Læringsfelt INDEX    

  Pensum - Materialer
  Lærers og Lørners Overblik   

Regler Performans
Side 1

Sprogbeskrivelse   

Side 2 Kohærens 
Side 3 Pragmatik
Side 4 Evaluering
Side 5 Læringsfelt
Side 6 Læringsstrategi

udtale

 Prosodisk læringsfelt

skrift  Ortografisk læringsfelt
form  Morfologisk læringsfelt  
plads  Syntaktisk læringsfelt

ord

 Leksikalt læringsfelt

Læringsfelt

Definition: Læringsfelt. Ordet "læringsfelt" anvendes traditionelt og grundliggende lidt i samme betydning som det skolefaglige ord "et pensum" og kan i den forstand opsummeres generelt som det lærestof, man skal tilegne for at opnå sit "læringsmål". I tiden fra slutten af 1970erne erstattede mangen pædagog ordet "elev" eller "studerende" med det engelske ord "learner" gerne efterhånden alment korrekt stavet: "en lørner"; og man kunne altså tale om: "læringsfeltet som det lærestof lørneren bør gennemgå for at opnå læringsmålet", et endemål som kunne sikres gennem performansvurderinger af kompetencenivauerne. I en underbetydning af ordet "læringsfelt" kan selve læringsformen: dens metoder og deres udfoldelse "i tvangs- og stressfri læringsrum" indbefattes. Endvidere havde man også udviklet det her i Kapitlet om Præstation (performans) ofte anført begrebsværktøj omkrings lørners optimale indlæringsområder, nemlig: "det aktive læringsfelt", forstået som den del af læringsfeltet, hvor lørners personinteressepuls gjorde læringen spændende, vedkommende og udbytterig.

Teorien om "det aktive læringsfelt" bygger på pædagogers iagttagelser, man har observeret, at når undervisningen handler om dét som eleven selv lige nu lærer, der hvor eleven "rykker", altså bevæger sig fra et standpunkt til et højere standpunkt, at altså når  undervisningen beriger eleven lige der, hvor vedkommende her og nu fatter noget af det hele, ja, så fungerer undervisningen/indlæringen optimalt. Der kan nu for eksempel skelnes mellem cirka syv måder eventuelt også faser, som det aktive læringsfelt udtrykker sig ved:

  1. Aktivt læringsfelt - lørnerinteresse
  2. hypoteseafprøvning - lørneranstrengelse
  3. prøveballoner - lørnereksperimenter
  4. 'lange ører' - lørner lytter til information (koncentraion)
  5. 'lange øren' - lørner lytter stadig til og lærer information (persistens)
  6. grinebiderfelt - lørner fatter vittigheden, som man fatter, når man har fattet læringens formidlede pensum
  7. 'kompetence-kan-næsten' - lørner føler sig sikker og går til praktik og derfra til automatiseret rutine og næste læringsfelt

 

  

Feltdefinition: Prosodisk læringsfelt:

Definition: Prosodi. Udviklet fra det græske ord "prosodia" sammensat af  'pros': til og 'ode': sang -: en 'tilsang' der forstås som talesprogets anvenelse af  traditionelt fire mundtlige, lydmæssige kategorier: rytme, betoning, klang samt tonehøjde, fire kategorier som man gerne underopdeler i grupper så som: 

  1. rytmens elementer af lyd og pause i tryk og stød

  2. betoningens anvendelse af korte og lange samt stemte og ustemte lyde, 

  3. klangen som udtryk for enten gengivelse, eller ønske- samt bydemåde eller endelig den talendes personlige opfattelse

  4. samt tonehøjden som udtryk for den talendes aktuelle sindstilstand og indholdets relevans som kommunikation.

Ydermere regnes jo også under det prosodiske felt de mange talesprogsgrupper, der jo findes indenfor det danske sprogfællesskab fra rigsdansk og pamper-sprog til århusiansk og det særlige vendelbomål samt jo alle andre dansk-nordiske dialekter.

 

Feltdefinition: Ortografisk læringsfelt:

Definition: Ortografi: efter græsk: "orthographía": 'retskrivning' 'ort+o+graf+i' af: orthós: 'ret, rigtig' + graphé: 'tegning, skrivning'. Heraf så ortografi: den skriftlige gengivelse af alfabetiserede ord med grafiske skrifttegn eller typer herunder ordenes stavemåde og heraf begrebet 'retskrivning' forstået som: stavemæssig gengivelse af ord ifølge anbefalingerne i den nyeste retskrivningsordbog kaldet: Retskrivningsordbogen, som samler de anbefalede stavemåder og bøjningsformer, autoriseres af Dansk Sprognævn.

Linieføring & orddeling

Kompetencefordeling

Kompetenceudviklingsområder
Kompetens  
Inkompetens
Maju- & minuskelføring

Kompetencefordeling

Kompetenceudviklingsområder
Kompetens  
Inkompetens

 

 

  Kompetencefordeling  

  Kompetenceudviklingsområder  
 Kompetens  
Inkompetens  

 

Maju- & minuskelføring

Kompetencefordeling

Problemfelt 
Kompetens    
Inkompetens  

 

 

 

 

Feltdefinition: Morfologisk læringsfelt:

Definition: Morfologi (morf + o + log + i)  af græsk morphé 'form' + af græsk -logia: lære, samling afledt af græsk lógos ord, tanke, fornuft, i familie med légein tale, samle. Heraf: Morfologi: formlære, og herunder indenfor sprogvidenskaben: læren om enkeltordenes formtagning, dannelse & bøjning: heraf orddannelseslære om ordrødders afledning (leksem: radix & derivering); ordomdannelseslære gennem for- & efterstavelser (præfiks & suffiks) og ordføjningslære gennem tilføjelsesformer og bøjningsformer (fleksion) samt ordsammensætninger (komposita).

 

Det morfologiske læringsfelt: bestemmer udfra performansanlysen, hvor sprogbrugerens aktive morfologiske indlæringsområde ligger. Dette område findes som en blanding af målsprogsopfyldende og afvigende former inden for et eller flere af de felter som den morfologiske performansanalyse har afdækket. Væsensbestemmelsen vil nu søge at finde hvilke intersproglige hypoteser sprogbrugeren forsøger at afprøve i sit variationsmønster på feltet og afgøre hvilke (om nogle) interferenser, overgeneraliseringer, forenklinger eller regeldragningseksempler den performanstestende anvender. Den morfologiske væsensbestemmelse afsluttes med en oversigt over sprogbrugerens kompetence og inkompetence samt mønsteret i det sprogindlæringsaktive beredskab.

Understående et ekempel på morfologisk checkliste for nominalerne (n) & (N) - tilsvarende skematikker for verbalerne (v) & (V), og for adverbialerne (a) & (A) samt konjunktionalerne (k) bør let kunne konstrueres:

Morfologisk læringsfelt Nominalerne (n) & (N): 
Substantiviske eller adjektiviske nominalled & adjektiver som adled i nominalled

Adjektiviske  nominalled (n) & (N) i:

TEKST:......................................................................................................

L
E
D

subjekt direkte
objekt
indirekte
objekt
kopula subjekts
prædikat
direkte
objekts
prædikat
indirekte
objekts
prædikat
ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok
1                       
ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok
2                       
ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok
3                       
ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok
4                       
ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok
5                       
ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok
6                       
ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok
 7                       
ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok
 8                       
ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok
 9                       
ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok
 10                       
ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok

O B S

 

Ordklasse Anvendelseseksempler Kompetence
navneord    
udsagnsord    
tillægsord    
biord    
bindeord    
Ordklasse Anvendelseseksempler Inkompetence
navneord    
udsagnsord    
tillægsord    
biord    
bindeord    

 

Ordføjningstype Anvendelseseksempler Kompetence
     
     
     
     
     
Ordføjningstype Anvendelseseksempler Inkompetence
     
     
     
     
     

 

Feltdefinition: Syntaktisk læringsfelt:

Definition: syntaks: (syn+tak-s) græsk "syntaksis": efter syn- 'sam-' + en afledning af" tássein, táttein": opstille', 'stille' heraf 'sammenstilling', heraf i sprogvidenskaben: syntaks: læren om ordføjning til led med (rimeligt) faste pladser i sætningsskemaet og læren om sætningsbygning gennem sam-, side- og underordning af sætninger som hel- & ledsætninger og lignende udsagns- og ytringsmåder, med (rimeligt) faste pladser i sætningsskematikkerne.

Understående et ekempel på morfologisk checkliste for nominalerne (n) & (N) og verbalerne (v) & (V) Tilsvarende cheklister for adverbialerne (a) & (A) samt konjunktionalerne (k) bør let kunne konstrueres:

Syntaktisk læringsfelt Nominalerne (n) & (N): 
Substantiviske eller adjektiviske nominalled & adjektiver som adled i nominalled

Adjektiviske  nominalled (n) & (N) i:

TEKST:......................................................................................................

L
E
D

subjekt direkte
objekt
indirekte
objekt
kopula subjekts
prædikat
direkte
objekts
prædikat
indirekte
objekts
prædikat
ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok
1                       
ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok
2                       
ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok
3                       
ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok
4                       
ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok
5                       
ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok
6                       
ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok
 7                       
ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok
 8                       
ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok
 9                       
ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok
 10                       
ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok

O B S

 

Syntaktisk læringsfelt: Verbalerne (v) (V)

TEKST...........................................................................................´

SS (v) (V)
led Udsagnsled Udsagnsled og styreverbal Udsagnsled og styreverbal styret tid
form (v) finit

tjæk

hjælpeverber tjæk modalverber tjæk (V) infinit & participier tjæk
tid datid nutid ok ok datid nutid (v)
styr
ok ok datid nutid (v)
styr
ok ok navne
form
kort
tillæg
lang
tillæg
ok ok
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
SUM
enkel (E) tid
samsat (t1)

(t1)

(t1)

samsat (t2)

 

 

Feltdefinition: Leksikalt læringsfelt:

 

Definition: Leksikon:- heraf Leksikal Ordet stammer fra det græske" lexikon biblion" som betyder: 'bog der angår ord' afledt fra 'lexis' som betyder 'tale' og 'ord' -: og i betydningen 'en ordbog' har man alment brugt ordet 'et leksikon' om alfabetiserede opslagsværker siden oplysningstiden. Heraf afledtes så et næsten ensbetydende tillægsord men med to former nemlig: 'leksikalsk' og 'leksikal' som betyder enten: 'noget der vedrører og hører til i en ordbog, et leksikon', eller sproglig: 'noget som vedrører et sprog og det ordforråd både sprogbrugeren og sproget selv rummer'. Sprogindlæringsmæssigt altså vedrørende ordforråd (vokabular) igen altså mængden af indlærte og præcist forståede ord og vendinger i såvel det aktive som det passive sprogberedskab, herunder forståelsen af ords oprindelse, deres eventuelle betydningslag (multiordinalitet), deres former i de forskellige ordklasser, deres synonymer og netværk, deres medvirken i hel- og halvfaste vendinger samt graden af variation i anvendelsen af relativt ensbetydede men forskelligt formulerede ord og vendinger.

 

Det deskriptivt synkrone og normativt diakrone leksikale læringsfelt: Den samtidige (synkrone) grammatik regnes for beskrivende (deskriptiv) fordi sprogbeskrivelsen og det udvalg af sprog den henter sine eksempler fra og forholder sig til (grammatikkens såkaldte "tekstkorpus" eller blot "korpus") indgår i tidens aktuelle sprogbrug. I den forstand kan denne samtidige (synkrone) og beskrivende (deskripive) grammatik altså ses som i direkte sammenhæng med nutid, mens den historiske (diakrone) grammatik nok også kan ses som direkte sammenhørende men med datid, idet den såkaldte normsættende (normative) grammatik, altså den form for grammatik der fastsætter korrekte, tilladte former for ord og vendingers rette anvendelse i tale og tekst, for de normsættende grammatikker og herunder især ordbøger og leksika, udspringer jo naturligvis af den historiske (altså diakrone) sprogforskning, for så vidt at netop traditionen hævdes som grundlag for denne eller hin stavemåde, ordanvendelse og -betydning. Så det synkrone, deskriptive leksikale læringsfelt hænger således uløseligt sammen med det diakrone, normative læringsfelts leksikalitet.

Herunder et lille alfabetiseret udvalg af begreber især forkortelser anvendt i begge traditioner samt lidt fagterminologi, således at læseren kan forstå og lettere bruge de offentligt tilgængelige elektroniske opslagsværker og afhandlinger:

 

Grammatikord og Tegn

Alfabetet med nogle grammatiske fagtermer - et lille udvalg

A/a B/b C/c D/d E/e F/f G/g
H/h I/i J/j K/k L/l M/m N/n
O/o P/p Q/q R/r S/s T/t U/u
V/v W/w X/x Y/y Z/z Æ/æ Ø/ø Å/å

 

 

A

Accent  ( ´ ) (accent aigu) + ( ^ ) (accent cirkumfleks) skrives også: ( ~ ) + (accent grave) bruges kun i låneord på dansk
ADJ. adjektiv (tillægsord) skrives også adj
ADJ.PLUR. 'adjektiv i pluralis' (tillægsord i flertal)
ADJ.SUP. 'adjektiv i superlativ' (tillægsord i 3. grad højeste form)
ADV. 'adverbium' (biord) skrives også adv
ADV.KOMP. 'adverbium i komparativ form' (biord i sammenligningsmåde)
ADV.SUP. 'adverbium i superlativ' (biord i 3. gradsmåde højeste form))
AFL. 'afledt'
AFLEDN. 'afledning'
Anførselstegn  ( “…” )   (citationstegn, gåseøjne)
Allomorf en variant af morfemet - en mindste betydningsbærende enhed - ofte en endelse eller en vokalændrig som ændrer et morfems lyd og giver det en ny form (se morfem)
Apostrof  ( ' )  

 

B

BARN. 'barnligt', børnesprog (infantilt)
BESL.M. 'beslægtet med'
BEST. 'bestemt form' (determineret)
Bindestreg  ( - ) bruges til at angive orddeling i trykt tekst og der også som fuge til at sætte ord sammen (se også tankestreg og replikstreg) 
BL.A. 'blandt andet'  skrives også 'bl.a.' og 'bla'
Bundet morfem suffiks: efterstavelse, præfiks: forstavelse, bøjningsmorfem - nul-morfem [Ø] -: bundne morfemer tilhører den lukkede ordklassestruktur 1. med et endeligt lille antal medlemmer. 2. hvor medlemmer udelukker hinanden i samme kontekst. 3. og hvis et medlem flyttes, får det konsekvens for klassens øvrige medlemmer; se Morfem og modsat Frit Morfem
Bøjning ny form af samme leksem, ikke ordklasseskift, men måske: suppletivisme (at ordet skifter form under bøjning), defektisme (ordet findes ikke i alle bøjningsformerne (deklinationsparadigmet) synkretisme (nogle ord i forskellige fleksivkategorier har sammenfaldende form).

 

C

CA. 'cirka' skrives også: 'ca.' og 'ca'

 

D

DAGL. 'daglig tale' (hverdagssprog) (vulgaris)
DAT. 'dativ'  (hensynsfald) (se også I.O.)
DIAL.  'dialekt', 'dialektalt' angående et egns- eller gruppesprog 
Deklination bøjning, bøjningsform se Bøjning
Deklinationsparadigme   måde at bøje på se Bøjning
Derivativ  afledning: et ord der v.h.a. efterstavelse (suffiks) eller/og forstavelse (præfiks) eller indstavelse (infiks) dannes til et nyt ord
DVS. 'det vil sige' skrives også 'd.v.s.' og 'dvs'

 

E

EL. 'eller' skrives også 'el'
EL.LIGN. 'eller lignende' skrives også 'e.l.'
EVT. 'eventuelt' eller 'eventuelle' skrives også 'evt.' og 'evt'

 

F

FEM. 'femininum' (hunkøn) bruges mest om/i andre sprog tysk og fransk f.eks.
F.EKS. 'for eksempel' staves også 'f.eks.' (se også FX)
FAG.  'fagsprog' (professionalis)
Fleksion bøjning set som dannelse af ordformer ved tilføjelser.
Fleksivkategori fleksivkategori versus derivat 1. afledning ikke obligatorisk som med bøjninger. 2. ved derivering opstår et nyt leksem.
Fonem mindstelyd med betydning, bruges indenfor talepædagogikken, prosodien, modsvarer i nogen grad mundtligt det skriftssprogsrettede begreb leksem
FORK. 'forkortes' eller 'forkortelse'
FORSK. 'forskellig(e)'
FORSK.FORB. 'forskellige forbindelser'
FORM. 'formelt sprog' (formalis) officielt sprog, kancelli o.l.
FORÆLD. 'forældet sprog' (arkaisk)
FRI.A. 'frit adverbial' biord som kan stå først, midt i og sidt i sætningen (se også A. og SL.A.)
Frit morfem kan indføjes i sætningen uden vedføjet koblingselement (konjugativ); på dansk har det frie morfem samme form som roden radix og ofte også leksemet. (se også Morfem og modsat Bundet Morfem)
fuge infiks der binder to ord sammen også kaldet 'bindebogstav' - på dansk bruges 'fuge-s', 'fuge-e' og 'nul-fuge' (ingen fuge) i skriftsprog bruges endvidere bindestreg (også præfiks og suffiks)
FX  'for eksempel' (se også F.EKS.) staves ogs 'fx'
FÆLLESGERM.  'fællesgermansk'
FÆLLESNORD. 'fællesnordisk'

 

G

GEN. 'genitiv' (ejefald)
GLDS.  'gammeldags' sprog (arkaisk) se også FORÆLD.

 

H

HHV. 'henholdsvis' skrives også henholdsvis: 'HHV' 'hhv.' og 'hhv'
HIST.  'historisk' sprog se også GLDS. og FORÆLD.
HJÆLPEVERB.  'hjælpeverbum' (auxilarverbal) eller 'mådesudsagnsord' (modalverbal)
HS. 'hovedsætning' (se også LS.)
Hypotagme underordningsforbindelse. En helhedsfunktion mellem to eller flere ordled, ord, sætningsled og eller ledsætninger i sætningen kendetegnet ved et ensidig uudskifteligt 'kerneled', samt indtil flere ensidigt udskiftelige 'ad-led, disse eventuelt indbyrdes gensidigt udskiftelige og indbyrdes uafhængige (paratagmer); eller også eventuelt ensidigt uudskiftelige og indbyrdes afhængige (katatagmer)
HØJTID. 'højtideligt', formelt, religiøst, ceremonielt og officielt sprog

 

I

I.ALM. 'i almindelighed' 
IMPF.  'imperfektum' (datid)
INDEUROP. 'indoeuropæisk'
INFIN. 'infinitiv' betyder: uden tid (navnemåde)
I.O. 'indirekte objekt' (hensynsled)  
IRON. ironisk sprog skriftligt bruge også (sic) til at angive ironi, bedrevidende o.l.

J

JF. 'jævnfør' også stavet: 'jf' (se også JVF.)
JVF. 'jævnfør' også stavet 'jvf.' og 'jvf' (se også JF.)  

 

K

K. 'bindeord' (konjunktion) (se også KONJ.)
Katatagme samordningsforbindelse: en forbindelse der hverken kan kaldes en sideordningsforbindelse (paratagme) eller en underordningsforbindelse (hypotagme), og ofte kan forbindelsen ses som enten et biordsled (adverbiale) eller som en underforstået sætning (neksus); katatagmefunktionen i to eller flere ord eller sætninger kendetegnes ved ensidig uudskiftelighed og indbyrdes afhængighed
Katatagme konjunktioner :samordningsbindeord forbinder helsætninger, sekvenserede (vna)(VNA)-størrelser: 'thi' (anfører teologisk og juridisk konsens) 'for' (anfører logisk konsekvens) 'så' (anfører ontologisk sekvens) f.eks.
KN. 'kvindenavn' se også MN.
Kolon  ( : )  
Komma  ( , ) grammatisk komma herunder sætningskomma, samt opremsnings- og indhegningskomma; endvidere: pausekomma
KOMP. 'komparativ'  2. grad (sammenligningsform)
Komposita sammensatte ord med: 'fuge s', 'fuge e' og uden fuge (Ø-morfem); sidste ord danner kerneled og første adled, adleddet betegner gerne en mindre mængde, som begrænser kerneleddets større mængde
KONJ. 'konjunktion' (bindeord) (se også K.)

 

L

Leksem   'det der står tilbage når alle fleksiver fjernes': rod - rodmorfem stamme - radix - en rod kendes på, at den ikke optræder som endelse., men via endelser og forstavelse kan blive til mange ord alle afledt af det samme leksem. Rødder (leksemer) tilhører den åbne ordklassestruktur (de kan indgå i nye sammensætninger og mindre anvendte ord kan glemmes i deres originalform)
Lemma   opslagsordet (lemma) vil gerne også angive ordets rod (radix), dog på dansk kan der ikke sættes lighedstegn mellem opslagordet (lemma) og roden (radix) eller leksemet
LS. 'ledsætning' (se også HS.)

 

M

M.A.O. 'med andre ord'  - også skrevet 'mao.' og 'mao'
M.M.  'med mere' også skrevet: 'm.m.' og 'mm'
M.M.M. 'med meget mere' også skrevet: 'm.m.m.' og 'mmm'
MIDDELLDA. 'middelalderdansk'
MIDDELLHTY. 'middelalderhøjtysk'
MIDDELLAT. 'middelalderlatin'
ML. 'mellem'
MN. 'mandsnavn' også skrevet med fuge-s: 'mandsnavn'
Morfem sprogets mindste enhed med grammatisk distribution, så som frie morfemer (radix eller leksem) samt bundne morfemer (præ-, su- og infiks) : 1. regler for om morfemet kan optræde alene eller have et andet morfem 2. regler for morfemets plads i orddannelsen. Se også Frit morfem og Bundet morfem

 

N

NOM. 'nominativ' (nævnefald) kategorien bruges sjældent på dansk, grundled står i nævnefald og bøjes med personlige stedord
NTR. 'neutrum' (intetkøn) se også UTR.
NYDA. 'nyere dansk' (1700-1920)
NYLAT. 'nylatin' latinske ord fra nyere tid  

 

O

O. 'objekt' (genstandsled)
O.L.  'og lignende' skrives også 'ol'
OSV.  'og så videre' skrives også o.s.v. og blot osv  

 

P

Paratagme sideordningsforbindelse: helhedsfunktion i to eller flere ord eller sætninger (hypotagmer) kendetegnet ved gensidig udskiftelighed og indbyrdes uafhængighed; paratagmetesten: kan man sætte 'og' og/eller 'eller' imellem?
Paratagme konjunktioner ligestillingsbindeord ligestiller helsætninger ligestiller katatagmekonjugerede led og ledsætninger indleder ordinerede (vna)(VNA)-størrelser: 'og', 'men' & 'eller' f.eks.
Parentes  parentes (kantet) ( [ … ] ) bruges i grammatik ofte til at angive udtale (prosodi)
Parentes  parentes (klamme): ( { … } )
Parentes parentes (rund): ( ( … ) )
PGA. 'på grund af'  også ofte stavet 'P.G.A.', 'p.g.a.' eller blot: 'pga'
PRON.  'pronomen' (stedord)
PRON.PLUR. 'pronomen i pluralisform' (stedord i flertalsform)  
PRÆD. 'prædikat' (omsagnesled) bruges både om udsagnsord (verbum og copula) tilknyttet grundled (subjekt) og også om genstandsmæssige (nominale) omsagnsled til grundled (subjekt), genstandsled (objekt) og hensynsled (indirekte objekt)
Prædikativ bruges i nogle grammatikker ikke om verbaler men kun om genstandsmæssige (nominale) omsagnsled til grundled (subjekt), genstandsled (objekt) og hensynsled (indirekte objekt) og om såkaldte 'frie prædiktiver' af adverbial art 
præfiks forstavelse der tilføjes en rod (radix) -: et morfem se også efterstavelse (suffiks) og fuge (infiks
PRÆP.    'præposition' (forholdsord)
PRÆP.O.1 'præpostions-objekt 1' (forholdsordstyret genstandsled)  
PRÆP.O.2 'præpostions-objekt 2' (forholdsordstyret hensynsled)  

 

Q

 

R

Replikstreg  ( - )   i moderne tid (2020) ofte anvendt i stedet for kolon og anførselstegn i direkte tale se også tankestreg og bindestreg
retskrivning de gældende normer for stavning af ord og forkortelser som samlet i Retskrivningsordbogen se denne 
Retskrivningsordbogen  samler og beskriver retstavning, retskrivningssystemet og retskrivningsreglerne og afjælper derved retskrivningsfejl såkaldte stavefejl

 

S

S. 'subjekt' (grundled)
Semikolon 'semikolon': ( ; )
SL.A. 'slut-adverbial' biordsled sidst i sætningen (se også A og FRI.A.)
Spørgsmålstegn  spørgsmålstegn: ( ? ) bruges til at angive direkte spørgsmål i den foranstående sætning
SUBST. 'substantiv' (navneord)
SUBST.BEST. 'substantiv' navneord i 'bestemt form' (determineret)
SUBST.BEKT. 'substantiv' navneord i 'bekendt form' (informeret)  
SUBST.PLUR. 'substantiv i pluralis' navneord i flertal  
suffiks efterstavelse der tilføjes en rod (radix) -: et morfem se også forstavelse (præfiks) og fuge (infiks

 

T

Tankestreg tankestreg: ( - )  (se også bindestreg og replikstreg) bruges til at angive en pause, et indskud eller lignende

 

U

Udråbstegn  udråbstegn: ( ! ) bruges til at angive svar, hilsen og emfatisk betydning i den forankommende sætning og bruges også gerne efter udråbsord (interjektioner)
UTR. 'utrum' (fælleskøn) også førhen kaldet genus commune

 

V

V. 'verbal' (udsagnsordsled)
V1,V2,V3 'verbal 1' (udsagnsord verbum nummer 1), verbum 2, verbum 3 bruges i analyse af komplekse verbaler i sætningen men også i flere sætninger
VERB.  'verbum' (udsagnsord)  
V.H.A. 'ved hjælp af' også skrevet 'v.h.a.' og 'vha'

 

W

 

X

Y

Z

Æ

Ø

Å