Kohærens INDEX |
|
|
|
Sammenhæng - Meningsfylde |
|
Regler | Performans |
Side 1 | |
Side 2 | Kohærens |
Side 3 | Pragmatik |
Side 4 | Evaluering |
Side 5 | Læringsfelt |
Side 6 | Læringsstrategi |
Kohærens: performansanalyse |
Koheræns: sprogbeskrivelse |
Koheræns: læringsstrategi |
Kohærens: læringsfelt |
Kohærens: evaluering |
Definition: Kohærens. Ordet "kohærens" kommer af latin "cohaerere" 'at hænge sammen'. Ordet betyder generelt 'sammenhæng' og bruges i den forstand i en lang række videnskaber. Indenfor sprogvidenskaben taler man gerne traditionelt om 'kohærens' og 'kohæsion', her set som dels indhold (kohærens) og udtryk (kohæsion), altså igen -: som: indholdets betydningsmæssige (semantiske) sammenhæng med virkelighedsopfattelsen (kohærens) samt som: udtrykkets sproglige (grammatiske) sammenhæng mellem de sproglige elementer (kohæsion).
Så "sammenhæng" (kohærens & kohæsion) betyder altså: den ydre omverdensmæssige og den indre sproglige sammenhæng. Netop de sammenhænge som skaber forståelse, altså gør "den velformede streng" til en både meningsmæssigt begribelig kommunikation og en sprogligt tekstligt korekt sætning, og som indenfor kohærens og kohæsions-analysen ses skabt af et sæt såkaldte "koblere": små henvisende funktioner i sprogets struktur, som skaber en fælles kommunikativ konsensus sprogbrugere imellem.
Den koherænsmæssige performansanalyse undersøger og beskriver 'global- og lokalsammenhængen' samt 'mikrosammenhæng', og fikserer teksttype-'makrostruktur' samt udleder så af 'genreskemaer' de normstyrende koblinger . Der foretages 2 detaljeaflæsninger:
1. tekstaflæsning: 'lokalsammenhæng': sætnings- ledsætning & og
større sætningsleds konstituenters sætningsstruktureksplicitte & -implicitte side-, sam- og underordningskoherænskoblingsbrug
traditionelt rubriceret i 6 kohærenskoblingskategorier: additive, adversative, alternative,
kausale, temporale & ikoniske.
2. tekstaflæsning: 'mikrosammenhæng' fastholder morfo-syntaks-kobler-referentkohærensen, ofte rubriceret i 6 koblingskategorier: 1. proformer; 2. bestemmelsesartikler/partikler 3. demonstrative; 4. possessive. 5.komparative. 6. relativadverbier.
Anafori & deikis-relationer, henvisende & påpegende koblere, der enten, anforisk, kobler tekstinternt baglæns til kendt referent, eller, deikisk, kobler teksteksternt men kontekstinternt til forudsat bekendt referent. Kohæsionskongruenslag i den auto-motoriske sprogbrugerkompetens aflæses.
Definition: Prosodisk Kohærens: varieret klar tale med indre sammenhæng og tydelig sammenhængende omverdensbegribelse til alment delt konsensusopfattelse.
Definition: Ortografisk Koheræns Omfatter overordnet sammenhæng og intern overensstemmelse i såvel grafisk helhedsindtryk som i de enkelte skrift- og layout-detaljer.
Den koherænsmæssige sprogbeskrivelse: undersøger og beskriver sproganvendelsen med hensyn til underliggende betydningssammenhæng og interne gensidige overensstemmelse i:
Kohærensdidaktik: det afsluttende spørgsmål: 'ikke?' eller: 'ik'?' i betydningerne: Har du forstået (mig)? Hvad betyder det, jeg har sagt nu så for dig? Hænger det sammen, som jeg formoder & mener? (copy that?) Samt det indledende spørgsmål: 'va så?' i betydningerne: Hvad kan du fortælle (mig)? Hvad sker eller skete nu eller siden sidst? (how goes?)
Læringsstrategiens kohærens: fører afprøvningerne til sikrere sprog?
Definition: Morfologisk kohærens og syntaktisk kohærens. Analysen efterviser kompetencen i at anvende ord i deres grammatisk sammenhængende former med andre ord (morfologisk) og deres strukturelt sammenhængende leddannelser med andre led og sætninger (syntaktisk).
Det koherænsmæssige læringsfelt: Morfo-syntaksanalysen viser sproghandlingens funktionelle koblingsskema, mens den semantik-leksikalske væsensbestemmelse fastlægger den pragmatiske sproghandlings betydningsformidling udfra fastlæggelsen af betydningens indholdsmæssige kohereæns- og udtryksmæssige kohæsionskongruens samt herudfra bestemmelse af de væsentligste forbindelsers mønstre af gentagne ord, sætningsled, og semantisk-paradigmatiske koblere. Her kategoriseret i et traditionelt ottefoldigt kohæsionskoblerfelt: 1. Repetition. 2. Synonymi. 3. Hyponomi. 4. Antonymi. 5. Specifikation. 6. Generalisering. 7. Ellipse. 8 Inferens.
Semantisk-leksikal koherænskobling |
|||
1 | repetition | Gentagelse af samme ord (bøjet eller ej) | A, A, A, A, A ... |
2 | synonymi | To koblinger til samme referent | a til AA og A til AA |
3 | hyponomi | Multi-strukturelle overbegreb og delbegreber | a del af b del af c / AAA heraf A, a, Aa, aA, .. |
4 | antonymi | Modsatrettede begrebspar | A ulig B ulig C |
5 | specifikation | Fra generelt til specielt - deduktiv | |
6 | generalisering | Fra specielt til generelt -induktiv | |
7 | ellipse | Udelukker samme eller sekventielt led | .A, (...) , A ... A, (...), C |
8 | inferens | Inteferenskobling overfører fra andre områder |
Semantisk-leksikalske koherænskoblere |
||
1 | repetition | Gud! ... og Gud gør godt, da Gud jo altid gjorde, som Gud nu gør |
2 | synonymi | dobbelteffekt - ordene betyder det samme -: tilsvarende eller uddybende |
3 | hyponomi | overbegrebet, hyperhyponomet, kan selv indgå som hyponom eller co-hyponyn i et større hyperonym |
4 | antonymi | |
5 | specifikation | 1: Delmængde (specifikant) indeholdt i større mængde (referent) som der ikke kobles til 2: Delmængde (specifikant) udledes af større mængde (referent) som der kobles til |
6 | generalisering | Metonymi: ord, begreber erstattes med lignende ord og begreber A ... a ... A' ... Metafori: ord, begreber erstattes med ord og begreber der symboliseres billedligt A = B = AB1 ... |
7 | ellipse | to verber deler samme subjekt, to subjekter deler samme verbal også; subjektløse relativledsætninger hvor 'som' konjunktionen udelades 'en tanke, (som) levede i tiden...' |
8 | inferens | Inteferenskobling findes som overførsler fra andre
områder, omfatter sprogbrugerens baggrundsviden og dens mentale
associationssystem, etablerer en rammeforståelse som formidler den usagte
redundans OBS ikke at forveksle med interferens i almen linguistik: at dele af sprogudviklingens nye ord opstår via interferens fra dominerende kultursprog.I sprogindlæringens intersproglige hypotesedannelse referer interferens fra et sprogområde til et andet såvel morfologisk, syntaktisk, leksikalsk og idiomatisk |
Den koherænsmæssige evaluering: vurderer evaluerende udfra koheræns-, kohæsions- og kongruens-performansanalysen sprogbrugerens sprogfærdigheder med hensyn til fremsættelsernes overordnede sammenhæng og interne gensidige overensstemmelse i vokabularets syntaktiske morfologiske ortografier.
Definition: Kohærens evaluering: Mikro- og makrostrukturel kohærens & kohæsion
Kohærens skabelon |
|||||||
Første linie |
|||||||
led |
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 |
led |
linie 1 | 1. linie | ||||||
led | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 |
led |
linie 1 |
1. linie |
||||||
Anden linie |
|||||||
led |
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 |
led |
linie 2 | 2. linie | ||||||
led | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 |
led |
linie 2 |
2. linie |
||||||
Tredje linie |
|||||||
led |
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 |
led |
linie 3 | 3. linie | ||||||
led | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 |
led |
linie 3 |
3. linie |
||||||
Fjerde linie |
|||||||
led |
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 |
led |
linie 4 | 4. linie | ||||||
led | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 |
led |
linie 4 |
4. linie |
||||||
Femte linie |
|||||||
led |
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 |
led |
linie 5 | 5. linie | ||||||
led | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 |
led |
linie 5 |
5. linie |
||||||
Sjette linie |
|||||||
led |
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 |
led |
linie 6 | 6. linie | ||||||
led | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 |
led |
linie 6 |
6. linie |
||||||
Syvende linie |
|||||||
led |
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 |
led |
linie 7 | 7. linie | ||||||
led | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 |
led |
linie 7 |
7. linie |
||||||
Ottende linie |
|||||||
led |
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 |
led |
linie 8 | 8. linie | ||||||
led | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 |
led |
linie 8 |
8. linie |
||||||
i alt |
i alt |
||||||
sum | sum | ||||||