Bindeord & bindeordsled: Årsagsbindeord |
|
|||
|
KONJUNKTIONER & KONJUNKTIONALER: explicativ & kausativ konjunktion |
||||
| Eksempler side ii | ||||
| til Side i |
til: Side iii |
Type ii |
||
Bindeord & bindeordsled: Årsagsbindeord |
|
|||
|
KONJUNKTIONER & KONJUNKTIONALER: explicativ & kausativ konjunktion |
||||
| Eksempler side ii | ||||
| til Side i |
til: Side iii |
Type ii |
||
Definition: Årsagsbindeord (kausativkonjunktioner) & årsagsbindeordsled (kausativkonjunktionaler). Forbinder til sætninger med forklaringer, hensigter og årsager.
Type ii Bindeord: Årsagsbindeord (kausative konjunktioner)
Forklarende bindeord
Hensigts- og årsagsbindeord
Type
ii Bindeord: Årsagsbindeord:
Forklarende hensigts- og årsagsbindeord (explicative
& causative
konjunktionaler)
Forklarende bindeord
'at' (om grund)
Hensigts- og årsagsbindeord
'for' ('for at'), 'thi'
'at' om grund angiver som årsagsbindeord, at der nu følger en ledsætning med en nærmere forklaring, og ordet kan erstattes med andre årsagsbindeord for eksempel 'fordi', 'så' og led som 'fordi at', 'således at', 'med den hensigt' og lignende. Brugen af 'at' som forklaringsbindeord lyder ofte ganske gammeldags i moderne (2000-2020) tid.
Ordet 'at' fungerer primært som følgebindeord (kausativ konjunktion) og som påpegende partikel til udsagnsords navneformer (verbal infinitiv) for eksempel 'at elske', samt i følge- og forklaringsresumerende udråb (interjektioner) så som: 'at du kunne gøre det!'
Som forklaringsbindeord til ledsætninger (explicativ subneksuskonjunktion) kan 'at' genfindes ved at finde ud af,
om der henvises til en forklarende følge
kan 'at' erstattes med 'fordi', 'så at'
og dernæst sætte 'at' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids
og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:
'vi siger dig det, at du ret kan tage ved lære'
Forklaringsbindeordet 'at' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:
'at du ret kan tage ved lære,
siger vi dig det'
'da' om grund betyder, at man anfører en begrundelse, et 'fordi' der underbygges i den anførte ledsætning. Ligesom forklaringsbindeordet 'at' lyder lidt gammeldags i år 2000ff har forklaringsbindeordet 'da' også fået en formel anvendelse på grænsen til skriftsprog (kancelli).
Ordet 'da' fungerer også som biord (adverbium) og indgår som forstavelse i en lang række orddannelser af både navneord (substantiver), udsagnsord (verber), tillægsord (adjektiver) biord (adverbier), samt indgår også som led i faste udtryk og vendinger. Ordet 'da' fungerer også som tidsbindeord (temporal konjunktion)
Som forklaringsbindeord til ledsætninger (explicativ subneksuskonjunktion) kan 'da' genfindes ved at finde ud af,
om der henvises til en begrundelse,
hvor man kan sætte 'fordi' i stedet for 'da'
og dernæst ved så at sætte 'da' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids
og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:
'danskerne blev et oplyst folk, da de jo fik så mange ideer fra Ugabuggaland'
'jeg blev ansat, da man jo havde brug for den bedste til jobbet'
Forklaringsbindeordet 'da' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:
'da de jo fik så mange ideer fra Ugabuggaland, blev danskerne et oplyst folk'
'da man jo havde brug for den bedste til jobbet, blev jeg ansat'
'desformedelst' betyder: 'ved det middel' og 'fordi' og regnes for gammeldags i år 2000ff.
Ordet 'desformedelst' fungerer også som forholdsord (præposition) og biord (adverbium) i alle tilfælde som et kunstord fra en tid, hvor dansk forsøgte sig med forskellige former for forklaringsbinding, der blev afløst af biordsdannelser så som 'af den grund at' og lignende.
Som forklaringsbindeord til ledsætninger (explicativ subneksuskonjunktion) kan 'desformedelst' genfindes ved at finde ud af,
om der henvises til en begrundelse,
hvor man kan sætte 'fordi' i stedet for 'desformedelst'
og dernæst ved så at sætte 'desformedelst' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids
og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:
'kandidaten opnår første karakter, desformedelst han har bestået prøven med glans'
Forklaringsbindeordet 'desformedelst' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:
'desformedelst han har bestået prøven med glans, opnår kandidaten første karakter'
'efterdi' indeholder et påfølgende svar på et foregående spørgsmål og betyder som sådan 'fordi' og regnes for gammeldags og erstattes med 'fordi' i moderne tid (2000ff).
Ordet 'efterdi' fungerer kun som bindeord og virker som et kunstord fra en tid, hvor dansk formentligt forsøgte sig med forskellige former for forklaringsbinding, der blev afløst af biordsleddannelser så som 'i og med' og lignende.
Som forklaringsbindeord til ledsætninger (explicativ subneksuskonjunktion) kan 'efterdi' genkendes ved at finde ud af,
om der henvises til et forklarende svar på et spørgsmål
kan 'efterdi' erstattes med 'fordi'?
og dernæst sætte 'efterdi' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids
og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:
'vi forstår end sproget fra forn, efterdi det indgår i vore minder'
Forklaringsbindeordet 'efterdi' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:
'efterdi det indgår i vore minder, forstår vi end sproget fra forn'
'eftersom' betyder 'da det nu forholder sig sådan', 'fordi' & 'således som' og bruges mest i høj stil og skriftsprog (kancelli).
Ordet 'eftersom' fungerer primært som forklaringsbindeord (explicativ konjunktion) og i almen brug erstatter 'fordi' ganske ofte 'eftersom'.
Som forklaringsbindeord til ledsætninger (explicativ subneksuskonjunktion) kan 'eftersom' genfindes ved at finde ud af,
om der henvises til en begrundelse med en følgeslutning,
kan der sættes 'fordi' ind i stedet for 'eftersom'?
og dernæst ved så at sætte 'eftersom' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids
og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:
'rød glente genindvandrede, eftersom rovfugleforfølgelsen standsede'
'lånet blev fuldt indfriet, eftersom restbeløbet blev indbetalt'
Forklaringsbindeordet 'eftersom' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:
'eftersom rovfugleforfølgelsen standsede, genindvandrede rød glente'
'eftersom restbeløbet blev indbetalt, blev lånet fuldt indfriet
'endskønt' betyder 'at noget fungerer på trods af noget andet', 'selv om', 'på trods af' og lignende. Ordet 'endskønt' sammensættes af det sammenlignende bindeord (parallelle konjunktion) 'end' der sætter noget i forhold til noget andet + forklaringsbindeordet 'skønt' (se eventuelt 'skønt') der betyder 'selvom' og tilsammen danner 'endskønt'.
Det sammensatte ord 'endskønt' fungerer kun som forklaringsbindeord (explicativ konjunktion) og regnes i 2000-2020 for ældre sprog, det bruges dog i nogen grad i skriftsprog (kancelli)
Som forklaringsbindeord til ledsætninger (explicativ subneksuskonjunktion) kan 'endskønt' genkendes ved at finde ud af,
om der henvises til en begrundelse med en sammenligning,
kan der sættes 'selvom' ind i stedet for 'endskønt'?
og dernæst ved så at sætte 'endskønt' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids
og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:
'ugabuggalænderne viste sig meget rundhåndede, endskønt danskernes fattigdom virkede som bundløse kar', 'hesten holder sig i god form, endskønt den vandt sit sidste race for år tilbage', 'der kommer stadig besøgende til stedet, endskønt den ældgamle eg forsvandt for tiår tilbage'
Forklaringsbindeordet 'endskønt' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:
'endskønt danskernes fattigdom virkede som bundløse kar, viste ugabuggalænderne sig meget rundhåndede', 'endskønt den vandt sit sidste race for år tilbage, holder hesten sig i god form', 'endskønt den ældgamle eg forsvandt for tiår tilbage, kommer der stadig besøgende til stedet'
'fordi' betyder 'af den følgende årsag', 'på grund af det her' og angiver at der kommer en følgeforklaring i den påfølgende forklaringsledsætning.
Dette rene årsagsbindeord (explicativ konjunktion) 'fordi' optræder meget ofte i moderne tid som en af de mest anvendte og dertil også i enkelte leddannelser så som 'ikke fordi', 'mest fordi', 'bare fordi' & 'fordi at', der længe fejlagtigt blev regnet for dårligt sprog, da udtrykker sammensætter to næsten ensbetydende årsagsbindeord.
Som forklaringsbindeord til ledsætninger (explicativ subneksuskonjunktion) kan 'fordi' genkendes ved at finde ud af,
om der henvises til en påfølgende begrundelse,
kan der sættes 'af den grund at' eller 'på grund af at' ind i stedet for 'fordi'?
og dernæst ved så at sætte 'fordi' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids
og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:
'jeg glæder mig virkelig, fordi jeg snart skal give dig den bog', 'vi blev glade, fordi lønnen blev udbetalt med bonus', ''vi gik tidligt i seng, fordi vi ville nå at elske'
'gøgen husker mange danskere, fordi den har så speciel et stemme', 'man husker gøgehannen, fordi han kukker, og man husker gøgehunnen, fordi hun klukler'
'mesteren så så lyset, fordi at hans mester viste ham vejen'
Forklaringsbindeordet 'fordi' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:
'fordi jeg snart skal give dig den bog, glæder jeg mig virkelig', 'fordi lønnen blev udbetalt med bonus, blev vi glade', 'fordi vi ville nå at elske, gik vi tidligt i seng, '
'fordi den har så speciel et stemme, husker mange danskere gøgen', 'fordi han kukker, husker man gøgehannen, og fordi hun klukler, husker man gøgehunnen'
'fordi at háns mester viste ham vejen, så mesteren så lyset'
'idet' om grund betyder 'da nu dette eller hint medfører, så ...' og kan i de fleste tilfælde erstattes med 'fordi' eller 'da' (om grund).
Ordet 'idet' fungerer også som tidsbindeord (temporal konjunktion) og indgår i nogle halvfaste udtryk også angående grund og forklaring for eksempel: 'idet jo', 'idet det jo gælder at' og lignende.
Som forklaringsbindeord til ledsætninger (explicativ subneksuskonjunktion) kan 'idet' genkendes ved at finde ud af,
om der henvises til en påfølgende begrundelse,
kan der sættes 'af den grund at' eller 'fordi' ind i stedet for 'idet'?
og dernæst ved så at sætte 'idet' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids
og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:
'læsningen blev lettere og lettere, idet hjernen vendte sig til processen', 'de blev langsomt men sikkert udlært, idet de jo fulgte den rette vejs skole', 'ugabuggalænderne bragte velstand til danskerne, idet de belærte dem om demokrati og menneskeret', 'han giver mange praktiske lærereksempler, idet han vil sikre en ubevidst tilegnelsesproces'
Forklaringsbindeordet 'idet' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:
'idet hjernen vendte sig til processen, blev læsningen lettere og lettere', 'idet de jo fulgte den rette vejs skole, blev de langsomt men sikkert udlært', ' idet de belærte dem om demokrati og menneskeret, bragte ugabuggalænderne velstand til danskerne', 'idet han vil sikre en ubevidst tilegnelsesproces, giver han mange praktiske lærereksempler'
'ihvorvel' betyder 'hvor godt det end er med det, så', 'javel ja, men ...' og regnes i år 2000ff for gammeldags sprog gerne erstattet med 'selvom'.
Dette rene årsagsbindeord 'ihvorvel' stammer nok fra en tid, hvor dansk eksperimenterede med at underbinde ledsætninger og derfor opfandt en del nu (2000-2020) gammeldags, kunstlede bindeord (konjunktioner) ofte inspireret fra tysk. Ordet dannes af et forstærkende 'i' + biordene (adverbierne) 'hvor' + 'vel' = 'ihvorvel'.
Som forklaringsbindeord til ledsætninger (explicativ subneksuskonjunktion) kan 'ihvorvel' genkendes ved at finde ud af,
om der henvises til en årsag, der accepteres men trodses af noget andet,
kan der sættes 'javel ja, men ...' eller 'selvom' ind i stedet for 'ihvorvel'
og dernæst ved så at sætte 'ihvorvel' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids
og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:
'danskerne accepterede dog aldrig nazisterne som medborgere, ihvorvel disse selv kaldte sig dansksindede'
Forklaringsbindeordet 'ihvorvel' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:
'ihvorvel disse selv kaldte sig dansksindede, accepterede danskerne dog aldrig nazisterne som medborgere'
'ligesom' om måde betyder: 'på samme måde som noget andet', 'noget tilsvarende', 'ligesom med' og lignende.
Ordet 'ligesom' fungerer også som biord (adverbium) og bruges som tidsbindeord (temporal konjunktion) og samordnende og underordnende parallelbindeord (parallelkonjunktion).
I et enkelt specialtilfælde eller to kan 'ligesom' optræde som et samordnende forklarings- og årsagsbindeord, nemlig hvor en række forklaringer eller årsager opremses sideordnet i samme sætning, for eksempel:
Sideordnende årsagsbinding i helsætningen med 'ligesom':
'religioner har mange forklaringer på livets årsager, verdens skabelse ligesom årsagen til kærlighed',
Mere alment sprog vil dog nok anvende et andet sideordnende forklaringsbindeord (explicativ konjunktion) såsom 'såsom' i sådanne tilfælde
Som forklaringsbindeord til ledsætninger (explicativ subneksuskonjunktion) kan 'ligesom' genfindes ved at finde ud af,
om der henvises til en måde,
kan 'ligesom' erstattes med 'på samme måde' eller 'i den stil'?
og dernæst så sætte 'ligesom' og den følgende årsagsledsætningen op som sætningsspids
og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:
'hun smiler, ligesom Hende vi kalder Gud', 'vi vil have demokrati, ligesom ugabuggalænderne har', 'du skal gøre, ligesom jeg siger, du skal ikke gøre, ligesom jeg gør'
Forklaringsbindeordet 'ligesom' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:
'ligesom Hende vi kalder Gud, smiler hun', ' ligesom ugabuggalænderne har, vil vi have demokrati', 'ligesom jeg siger, skal du gøre, ligesom jeg gør, skal du ikke gøre'
'omend' også stavet 'om end' betyder 'på trods af', altså at noget sker på trods af noget andet: 'selvom' erstatter ofte 'omend' der dog har en speciel plads i høj, poetisk stil.
Ordet 'omend' sammensættes af forholdsordet (præpositionen) 'om' + det sammenlignende parallelbindeord 'end' = 'omend' og fungerer kun som forklaringsbindeord.
Dette rene bindeord kan også bruges i samordning indenfor sætningen:
'jeg stemmer ja om end under protest', 'han kom omend sent'
Som forklaringsbindeord til ledsætninger (explicativ subneksuskonjunktion) kan 'omend' genfindes ved at finde ud af,
om der henvises til en modsætning, en interessekonflikt eller et andet forhold på trods af noget andet,
kan 'omend' erstattes med 'på trods af' eller 'selvom'
og dernæst så sætte 'omend' og den følgende årsagsledsætningen op som sætningsspids
og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:
'tyrkerduen spredte sig, omend den blev kraftig beskudt i jagtsæsonen'
Forklaringsbindeordet 'omend' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:
'omend den blev kraftig beskudt i jagtsæsonen, spredte tyrkerduen sig'
'omendskønt' betyder 'hvor godt noget andet end er så ... ', altså at et eller andet sker på trods af noget andet: 'selvom' erstatter ofte 'omendskønt' der regnes for gammeldags i 2000-2020 og formentlig stammer fra en tid, da dansk forsøgte sig med at skabe nye bindeord (konjunktioner).
Ordet 'omendskønt' sammensættes af forholdsordet (præpositionen) 'om' + det sammenlignende parallelbindeord 'end' + årsagsbindeordet 'skønt' = 'omendskønt' og fungerer kun som forklaringsbindeord (explicativ konjunktion).
Som forklaringsbindeord til ledsætninger (explicativ subneksuskonjunktion) kan 'omendskønt' genkendes ved at finde ud af,
om der henvises til en modsætning, en interessekonflikt eller et andet forhold på trods af noget andet,
kan 'omendskønt' erstattes med 'på trods af' eller 'selvom'?
og dernæst så sætte 'omendskønt' og den følgende årsagsledsætningen op som sætningsspids
og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:
'danskerne kom til fornuft til slut, omendskønt de havde problemer med misundelse og skinsyge', 'dette store fremskridt glædede ugabuggalænderne, omendskønt de havde haft svært ved at forstå Janteloven'
Forklaringsbindeordet 'omendskønt' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:
'omendskønt de havde problemer med misundelse og skinsyge, kom danskerne til fornuft til slut', 'omendskønt de havde haft svært ved at forstå Janteloven, glædede dette store fremskridt ugabuggalænderne'
'selv om' gerne stavet 'selvom' i moderne (2000ff) tid og brugt som et af de mest almene forklarings- og årsagsbindeord i betydningen: 'noget eller nogen der opleves som eller gør noget på trods af noget eller nogen andet eller andre', 'skønt', 'på trods af' og lignende.
Årsagsbindeordet 'selvom' træder i stedet for en lang række ældre årsagsbindeord så som 'skønt', 'omendskønt', 'ihvorvel' og lignende. Ordet dannes med biordet (adverbiet) 'selv' der betyder 'tilmed', 'oven i' og lignende samt af det efterstillede forholdsord (konjunktion) 'om' forstået som det dynamiske stedsadverbium 'om' og det forklarende årsagsbindeordsled 'selv om' blev længe stavet i to ord. - Med tiden glemte man det underforståede spil mellem de to ord og 'selvom' blev den gængse opfattelse af dette rene bindeord (konjunktion)
Som forklaringsbindeord til ledsætninger (explicativ subneksuskonjunktion) kan 'selvom' genkendes ved at finde ud af,
om der henvises til en årsag, der fungerer på trods af noget andet,
kan 'selvom' erstattes med 'på trods af' eller 'endskønt (at)'
og dernæst så sætte 'selvom' og den følgende årsagsledsætningen op som sætningsspids
og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:
'vi går da alligevel en god tur, selvom det så regner eller sner', 'vi når det nok, selvom vi kun skynder os langsomt', 'sangfugle såsom solsorte, nattergale og gærdesmutter spreder sig, selv om kragefuglene æder en del af deres æg og unger'
Forklaringsbindeordet 'selvom' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:
'selvom det så regner eller sner, går vi da alligevel en god tur', 'selvom vi kun skynder os langsomt, når vi det nok', 'selv om kragefuglene æder en del af deres æg og unger, spreder sangfugle såsom solsorte, nattergale og gærdesmutter sig'
'siden' om grund betyder: 'da det nu forholder sig således, at ...', 'når forklaringen altså indebærer', 'eftersom' og lignende. Ordet 'siden' regnes for høj stil og lidt gammeldags som forklaringsbindeord i det nye årtusinde 2000ff.
Ordet 'siden' eksister også som bestemt form af navneordet (substantivet) 'en side' og anvendes også som forholdsord (præposition) og biord (adverbium) samt som tidsbindeord (temporal konjunktion), det indgår også i en del orddannelser og hel og halvfaste led, også nogle der angiver årsagsfølge og forklaring så som 'siden nu' 'siden det nu forholder sig således, at' og lignende.
Som forklaringsbindeord til ledsætninger (explicativ subneksuskonjunktion) kan 'siden' genfindes ved at finde ud af,
om der henvises til en årsagsfølge eller et forhold, der fører til et andet,
kan 'siden' erstattes med 'på grund af' eller 'eftersom'?
og dernæst så sætte 'siden' og den følgende årsagsledsætningen op som sætningsspids
og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:
'han fik fuld løn med ekstra bonus, siden han nu havde arbejdet så flittigt', 'du må da vist have vundet i lotto, siden du ser så fjollet og lalleglad ud', 'vi skal være glade og taknemmelige, siden vi dog stadigvæk er både raske og mætte'
Forklaringsbindeordet 'siden' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:
'siden han nu havde arbejdet
så flittigt, fik han fuld løn med ekstra bonus ', 'siden
du ser så fjollet og lalleglad ud, må du da vist have vundet i lotto', 'siden
vi dog stadigvæk er både raske og mætte, skal vi være glade og
taknemmelige
'skønt' betyder 'at noget fungerer på trods af noget andet', 'selv om', 'på trods af' og lignende. Ordet 'skønt' kommer af tillægsordet 'skøn' der med sin t-form bliver til forklaringsbiordet 'skønt' der betyder 'rigtig nok', 'på behørig vis' årsagsbindeordet 'skønt', Selv om 'selvom' ofte træder i stedet for 'skønt' som forklarende årsagsbindeord (explicativ konjunktion), bruges ordet stadig meget i moderne tid (2000-2020), der dog i stigende grad ser ordet som gammeldags og samtidig nok overforbruger det som mådesbiord.
Dette forklarende årsagsbindeord 'skønt' har i mange betydninger sammenfald med årsagsbindeordet 'endskønt'
Som forklaringsbindeord til ledsætninger (explicativ subneksuskonjunktion) kan 'skønt' kan findes ved at finde ud af,
om der henvises til en begrundelse med en sammenligning,
kan der sættes 'selvom' ind i stedet for 'skønt'?
og dernæst ved så at sætte 'skønt' og den følgende forklaringsledsætningen op som sætningsspids
og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:
'ugabuggalænderne viste sig meget rundhåndede, skønt danskernes fattigdom virkede som bundløse kar', 'hesten holder sig i god form, skønt den vandt sit sidste løb for år tilbage', 'der kommer stadig besøgende til stedet, skønt den ældgamle eg forsvandt for tiår tilbage'
Forklaringsbindeordet 'skønt' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:
'skønt danskernes fattigdom virkede som bundløse kar, viste ugabuggalænderne sig meget rundhåndede', 'skønt den vandt sit sidste løb for år tilbage, holder hesten sig i god form', 'skønt den ældgamle eg forsvandt for tiår tilbage, kommer der stadig besøgende til stedet
'så' om grund betyder at noget følger af noget: 'heraf følger at', 'således at' og lignende.
Ordet 'så' eksisterer i så mange former og betyder så mange ting: som udsagnsord (verbum) med mindst to betydninger samt en udråbsbetydning (interjektion), og som tillægsord (adjektiv), biord (adverbium) med flere forskellige betydninger, samt som bindeord (konjunktion), såvel som tidsbindeord (temporal konjunktion) 'så', som følgebindeord (kausativ konjunktion) og som årsags- og forklarende bindeord (explicativ konjunktion) 'så'. Ordet indgår også i mange både faste og løse led heraf flere, der omhandler årsags og forklaring for eksempel 'så som' & 'så at'.
Som forklaringsbindeord til ledsætninger (explicativ subneksuskonjunktion) kan 'så' genfindes ved at finde ud af,
om der henvises til en årsagsfølge eller et forhold der fører til et andet,
kan 'så' erstattes med 'af den grund' eller 'så at',
og dernæst så sætte 'så' og den følgende årsagsledsætningen op som sætningsspids
og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:
'hunden fik sin medicin, så den kunne blive rask straks', 'børn skal spise deres mad, så de kan vokse sig store og stærke', 'du skal lytte til din lærer, så at du får lært noget', 'haveejeren sætter redekasser op, så de hjemløse fugle kan bygge rede'
Årsagsbindeordet 'så' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:
'så den kunne blive rask straks, fik hunden sin medicin', 'så de kan vokse sig store og stærke, skal børn spise deres mad', 'så at du får lært noget, skal du lytte til din lærer', 'så de hjemløse fugle kan bygge rede, sætter haveejeren redekasser op'
Men selv om det kan lade sig gøre, så lyder 'så' som forklarende sætningsspids ofte lidt forkert, da den jo anbringer noget der følger før noget det følger på. Her vil dansk ofte bruge en ombytning til et andet forklaringsbiord (explicativ konjunktion) nemlig 'for' eller fra 'så at' til 'for at':
'for at den kunne blive rask straks, fik hunden sin medicin', 'for at de kan vokse sig store og stærke, skal børn spise deres mad', ''for at du får lært noget, skal du lytte til din lærer', 'for at de hjemløse fugle kan bygge rede, sætter haveejeren redekasser op'
'såsom' om grund betyder 'af den følgende årsag', 'på grund af det her', 'med følgende eksempler' og angiver, at der kommer en følgeforklaring i den påfølgende forklaringsledsætning nøjagtig som med 'fordi', der bruges oftere i moderne (2000-2020) tid.
Bindeordet 'såsom' sammensat af 'så' + 'som' = 'såsom' betød oprindeligt 'således som' og bruges stadig sam- og sideordnende inde i sætninger med betydningen 'for eksempel', 'eksempelvis blandt flere' og lignende, i opremsninger indgår 'såsom' gerne partnerskab med andre sideordnende bindeord såsom 'og', 'eller' og 'samt':
Sideordnende inde i sætningerne:
'der sås man fugle såsom stære, vipstjerter, gråkrager samt skader', 'danserne kendte mange danse såsom polka, vals, tango, foxtrot, jitterbug, breakdance og gammeldaws', 'ikke kun grundværdierne såsom kontoindestående, kontantbeholdning eller varelager skal nu afstemmes'
Som forklaringsbindeord til ledsætninger (explicativ subneksuskonjunktion) kan 'såsom' genfindes ved at finde ud af,
om der henvises til en påfølgende forklaring,
kan 'såsom' erstattes med 'da nu det er sådan at' eller 'fordi'
og dernæst så sætte 'såsom' og den følgende årsagsledsætningen op som sætningsspids
og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:
'ingen husker den udåd, såsom alle besluttede at glemme den', 'loven fastholder friheden, såsom den regnes for grundliggende i demokratiet', 'lånet indfriedes straks fuldt, såsom de sidste afdrag faldt i en samlet indbetaling'
Forklaringsbindeordet 'såsom' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:
'såsom alle besluttede at glemme den, husker ingen den udåd', 'såsom den regnes for grundliggende i demokratiet, fastholder loven friheden', 'såsom de sidste afdrag faldt i en samlet indbetaling, indfriedes lånet straks fuldt'
'undtagen' betyder 'at nogen eller noget udelades': 'ud over', 'hvor altså ikke', 'hvis ikke' og lignende.
Ordet 'undtagen' fungerer også som forholdsord (præposition) og blev dannet som en fortidig tillægsmåde (perfectum participium) af udsagnsordet (verbet) 'at undtage'og findes herfra som navneord (substantiv) 'en undtagelse'. Ordet 'undtagen' fungerer også som betingelsesbindeord (konditionalkonjunktion). Ordet 'undtagen' bruges sjældent i moderne (2000ff) tid undtagen nu og da i sammensatte led med andre bindeord så som 'undtagen hvis', 'undtagen at', 'undtagen når' og i den bøjede form 'undtaget' men meget sjældent i flertal 'undtagne'.
Som forklaringsbindeord til ledsætninger (explicativ subneksuskonjunktion) kan 'undtagen' genfindes ved at finde ud af,
om der henvises til, at noget eller nogen udelades, og at en forklaring dermed gives, (grænsen til betingelsesbindeordet bliver let svær at se, da forklaringen jo indeholder en betingelse, men ...) nå:
kan 'undtagen' erstattes med 'udover'
og dernæst så sætte 'undtagen' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids
og dermed fremkalde (omvending) inversion i helsætningen:
'han kommer ikke tilbage til jobbet, undtagen der findes en ny bonusordning', 'rovfuglene havde ikke overlevet, undtagen man havde gennermført det fulde stop for insektgiften ddt'
Forklaringsbindeordet 'undtagen' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:
'undtagen der findes en ny bonusordning, kommer han ikke tilbage til jobbet', 'undtagen man havde gennemført det fulde stop for insektgiften ddt, havde rovfuglene ikke overlevet'
'for' om hensigt og begrundelse betyder: 'at der nu følger en begrundet årsagsledsætning, der vil forklare, hvorfor noget gøres eller sker eller forholder sig sådan': 'fordi', 'thi'
Ordet 'for' eksister som en datidsform af det stærke udsagnsord (verbum) ('at fare') og kendes som både et meget anvendt forholdsord (præposition) og som biord (adverbium), samt indgår i en meget stor mængde orddannelser som forstavelse og danner en række faste og løse led med andre ord også udtryk angående hensigt og årsag så som 'fordi' og 'for at'.
Som hensigtsbindeord til ledsætninger (kausativ subneksuskonjunktion) kan 'for' genfindes ved at se efter,
om der angives en hensigt eller en begrundelse i de følgende ord, der forklarer noget af det forgående.
Hensigtsbindeordet (kausativkonjunktionen) 'for' kan dog ikke altid direkte anføres som sætningsspids, men bytter så gerne med årsagsbindeordene 'så' uden omvending (inversion) eller 'da' med omvending (inversion).
Hensigtsomskrivning fra 'for' med 'så' der foretages ikke omvending (inversion) i helsætningerne:
'du skal bare blive ved, for til sidst vil folk påskønne din indsats', 'vi skynder os hjem, for det trækker op til regn', 'hun smiler tit, for hun elsker alle mennesker'
'til sidst vil folk påskønne din indsats, så du skal bare blive ved' 'det trækker op til regn. så vi skynder os hjem', 'hun elsker alle mennesker, så hun smiler tit'
Hensigtsomskrivning fra 'for' med 'da' der foretages omvending (inversion) i helsætningen:
'du skal bare blive ved, for til sidst vil folk påskønne din indsats', 'vi skynder os hjem, for det trækker op til regn' 'hun smiler tit, for hun elsker alle mennesker'
'da folk til sidst vil påskønne din indsats, skal du bare blive ved' 'da det trækker op til regn. skynder vi os hjem', 'da hun elsker alle mennesker, smiler hun tit'
Hensigtsbindeordet 'for' i følgeformen 'for at' lader sig dog gerne anvende som sætningsspids:
'vi går i skole, for at lære noget', 'hun smiler altid, for at gøre os andre glade', 'musvitten kommer nærmere, for at se om der ligger mere mad på foderbrættet', 'vi tog til byen, for at se den forestilling'
Hensigtsbindeordet 'for at' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:
'for at lære noget, går vi i skole', 'for at gøre os andre glade, smiler Hun altid', 'for at se om der ligger mere mad på foderbrættet, kommer musvitten nærmere', 'for at se den forestilling, tog vi til byen'
'thi' betyder: 'at der nu følger en begrundet årsagsledsætning, der vil forklare hvorfor noget gøres eller sker eller forholder sig sådan': 'fordi', 'for'.
Ordet 'thi' fungerer også som biord (adverbium) stadig i for eksempel skriftsprog (kancelli) med betydningen, 'at der nu følger en begrundet hensigt' for eksempel: 'thi kendes for ret'. Men både som biord (adverbium) og som hensigtsbindeord (kausativkonjunktion) regnes 'thi' for gammeldags i årene 2000-2020.
Som hensigtsbindeord til ledsætninger (kausativ subneksuskonjunktion) kan 'thi' genfindes ved at se efter,
om der angives en hensigt eller en begrundelse i de følgende ord, der forklarer noget af det forgående.
Hensigtsbindeordet (kausativkonjunktionen) 'thi' kan dog ikke altid direkte anføres som sætningsspids, men bytter så gerne med årsagsbindeordene 'så' uden omvending (inversion) eller 'da' med omvending (inversion).
Hensigtsomskrivning fra 'thi' med 'så' der foretages ikke omvending (inversion) i helsætningerne:
'vi viser vor hengivenhed til Hende, thi
Hun fødte og føder alt og alle', 'til Hende viser vi vor hengivenhed, thi
Hun fødte og føder alt og alle'
'Hun fødte og føder alt og alle, så vi viser vor hengivenhed til Hende' 'Hun fødte og føder alt og alle, så til Hende viser vi vor hengivenhed'
Hensigtsomskrivning fra 'thi' med 'da' der foretages omvending (inversion) i helsætningen:
'Vi viser vor hengivenhed til Hende, thi
Hun fødte og føder alt og alle', 'Til Hende viser vi vor hengivenhed, thi
Hun fødte og føder alt og alle'
'da Hun fødte og føder alt og alle, viser vi vor hengivenhed til Hende' 'da Hun fødte og føder alt og alle, viser vi vor hengivenhed til Hende'
