Pragmatik INDEX
	Reel kunnen  - Formel præstation

Feltdefinition: Pragmatisk sprogbeskrivelse:

Definition. Pragmatik. Ordet pragmatik kommer af det græske ord "pragmatike" igen afledt af "pragmatikos" som betyder: 'erfaren', 'kyndig', 'dygtig', 'virksom' igen afledt fra ordet "pragma" som betyder: 'handling' og begrebet 'pragmatik' udviklede sig i løbet af tiden op til og efter anden verdenskrig som lidt af en paraplyterm, der - udfra mange førende sprogforskeres divergerende definitioner - omfattede en lang række tilgange til fænomenet: 'kunnen' - primært 'sproglig kunnen' herunder 'betydning' og 'anvendelse af sproget og dets virkemidler i mundtlige talehandlinger og skriftlig kommunikation'. 

Oprindeligt opstod ordet mest som almen fastholdelse af en praktisk, realistisk, resultatsorienteret tilgang i modsætning til en teoretisk, urealistisk og perspektivløs tilgang (for eksempel anvendt således i Ganske grundig grammatik her og der som "pragmatisk test"), men sprogvidenskaben gjorde det sidenhen til en art samlingskategori for netop de praktiske, reelle funktioner i sproget, der afhænger af dels sprogbrugers situation, af sprogets funtionelle natur og af de fra grammatikken velkendte udsagnsmæssige udsigelsesmåder og deres begribelse i "talehandlingssituationer": fortællende fremstillingsmåde (indikativ), beordrende bydemåde (imperativ), samt de personligt farvede måder: markering af usikkerhed og formening (konjunktiv), samt herunder markering af ønsker og bønfaldelse (optativ). 

Med den såkaldte "frankfurterskole" og Jürgen Habermas blev pragmatikken, kaldet "univeralpragmatikken", alment anvendt i dansk sprogvidenskab (jvf. f.eks. Hansen og Heltofts introduktion p. 53ff) som en tydeliggørelse (op. cit.) "¨...af det sproglige grundlag for teoretisk og praktisk erkendelse." ... og Hansen og Heltberg fortolker (ibid) pragmatikkens kategorier : "... som en del af det universelle grundlag for grammatikken". De ser fire traditionnelle grundliggende pragmatiske sproghandlingsbetingelser: fortåelighed, sandhed, vederehæftighed og rigtighed som de sammenstiller parvis med de fire grundliggende talehandlingstypper i grammatikken: kommunikativer, konstativer, repræsentativer og regulativer:

1. forståelighed & kommunikativer

2. sandhed & konstativer

3. vederhæftighed & repræsentativer

4. rigtighed & regulativer

Pragmatisk sprogbeskrivelse undersøger og beskriver sprogbrugerens praktisk funktionelle sproganvendelsesproces udfra det pragmatiske dobbeltbegreb om forståelighed & kommunikativer den grad af 'fluency' altså hvor 'flydende' sprogbrugeren mestrer grundliggende tale-  lytte- handlingssituationer samt graden af overordnet læse- & skrivehandlings-kompetence. Pragmatisk sprogbeskrivelse fastholder således sprogbrugerens kommunikative kompetence . Kompetence-begrebet tegner i høj grad pragmatikkens indgangsvinkel efter år 2000 og anvender understående 'kompetence-model':

Pragmatisk kompetenceevaluering:

Feltdefinition: Helkompetenceevaluering

Helkompetencevaluering. Kompetensevaluering undersøger og beskriver sprogbrugerens sproganvendelseskompetence gennem prosodisk, ortografisk, morfologisk, syntaktisk, leksikal performansanalyse. Evalueringsfasen søger derefter at finde sprogbrugerens aktuelle sprogindlæringsmæssige hypoteseafprøvningsfelt med dets aktive læring, og den sprogbrugerkommunikationsstrategiske vej til yderlig læring tilpasses det af sprogbeskrivelsen omfattede dygtighedsgørelsesområde. I evalueringsfasens udarbejdelse af handleplaner og læringskontrakter inddrages også koherænsundersøgelsen samt pragmatisk kompetencefastlæggelse, som betegner det højere standpunktsevaluerende afslutningsforløb, der ikke nødvendigvis inddrages, der hvor performansanalysen klart har afdækket et næste læringsfelt.

Feltdefinition : Delkompetensevaluering  

Delkompetencevaluering. Delkompetensevaluering vurderer evaluerende udfra den samlede sprogbrugerperformansanalyse sprogbrugerens sprogfærdigheder gennem prosodisk, ortografisk, morfologisk, syntaktisk, leksikal performansanalyse. Både kompetens og inkompetens fastholdes. Delevalueringsfasen søger derefter at finde sprogbrugerens aktive sprogindlæringsmæssige hypoteseafprøvningsfelt og sprogbrugerkommunikationsstrategiske regeldannelsesfelt og formulerer herfra sine kompetenceudviklende indlæringsstrategiske delmål.

Pragmatikkoblinger:

Feltdefinition: Pragmatisk læringsstrategi

Pragmatisk læringsstrategi fastholder sprogbrugerens dynamiske læringsmønster opfattet som hypotesedannelsernes synteser i, hvad man kalder 'intersproget': her set som det indre kommunikationsfunktionelle sprogberedskab og det performansniveau, det fremtræder på. Det pragmatiske sprogsyn arbejder med 'intersproget' både i almen modersmålstilegnelse og i fremmedsprogslæring. Pragmatisk pædagogik ser med parolen om 'ansvar for egen læring' selve læringskommunikationen som udtryk for 'intersprogets' dynamiske, systematiske og variable performansforbedring, og den formidler derfor fagligt, hvor den intersproglige hypoteseafprøvning foregår, mens eleven selv, må spørge om sine andre sprogfunktionssvagheder, når intersproget når dertil (parolen om 'egne præmisser'). Hvor intersproget forstener (i såkaldt: 'flydende forkert') omfatter lærings'-strategien blot vedligeholdelse og højnelse af social kompetence gennem praksis. Generelt har man i de sprogvidenskabelige miljøer omkring den universelle grammatik (UG) med tiden nedprioriteret teorien om "hypoteseafprøvning", idet man har ment, at den kræver mere eksplicit "negativt feedback", som børn og lørnere kun i nogen grad får, når de bliver rettet; samtidigt med at den indre grammatik - gennem indlæring af skoleeksempler - som dannes udfra den teoretiske universelle grammatik, dog nok må kunne ses som en art "egenkontrol", der netop giver lørner faste holdepunkter til at automatisere sit pragmatiske præstationsnivau, hvilket igen så giver en udbytterig læringsstrategi. I den forstand kan den manglende "negative feedback" sagtens ses ofte og regelmæssigt udfoldet, for eksempel i eksempler hvor sprogbrugeren oplever en manglende forståelse for sit udsagn (sandhedskategorien og dens bekræftelse i konstativer). 

Feltdefinition: Pragmatiklæringsfeltet:

Det pragmatisk læringsfelt: fastholder sprogbrugerens praktisk funktionelle dynamiske læringsmønster opfattet som en vekselvirkning mellem kommunikationsprocessernes grad af 'flydende' eller 'knudret' performans.

Den pragmatiske bestemmelse af læringskompetence fastholder ikke den studerende i fejlmønstre og korrektion, men følger her i Ganske grundig grammatik teorien om læringsprocessens 'hypotesedannelse' og 'hypoteseafprøvning' - igen set som en kommunikativ dialog mellem sprogbrugerens indre tanke-teoretiske og ydre sprog-sociale rum. Så længe et læringsfelt kan afkodes regnes performanten for læringskompetent udfra pragmatikkategorierne: vederhæftighed & repræsentativer.

Pragmatisk didaktik undgår altså fokus på sprogfunktionelle fejl, der ikke hindrer forståelse, men fokuserer ressourcerne informativt, hvor hypotesedannelse foregår og kan verificeres som vederhæftig via repræsentative markører. Pragmatisk væsensbestemmelse anvender i  forskellige versioner understående 'Hypotesemodel':

Hypotesemodellen (et klassisk pædagogisk eksempel, et af de få eksempler her i det skjulte kapitel om Præstation (performans)):

Barnet ved nu, at datid bruges til at fortælle om noget der ér sket, og ved endvidere at 'at lege' i datid hedder 'legede' med efterstavelse '-ede'. Så det afprøver nu den formodning, den hypotese. at 'at drikke' i datid hedder 'drikkede'. Når den voksne svarer med det rigtige 'drak' viser hypotesen sig ikke at passe, og barnet prøver måske med et andet udsagnsord, for eksempel 'at hente' hvor hypotesen viser sig at holde, når den voksne (for eksempel pædagogen i børnehaven) umiddelbart forstår et udsagn som: - Far hentede mig i går! -

Pointen altså: at barnet ikke siger noget forkert, men tværtimod viser konkret sproglæring og aktiveret læringsfelt, når det afprøvende siger 'drikkede', det skal blot høre den rigtige form i en svarhandling, så vil det selv tilpasse hypotesen til virkeligheden igen her ved uformel anvendelse af de pragmatiske kategorier om rigtighed & regulativer. Og vil senere, når det i skolen lærer om udsagnsordets tre grundformer: -ede, -te og stærk bøjning, have umiddelbart let ved at fatte det.

Feltdefinition: Pragmatisk performansanalyse

Pragmatisk performansanalyse undersøger og beskriver sprogbrugerens sproganvendelse med hensyn til grundliggende lytte-  & tale-handlingsperformans og overordnet skrivehandlings-performans samt disses egentlige semantiske dechifrerings forståelsesperformans (kognitiv kompetence). Der opereres gerne her med følgende kriterier for en funktionel, pragmatisk vellykket sproghandling udfra det pragmatiske par: rigtighed & regulativer her i formel anvendelse:

1. Afsender og modtager skal forstå sproghandlingsudsagnet

2. Fremsætningsmæssig funktionel logik

3. Kontekstuel forudsætningsopfyldelse

4. Essensbetingelsen

5. Oprigtighedsbetingelsen

6. Ansvarlighedsbetingelsen

7. Samhandlingsbetingelsen

Pragmatisk kompetens.