Læringsfelt INDEX
	Pensum - Materialer   Lærers og Lørners Overblik

Læringsfelt

Definition: Læringsfelt. Ordet "læringsfelt" anvendes traditionelt og grundliggende lidt i samme betydning som det skolefaglige ord "et pensum" og kan i den forstand opsummeres generelt som det lærestof, man skal tilegne for at opnå sit "læringsmål". I tiden fra slutten af 1970erne erstattede mangen pædagog ordet "elev" eller "studerende" med det engelske ord "learner" gerne efterhånden alment korrekt stavet: "en lørner"; og man kunne altså tale om: "læringsfeltet som det lærestof lørneren bør gennemgå for at opnå læringsmålet", et endemål som kunne sikres gennem performansvurderinger af kompetencenivauerne. I en underbetydning af ordet "læringsfelt" kan selve læringsformen: dens metoder og deres udfoldelse "i tvangs- og stressfri læringsrum" indbefattes. Endvidere havde man også udviklet det her i Kapitlet om Præstation (performans) ofte anført begrebsværktøj omkrings lørners optimale indlæringsområder, nemlig: "det aktive læringsfelt", forstået som den del af læringsfeltet, hvor lørners personinteressepuls gjorde læringen spændende, vedkommende og udbytterig.

Teorien om "det aktive læringsfelt" bygger på pædagogers iagttagelser, man har observeret, at når undervisningen handler om dét som eleven selv lige nu lærer, der hvor eleven "rykker", altså bevæger sig fra et standpunkt til et højere standpunkt, at altså når  undervisningen beriger eleven lige der, hvor vedkommende her og nu fatter noget af det hele, ja, så fungerer undervisningen/indlæringen optimalt. Der kan nu for eksempel skelnes mellem cirka syv måder eventuelt også faser, som det aktive læringsfelt udtrykker sig ved:

1. Aktivt læringsfelt - lørnerinteresse
2. hypoteseafprøvning - lørneranstrengelse
3. prøveballoner - lørnereksperimenter
4. 'lange ører' - lørner lytter til information (koncentraion)
5. 'lange øren' - lørner lytter stadig til og lærer information (persistens)
6. grinebiderfelt - lørner fatter vittigheden, som man fatter, når man har fattet læringens formidlede pensum
7. 'kompetence-kan-næsten' - lørner føler sig sikker og går til praktik og derfra til automatiseret rutine og næste læringsfelt

Feltdefinition: Prosodisk læringsfelt:

Definition: Prosodi. Udviklet fra det græske ord "prosodia" sammensat af  'pros': til og 'ode': sang -: en 'tilsang' der forstås som talesprogets anvenelse af  traditionelt fire mundtlige, lydmæssige kategorier: rytme, betoning, klang samt tonehøjde, fire kategorier som man gerne underopdeler i grupper så som: 

1. rytmens elementer af lyd og pause i tryk og stød; 

2. betoningens anvendelse af korte og lange samt stemte og ustemte lyde, 

3. klangen som udtryk for enten gengivelse, eller ønske- samt bydemåde eller endelig den talendes personlige opfattelse

4. samt tonehøjden som udtryk for den talendes aktuelle sindstilstand og indholdets relevans som kommunikation.

Ydermere regnes jo også under det prosodiske felt de mange talesprogsgrupper, der jo findes indenfor det danske sprogfællesskab fra rigsdansk og pamper-sprog til århusiansk og det særlige vendelbomål samt jo alle andre dansk-nordiske dialekter.

Feltdefinition: Ortografisk læringsfelt:

Definition: Ortografi: efter græsk: "orthographía": 'retskrivning' 'ort+o+graf+i' af: orthós: 'ret, rigtig' + graphé: 'tegning, skrivning'. Heraf så ortografi: den skriftlige gengivelse af alfabetiserede ord med grafiske skrifttegn eller typer herunder ordenes stavemåde og heraf begrebet 'retskrivning' forstået som: stavemæssig gengivelse af ord ifølge anbefalingerne i den nyeste retskrivningsordbog kaldet: Retskrivningsordbogen, som samler de anbefalede stavemåder og bøjningsformer, autoriseres af Dansk Sprognævn.

Feltdefinition: Morfologisk læringsfelt:

Definition: Morfologi (morf + o + log + i)  af græsk morphé 'form' + af græsk -logia: lære, samling afledt af græsk lógos ord, tanke, fornuft, i familie med légein tale, samle. Heraf: Morfologi: formlære, og herunder indenfor sprogvidenskaben: læren om enkeltordenes formtagning, dannelse & bøjning: heraf orddannelseslære om ordrødders afledning (leksem: radix & derivering); ordomdannelseslære gennem for- & efterstavelser (præfiks & suffiks) og ordføjningslære gennem tilføjelsesformer og bøjningsformer (fleksion) samt ordsammensætninger (komposita).

Det morfologiske læringsfelt: bestemmer udfra performansanlysen, hvor sprogbrugerens aktive morfologiske indlæringsområde ligger. Dette område findes som en blanding af målsprogsopfyldende og afvigende former inden for et eller flere af de felter som den morfologiske performansanalyse har afdækket. Væsensbestemmelsen vil nu søge at finde hvilke intersproglige hypoteser sprogbrugeren forsøger at afprøve i sit variationsmønster på feltet og afgøre hvilke (om nogle) interferenser, overgeneraliseringer, forenklinger eller regeldragningseksempler den performanstestende anvender. Den morfologiske væsensbestemmelse afsluttes med en oversigt over sprogbrugerens kompetence og inkompetence samt mønsteret i det sprogindlæringsaktive beredskab.

Understående et ekempel på morfologisk checkliste for nominalerne (n) & (N) - tilsvarende skematikker for verbalerne (v) & (V), og for adverbialerne (a) & (A) samt konjunktionalerne (k) bør let kunne konstrueres:

Feltdefinition: Syntaktisk læringsfelt:

Definition: syntaks: (syn+tak-s) græsk "syntaksis": efter syn- 'sam-' + en afledning af" tássein, táttein": opstille', 'stille' heraf 'sammenstilling', heraf i sprogvidenskaben: syntaks: læren om ordføjning til led med (rimeligt) faste pladser i sætningsskemaet og læren om sætningsbygning gennem sam-, side- og underordning af sætninger som hel- & ledsætninger og lignende udsagns- og ytringsmåder, med (rimeligt) faste pladser i sætningsskematikkerne.

Understående et ekempel på morfologisk checkliste for nominalerne (n) & (N) og verbalerne (v) & (V) Tilsvarende cheklister for adverbialerne (a) & (A) samt konjunktionalerne (k) bør let kunne konstrueres:

Feltdefinition: Leksikalt læringsfelt:

Definition: Leksikon:- heraf Leksikal Ordet stammer fra det græske" lexikon biblion" som betyder: 'bog der angår ord' afledt fra 'lexis' som betyder 'tale' og 'ord' -: og i betydningen 'en ordbog' har man alment brugt ordet 'et leksikon' om alfabetiserede opslagsværker siden oplysningstiden. Heraf afledtes så et næsten ensbetydende tillægsord men med to former nemlig: 'leksikalsk' og 'leksikal' som betyder enten: 'noget der vedrører og hører til i en ordbog, et leksikon', eller sproglig: 'noget som vedrører et sprog og det ordforråd både sprogbrugeren og sproget selv rummer'. Sprogindlæringsmæssigt altså vedrørende ordforråd (vokabular) igen altså mængden af indlærte og præcist forståede ord og vendinger i såvel det aktive som det passive sprogberedskab, herunder forståelsen af ords oprindelse, deres eventuelle betydningslag (multiordinalitet), deres former i de forskellige ordklasser, deres synonymer og netværk, deres medvirken i hel- og halvfaste vendinger samt graden af variation i anvendelsen af relativt ensbetydede men forskelligt formulerede ord og vendinger.

Det deskriptivt synkrone og normativt diakrone leksikale læringsfelt: Den samtidige (synkrone) grammatik regnes for beskrivende (deskriptiv) fordi sprogbeskrivelsen og det udvalg af sprog den henter sine eksempler fra og forholder sig til (grammatikkens såkaldte "tekstkorpus" eller blot "korpus") indgår i tidens aktuelle sprogbrug. I den forstand kan denne samtidige (synkrone) og beskrivende (deskripive) grammatik altså ses som i direkte sammenhæng med nutid, mens den historiske (diakrone) grammatik nok også kan ses som direkte sammenhørende men med datid, idet den såkaldte normsættende (normative) grammatik, altså den form for grammatik der fastsætter korrekte, tilladte former for ord og vendingers rette anvendelse i tale og tekst, for de normsættende grammatikker og herunder især ordbøger og leksika, udspringer jo naturligvis af den historiske (altså diakrone) sprogforskning, for så vidt at netop traditionen hævdes som grundlag for denne eller hin stavemåde, ordanvendelse og -betydning. Så det synkrone, deskriptive leksikale læringsfelt hænger således uløseligt sammen med det diakrone, normative læringsfelts leksikalitet.

Herunder et lille alfabetiseret udvalg af begreber især forkortelser anvendt i begge traditioner samt lidt fagterminologi, således at læseren kan forstå og lettere bruge de offentligt tilgængelige elektroniske opslagsværker og afhandlinger:

Grammatikord og Tegn

Alfabetet med nogle grammatiske fagtermer - et lille udvalg