføjelsesformer og bøjningsformer (fleksion), samt orddannelser via sammensætninger med andre ord (komposita).

Feltdefinition: Morfologisk evaluering

Morfologisk evaluering vurderer udfra den morfologiske performansanalyses kompetencebestemmelser, heraf endvidere den morfologiske væsensbestemmelses indsigt i det aktive læringsområde og endelig udfra den morfologiske indlæringsstrategi foretager den morfologiske performansevaluering sin endelige fastholdelse: dels af sprogbrugerens progression i forhold til såvel personlige læringsmål, de for læringstrinnet opsatte pensummål, samt målsprogsnormen generelt og sprogbrugerens foreløbige mestring af de sprogdetaljemæssige  delelementer som tilsammen udgør det morfologiske sprogbeskrivelsesområde.

Feltdefinition: Syntaktisk evaluering:

Definition: syntaks: (syn+tak-s) græsk syntaksis efter syn- 'sam-' + en afledning af tássein, táttein 'opstille', 'stille' heraf 'sammenstilling', heraf i sprogvidenskaben: syntaks: læren om ordføjning til led med (rimeligt) faste pladser i sætningsskemaet og læren om sætningsbygning gennem sam-, side- og underordning af sætninger som hel- & ledsætninger og lignende udsagns- og ytringsmåder, med (rimeligt) faste pladser i sætningsskematikkerne.

Syntaktisk evaluering vurderer udfra syntaktisk performansanalyse sprogbrugerens anvendelse af de overordnede regler for ordsammensætninger i sætningsled, samt de grundliggende regler for ordstilling i hel- og del-sætningsskematikkerne.

Syntaktisk performansanalyse med evaluering af ordklassernes anvendelseseksempler:
Tekst:................................	RESULTAT:			Problemfelt(er)
	i tekst	OK	OK
Verbaler i verballed
Substantiver i nominalled
Adjektiver i nominalled
Adverbier i adverbialled
Præpositioner
Konjunktioner

 

Det kan heraf evalueres, at sprogbrugerens syntaktiske kompetens i afprøvningsøjeblikket havde følgende stærke sider (der skelnes mellem 'kompetent' og 'Kompetent'):

Det kan heraf evalueres, at sprogbrugerens syntaktiske kompetens i afprøvningsøjeblikket havde følgende svage sider (der skelnes mellem 'inkompetent' og 'Inkompetent')::

syntaktiske indlæringsstrategiske delmål (oversigt):

Syntaksresume: Evaluering af performantens syntaktiske kompetens med handleplan:

Syntaksområde: Kompetensudvikling & Ressourceudnyttelse.

Handleplan: Syntaksområde: Inkompetensafvikling & Ressourceforøgelse og performansforbedring.

Feltdefinition: Leksikal evaluering:
 med yderligere læringsforslag

Definition: Leksikon:- heraf Leksikal Ordet stammer fra det græske "lexikon biblion" som betyder: 'bog der angår ord' afledt fra 'lexis' som betyder 'tale' og 'ord' -: og i betydningen 'en ordbog' og/eller 'et opslagsværk' har man alment brugt ordet 'et leksikon' om alfabetiserede forklarende oversigtsværker siden oplysningstiden. Heraf afledtes et næsten ensbetydende tillægsord men med to former nemlig: 'leksikalsk' og 'leksikal' som betyder enten: 'noget der vedrører og hører til i en ordbog, et leksikon', eller sproglig: 'noget som vedrører et sprog og det ordforråd både sprogbrugeren og sproget selv rummer'. Sprogindlæringsmæssigt altså vedrørende ordforråd (vokabular) igen altså mængden af indlærte og præcist forståede ord og vendinger i såvel det aktive som det passive sprogberedskab, herunder forståelsen af ords oprindelse, deres eventuelle betydningslag (multiordinalitet), deres former i de forskellige sprogklasser, deres synonymer og netværk, deres medvirken i hel- og halvfaste vendinger samt graden af variation i anvendelsen af relativt ensbetydede men forskelligt formulerede ord og vendinger.

Leksikal evaluering vurderer bedømmende udfra leksikal performansanalyse sprogbrugerens sprogfærdighed og kunnen med hensyn til  den generelle kvantitative mængde af ord, ordforbindelser og idiomatikker samt med hensyn til den specielt kreativt kvalitative præcision i sprogbrugersituationen.

Traditionel grammatik beskriver sprogbrug som en regelstyret aktivitet, der evalueres udfra kriterierne om forståelighed; og sprogenes tidlige grammatikker prøvede overskueligt at sammensætte reglerne for, hvordan ordklassernes ord som defineret i ordbøger og leksika sættes sammen (morfologi) og hvordan ordene fra de forskellige ordklasser så igen sættes sammen i sætninger (syntaks). Anvendes ord "korrekt" udfra reglerne og definitionerne i sætninger der "opfattes", bliver den leksikale vurdering positiv. Såvel ordene selv medsamt de regler, der styrer deres forståelighed, ændres dog over tid. Nogle sprog samt deres ordbøger og grammatikker har mere stabil og uforanderlig form og kun relativt få nye orddannelser, andre - og blandt disse dansk - befinder sig i stadig udvikling omend ældre ord og udtryksmåder sagtens overlever både i faste vendinger og i nydannede ord og begreber. Indenfor traditionel grammatikskrivining har man opretholdt to former: 1. den såkaldt samtidige (synkrone) og den mere historiske (diakrone) - altså "nydansk sprogbeskrivelse" og "sproghistorisk sprogudvikling". Begge disse to traditionelle synvinkler bliver vigtige i evalueringen af leksikal performans i et så foranderligt sprog som dansk, hvor ord, tekst og tale forandres væsenligt over få hunderer år, faktisk har mange moderne danskere (2000-2020), der ellers mestrer nydansk - eller nudansk - i høj grad, ofte i nogen grad svært ved at læse og forstå tekster fra blot 100 til 400 år tilbage.

Kumulativt Tematisk Kategoriale

Traditionel grammatik på alle sprog kan beskrives med en række kategorier efter hvilke det gældende vokabular gøres til forståeligt sprog, kategorierne afviger fra sprog til sprog og mange af dem eksisterer ja overlever kun i gammelt sprog (relikt). Dog vil ethvert sprogs specielle grammatiske funkioner kunne samles oversigtsmæssigt under diverse stadig aktuelle tematiske kategorier.

I nedenstående kumulative tematiske kategoriale samles et skønsomt omend langt fra altomfattende og sikkert også fejlbehæftet udvalg af sådanne overordnede grammatiske kategorier, der dog nok - på trods af deres summariske og ufærdige udformning - alligevel skulle kunne tjene som oplæg for fælles diskussioner og selvstændige videre studier, der vil styrke det leksikale felt, de anførte geometriske konstruktioner ses ikke men burde let kunne rekonstrueres: