|
|
Læringsfelt INDEX |
|
Pensum - Materialer
|
Regler | Performans |
Side 1 | |
Side 2 | Kohærens |
Side 3 | Pragmatik |
Side 4 | Evaluering |
Side 5 | Læringsfelt |
Side 6 | Læringsstrategi |
udtale | |
skrift | Ortografisk læringsfelt |
form | Morfologisk læringsfelt |
plads | Syntaktisk læringsfelt |
ord |
Leksikalt læringsfelt |
Definition: Læringsfelt. Ordet "læringsfelt" anvendes traditionelt og grundliggende lidt i samme betydning som det skolefaglige ord "et pensum" og kan i den forstand opsummeres generelt som det lærestof, man skal tilegne for at opnå sit "læringsmål". I tiden fra slutten af 1970erne erstattede mangen pædagog ordet "elev" eller "studerende" med det engelske ord "learner" gerne efterhånden alment korrekt stavet: "en lørner"; og man kunne altså tale om: "læringsfeltet som det lærestof lørneren bør gennemgå for at opnå læringsmålet", et endemål som kunne sikres gennem performansvurderinger af kompetencenivauerne. I en underbetydning af ordet "læringsfelt" kan selve læringsformen: dens metoder og deres udfoldelse "i tvangs- og stressfri læringsrum" indbefattes. Endvidere havde man også udviklet det her i Kapitlet om Præstation (performans) ofte anført begrebsværktøj omkrings lørners optimale indlæringsområder, nemlig: "det aktive læringsfelt", forstået som den del af læringsfeltet, hvor lørners personinteressepuls gjorde læringen spændende, vedkommende og udbytterig.
Teorien om "det aktive læringsfelt" bygger på pædagogers iagttagelser, man har observeret, at når undervisningen handler om dét som eleven selv lige nu lærer, der hvor eleven "rykker", altså bevæger sig fra et standpunkt til et højere standpunkt, at altså når undervisningen beriger eleven lige der, hvor vedkommende her og nu fatter noget af det hele, ja, så fungerer undervisningen/indlæringen optimalt. Der kan nu for eksempel skelnes mellem cirka syv måder eventuelt også faser, som det aktive læringsfelt udtrykker sig ved:
- Aktivt læringsfelt - lørnerinteresse
- hypoteseafprøvning - lørneranstrengelse
- prøveballoner - lørnereksperimenter
- 'lange ører' - lørner lytter til information (koncentraion)
- 'lange øren' - lørner lytter stadig til og lærer information (persistens)
- grinebiderfelt - lørner fatter vittigheden, som man fatter, når man har fattet læringens formidlede pensum
- 'kompetence-kan-næsten' - lørner føler sig sikker og går til praktik og derfra til automatiseret rutine og næste læringsfelt
Definition: Prosodi. Udviklet fra det græske ord "prosodia" sammensat af 'pros': til og 'ode': sang -: en 'tilsang' der forstås som talesprogets anvenelse af traditionelt fire mundtlige, lydmæssige kategorier: rytme, betoning, klang samt tonehøjde, fire kategorier som man gerne underopdeler i grupper så som:
rytmens elementer af lyd og pause i tryk og stød;
betoningens anvendelse af korte og lange samt stemte og ustemte lyde,
klangen som udtryk for enten gengivelse, eller ønske- samt bydemåde eller endelig den talendes personlige opfattelse
samt tonehøjden som udtryk for den talendes aktuelle sindstilstand og indholdets relevans som kommunikation.
Ydermere regnes jo også under det prosodiske felt de mange talesprogsgrupper, der jo findes indenfor det danske sprogfællesskab fra rigsdansk og pamper-sprog til århusiansk og det særlige vendelbomål samt jo alle andre dansk-nordiske dialekter.
Definition: Ortografi: efter græsk: "orthographía": 'retskrivning' 'ort+o+graf+i' af: orthós: 'ret, rigtig' + graphé: 'tegning, skrivning'. Heraf så ortografi: den skriftlige gengivelse af alfabetiserede ord med grafiske skrifttegn eller typer herunder ordenes stavemåde og heraf begrebet 'retskrivning' forstået som: stavemæssig gengivelse af ord ifølge anbefalingerne i den nyeste retskrivningsordbog kaldet: Retskrivningsordbogen, som samler de anbefalede stavemåder og bøjningsformer, autoriseres af Dansk Sprognævn.
Linieføring & orddeling |
Kompetencefordeling |
Kompetenceudviklingsområder |
Kompetens | ||
Inkompetens |
Maju- & minuskelføring |
Kompetencefordeling |
Kompetenceudviklingsområder |
Kompetens | ||
Inkompetens |
Kompetencefordeling |
Kompetenceudviklingsområder | |
Kompetens | ||
Inkompetens |
Maju- & minuskelføring |
Kompetencefordeling |
Problemfelt | |
Kompetens | |||
Inkompetens |
Definition: Morfologi (morf + o + log + i) af græsk morphé 'form' + af græsk -logia: lære, samling afledt af græsk lógos ord, tanke, fornuft, i familie med légein tale, samle. Heraf: Morfologi: formlære, og herunder indenfor sprogvidenskaben: læren om enkeltordenes formtagning, dannelse & bøjning: heraf orddannelseslære om ordrødders afledning (leksem: radix & derivering); ordomdannelseslære gennem for- & efterstavelser (præfiks & suffiks) og ordføjningslære gennem tilføjelsesformer og bøjningsformer (fleksion) samt ordsammensætninger (komposita).
Det morfologiske læringsfelt: bestemmer udfra performansanlysen, hvor sprogbrugerens aktive morfologiske indlæringsområde ligger. Dette område findes som en blanding af målsprogsopfyldende og afvigende former inden for et eller flere af de felter som den morfologiske performansanalyse har afdækket. Væsensbestemmelsen vil nu søge at finde hvilke intersproglige hypoteser sprogbrugeren forsøger at afprøve i sit variationsmønster på feltet og afgøre hvilke (om nogle) interferenser, overgeneraliseringer, forenklinger eller regeldragningseksempler den performanstestende anvender. Den morfologiske væsensbestemmelse afsluttes med en oversigt over sprogbrugerens kompetence og inkompetence samt mønsteret i det sprogindlæringsaktive beredskab.
Understående et ekempel på morfologisk checkliste for nominalerne (n) & (N) - tilsvarende skematikker for verbalerne (v) & (V), og for adverbialerne (a) & (A) samt konjunktionalerne (k) bør let kunne konstrueres:
Morfologisk læringsfelt Nominalerne (n) & (N): | ||||||||||||||
Substantiviske eller adjektiviske nominalled & adjektiver som adled i nominalled | ||||||||||||||
Adjektiviske nominalled (n) & (N) i: |
||||||||||||||
TEKST:...................................................................................................... | ||||||||||||||
L |
||||||||||||||
subjekt | direkte objekt |
indirekte objekt |
kopula | subjekts prædikat |
direkte objekts prædikat |
indirekte objekts prædikat |
||||||||
ok | ok | ok | ok | ok | ok | ok | ||||||||
1 | ||||||||||||||
ok | ok | ok | ok | ok | ok | ok | ||||||||
2 | ||||||||||||||
ok | ok | ok | ok | ok | ok | ok | ||||||||
3 | ||||||||||||||
ok | ok | ok | ok | ok | ok | ok | ||||||||
4 | ||||||||||||||
ok | ok | ok | ok | ok | ok | ok | ||||||||
5 | ||||||||||||||
ok | ok | ok | ok | ok | ok | ok | ||||||||
6 | ||||||||||||||
ok | ok | ok | ok | ok | ok | ok | ||||||||
7 | ||||||||||||||
ok | ok | ok | ok | ok | ok | ok | ||||||||
8 | ||||||||||||||
ok | ok | ok | ok | ok | ok | ok | ||||||||
9 | ||||||||||||||
ok | ok | ok | ok | ok | ok | ok | ||||||||
10 | ||||||||||||||
ok | ok | ok | ok | ok | ok | ok | ||||||||
O B S |
Ordklasse | Anvendelseseksempler | Kompetence |
navneord | ||
udsagnsord | ||
tillægsord | ||
biord | ||
bindeord | ||
Ordklasse | Anvendelseseksempler | Inkompetence |
navneord | ||
udsagnsord | ||
tillægsord | ||
biord | ||
bindeord |
Ordføjningstype | Anvendelseseksempler | Kompetence |
Ordføjningstype | Anvendelseseksempler | Inkompetence |
Definition: syntaks: (syn+tak-s) græsk "syntaksis": efter syn- 'sam-' + en afledning af" tássein, táttein": opstille', 'stille' heraf 'sammenstilling', heraf i sprogvidenskaben: syntaks: læren om ordføjning til led med (rimeligt) faste pladser i sætningsskemaet og læren om sætningsbygning gennem sam-, side- og underordning af sætninger som hel- & ledsætninger og lignende udsagns- og ytringsmåder, med (rimeligt) faste pladser i sætningsskematikkerne.
Understående et ekempel på morfologisk checkliste for nominalerne (n) & (N) og verbalerne (v) & (V) Tilsvarende cheklister for adverbialerne (a) & (A) samt konjunktionalerne (k) bør let kunne konstrueres:
Syntaktisk læringsfelt Nominalerne (n) & (N): | ||||||||||||||
Substantiviske eller adjektiviske nominalled & adjektiver som adled i nominalled | ||||||||||||||
Adjektiviske nominalled (n) & (N) i: |
||||||||||||||
TEKST:...................................................................................................... | ||||||||||||||
L |
||||||||||||||
subjekt | direkte objekt |
indirekte objekt |
kopula | subjekts prædikat |
direkte objekts prædikat |
indirekte objekts prædikat |
||||||||
ok | ok | ok | ok | ok | ok | ok | ||||||||
1 | ||||||||||||||
ok | ok | ok | ok | ok | ok | ok | ||||||||
2 | ||||||||||||||
ok | ok | ok | ok | ok | ok | ok | ||||||||
3 | ||||||||||||||
ok | ok | ok | ok | ok | ok | ok | ||||||||
4 | ||||||||||||||
ok | ok | ok | ok | ok | ok | ok | ||||||||
5 | ||||||||||||||
ok | ok | ok | ok | ok | ok | ok | ||||||||
6 | ||||||||||||||
ok | ok | ok | ok | ok | ok | ok | ||||||||
7 | ||||||||||||||
ok | ok | ok | ok | ok | ok | ok | ||||||||
8 | ||||||||||||||
ok | ok | ok | ok | ok | ok | ok | ||||||||
9 | ||||||||||||||
ok | ok | ok | ok | ok | ok | ok | ||||||||
10 | ||||||||||||||
ok | ok | ok | ok | ok | ok | ok | ||||||||
O B S |
Syntaktisk læringsfelt: Verbalerne (v) (V) |
|||||||||||||||||||
TEKST...........................................................................................´ |
|||||||||||||||||||
SS | (v) | (V) | |||||||||||||||||
led | Udsagnsled | Udsagnsled og styreverbal | Udsagnsled og styreverbal | styret tid | |||||||||||||||
form | (v) finit |
tjæk |
hjælpeverber | tjæk | modalverber | tjæk | (V) infinit & participier | tjæk | |||||||||||
tid | datid | nutid | ok | datid | nutid | (v) styr |
ok | datid | nutid | (v) styr |
ok | navne form |
kort tillæg |
lang tillæg |
ok | ||||
1 | |||||||||||||||||||
2 | |||||||||||||||||||
3 | |||||||||||||||||||
4 | |||||||||||||||||||
5 | |||||||||||||||||||
6 | |||||||||||||||||||
7 | |||||||||||||||||||
8 | |||||||||||||||||||
9 | |||||||||||||||||||
10 | |||||||||||||||||||
11 | |||||||||||||||||||
12 | |||||||||||||||||||
13 | |||||||||||||||||||
14 | |||||||||||||||||||
15 | |||||||||||||||||||
16 | |||||||||||||||||||
17 | |||||||||||||||||||
18 | |||||||||||||||||||
19 | |||||||||||||||||||
20 | |||||||||||||||||||
21 | |||||||||||||||||||
22 | |||||||||||||||||||
23 | |||||||||||||||||||
SUM | |||||||||||||||||||
enkel (E) tid | |||||||||||||||||||
samsat (t1) |
(t1) |
(t1) |
samsat (t2) | ||||||||||||||||
Definition: Leksikon:- heraf Leksikal Ordet stammer fra det græske" lexikon biblion" som betyder: 'bog der angår ord' afledt fra 'lexis' som betyder 'tale' og 'ord' -: og i betydningen 'en ordbog' har man alment brugt ordet 'et leksikon' om alfabetiserede opslagsværker siden oplysningstiden. Heraf afledtes så et næsten ensbetydende tillægsord men med to former nemlig: 'leksikalsk' og 'leksikal' som betyder enten: 'noget der vedrører og hører til i en ordbog, et leksikon', eller sproglig: 'noget som vedrører et sprog og det ordforråd både sprogbrugeren og sproget selv rummer'. Sprogindlæringsmæssigt altså vedrørende ordforråd (vokabular) igen altså mængden af indlærte og præcist forståede ord og vendinger i såvel det aktive som det passive sprogberedskab, herunder forståelsen af ords oprindelse, deres eventuelle betydningslag (multiordinalitet), deres former i de forskellige ordklasser, deres synonymer og netværk, deres medvirken i hel- og halvfaste vendinger samt graden af variation i anvendelsen af relativt ensbetydede men forskelligt formulerede ord og vendinger.
Det deskriptivt synkrone og normativt diakrone leksikale læringsfelt: Den samtidige (synkrone) grammatik regnes for beskrivende (deskriptiv) fordi sprogbeskrivelsen og det udvalg af sprog den henter sine eksempler fra og forholder sig til (grammatikkens såkaldte "tekstkorpus" eller blot "korpus") indgår i tidens aktuelle sprogbrug. I den forstand kan denne samtidige (synkrone) og beskrivende (deskripive) grammatik altså ses som i direkte sammenhæng med nutid, mens den historiske (diakrone) grammatik nok også kan ses som direkte sammenhørende men med datid, idet den såkaldte normsættende (normative) grammatik, altså den form for grammatik der fastsætter korrekte, tilladte former for ord og vendingers rette anvendelse i tale og tekst, for de normsættende grammatikker og herunder især ordbøger og leksika, udspringer jo naturligvis af den historiske (altså diakrone) sprogforskning, for så vidt at netop traditionen hævdes som grundlag for denne eller hin stavemåde, ordanvendelse og -betydning. Så det synkrone, deskriptive leksikale læringsfelt hænger således uløseligt sammen med det diakrone, normative læringsfelts leksikalitet.
Herunder et lille alfabetiseret udvalg af begreber især forkortelser anvendt i begge traditioner samt lidt fagterminologi, således at læseren kan forstå og lettere bruge de offentligt tilgængelige elektroniske opslagsværker og afhandlinger:
A/a | B/b | C/c | D/d | E/e | F/f | G/g | |
H/h | I/i | J/j | K/k | L/l | M/m | N/n | |
O/o | P/p | Q/q | R/r | S/s | T/t | U/u | |
V/v | W/w | X/x | Y/y | Z/z | Æ/æ | Ø/ø | Å/å |
Accent | ( ´ ) (accent aigu) + ( ^ ) (accent cirkumfleks) skrives
også: ( ~ ) + (accent grave) bruges kun i
låneord på dansk |
ADJ. | adjektiv (tillægsord) skrives også adj |
ADJ.PLUR. | 'adjektiv i pluralis' (tillægsord i flertal) |
ADJ.SUP. | 'adjektiv i superlativ' (tillægsord i 3. grad højeste form) |
ADV. | 'adverbium' (biord) skrives også adv |
ADV.KOMP. | 'adverbium i komparativ form' (biord i sammenligningsmåde) |
ADV.SUP. | 'adverbium i superlativ' (biord i 3. gradsmåde højeste form)) |
AFL. | 'afledt' |
AFLEDN. | 'afledning' |
Anførselstegn | ( “…” ) |
Allomorf | en variant af morfemet - en mindste betydningsbærende enhed - ofte en endelse eller en vokalændrig som ændrer et morfems lyd og giver det en ny form (se morfem) |
Apostrof | ( ' ) |
BARN. | 'barnligt', børnesprog
(infantilt) |
BESL.M. | 'beslægtet
med' |
BEST. | 'bestemt form' (determineret) |
Bindestreg | ( - ) |
BL.A. | 'blandt
andet' |
Bundet morfem | suffiks: efterstavelse, præfiks: forstavelse, bøjningsmorfem - nul-morfem [Ø] -: bundne morfemer tilhører den lukkede ordklassestruktur 1. med et endeligt lille antal medlemmer. 2. hvor medlemmer udelukker hinanden i samme kontekst. 3. og hvis et medlem flyttes, får det konsekvens for klassens øvrige medlemmer; se Morfem og modsat Frit Morfem |
Bøjning | ny form af samme leksem, ikke ordklasseskift, men måske: suppletivisme (at ordet skifter form under bøjning), defektisme (ordet findes ikke i alle bøjningsformerne (deklinationsparadigmet) synkretisme (nogle ord i forskellige fleksivkategorier har sammenfaldende form). |
CA. | 'cirka'
skrives også: 'ca.' og ' |
DAGL. | 'daglig
tale' (hverdagssprog) (vulgaris) |
DAT. | 'dativ'
(hensynsfald) (se også
I.O.) |
DIAL. | 'dialekt', 'dialektalt' angående et egns- eller gruppesprog |
Deklination | bøjning, bøjningsform se Bøjning |
Deklinationsparadigme | måde at bøje på se Bøjning |
Derivativ | afledning: et ord der v.h.a. efterstavelse (suffiks) eller/og forstavelse (præfiks) eller indstavelse (infiks) dannes til et nyt ord |
DVS. | 'det vil sige' skrives også 'd.v.s.' og 'dvs' |
EL. | 'eller' |
EL.LIGN. | 'eller
lignende' skrives også 'e.l.' |
EVT. | 'eventuelt' eller 'eventuelle' skrives også 'evt.' og 'evt' |
FEM. | 'femininum' (hunkøn) bruges mest om/i andre sprog tysk og fransk f.eks. |
F.EKS. | 'for
eksempel' staves også 'f.eks.' (se også FX) |
FAG. | 'fagsprog'
(professionalis) |
Fleksion | bøjning set som dannelse af ordformer ved tilføjelser. |
Fleksivkategori | fleksivkategori versus derivat 1. afledning ikke obligatorisk som med bøjninger. 2. ved derivering opstår et nyt leksem. |
Fonem | mindstelyd med betydning, bruges indenfor talepædagogikken, prosodien, modsvarer i nogen grad mundtligt det skriftssprogsrettede begreb leksem |
FORK. | 'forkortes' eller 'forkortelse' |
FORSK. | 'forskellig(e)' |
FORSK.FORB. | 'forskellige
forbindelser' |
FORM. | 'formelt
sprog' (formalis) officielt
sprog, kancelli o.l. |
FORÆLD. | 'forældet sprog' (arkaisk) |
FRI.A. | 'frit adverbial' biord som kan stå først, midt i og sidt i sætningen (se også A. og SL.A.) |
Frit morfem | kan indføjes i sætningen uden vedføjet koblingselement (konjugativ); på dansk har det frie morfem samme form som roden radix og ofte også leksemet. (se også Morfem og modsat Bundet Morfem) |
fuge | infiks der binder to ord sammen også kaldet 'bindebogstav' - på dansk bruges 'fuge-s', 'fuge-e' og 'nul-fuge' (ingen fuge) i skriftsprog bruges endvidere bindestreg (også præfiks og suffiks) |
FX | 'for
eksempel' (se også F.EKS.) staves ogs 'fx' |
FÆLLESGERM. | 'fællesgermansk' |
FÆLLESNORD. | 'fællesnordisk' |
GEN. | 'genitiv' (ejefald) |
GLDS. | 'gammeldags'
sprog (arkaisk) |
HHV. | 'henholdsvis'
skrives også henholdsvis: 'HHV' 'hhv.' og 'hhv' |
HIST. | 'historisk' sprog se også GLDS. og FORÆLD. |
HJÆLPEVERB. | 'hjælpeverbum'
(auxilarverbal) eller 'mådesudsagnsord'
(modalverbal) |
HS. | 'hovedsætning'
(se også LS.) |
underordningsforbindelse. En helhedsfunktion mellem to eller flere ordled, ord, sætningsled og eller ledsætninger i sætningen kendetegnet ved et ensidig uudskifteligt 'kerneled', samt indtil flere ensidigt udskiftelige 'ad-led, disse eventuelt indbyrdes gensidigt udskiftelige og indbyrdes uafhængige (paratagmer); eller også eventuelt ensidigt uudskiftelige og indbyrdes afhængige (katatagmer) | |
HØJTID. | 'højtideligt', formelt, religiøst, ceremonielt og officielt sprog |
I.ALM. | 'i almindelighed' |
IMPF. | 'imperfektum'
(datid) |
INDEUROP. | 'indoeuropæisk' |
INFIN. | 'infinitiv'
betyder: uden tid (navnemåde) |
I.O. | 'indirekte
objekt' (hensynsled) |
IRON. | ironisk sprog skriftligt bruge også (sic) til at angive ironi, bedrevidende o.l. |
JF. | 'jævnfør'
også stavet: 'jf' (se også JVF.) |
JVF. | 'jævnfør'
også stavet 'jvf.' og 'jvf' (se også JF.) |
K. | 'bindeord'
(konjunktion) (se også KONJ.) |
Katatagme | samordningsforbindelse: en forbindelse der hverken kan kaldes en sideordningsforbindelse (paratagme) eller en underordningsforbindelse (hypotagme), og ofte kan forbindelsen ses som enten et biordsled (adverbiale) eller som en underforstået sætning (neksus); katatagmefunktionen i to eller flere ord eller sætninger kendetegnes ved ensidig uudskiftelighed og indbyrdes afhængighed |
Katatagme konjunktioner | :samordningsbindeord forbinder helsætninger, sekvenserede (vna)(VNA)-størrelser: 'thi' (anfører teologisk og juridisk konsens) 'for' (anfører logisk konsekvens) 'så' (anfører ontologisk sekvens) f.eks. |
KN. | 'kvindenavn'
se også MN. |
Kolon | ( : ) |
Komma | ( , ) grammatisk komma herunder sætningskomma, samt opremsnings- og indhegningskomma; endvidere: pausekomma |
KOMP. | 'komparativ'
2. grad (sammenligningsform) |
Komposita | sammensatte ord med: 'fuge s', 'fuge e' og uden fuge (Ø-morfem); sidste ord danner kerneled og første adled, adleddet betegner gerne en mindre mængde, som begrænser kerneleddets større mængde |
KONJ. | 'konjunktion'
(bindeord) (se også K.) |
Leksem | 'det der står tilbage når alle fleksiver fjernes': rod - rodmorfem stamme - radix - en rod kendes på, at den ikke optræder som endelse., men via endelser og forstavelse kan blive til mange ord alle afledt af det samme leksem. Rødder (leksemer) tilhører den åbne ordklassestruktur (de kan indgå i nye sammensætninger og mindre anvendte ord kan glemmes i deres originalform) |
Lemma | opslagsordet (lemma) vil gerne også angive ordets rod (radix), dog på dansk kan der ikke sættes lighedstegn mellem opslagordet (lemma) og roden (radix) eller leksemet |
LS. | 'ledsætning' (se også HS.) |
M.A.O. | 'med andre ord' |
M.M. | 'med
mere' også skrevet: 'm.m.' og 'mm' |
M.M.M. | 'med
meget mere' også skrevet: 'm.m.m.' og 'mmm' |
MIDDELLDA. | 'middelalderdansk' |
MIDDELLHTY. | 'middelalderhøjtysk' |
MIDDELLAT. | 'middelalderlatin' |
ML. | 'mellem' |
MN. | 'mandsnavn'
|
Morfem | sprogets mindste enhed med grammatisk distribution, så som frie morfemer (radix eller leksem) samt bundne morfemer (præ-, su- og infiks) : 1. regler for om morfemet kan optræde alene eller have et andet morfem 2. regler for morfemets plads i orddannelsen. Se også Frit morfem og Bundet morfem |
NOM. | 'nominativ' (nævnefald) kategorien bruges sjældent på dansk, grundled står i nævnefald og bøjes med personlige stedord |
NTR. | 'neutrum'
(intetkøn) se også UTR. |
NYDA. | 'nyere
dansk' (1700-1920) |
NYLAT. | 'nylatin'
latinske ord fra nyere tid |
O. | 'objekt'
(genstandsled) |
O.L. | 'og
lignende' |
OSV. | 'og
så videre' skrives også o.s.v. og blot osv |
Paratagme | sideordningsforbindelse: helhedsfunktion i to eller flere ord eller sætninger (hypotagmer) kendetegnet ved gensidig udskiftelighed og indbyrdes uafhængighed; paratagmetesten: kan man sætte 'og' og/eller 'eller' imellem? |
Paratagme konjunktioner | ligestillingsbindeord ligestiller helsætninger ligestiller katatagmekonjugerede led og ledsætninger indleder ordinerede (vna)(VNA)-størrelser: 'og', 'men' & 'eller' f.eks. |
Parentes | parentes (kantet) ( [ … ] ) bruges i grammatik ofte til at angive udtale (prosodi) |
Parentes | parentes (klamme): ( { … } ) |
Parentes | parentes (rund): ( ( … ) ) |
PGA. | 'på
grund af |
PRON. | 'pronomen'
(stedord) |
PRON.PLUR. | 'pronomen
i pluralisform' (stedord i flertalsform) |
PRÆD. | 'prædikat'
(omsagnesled) bruges både om udsagnsord (verbum og copula)
tilknyttet grundled (subjekt) og også om genstandsmæssige (nominale)
omsagnsled til grundled (subjekt), genstandsled (objekt)
og hensynsled (indirekte objekt) |
Prædikativ | bruges i nogle grammatikker ikke om verbaler men kun om genstandsmæssige (nominale) omsagnsled til grundled (subjekt), genstandsled (objekt) og hensynsled (indirekte objekt) og om såkaldte 'frie prædiktiver' af adverbial art |
præfiks | forstavelse der tilføjes en rod (radix) -: et morfem se også efterstavelse (suffiks) og fuge (infiks) |
PRÆP. | 'præposition'
(forholdsord) |
PRÆP.O.1 | 'præpostions-objekt
1'
(forholdsordstyret genstandsled) |
PRÆP.O.2 | 'præpostions-objekt
2'
(forholdsordstyret hensynsled) |
Replikstreg | ( - ) |
retskrivning | de gældende normer for stavning af ord og forkortelser som samlet i Retskrivningsordbogen se denne |
Retskrivningsordbogen | samler og beskriver retstavning, retskrivningssystemet og retskrivningsreglerne og afjælper derved retskrivningsfejl såkaldte stavefejl |
S. | 'subjekt'
(grundled) |
Semikolon | 'semikolon': ( ; ) |
SL.A. | 'slut-adverbial'
biordsled sidst i sætningen (se også A og FRI.A.) |
Spørgsmålstegn | spørgsmålstegn: ( ? ) bruges til at angive direkte spørgsmål i den foranstående sætning |
SUBST. | 'substantiv'
(navneord) |
SUBST.BEST. | 'substantiv'
navneord i 'bestemt form' (determineret) |
SUBST.BEKT. | 'substantiv'
navneord i 'bekendt form' (informeret) |
SUBST.PLUR. | 'substantiv
i pluralis' navneord i flertal |
suffiks | efterstavelse der tilføjes en rod (radix) -: et morfem se også forstavelse (præfiks) og fuge (infiks) |
Tankestreg | tankestreg: ( - ) |
Udråbstegn | udråbstegn: ( ! ) bruges til at angive svar, hilsen og emfatisk betydning i den forankommende sætning og bruges også gerne efter udråbsord (interjektioner) |
UTR. | 'utrum' (fælleskøn) også førhen kaldet genus commune |
V. | 'verbal'
(udsagnsordsled) |
V1,V2,V3 | 'verbal
1' (udsagnsord verbum nummer 1), verbum 2, verbum 3 |
VERB. | 'verbum'
(udsagnsord) |
V.H.A. | 'ved hjælp af' også skrevet 'v.h.a.' og 'vha' |