Ganske grundig grammatik
	Bindeord & bindeordsled
	KONJUNKTIONER & KONJUNKTIONALER
	Eksempler	REGLER	Øvelser

Definition: Bindeord Fortegnelse: Bindeord Bindeord i sætningen Bindeords bøjning

LEKSIKON: Bindeord & bindeordsled
(konjunktioner & konjunktionaler)

Definition: Bindeord (konjunktioner) & bindeordsled (konjunktionaler). Ubøjelig lukket ordklasse der både forbinder enkelte led i en sætning og bruges til at forbinde forskellige sætninger. Dog udover de rene bindeord (konjunktioner) bruges også mange bindebiordsled (konjuntionale adverbialer), der stadig dannes frit og forstås umiddelbart. 

Definition: Bindeord (konjunktioner) findes som side-, sam- og underordningsbindeord (paratagme, hypotagme & katatagme). De sideordnende bindeord stiller to udsagn side om side (paratagme); de samordnende bindeord samler flere udsagn til et enkelt sammensat udsagn (hypotagme); de underordnende bindeord underordner betydninger under en hovedbetydning (katatagme).

Også kaldet 'forbindere': ord der gør en sætning til led i en helsætning.

Sideordning (paratagme)

Paratagme : Helhedsfunktion i to eller flere ord eller sætninger (hypotagmer) kendetegnet ved gensidig udskiftelighed og indbyrdes uafhængighed -: (A + A = A)

Paratagmeprøven: Kan man sætte 'og' imellem?

Paratagmekonjunktioner: (ligestillingsbindeord) fungerer på tre måder:

1. ligestiller sætninger

2. ligestiller katatagmekonjugerede led og ledsætninger

3. indleder ordinerede (vna)(VNA)-størrelser

der bruges disse grundliggende bindeord (konjunktioner)

• 'eller', 'men', 'og', 'samt', 'plus'

• 'for' & 'så'

Sideordning af led og ledsætning: 'og', 'men', 'samt', 'thi', 'efter', 'for'
Sideordning af ledsætninger: 'for', 'thi', 

Sideordnede navneord (nominalkonjunktion) i sætningen:

• 'mysli og mælk', 'kaffe eller te?', 'han drikker vand men ikke sodavand', 'hun havde penge samt charme til at få det hele'

Sideordnede udsagnsord (verbalkonjunktion) i sætningen:

• 'Hun er og har alt, vi kan ønske os', 'danskerne kunne eller ville først ikke slippe hadet', 'både at ville og så at skulle elske er lykken', 'de går og snakker', 'hesten stod og græssede', 'hjorten gnubber og gnider sig mod træet'

Sideordnede tillægsord (adjektivkonjunktion) i sætningen:

• 'der kom en glad og fro mand til gården', 'vi så en stor gul samt sortstribet humlebi', 'håndværkeren udførte en god og grundig reparation'

Sideordnede biord (adverbialkonjunktion) i sætningen:

• 'hun smiler sødt og charmerende', 'han var enfoldig men ærkegod', 'nu går vi hjem og i seng',

Sideordnede forholdsord (præpositionelkonjunktion) i sætningen:

• 'svalen flyver over og under skyerne', 'vi har en vinder i og med de seneste salgstal', 'gaver udveksles til og fra venner', 'vil du have te med eller uden mælk'

   

Helsætninger kan forbindes sidestillet med sideordningsbindeordene (konjunktionerne) - og sideordnede helsætninger adskilles ofte ikke med komma:

• 'og', 'eller', 'men', 'samt'
• 'for', (anfører logisk konsekvens), 'så' (anfører ontologisk sekvens)

'og':

• 'vi hedder ugabuggalændere og vi kommer fra Ugabuggaland', 'han spiller guitar og hun synger solo', 'jeg kom fra Amager og jeg rejste til Ugabuggaland'

Ligestillede helsætninger kan skifte plads omkring sideordningsbindeordet 'og':

• ' vi kommer fra Ugabuggaland og vi hedder ugabuggalændere', ' hun synger solo og han spiller guitar', ' jeg rejste til Ugabuggaland og jeg kom fra Amager'

'eller':

• 'skal vi købe en kop kaffe eller skal vi prøve en kop te?' 'han sidder ved computeren eller han mediterer på terrassen', 'vi rejser allerede til sommer eller vi venter til efteråret'

Ligestillede helsætninger kan skifte plads omkring sideordningsbindeordet 'eller':

• 'skal vi prøve en kop te eller skal vi købe en kop kaffe?' 'han mediterer på terrassen eller han sidder ved computeren', 'vi venter til efteråret eller vi rejser allerede til sommer'

'men':

• 'han kom ikke i dag men han kan godt komme i morgen.

Ligestillede helsætninger kan skifte plads omkring sideordningsbindeordet 'men':

• 'han kan godt komme i morgen men han kom ikke i dag',

'samt' bruges mest til samordning inde i sætningerne, men kan også fungere som sideordnende bindeord mellem helsætninger:

• 'mange sortfødder indfandt sig samt 1000 næseklemmere mødte op'

Ligestillede helsætninger kan skifte plads omkring sideordningsbindeordet 'samt':

• '1000 næseklemmere mødte op samt mange sortfødder indfandt sig'

Med de to bindeord (konjunktioner) 'for' og 'så' forholder det sig anderledes. De kan også bruges til at sidestille helsætninger, men vil man ombytte helsætningerne må man udskifte 'for' med 'så' eller 'så' med 'for':

'for':

• 'jeg vil ikke betale for jeg har ikke fået varen endnu', 'vi går en tur for vi skal have frisk luft'

Ligestillede helsætninger kan skifte plads omkring sideordningsbindeordet, men 'for' skifter til 'så' :

• 'jeg har ikke fået varen endnu så jeg vil ikke betale', 'vi skal have frisk luft så vi går en tur'

'så':

• 'det regner så jeg venter til i morgen', 'vi har fået varen så vi betaler for den nu'

Ligestillede helsætninger kan skifte plads omkring sideordningsbindeordet, men 'så' skifter til 'for' :

• 'jeg venter til i morgen for det regner', 'vi betaler for den nu for vi har fået varen

Samordning (hypotagme)

Hypotagme: Helhedsfunktion mellem to eller flere ordled, ord, sætningsled og eller ledsætninger i sætningen kendetegnet ved et ensidig uudskifteligt 'kerneled' samt indtil flere ensidigt udskiftelige 'ad-led, disse eventuelt indbyrdes gensidigt udskiftelige og indbyrdes uafhængige (paratagmer); eller også eventuelt ensidigt uudskiftelige og indbyrdes afhængige (katatagmer). (a + ab + A + ba + a = ++A++)

Hypotagme konjunktivadverbialer til : paratagme konstruktioner

• 'beløber sig til'

• 'dertil'

• 'bliver'

• 'endvidere'

• 'i alt'

• 'andrager'

• ':'

Underordning (katatagme)

Katatagme: Funktion i to ord eller sætninger kendetegnet ved ensidig uudskiftelighed og indbyrdes afhængighed (A + A' = A). Underordnende bindeord (katatagmekonjunktioner)  forbinder helsætninger med ledsætninger:

Underordnende bindeord forbinder helsætning (engang kaldet: "hovedsætning") med ledsætning (også engang kaldet: "bisætning").
Disse underordnende bindeord binder altså en helsætning til en enkelt ledsætning eller flere tilhørende ledsætninger:

Helsætning:

• 'Hun siger'

Ledsætning med følgebindeordet 'at':

• 'at hun elsker os uforbeholdent'

Hel- og ledsætning sammenbundet med underordningsbiordet 'at' og markeret med komma:

• 'Hun siger, at Hun elsker os uforbeholdent'

Ledsætningen kan godt stå først som sætningsspids for at understrege betydningen i bindeordet og den sætning, det knytter til helsætningen, men ledsætningen forbliver underordnet, idet den ikke kan stå alene: 'at hun elsker os uforbeholdent' lyder som en halvfærdig sætning, indtil helsætningen sætter betydningen på plads:

• 'at Hun elsker os uforbeholdent, siger Hun'

Bemærk, at en ledsætning, der står først som sætningsspids, giver omvending (inversion) i den helsætning, der kommer bagefter, det vil sige, at 'hun siger' bliver til 'siger hun' (grundled og udsagnsled ser ud til at bytter plads). Når man anvender sætningsskemaet, kan man tydeligt se, hvorfor det forholder sig sådan, og ved at træne dette system i praksis, får man det lært. Se eventuelt her i Ganske grundig grammatik i Kapitlet om Ordstilling (syntaks).

De underbindende bindeord (katatagmekonjunktioner) opdeles her i to gange tre plus en gruppe, det første punkt:

• Type A underbinding (konjunktion): Forholdsbindeord
  

• Type i  underbinding (konjunktion): Følgebindeord

• Type ii  underbinding (konjunktion): Årsagsbindeord

• Type iii underbinding (konjunktion): Spørgebindeord
  

• Type 1  underbinding (konjunktion): Tidsbindeord

• Type 2  underbinding (konjunktion): Parallelbindeord

• Type 3  underbinding (konjunktion): Betingelsesbindeord

Fortegnelse: Bindeord
(konjunktioner)

Type A Bindeord: Forholdsbindeord

a-b-a og udsagnsbindeordet:

•  'at'

Henførende - ikke-parentetisk / parentetisk nominalkonjunktion (relativ nominalkonjunktion)

Det henførende bindeord (relativ adjektivisk nominalkonjunktionen):

• 'der' (formelt subjekt)

Henførende stedord (relative pronominaler) der kan optræde som grundled, genstandsled eller hensynsled (subjektskonjunktion, objektskonjunktion, indirekte objektskonjunktion):

• 'hvad', 'hvem', 'hvis', 'hvilken', 'hvilket', 'hvilke'

Henførende  bindeord (relative konjunktioner)

• 'som', 'der'

Henførende bindeord (relative nominalkonjunktioner) som indskudte ledsætninger (parentetisk)

• 'der' (formelt subjekt)

Henførende stedord (relative pronominer) der kan optræde som grundled, genstandsled eller hensynsled (subjektskonjunktion, objektskonjunktion, indirekte objektskonjunktion):

'hvad', 'hvem', 'hvis', 'hvilken', 'hvilket', 'hvilke'

Henførende ledsætningers bindeord (relative ledsætningers konjunktioner)

• 'som', 'hvor'

'Hist hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt'

Type i  Bindeord: Følgebindeord

Type i. Følge- & mådebinding  (infinitiv & modal konjunktion)

Følgebindeord (infinitive mominalkonjunktioner)

Genstandsledsætning:

• 'at' (som grundled) (subjekt) (nominativ)

• 'at' (som genstandsled) (objekt) (akkusativ)

• 'at' (som hensynsled) (indirekte objekt) (dativ)

Udsagnskonjunktion (infinitive verbalkonjunktioner)

• 'at' (som omsagnsled til udsagnsled) (verbalprædikat)

Mådesbindeord (modal verbalkonjunktion)  

• 'så', 'så at', 'at ...'

Type ii  Bindeord: Årsagsbindeord

Forklarende hensigts- og årsagsbindeord  (explicative & causative konjunktionaler)

Forklarende bindeord (explicative konjunktioner):

• 'at' (om grund), 'da' (om grund), 'desformedelst' (gammeldags), 'efterdi' (gammeldags) , 'eftersom', 'endskønt', 'fordi', 'idet' (om grund), 'ihvorvel' (gammeldags), 'ligesom' (om måde), 'omend', 'omendskønt' (gammeldags), 'selv om', 'siden', 'skønt', 'så', 'såsom', 'undtagen'

Hensigts- og årsagsbindeord (causative konjunktioner)

• 'for', ('for at'), 'thi'

Type iii  Bindeord: Spørgebindeord

Type iii Spørgende ledsætninger (interrogative ledsætninger)

Spørgende ledsætningers bindeord (interrogative verbalkonjunktioner)  

Spørgende bindeord (interrogative konjunktioner)

• 'hvis' (med underforstået spørgsmåls betingelse)

• 'hvorvidt' (skriftsprog, gammeldags)

• 'om' (med underforstået spørgsmål)

Spørgende navneordsbindinger (interrogative nominalkonjunktioner)

• 'hvad', 'hvad for' (en/et), 

• 'hvem' (om personer)

• 'hvilken', 'hvilket', 'hvilke', 'hvis' (om personers ejendom & tings egenskaber)

Spørgende biordsbindinger (interrogative adverbialkonjunktioner)

• 'hvor':

• 'hvoraf', 'hvordan', 'hvorefter', 'hvorfor', 'hvorfra', 'hvorhen'/'hvorhenne', 'hvori', 'hvoriblandt', 'hvorigennem', 'hvorimellem', 'hvorimod', 'hvorind', 'hvorledes', 'hvorlunde' (gammeldags), 'hvormed', 'hvornår', 'hvorom', 'hvorover', 'hvorpå', 'hvortil', 'hvorunder', 'hvorved'

• 'hvor …' (antal: mange / få), 'hvor …' (mængde: meget / lidt), 'hvor ...' (nogen/noget: x / y) 'hvor ... ' (sted: langt/kort), 'hvor ...' (størrelse: stor / lille), 'hvor ...' (tid: længe/tit /ofte/sjældent),

Type 1  Bindeord: Tidsbindeord

Type 1  Bindeord: Tidsbindeord og tidsbinding

Tidsbindeord og tidsledsætninger (temporal subneksuskonjunktion)

Tidsledsætningens bindeord (temporale konjunktioner):

• 'da', 'dengang', 'efter (at)', 'fra ... til' (om tid), 'før' (om tid), 'førend', 'idet' (samme øjeblik), 'imens', 'indtil', 'medens', 'mens', 'når', 'siden (da)' (om tid), 'siden' (om tid), 'så' (om tid) 'til' (om tid)

Tidsbiordsled (temporale adverbialer) med  funktion som tidsledsætningsbindere (temporale subneksuskonjunktion):

• 'denne gang', 'første gang', 'hver gang', 'hvor længe', 'hvornår', 'næste gang', 'ofte når', 'sidste gang', 'så længe', 'så snart'

• 'i det samme', 'i det øjeblik'

Type 2  Bindeord: Parallelbindeord

Type 2  Bindeord: Parallelbindeord og parallelbinding

Type 2 Sammenlignende & parallel binding (komparativ & parallel konjunktion)

Sammenlignende statiske sideordnende & underordnende parallelbindeord (statiske komparative parallelkonjunktioner):

• 'end', 'ligesom' + varianter, 'mens', 'som', ('som om')

Sammenlignende dynamiske sideordnende & underordnende parallelbindeord (samordnende & delvis underordnende) (dynamiske komparative parallelkonjunktioner)

• 'des' ('jo ... des) & ('des ... des'), 'desto' ('jo ... desto) & ('desto ... desto') &  'jo ... jo'

Type 3  Bindeord: Betingelsesbindeord

Type 3  Bindeord: Betingelsesbindeord

Betingende bindeord (konditional konjunktion)

Betingelsesbindeord (konditionale verbalkonjunktioner)

• 'blot', 'dersom', 'forudsat', ('forudsat at'),

• 'hvis': ('hvis ikke', 'hvis og kun hvis')

• ''ifald', ('i så fald'), 'medmindre', 'om' (om betingelse),

• 'såfremt', 'uden (at)', 'undtagen'

Indrømmelsesbindeord (konfessionelle konjunktioner)

• 'endskønt', 'ihvorvel', 'omend' ('om end'), 'omendskønt' (gammeldags), 'selv om' ('selvom'), 'skønt', 'uagtet', ('desuagtet' (gammeldags))

Betingelsesbinding med navneordsforbindelser:

• 'uanset' + varianter af hv- sted- & -spørgeord (pronominer & interrogativer):

• 'uanset hvad', 'uanset hvem', 'uanset hvilken' 'uanset hvilket', 'uanset hvis';

• 'uanset hvor', 'uanset hvordan', 'uanset hvorfor', 'uanset hvornår' &.c.

Betingelsesbinding med tillægsordsforbindelser:

• 'lige meget': + varianter af hv- sted- & -spørgeord (pronominer & interrogativer):

• 'lige meget hvad', 'lige meget hvem', 'lige meget hvilken' 'lige meget hvilket', 'lige meget hvis';

• 'lige meget hvor', 'lige meget hvordan', 'lige meget hvorfor', 'lige meget hvornår' &.c

Bindeord i sætningen

NETVÆRK:

FUNKTION:

• Type A binding (konjunktion): Forholdsbindeord
  

• Type i  binding (konjunktion): Følgebindeord

• Type ii  binding (konjunktion): Årsagsbindeord

• Type iii binding (konjunktion): Spørgebindeord
  

• Type 1  binding (konjunktion): Tidsbindeord

• Type 2  binding (konjunktion): Parallelbindeord

• Type 3  binding (konjunktion): Betingelsesbindeord

Bindeords bøjning

Bindeord bøjes ikke, men bindebiordsled dannes stadig frit.