A Forhold i Følge ii Årsag iii Spørgen 1 Tiden 2 Parallellen 3 Betingelsen

LEKSIKON: Tidsbindeord & tidsbindeordsled
(temporale konjunktioner & konjunktionaler)

Definition: Tidsbindeord (temporale konjunktioner) & tidsbindeordsled (temporale konjunktionaler)

Type 1  Bindeord: Tidsbindeord

• Temporalkonjunktion
• Temporal adverbiel konjunktion

Fortegnelse: Tidsbindeord & tidsbindeordsled
(temporale konjunktioner & konjunktionaler)

Type 1  Bindeord: Tidsbindeord og tidsbinding

Tidsbindeord og tidsledsætninger (temporal subneksuskonjunktion)

Tidsledsætningens bindeord (temporale konjunktioner):

• 'da', 'dengang', 'efter (at)', 'fra ... til' (om tid), 'før' (om tid), 'førend', 'idet' (samme øjeblik), 'imens', 'indtil', 'medens', 'mens', 'når', 'siden (da)' (om tid), 'siden'  (om tid), 'så' (om tid) 'til' (om tid)

Tidsbiordsled (temporale adverbialer) med  funktion som tidsledsætningsbindere (temporale subneksuskonjunktioner):

• 'denne gang', 'første gang', 'hver gang', 'hvor længe', 'hvornår', 'næste gang', 'ofte når', 'sidste gang', 'så længe', 'så snart'

• 'i det samme', 'i det øjeblik'

Tidsbindeord & tidsbindeordsled i sætningen
(temporale konjunktioner & konjunktionaler)

NETVÆRK:

DA 

'da': Tidsbindeordet 'da' betyder, at 'der angives et tidspunkt, hvor noget sker, skete eller vil ske' -: 'i det øjeblik', 'idet'

Ordet 'da' fungerer endvidere som forklarende årsagsbindeord (explicativ causativ konjunktion). Ordet 'da' bruges også som tidsbiord (temporal adverbium) og indgår som forstavelse i en lang række orddannelser af både navneord (substantiver) ('datid'), udsagnsord (verber) og tillægsord (adjektiver) ('daværende'), samt indgår også som led i faste udtryk og vendinger og deltager i en lang række orddannelser og faste og halvfaste led.

Som tidsbinding til ledsætninger (temporal subneksuskonjunktion) kan 'da' genfindes ved at finde ud af,

1. om der henvises til tid

2. og dernæst sætte 'da' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids

3. og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:

• 'pigen blev glad, da drengen forærede hende blomsterne ', 'vi fik alle betaling, da vi havde udført arbejdet', 'han blev glad og tilfreds, da han modtog alle de data', 'Nejla flyttede til Danmark, da hun var 16 år'

Tidsbindeordet 'da' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

• 'da drengen forærede hende blomsterne, blev pigen glad ', 'da vi havde udført arbejdet, fik vi alle betaling', 'da han modtog alle de data, blev han glad og tilfreds', 'da hun var 16 år, flyttede Nejla til Danmark'

DENGANG

'dengang': betyder. at der henvises til noget længere tilbage i tiden, der nu fremgår af sammenhængen'. -: 'for noget tid siden', 'da' 

Ordet 'dengang' sammensættes af 'den' + 'gang' (også ofte stavet 'den gang' i to ord) og fungerer også som tidsbiord (temporal adverbium). Ordet 'dengang' danner også faste og løse utryk som  for eksempel 'dengang da' & 'dengang hvor' & 'dengang i gamle dage', 'dengang og nu' og lignende.

Som tidsbinding til ledsætninger (temporal subneksuskonjunktion) kan 'dengang' genfindes ved at finde ud af,

1. om der henvises til tid

2. og dernæst sætte 'dengang' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids

3. og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:

• 'ugabuggalænderne blev glade, dengang danskerne kom på besøg første gang', 'hesten blev købt, dengang den endnu var føl', 'min  pige ville med, dengang jeg drog af sted', 'historien udspillede sig, dengang verden var ung '

Tidsbindeordet 'dengang' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

• 'dengang danskerne kom på besøg første gang, blev ugabuggalænderne glade', 'dengang den endnu var føl, blev hesten købt,' 'dengang jeg drog af sted, ville min  pige med', 'dengang verden var ung, udspillede historien sig'

EFTER (AT)

'efter (at)' om tid betyder, 'at noget sker eller findes på et tidspunkt senere end noget andet' - og i modsætning til 'før'.

Ordet 'efter' fungerer også som forholdsord (præposition) & biord (adverbium) og indgår som forstavelse i en lang orddannelser af både navneord (substantiver) ('et efterslæb', 'en eftersidning'), udsagnsord (verber) ('at efterforske') og tillægsord (adjektiver) ('eftersat') samt indgår også som led i faste udtryk og vendinger.

Som tidsbinding til ledsætninger (temporal subneksuskonjunktion) kan 'efter' genfindes ved at finde ud af,

1. om der henvises til en tid senere end en anden tid

2. og dernæst sætte 'efter' og den følgende tidsledsætningen op som sætningsspids

3. og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:

• 'danskerne fik en velfærdsstat, efter mødet med ugabuggalænderne', 'det skete alt sammen, efter at vi blev civiliserede og oplyste', 'hunden løb igen glad efter bolden, efter den blev rask', 'han kyssede hende blidt, efter deres lange kærlighedsnat '

• 'hun elskede forældrene meget, efter at hun selv blev mor '

Tidsbindeordet efter (at) som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

• 'efter mødet med ugabuggalænderne, fik danskerne en velfærdsstat', 'efter at vi blev civiliserede og oplyste, skete det alt sammen', 'efter den blev rask, løb hunden igen glad efter bolden', 'efter  deres lange kærlighedsnat, kyssede han hende blidt '

• 'efter at hun selv blev mor, elskede hun forældrene meget '

FRA ... TIL

'fra (... til)' (om tid) betyder: 'med udgangspunkt i en bestemt tid og derfra fremover eventuelt til et givent punkt i en senere tid': 'lige siden dengang og endnu' i datid og 'fra og med da' i fremtid.

Ordet 'fra' fungerer også som forholdsord (præposition) & biord (adverbium) og indgår som forstavelse i en lang orddannelser af både navneord (substantiver) ('et frasagn' en frafalden'), udsagnsord (verber) ('at frasortere') og tillægsord (adjektiver) ('fraværende'), samt indgår også som led i mange faste udtryk og vendinger også en del heraf angående tidspunkter så som 'fra ... til', 'fra og med', 'fra nu af' og lignende.

Som tidsbinding til ledsætninger (temporal subneksuskonjunktion) kan 'fra' genfindes ved at finde ud af,

1. om der henvises til en tid, hvorfra noget starter

2. og dernæst sætte 'fra' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids

3. og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:

• 'vi blev forelskede, fra den dag vi mødtes', 'han sagde fra overfor dumhed, fra den dag han selv blev oplyst', 'hesten vandt alle sine løb, fra den fik den nye hestekur og fremefter',
• 'de var elskende, fra de mødtes til deres død mange år senere', 'han elskede kvinder, fra han kunne åbne munden som spæd '

Tidsbindeordet 'fra' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

• 'fra den dag vi mødtes, blev vi forelskede', 'fra den dag han selv blev oplyst, sagde han fra overfor dumhed', 'fra den fik den nye hestekur og fremefter, vandt hesten alle sine løb', 'fra han kunne åbne munden som spæd, elskede han kvinder '

• 'fra de mødtes til deres død mange år senere, var de elskende '

FØR

'før' om tid betyder, at 'nogen eller noget befinder sig tidligere end nogen eller noget andet' -: 'forud for', 'tidligere end'  og i modsætning til 'efter'.

Ordet 'før' fungerer også som tillægsord (adjektiv), forholdsord (præposition) & biord (adverbium) og indgår som forstavelse i nogle få orddannelser af både navneord (substantiver), udsagnsord (verber) og tillægsord (adjektiver) samt indgår også som led i mange faste udtryk og vendinger også en del heraf angående tidspunkter så som 'før ... nu', 'før og efter', 'før i tiden', 'lige før', 'før eller siden', 'længe før' og lignende.

Som tidsbinding til ledsætninger (temporal subneksuskonjunktion) kan 'før' genfindes ved at finde ud af,

1. om der henvises til en tid forud for en anden tid

2. og dernæst sætte 'før' og den følgende tidsledsætningen op som sætningsspids

3. og dermed fremkalde (omvending) inversion i helsætningen:

• 'hanen galer, før solen kommer helt op', 'ugabuggalænderne havde et demokrati, før danskerne indførte tingstedskulturen', 'de kendte former som 'førdatid' & 'førnutid', før de forstod ledsætningsbinding ordentligt', 'han skal øve sig, før han kan sine lektier '

Tidsbindeordet 'før' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

• 'før solen kommer helt op, galer hanen', 'før danskerne indførte tingstedskulturen, havde ugabuggalænderne et demokrati', 'før de forstod ledsætningsbinding ordentligt, kendte de former som 'førdatid' & 'førnutid', 'før han kan sine lektier, skal han øve sig'

FØREND

'førend': inden om tid betyder 'lidt ligesom 'før' men med en betingelse 'end', at 'nogen eller noget befinder sig tidligere end netop nogen eller noget andet' -: 'netop forud for', 'tidligere end da'  og i modsætning til 'efter (at)'. Som tidsbindeord erstatter 'før' i moderne tid (2000ff) ofte 'førend', der lyder lidt gammeldags.

Ordet 'førend' fungerer også som forholdsord (præposition) og indgår som led i nogle få halvfaste udtryk så som 'næppe ... førend', 'førend du ved af det', 'førend længe' og lignende.

Som tidsbinding til ledsætninger (temporal subneksuskonjunktion) kan 'førend' genfindes ved at finde ud af,

1. om der henvises til en tid forud for en anden tid

2. og dernæst sætte 'førend' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids

3. og dermed fremkalde (omvending) inversion i helsætningen:

• 'reaktionen kommer umiddelbart, førend man når at tælle til ti', 'han kommer nok snart igen, førend du aner det', 'vi fulgte formerne førhen, førend vi vurderede indholdet', 'førhen fulgte vi formerne, førend vi vurderede indholdet'

Tidsbindeordet 'førend' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

• 'førend man når at tælle til ti, kommer reaktionen umiddelbart', 'førend du aner det, kommer han nok snart igen', 'førend vi vurderede indholdet, fulgte vi formerne førhen' førend vi vurderede indholdet, fulgte vi førhen formerne'

IDET

'idet' betyder som tidsbindeord (temporal konjunktion): 'på det tidspunkt, samtidigt med at noget sker eller skete'. -: 'samme nu', 'i samme øjeblik', 'ligesom' (om tid), 'netop som' 

Det rene bindeord (konjunktion) 'idet' bruges også som forklaringsbindeord (explicativ konjunktion).

Som tidsbinding til ledsætninger (temporal subneksuskonjunktion) kan 'idet' genfindes ved at finde ud af,

1. om der henvises til et tidspunkt,

2. kan 'idet' erstattes med 'samtidig med', 'netop som'?

3. og dernæst så sætte 'idet' og den følgende tidsledsætningen op som sætningsspids

4. og dermed fremkalde (omvending) inversion i helsætningen:

• 'hanen galede glad godmorgen, idet solskivens kant gnistrede i østen', 'hunden logrede lystigt, idet madskålen blev sat foran den', 'han fortalte eventyr, idet han strøede visdom deri', 'han smilede venligt, idet hun kom ind af døren'
• 'tyrkerduen fandt sin plads i naturen, idet den dog blev nødsaget til at acceptere en begrænset jagtperiode hvert år frem til 2020'

Tidsbindeordet 'idet' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

• 'idet solskivens kant gnistrede i østen, galede hanen glad godmorgen', 'idet madskålen blev sat foran den, logrede hunden lystigt', 'idet han strøede visdom deri, fortalte han eventyr',  'idet hun kom ind af døren, smilte han venligt'

• ' idet den dog blev nødsaget til at acceptere en begrænset jagtperiode hvert år frem til 2020, fandt tyrkerduen sin plads i naturen'

IMENS

'imens' med den ældre form 'imedens' betyder, 'noget der sker samtidigt med noget andet' med noget nær den samme betydning som 'mens'.

Ordet 'imens' fungerer også som tidsbiord (temporal adverbium) 'i mellemtiden'.

Som tidsbinding til ledsætninger (temporal subneksuskonjunktion) kan 'imens' genfindes ved at finde ud af,

1. om der henvises til en form for samtidighed 

2. kan 'imens' erstattes med 'samtidig med', 'idet'?

3. og dernæst så sætte 'imens' og den følgende tidsledsætningen op som sætningsspids

4. og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:

• 'solen står nu op, imens hanen galer sin morgensang', 'hesten spurter over målstregen, imens publikum jubler', 'hun studerede ved universitetet, imedens han tjente pengene som hashhandler', 'han sang og lo, imens han skyndte sig til stævnemødet '

Tidsbindeordet 'imens' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

• 'imens hanen galer sin morgensang, står solen nu op ', 'imens publikum jubler, spurter hesten over målstregen', 'imedens han tjente pengene som hashhandler, studerede hun ved universitetet', 'imens  han skyndte sig til stævnemødet, sang og lo han'

INDTIL

'indtil' betyder som tidsbindeord: 'en tid der ændres senere og frem til et givent tidspunkt'. Sammensat af 'ind' + 'til' man kunne kalde ordet et betingelsesvægtet tidsbindeord.

Ordet 'indtil' fungerer også som forholdsord (præposition) og indgår som led i mange faste & halvfaste udtryk også om tid såsom 'indtil da', 'indtil nu', 'indtil videre'

Som tidsbinding til ledsætninger (temporal subneksuskonjunktion) kan 'indtil' genfindes ved at finde ud af,

1. om der henvises til en form for tidsfrist

2. kan 'indtil' erstattes med 'frem til den tid' eller 'så længe'?

3. og dernæst så sætte 'indtil' og den følgende tidsledsætningen op som sætningsspids

4. og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:

• 'vi venter fredeligt, indtil fjenden selv falder sammen', 'vor hane galer sin morgensang, indtil solen er helt fremme', 'danskerne var et uoplyst primitivt folk, indtil deres første kontakt med ugabuggalænderne', 'jeg skal spare, indtil jeg har betalt mit lån tilbage '

Tidsbindeordet 'indtil' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

• 'indtil fjenden selv falder sammen, venter vi fredeligt', 'indtil solen er helt fremme, galer vor hane sin morgensang', 'indtil deres første kontakt med ugabuggalænderne, var danskerne et uoplyst primitivt folk', 'indtil jeg har betalt mit lån tilbage, skal jeg spare '

LIGESOM

'ligesom' (om tid) betyder: 'på samme tidspunkt hvor noget andet sker og samtidig med' -: 'netop som' 'idet' og lignende.

Ordet 'ligesom' fungerer også som biord (adverbium) og bruges som forklaringsbindeord (explicativ konjunktion) og parallelbindeord (parallelkonjunktion)

Som tidsbinding til ledsætninger (temporal subneksuskonjunktion) kan 'ligesom' genfindes ved at finde ud af,

1. om der henvises til en form for tid og et samlende øjeblik

2. kan 'ligesom' erstattes med 'på samme tid' eller 'i det øjeblik'?

3. og dernæst så sætte 'ligesom' og den følgende tidsledsætningen op som sætningsspids

4. og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:

• 'flagermusene fløj forbi, ligesom midnatsklokken faldt i slag', 'hanen begyndte at gale, ligesom solskiven viste sig', 'han gik ud fra stationen til stoppestedet, ligesom bussen kørte op'

Tidsbindeordet 'ligesom' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

• 'ligesom midnatsklokken faldt i slag, fløj flagermusene forbi', 'ligesom solskiven viste sig, begyndte hanen at gale', 'ligesom bussen kørte op, gik han ud fra stationen til stoppestedet'

MENS (MEDENS)

'mens' eller i ældre langform 'medens' betyder: 'på samme tid med noget andet' (aspektuelt) og anvendes meget i stedet for 'imens'. Måske har en ældre tid virkeligt skelnet både mellem langformerne 'mens' & 'medens' og 'imens' & 'imedens'. Dette kender ganske alment dansk ikke til i moderne (2000-2020) tid.

Det rene bindeord 'mens' bruges også som parallelbindeord (parallelkonjunktion).

Som tidsbinding til ledsætninger (temporal subneksuskonjunktion) kan 'mens' genfindes ved at finde ud af,

1. om der henvises til en form for samtidighed 

2. kan 'mens' erstattes med 'samtidig med'?

3. og dernæst så sætte 'mens' og den følgende tidsledsætningen op som sætningsspids

4. og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:

• 'jeg støvsuger, mens min kone tørrer støv af', 'solsorten synger sin aftensang, mens den sidder helt oppe i toppen af træet', 'Jeppe drømte over sin pibe, mens Pernille lavede mad', 'han lo overglad, mens han slukkede for telefonen'

Tidsbindeordet 'mens' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

• 'mens min kone tørrer støv af, støvsuger jeg', mens den sidder helt oppe i toppen af træet, synger solsorten sin aftensang', 'mens Pernille lavede mad, drømte Jeppe over sin pibe', 'mens han slukkede telefonen, lo han overglad'

NÅR

'når': betyder: 'til den tid hvor noget sker, på det tidspunkt hvor nogen eller noget eksisterer, ejer eller gør noget'. I førnutid og datid (perfektum & imperfektum/præteritum) med betydningen: 'hver eneste gang det der plejede at ske'; i nutid: (præsens) med betydningen: 'hver gang' eller 'denne gang'; i fremtid (futurum) 'noget der vil ske uden hensyn til antallet af gange'.

Ordet 'når' eksisterer som nutid (præsens) af udsagnsordet (verbet) 'at nå' og 'når' fungerer også som tidsbiord (temporal adverbium) samt indgår som led i mange faste udtryk og vendinger også en del heraf angående tidspunkter så som: 'når ... nu', 'når som helst', 'når først', 'når engang' og lignende.

Som tidsbinding til ledsætninger (temporal subneksuskonjunktion) kan 'når' genfindes ved at finde ud af,

1. om der henvises til en et tidspunkt før eller nu eller i fremtiden

2. kan 'når' erstattes med 'dengang'?

3. og dernæst så sætte 'når' og den følgende tidsledsætningen op som sætningsspids

4. og dermed fremkalde omvending ( inversion) i helsætningen:

• 'katten spinder gerne veltilfreds og glad, når den har spist sin mad', 'hunden logrede lykkeligt, når vi fandt hundesnoren frem', 'du finder nok fred, når du når skelsår og alder', 'jeg kommer på besøg, når jeg får fri fra arbejdet', 'hun gør sig klar i god tid, når hun skal ud til fest'

Tidsbindeordet 'når' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

• 'når den har spist sin mad, spinder katten gerne veltilfreds og glad', 'når vi fandt hundesnoren frem, logrede hunden lykkeligt', 'når du når skelsår og alder, finder du nok fred', 'når jeg får fri fra arbejdet, kommer jeg på besøg', 'når hun skal ud til fest, gør hun sig klar i god tid

SIDEN

'siden', 'siden dengang'  om tid betyder: 'fra et tidspunkt i fortiden og frem til nu' -: 'efter da', 'fra dengang', 'efter dengang'.

Ordet 'siden' eksisterer som bekendt form ental (determineret singularis) af navneordet (substantivet) 'en side' og 'siden' fungerer også som forholdsord (præposition), tidsbiord (temporal adverbium) og som forklaringsbindeord (explicativ konjunktion) samt indgår som led i mange faste udtryk og vendinger også en del heraf angående tidspunkter så som: 'siden ... da', 'siden hen', 'siden sidst' og i forbindelser med 'for ... siden', 'siden ... noget'.

Som tidsbinding til ledsætninger (temporal subneksuskonjunktion) kan 'siden' genfindes ved at finde ud af,

1. om der henvises til en et tidspunkt før eller nu eller i fremtiden

2. kan 'siden' erstattes med 'fra dengang af'?

3. og dernæst så sætte 'siden' og den følgende tidsledsætningen op som sætningsspids

4. og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:

• 'jeg har elsket Hende, siden jeg først så Hende', 'hunden har haft det fint, siden doktor Hansen gav den hestekuren', 'vi har ikke set meget til urfuglen, siden heden blev genopdyrket', 'hun har elsket ham, siden han beskyttede hende i skolen'
• 'danskerne har haft det fint, lige siden ugabuggalænderne lærte dem om kultur og demokrati', 'de ledte os på rette vej, siden da har vi fulgt dydens sti'

Tidsbindeordet 'siden' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

• 'siden jeg først så Hende, har jeg elsket Hende', 'siden doktor Hansen gav den hestekuren, har hunden haft det fint', 'siden heden blev genopdyrket, har vi ikke set meget til urfuglen', 'siden han beskyttede hende i  skolen, har hun elsket ham '

• 'lige siden ugabuggalænderne lærte dem om kultur og demokrati, har danskerne haft det fint', 'siden dengang de ledte os på rette vej, har vi fulgt dydens sti'

SÅ

'så' om tid betyder, at 'noget følger efter noget andet i tid' -: 'derpå', 'straks efter' og lignende.

Ordet 'så' eksisterer i så mange former og betyder så mange ting: som udsagnsord (verbum) med mindst to betydninger samt en udråbsbetydning, og som tillægsord (adjektiv), biord (adverbium) med flere forskellige betydninger, samt som bindeord (konjunktion), såvel som følgebindeord (kausativ konjunktion) også som årsags- og forklarende bindeord (explicativ konjunktion) 'så', og som tidsbindeord (temporal konjunktion) 'så'. Ordet indgår også i mange både faste og løse led, heraf flere der omhandler tid for eksempel: 'så snart' & 'så længe'.

Som tidsbinding til ledsætninger (temporal subneksuskonjunktion) kan 'så' genfindes ved at finde ud af,

1. om der henvises til en tidsfølge eller et forhold i tid der efterfølges af et andet,

2. kan 'så' erstattes med 'derpå' eller 'straks efter'?

På grund af sin logiske betydning kan man så ikke sætte 'så' om tid op som sætningsspids, det der følger efter synes svært at anføre først, så man bruger en omskrivningsform, når man ønsker at bytte rundt på sætningernes rækkefølge. Med tidsledsætninger anført af 'så' bruger man derfor for eksempel 'for' eller 'da', 'idet' eller 'snart' i omskrivningen:

• 'skyerne samlede sig, så kom regnen'

sætningerne skifter plads uden ombytning (invertering) men udsagnsordet skifter fra datid (præteritum) til førdatid (pluskvamperfektum):

• 'så kom regnen, for skyerne havde samlet sig'

• 'så kom regnen, idet skyerne havde samlet sig'

'så' som tidsledsætningsbindeord:

• ' hunden så os først komme gående, så løb den os så glad i møde'

sætningerne skifter plads og helsætningen bliver til en ledsætning med tidsbindeordet 'da' bemærk at biordet 'først' også flytter plads:

• 'så løb den os så glad i møde, da hunden først så os komme gående'

I den helt ombyttede sætning vil man nu nok også ombytte grundled (subjekt) og dets stedord (pronomen), således at sætningen lyder:

• 'så løb hunden os så glad i møde, da den først så os komme gående'

Og stadig lyder sætningen lidt underlig. Så 'så' som tidsbindeord har en helt specielt stilling (se også om 'så' og 'for' som ligestillingsbindeord og årsagsbindeord).

• 'vi skulle så så, så vi gik ud på marken så stor'

omvendt:

• 'vi gik (så) ud på marken så stor, for vi skulle så så'

Andre eksempler:

• 'så da vi så skulle så, så gik vi ud på marken så stor'

• 'så gik vi ud på marken så stor, idet vi da så skulle så'
  

• 'så for den da - så sagde han så imponeret'

• 'så sagde han imponeret så: - så for den da! -

TIL

'til' om tid betyder, 'med et kendt eller ukendt tidspunkt i fortiden og frem til et givent senere tidspunkt' -: 'indtil', 'frem til',

Ordet 'til' bruges også som forholdsord (præposition) og biord (adverbium) og indgår som forstavelse i en mængde både navneord (substantiver), udsagnsord (verber), tillægsord (adjektiver) og biord (adverbier) samt indgår i en mængde faste og løse forbindelser, hvor blandt andre følgende handler, eller også kan handle om tid: 'til og fra', 'til aften', 'til hverdag' og mange lignende.

Som tidsbinding til ledsætninger (temporal subneksuskonjunktion) kan 'til' genfindes ved at finde ud af,

1. om der henvises fra et tidspunkt før eller nu eller i fremtiden til et andet

2. kan 'til' erstattes med 'indtil'?

3. og dernæst så sætte 'til' og den følgende tidsledsætningen op som sætningsspids

4. og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:

• 'hunden følte sig syg, til den fik doktor Hansens hestekur', 'danskerne led i tavshed, til modstanden brød ud i lys lue i august 1943', 'duerne boede mest i skoven, til duejagt blev forbudt'

Tidsbindeordet 'til' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

• 'til den fik doktor Hansens hestekur, følte hunden sig syg', 'til modstanden brød ud i lys lue i august 1943, led danskerne i tavshed', 'til duejagt blev forbudt, boede duerne mest i skoven'

Tidsbinding med  biordsled
(temporale adverbialledsætningskonjunktioner)

Nogle tidsbiordsled virker som bindeord (konjunktioner), idet de kan bruges til at indlede tidsledsætninger og at fremkalde omvending (inversion) i den helsætning der styrer ledsætningen:

DENNE GANG

'denne gang' betyder: 'noget der sker eller skete nu og skete mange gange før' -: 'nu som før'

Tidsbiordsleddet 'denne gang' kan også sagtens bruges som tidsbiordsled inde i helsætninger:

• 'denne gang kikkede jeg hesten grundigt efter i munden'

• 'jeg kiggede denne gang hesten grundigt efter i munden'

• 'jeg kiggede hesten grundigt efter i munden denne gang'

Som tidsbiordsbinding til ledsætninger (temporal subneksal adverbialkonjunktion) kan 'denne gang' genfindes ved at finde ud af,

1. om der henvises en tid nu, der ligner andre tider før

2. kan ''denne gang'' erstattes med 'nu som før'?

3. og dernæst så sætte 'denne gang' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids

4. og dermed fremkalde omvending ( inversion) i helsætningen:

• 'jeg tænkte ved mig selv, denne gang skal vi nok få fred i Danmark'

Tidsbiordsleddet 'denne gang' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

• 'denne gang skal vi nok få fred i Danmark, tænkte jeg ved mig selv'

FØRSTE GANG

'første gang' betyder, at 'noget, der aldrig skete før, sker på et angivet tidspunkt og siden hen gentages' -: 'dengang da', 'på & fra det tidspunkt'

Tidsbiordsleddet 'første gang' kan også sagtens bruges som tidsbiordsled inde i helsætninger:

• 'jeg kiggede hesten grundigt efter i munden første gang'

• 'første gang kikkede jeg hesten grundigt efter i munden'

• 'jeg kiggede første gang hesten grundigt efter i munden'

Som tidsbiordsbinding til ledsætninger (temporal subneksal adverbialkonjunktion) kan 'første gang' genfindes ved at finde ud af,

1. om der henvises en bestemt tid, hvor noget siden hen blev gentaget

2. kan 'første gang' erstattes med 'dengang da'?

3. og dernæst så sætte 'første gang' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids

4. og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:

• 'han vil aldrig kunne glemme, første gang han så hende'

Tidsbiordsleddet 'første gang' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

• 'første gang han så hende, vil han aldrig kunne glemme'

HVER GANG

'hver gang' betyder, at 'noget foregår ofte og gerne på mere eller mindre samme måde' -: 'når' 'igen og igen', 'ofte gentaget', 'når nu igen'

Tidsbiordsleddet 'hver gang' kan også sagtens bruges som tidsbiordsled inde i helsætninger:

• 'jeg kiggede hesten grundigt efter i munden hver gang'

• 'hver gang kikker jeg hesten grundigt efter i munden'

• 'jeg så hver gang hesten grundigt efter i munden'

Som tidsbiordsbinding til ledsætninger (temporal subneksal adverbialkonjunktion) kan 'hver gang'  genfindes ved at finde ud af,

1. om der henvises til noget der skete før og nu (ofte) gentages

2. kan 'hver gang' erstattes med 'når'?

3. og dernæst så sætte 'hver gang' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids

4. og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:

• 'jeg bliver så glad, hver gang jeg mindes vort første møde'

Tidsbiordsleddet 'hver gang' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

• 'hver gang jeg mindes vort første møde, bliver jeg så glad'

HVOR LÆNGE

'hvor længe' betyder, at 'der spørges om forløb udstrakt i tid enten afsluttet, aktuel eller kommende tid' -: 'hvornår'

Som tidsbiordsbinding til ledsætninger (temporal subneksal adverbialkonjunktion) kan 'hvor længe' genfindes ved at finde ud af,

1. om der henvises til noget der skete før og stadig sker nu 

2. kan 'hvor længe' erstattes med 'hvornår'?

3. og dernæst så sætte 'hvor længe' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids

4. og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:'

• 'Nejla ved stadig ikke, hvor længe hun skal sidde i Hyldespjældet', 'Nejla ved ikke, hvor længe hun skal bo i Danmark', 

Tidsbiordsleddet 'hvor længe' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

• 'hvor længe hun skal sidde i Hyldespjældet, ved Nejla stadig ikke', 'hvor længe hun skal bo i Danmark, ved Nejla ikke'

HVORNÅR

'hvornår' betyder, at 'der spørges om præcis tid enten afsluttet, aktuel eller kommende tid' -: 'hvorlænge', 'på hvilket tidspunkt'

Som tidsbiordsbinding til ledsætninger (temporal subneksal adverbialkonjunktion) kan 'hvornår' genfindes ved at finde ud af,

1. om der henvises til noget der vil sket i fremtiden

2. kan 'hvornår' erstattes med 'hvorlænge', 'på hvilket tidspunkt'?

3. og dernæst så sætte 'hvornår' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids

4. og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:'

• 'Nejla ved nemlig stadig ikke, hvornår hun kan  komme videre til Uggabuggaland', 'Hun ved altid , hvornår vi skal elske'

Tidsbiordsleddet 'hvornår' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

• 'hvornår hun kan komme videre til Uggabuggaland, ved Nejla nemlig stadig ikke', 'hvornår vi skal elske, ved Hun altid'

NÆSTE GANG

'næste gang' betyder, at 'der henvises til et præcis tidspunkt, hvor noget sker eller gøres i enten afsluttet, aktuel eller kommende tid' -: 'hvorlænge', 'på hvilket tidspunkt'

Tidsbiordsleddet 'næste gang' kan også sagtens bruges som tidsbiordsled inde i helsætninger 

• 'jeg kigger hesten grundigt efter i munden næste gang'

• 'næste gang kikker jeg hesten grundigt efter i munden'

• 'jeg kigger næste gang hesten grundigt efter i munden'

Som tidsbiordsbinding til ledsætninger (temporal subneksal adverbialkonjunktion) kan 'næste gang' genfindes ved at finde ud af,

1. om der henvises til noget der skete før og vil ske igen i fremtiden

2. kan  'næste gang' erstattes med 'til den tid (på det sted)'?

3. og dernæst så sætte 'næste gang' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids

4. og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:'

• 'jeg husker et godt gnaveben, næste gang jeg besøger hunden'

Tidsbiordsleddet 'næste gang' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

• 'næste gang jeg besøger hunden, husker jeg et godt gnaveben'

OFTE NÅR

'ofte når' betyder, at 'en handling gentages med jævne mellemrum under givne betingelser' -: 'tit, 'gerne' og lignende:

Som tidsbiordsbinding til ledsætninger (temporal subneksal adverbialkonjunktion) kan 'ofte når' genfindes ved at finde ud af, 

1. om der henvises til noget der skete og sker gentagne gange

2. kan 'ofte når' erstattes med 'tit', 'gerne'?

3. og dernæst så sætte 'ofte når' og den følgende tidsledsætningen op som sætningsspids, 

4. og dermed fremkalde omvending ( inversion) i helsætningen:'

• 'katten kommer ind i huset, ofte når det regner og sner'

Tidsbiordsleddet 'ofte når' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

• 'ofte når det regner og sner, kommer katten ind i huset'

SIDSTE GANG

'sidste gang' betyder: 'det punkt i fortiden hvor noget, der ofte sker og skete, skete igen' heraf også, at 'det noget der ofte skete, ikke sker igen' -: 'dengang', 'andre gange'

Tidsbiordsleddet 'sidste gang' kan også sagtens bruges som tidsbiordsled inde i helsætninger:

• 'sidste gang kikkede jeg hesten grundigt efter i munden'

• 'jeg kiggede sidste gang hesten grundigt efter i munden'

• 'jeg kiggede hesten grundigt efter i munden sidste gang'

Som tidsbiordsbinding til ledsætninger (temporal subneksal adverbialkonjunktion) kan 'sidste gang' genfindes ved at finde ud af,

1. om der henvises til noget der skete før og enten stadig vil ske eller aldrig mere vil ske

2. kan 'sidste gang' erstattes med 'dengang', 'andre gange'? 

3. og dernæst så sætte 'sidste gang' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids

4. og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:

• 'jeg mindes stadig med glæde, sidste gang jeg så den raske hund'

Tidsbiordsleddet 'sidste gang' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

• 'sidste gang jeg så den raske hund, mindes jeg stadig med glæde'

SÅ LÆNGE

'så længe' bruges om: 'et tidsforløb der afsluttes eller gentages til en betingelse opfyldes' -: 'indtil', 'indtil da'

Som tidsbiordsbinding til ledsætninger (temporal subneksal adverbialkonjunktion) kan 'så længe' genkendes ved at finde ud af, 

1. om der henvises til noget der skete og stadig sker nu, indtil en betingelse nås 
2. kan 'så længe' erstattes med 'indtil' 'indtil da'? 
3. og dernæst så sætte 'så længe' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids
4. og dermed fremkalde omvending ( inversion) i helsætningen:'

• 'jeg har elsket dig, så længe jeg kan mindes'

Tidsbiordsleddet 'så længe' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

• 'så længe jeg kan mindes, har jeg elsket dig'

SÅ SNART

'så snart' bruges om: 'en tid der kommer, når muligheden opstår og betingelserne falder på plads' -: 'i det øjeblik', 'netop da'

Som tidsbiordsbinding til ledsætninger (temporal subneksal adverbialkonjunktion) kan 'så snart' genkendes ved at finde ud af, 

1. om der henvises til noget der vil ske sket i umiddelbar fremtid eller noget der skete påfølgende noget andet i fortid 

2. kan 'så snart' erstattes med 'i det øjeblik'? 

3. og dernæst så sætte 'så snart' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids 

4. og dermed fremkalde omvending ( inversion) i helsætningen:

• 'jeg kommer, så snart jeg får tid', 'hunden løb gerne ud og logrede, så snart hanen havde galet af'

Tidsbiordsleddet som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

• 'så snart jeg får tid, kommer jeg', ' så snart hanen havde galet af, løb hunden gerne ud og logrede'

Nogle tidsbiordsled danner en art dobbelte tidsledsætninger, for eksempel:

I DET SAMME

'i det samme' bruges om: 'en samtidig handling med flere elementer, et foranderligt tidspunkt i et mere udstrakt forløb' -: 'netop da', 'i det øjeblik'

Tidsbiordsleddet 'i det samme' kan også sagtens bruges som tidsbiordsled inde i helsætninger:

• 'jeg striglede i det samme vinderhesten'

• 'i det samme striglede jeg vinderhesten'

• 'jeg striglede vinderhesten i det samme'

Som tidsbiordsbinding til ledsætninger (temporal subneksal adverbialkonjunktion) kan 'i det samme' genkendes ved at finde ud af,

1. om der beskrives en samtidig handling med flere elementer (aspektuel temporal adverbialkonjunktion):

2. kan 'i det samme' erstattes med 'netop da', 'i det øjeblik'? 

3. og dernæst så sætte 'i det samme' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids 

4. og dermed fremkalde omvending ( inversion) i helsætningen:

• 'flagermusene fløj ud, i det samme faldt klokken i slag'

Tidsbiordsleddet 'i det samme' som sætningsspids med omvending (inversion) i begge sætninger:

• 'i det samme klokken faldt i slag, fløj flagermusene ud'

I DET ØJEBLIK

'i det øjeblik'  bruges om: 'et præcist tidspunkt, et samtidigt handlingforløb, et foranderligt tidspunkt i et mere udstrakt forløb' -: 'netop da', 'i det samme'

Tidsbiordsleddet 'i det øjeblik' kan også sagtens bruges som tidsbiordsled inde i helsætninger:

• 'hesten prustede frydefyldt i det øjeblik'

• 'i det øjeblik prustede hesten frydefuldt'

• 'hesten prustede i det øjeblik frydefuldt'

Som tidsbiordsbinding til ledsætninger (temporal subneksal adverbialkonjunktion) kan 'i det øjeblik' genkendes ved at finde ud af,

1. om der beskrives en samtidig handling med flere elementer (aspektuel temporal adverbialkonjunktion):

2. kan 'i det øjeblik' erstattes med 'netop da', 'i det samme'?

3. og dernæst så sætte 'i det øjeblik' og den følgende tidsledsætningen op som sætningsspids 

4. og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:

• 'flagermusene fløj ud, i det øjeblik faldt klokken i slag'

Tidsbiordsleddet 'i det øjeblik' som sætningsspids med omvending (inversion) i begge sætninger:

• ' i det øjeblik klokken faldt i slag, fløj flagermusene ud'