A Forhold i Følgen ii Årsagen iii Spørgen 1 Tiden 2 Parallellen 3 Betingelsen

LEKSIKON: Betingelsesbindeord & betingelsesbindeordsled
(konditionale konjunktioner & konjunktionaler)

Definition: Betingelsesbindeord (konditionale konjunktioner) & betingelsesbindeordsled (konditionale konjunktionaler) forbinder til sætninger, hvor betingelser, konditioner & vægtninger beskrives.

Type 3  Bindeord: Betingelsesbindeord

Fortegnelse: Betingelsesbindeord & betingelsesbindeordsled
(konditionale konjunktioner & konjunktionaler)

Type 3  Bindeord: Betingelsesbindeord

Betingende bindeord (konditional konjunktion)

Betingelsesbindeord (konditionale verbalkonjunktioner)

• 'blot', 'dersom', 'forudsat', ('forudsat at'),

• 'hvis': ('hvis ikke', 'hvis og kun hvis')

• ''ifald', ('i så fald'), 'medmindre', 'om',

• 'såfremt', 'uden (at)', 'undtagen'

Indrømmelsesbindeord (konfessionelle konjunktioner)

• 'endskønt' (gammeldags), 'ihvorvel' (gammeldags), 'omend' ('om end'), 'omendskønt' (gammeldags), 'selv om' ('selvom'), 'skønt', 'uagtet', ('desuagtet' (gammeldags))

Betingelsesbinding med navneordsforbindelser: manglende betingelsesledsætning

• 'uanset' + varianter af hv- sted- & -spørgeord (pronominer & interrogativer):

• 'uanset hvad', 'uanset hvem', 'uanset hvilken'. 'uanset hvilket', 'uanset hvilke', 'uanset hvis';

• 'uanset hvor', 'uanset hvordan', 'uanset hvorfor', 'uanset hvornår' &.c.

Betingelsesbinding med tillægsordsforbindelser: indskrænkningsledsætning

• 'lige meget': + varianter af hv- sted- & -spørgeord (pronominer & interrogativer):

• 'lige meget hvad', 'lige meget hvem', 'lige meget hvilken', 'lige meget hvilket', 'lige meget hvilke', 'lige meget hvis';

• 'lige meget hvor', 'lige meget hvordan', 'lige meget hvorfor', 'lige meget hvornår' &.c

Betingelsesbindeord & betingelsesbindeordsled i sætningen
(konditionelle konjunktioner & konjunktionaler)

Betingelsesbindeord
(konditionale konjunktioner)

BARE

Betingelsesbindeordet 'bare' betyder, at 'sprogbrugeren har fået nok ved en given betingelse, som nærmere angives i den efterfølgende betingelsesledsætning' -:"hvis bare", "når i hvert fald" og lignende. Ordet bruges meget som betingelsesbindeord i moderne (2000-2020) tid.

Ordet 'bare' eksisterer i mange andre former og blev i perioden 2000-2020 ekstremt mangetydigt (multiordinalt) som navneord (substantiv), som udsagnsord (verbum), som tillægsord (adjektiv) og som biord (adverbium) ofte med forskellige betydninger alt efter ordets placering i sætningen, og ordet 'bare' indgår endvidere flere løse og faste forbindelser også som betingelsesbinde- og biordsled for eksempel 'når bare'. 'bare ikke', 'ikke bare' og lignende.

Som betingelsesbindeord til ledsætninger (konditional subneksuskonjunktion) kan 'bare' genfindes ved at finde ud af, 

1. om der henvises til en given betingelse, som nærmere præciseres 

2. kan 'bare' erstattes med "hvis blot", "når kun" eller bare "blot"?

3. og dernæst sætte 'bare' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids 

4. og dermed fremkalde (omvending) inversion i helsætningen:

• 'Vinderhesten lader sig gerne klappe, bare hestepasseren har givet lov', 'gråspurven spiser gerne af hånden, bare man holder sig i ro', 'de unge bliver altid søde, bare man viser dem respekt'

Betingelsesbindeordet 'bare' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

• 'bare hestepasseren har givet lov, lader Vinderhesten sig gerne klappe', ' bare man holder sig i ro, spiser gråspurven gerne af hånden', 'bare man viser dem respekt, bliver de unge altid søde'

BLOT

Betingelsesbindeordet 'blot' betyder, at 'sprogbrugeren har fået nok ved en given betingelse, som nærmere angives i den efterfølgende betingelsesledsætning' -:"hvis bare", "når i hvert fald" og lignende især bare "bare" bruges mere end 'blot' som betingelsesbindeord i moderne (2000-2020) tid.

Ordet 'blot' eksisterer i mange andre former som navneord (substantiv), som udsagnsord (verbum), som tillægsord (adjektiv) og som biord (adverbium) og indgår i nogle få løse og faste forbindelser også som betingelsesbindeord for eksempel 'når blot'. 'blot ikke', 'ikke blot' og lignende.

Som betingelsesbindeord til ledsætninger (konditional subneksuskonjunktion) kan 'blot' genfindes ved at finde ud af,

1. om der henvises til en given betingelse, som nærmere præciseres 

2. kan 'blot' erstattes med "hvis bare", "når i hvert fald" eller bare "bare"?

3. og dernæst sætte 'blot' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids 

4. og dermed fremkalde (omvending) inversion i helsætningen:

• 'ugabuggalænderne smiler og ler gerne, blot du viser dem respekt og tillid', 

Betingelsesbindeordet 'blot' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

• 'blot du viser dem respekt og tillid, smiler og ler ugabuggalænderne gerne',

DERSOM

Betingelsesbindeordet 'dersom' betyder, at 'en betingelse skal opfyldes, og at det kan have konsekvenser ikke at opfylde betingelsen' -: "hvis", "hvis ikke" og lignende.

Dette rene betingelsesbindeord (konditionalkonjunktion) sammensættes af 'der' + 'som' = 'dersom' og bruges mest i høj stil og i skriftsprog (kancelli)

Som betingelsesbindeord til ledsætninger (konditional subneksuskonjunktion) kan 'dersom' findes ved at finde ud af,

1. om der henvises til betingelse samt konsekvens heraf

2. kan 'dersom' endvidere erstattes med 'hvis' 

3. og hvis så dernæst sætte 'dersom' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids 

4. og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:

• 'der tilskrives renter, dersom betalingen ikke foretages inden betalingsfristens udløb'

Betingelsesbindeordet 'dersom' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

• 'dersom betalingen ikke foretages inden betalingsfristens udløb, tilskrives der renter'

FORUDSAT

Betingelsesbindeordet 'forudsat', 'forudsat at' betyder, 'på betingelse af at noget sker eller at nogen gør noget' -: "hvis ... så", "under forudsætning af". Ordet 'forudsat' har en lidt formel klang: en anelse af høj stil og skiftsprog i moderne (2000-2020) tid.

Ordet 'forudsat' bruges også som forholdsord (præposition) og ordet 'forudsat' tager som betingelsesbindeord gerne en art styrelse på samme måde som 'hvis ... så' under formerne: 'forudsat noget' &  'forudsat at nogen eller noget gør et eller andet'. 

Som betingelsesbindeord til ledsætninger (konditional subneksuskonjunktion) kan 'forudsat' genfindes ved at finde ud af,

1. om der henvises til en betingelse der skal opfyldes

2. kan 'forudsat' erstattes med 'under forudsætning af'? 

3. og dernæst sætte 'forudsat' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids

4. og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:

• 'byggeriet går straks i gang, forudsat myndighedernes endelige godkendelse'

• 'danskerne får demokrati, forudsat at de bliver demokrater ligesom ugabuggalænderne'

Betingelsesbindeordet 'forudsat' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

• 'forudsat myndighedernes endelige godkendelse, går byggeriet straks i gang'

• 'forudsat at de bliver demokrater ligesom ugabuggalænderne, får danskerne demokrati'

HVIS + varianter

 Betingelsesbindeordene og -bindeordsleddene 'hvis', 'hvis ikke', 'hvis og kun hvis'. Bindeordet 'hvis' har mindst to betydninger: først som rent betingelsesbindeord der udtrykker, at 'noget forudsætter noget andet' -: "dersom", "ifald", "såfremt". Men bindeordet 'hvis' har også en ønskemåde (optativ) betydning, der udtrykker 'en (u)overstigelig betingelse der beklages' -: "om blot", "bare ... dog"

Ordet 'hvis' funger også som henvisende ejestedord (relativt pronomen) altså navneord (substantiv) og som spørgende navnebindeord og som det fremgår under spørgebinding har nogle navneord (substantiver) og senere biord (adverbier) fået brug og funktion som bindeord (konjunktioner).

Som betingelsesbindeord til ledsætninger (konditional subneksuskonjunktion) kan 'hvis' genfindes ved at finde ud af,

1. om der henvises til en forudsætning for noget andet, eller om der henvises til en (u)overstigelig betingelse og en beklagelse 

2. kan 'hvis' erstattes med 'dersom', 'ifald' eller 'om blot' og 'bare'?

3. og dernæst sætte 'hvis' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids

4. og dermed fremkalde (omvending) inversion i helsætningen:

• 'du får flere kys, hvis du selv kysser mere', vi vinder sejr over den angribende fjende, hvis og kun hvis vi holder sammen om vort demokrati og fællesskab'
  

• 'ugabuggalænderne ville da så gerne hjælpe, hvis blot danskerne ville lære'

Betingelsesbindeordet 'hvis' og varianter som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

• 'hvis du selv kysser mere, får du flere kys', 'hvis og kun hvis vi holder sammen om vort demokrati og fællesskab, vinder vi sejr over den angribende fjende'
  

• 'hvis blot danskerne ville lære, ville ugabuggalænderne da så gerne hjælpe'

IFALD

Betingelsesbindeordet 'ifald' betyder, at 'en konsekvens kan påregnes af en betingelses opfyldelse' -: "hvis", "hvis så", "dersom" og lignende. Bindeordet 'ifald' regnes for poetisk, formelt eller gammeldags i årene 2000-2020.

Dette rene betingelsesbindeord (konditionalkonjunktion) sammensættes af forholdsordet 'i' + navneordet 'et fald' som i for eksempel 'et udfald' eller roden (radix) af udsagnordet ('at falde'), og betyder altså oprindeligt "i det tilfælde af". Bindeordet 'ifald' indgår i det stadig (2000ff) vidt anvendte biordsled 'i så fald'.

Som betingelsesbindeord til ledsætninger (konditional subneksuskonjunktion) kan 'ifald' findes ved at finde ud af,

1. om der henvises til konsekvens af en betingelse

2. og i så fald kan 'ifald' erstattes med 'hvis'

3. og dernæst sætte 'ifald' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids

4. og dermed fremkalde (omvending) inversion i helsætningen:

• 'han kyssede så gerne hendes fødder, ifald hun fandt behag derved', 'jeg bliver meget lykkelig, ifald du siger ja'

Betingelsesbindeordet 'ifald' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

• 'ifald hun fandt behag derved, kyssede han så gerne hendes fødder', 'ifald du siger ja, bliver jeg meget lykkelig'

MEDMINDRE

Betingelsesbindeordet 'medmindre' betyder, at 'en betingelse vil blive opfyldt, hvis ikke en anden modgående betingelse opfyldes' -: "hvis ikke", "hvis og kun hvis", "hvis ikke så", "undtagen" og lignende.

Dette rene betingelsesbindeord sammensættes af en form af "med" her som forholdsord (præposition) + tillægsordet (adjektivet) 'lille' i anden grad (komparativ adjektiv) "mindre" = 'medmindre' og betyder oprindeligt "ikke på mindre eller dårligere betingelser end".

Som betingelsesbindeord til ledsætninger (konditional subneksuskonjunktion) kan 'medmindre' findes ved at finde ud af,

1. om der henvises til en betingelse, der vil opfyldes, hvis en anden ikke opfyldes 

2. kan 'medmindre erstattes med "hvis ikke"

3. og hvis så dernæst sætte 'medmindre' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids 

4. og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:

• 'svalerne forlader snart landet for i år, medmindre det fine sensommervejr holder'

Betingelsesbindeordet 'medmindre' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

• 'medmindre det fine sensommervejr holder. forlader svalerne snart landet for i år'

OM

Betingelsesbindeordet 'om' betyder, at 'noget gøres eller sker på betingelse af noget andet, der gøres eller sker' -: "på betingelse af", "hvis" og lignende.

Ordet 'om' eksisterer i mange former som forholdsord (præposition) og som biord (adverbium) og som udråbende ønskemåde (optativ) og indgår som forstavelse i mange orddannelser med såvel navneord (substantiver) som udsagnsord (verber), tillægsord (adjektiver) og biord (adverbier). Ordet 'om' bruges også som spørgende bindeord (interrogativ konjunktion). Ordet 'om' indgår også i en hel del led heraf også nogle om betingelser så som 'selvom', 'omend' 'som om' og lignende. Under indtryk af brugen af 'hvis' har 'om' indtaget en lidt gammeldags klang som betingelsesbindeord. I perioden (2000-2020) forveksles 'om' også ofte med 'hvis' i spørgeledsætninger, der ikke indeholder betingelser).

 Som betingelseresbindeord til ledsætninger (konditional subneksuskonjunktion) kan 'om' genfindes ved at finde ud af, 

1. om der henvises til at noget sker eller vil ske på betingelse af noget andet, 

2. kan 'om' erstattes med 'hvis'? 

3. og dernæst så sætte 'om' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids 

4. og dermed fremkalde (omvending) inversion i helsætningen:

• 'du lærer en god del  om grammatik, om du blot læser ofte i bogen her', 'fjenden afskaffer sig selv, om alt går efter planen', 'vi har en rask og glad hund i morgen, om alt går vel, Hansen'

Betingelsesbindeordet 'om' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

• 'om du blot læser ofte i bogen her, lærer du en god del  om grammatik', 'om alt går efter planen, afskaffer fjenden sig selv', 'om alt går vel, Hansen, har vi en rask og glad hund i morgen'

SÅFREMT

Betingelsesbindeordet 'såfremt' betyder: 'i det tilfælde at en betingelse ikke opfyldes, vil en konsekvens blive draget' -: "hvis", "ifald", "da nu ikke, så ..." og lignende.

Dette rene betingelsesbindeord (konditionalkonjunktion) sammensættes af "så" + "frem/t" = 'såfremt' og brugtes oprindeligt i to former: 'såfremt at' & ''såfremt som'. I moderne (2000-2020) dansk bruges betingelsesbindeordet 'såfremt', mest i høj stil og skriftsprog (kancelli) og erstattes i daglig tale af 'hvis'.

Som betingelsesbindeord til ledsætninger (konditional subneksuskonjunktion) kan 'såfremt' genkendes ved at finde ud af,

1. om der henvises til konsekvens af en ikke opfyldt betingelse

2. kan 'hvis' eller 'for så vidt at' indsættes i stedet for 'såfremt' 

3. og dernæst så sætte 'såfremt' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids

4. og dermed fremkalde (omvending) inversion i helsætningen:

• 'mange vadefuglearter trues på eksistensen, såfremt danskerne ikke ufortrødent opretter strandreservater',

Betingelsesbindeordet 'såfremt' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

• 'såfremt danskerne ikke ufortrødent opretter strandreservater, trues mange vadefuglearter på eksistensen'

UDEN (AT)

Betingelsesbindeordet 'uden (at)' betyder som betingelsesbindeord, at 'hvis en betingelse ikke opfyldes, vil noget eller nogen ikke reagerer' -: "hvis ikke", "kun hvis", "om ej" eller lignende.

Ordet 'uden' eksisterer også som forholdsord (præposition) og biord (adverbium) hvor det også indgår i nogle leddannelser. Betingelsesbindeordet (konditional konjunktionen) 'uden (at)' betragtes i 2000-2020 som lidt gammeldags og som høj stil, når anvendt uden eftersat 'at' og 'uden at' erstattes gerne med 'hvis ikke' eller en mere uddybet biordsledsforbindelse.

Som betingelsesbindeord til ledsætninger (konditional subneksuskonjunktion) kan 'uden (at)' genfindes ved at finde ud af, 

1. om der henvises til en betingelse der ikke kan omgås,

2. kan 'uden (at)' erstattes med 'hvis ikke' 

3. og i så fald dernæst sætte ''uden (at)'' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids 

4. og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:

• 'du finder ikke fred, uden du renser dit sind for had', 'ugabuggalænderne spredte ikke deres kultur til danskerne, uden at disse udtrykkeligt havde bedt dem herom', 'du forstår mig ikke, uden du ser, at jeg aldrig levede uden Hendes kærlighed'

Betingelsesbindeordet som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

• 'uden du renser dit sind for had, finder du ikke fred', 'uden at disse udtrykkeligt havde bedt dem herom, spredte ugabuggalænderne ikke deres kultur til danskerne', 'uden du ser, at jeg aldrig levede uden Hendes kærlighed, forstår du mig ikke', 'uden Hendes kærlighed levede jeg aldrig, uden du ser det, forstår du mig ikke' 

UNDTAGEN

Betingelsesbindeordet 'undtagen' betyder, at 'nogen eller noget ikke medregnes' og som betingelsesbinding at 'en konsekvens drages af, at nogen eller noget ikke medregnes' -: "medmindre", "når nu ikke", "hvis ikke" og lignende.

Ordet 'undtagen' fungerer også som forholdsord (præposition) og blev dannet som en fortidig tillægsmåde (perfectum participium) af udsagnsordet (verbet) 'at undtage'. Ordet 'undtagen' fungerer også som forklarende årsagsbindeord (explicativkonjunktion). Som ren konjunktion bruges 'undtagen' sjældent i moderne (2000ff) tid, men ses gerne i almindelig brug i sammensatte led med andre bindeord så som 'undtagen hvis', 'undtagen at', 'undtagen når'

Som betingelsesbindeord til ledsætninger (konditional subneksuskonjunktion) kan 'undtagen' genfindes ved at finde ud af,

1. om der henvises til at noget eller nogen ikke medregnes eller at en betingelse skal opfyldes, 

2. kan 'undtagen' erstattes med 'medmindre' 

3. og dernæst så sætte 'undtagen' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids 

4. og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:

• 'du skal da ikke læse grammatik, undtagen hvis det interesserer dig', 'hunden gør ikke vredt, undtagen at nogen skræmmer den'

Betingelsesbindeordet 'undtagen' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

• 'undtagen hvis det interesserer dig, skal du da ikke læse grammatik', 'undtagen at nogen skræmmer den, gør hunden ikke vredt'

Indrømmelsesbindeord
(konfessionelle konjunktioner)

ENDSKØNT

Betingelsesbindeordet 'endskønt' betyder: 'på trods af noget der indrømmes, så vil noget andet til stadighed gælde' -: "selvom", "på trods af" og lignende. Ordet regnes for gammeldags i moderne (2000-2020) tid, endskønt det stadig både høres og forstås, så erstattes 'endskønt' gerne med 'selv om'

Dette rene indrømmelsesbindeord 'endskønt' dannes af biordet (adverbiet) 'end' + neutrum-formen eller t-biordsformen af tillægsordet (adjektivet) 'skøn'' = 'endskønt' og ordet 'endskønt' indgår i dannelsen af et andet bindeord: 'omendskønt'.

Som indrømmelsesbindeord til ledsætninger (konfessionel subneksuskonjunktion) kan 'endskønt' genkendes ved at finde ud af,

1. om der henvises til noget, der sker på trods af noget andet, der indrømmes, 
2. kan 'endskønt' erstattes med 'selvom'? 
3. og dernæst sætte 'endskønt' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids 
4. og dermed fremkalde (omvending) inversion i helsætningen:

• 'Aleister Crowley skrev dybt beåndet og ophøjet poesi, endskønt han fyldte 70 det år'

Indrømmelsesbindeordet 'endskønt' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

• ' endskønt han fyldte 70 det år, skrev Aleister Crowley stadig dybt beåndet og ophøjet poesi'

IHVORVEL

Betingelsesbindeordet 'ihvorvel' betyder, at 'nogen eller noget står i modsætning til nogen eller noget andet, at der handles på trods af noget, en indrømmelse af at lige meget hvor godt noget opfattes, vil noget andet tale imod dette' -: "skønt", "endskønt" og lignende. Indrømmelsesbindeordet 'ihvorvel' erstattes ofte i moderne (2000-2020) tid  af 'selv om'.

Dette rene indrømmelsesbindeord 'ihvorvel' dannes af tre størrelser: "i" + "hvor" + "vel" = 'ihvorvel' og bruges næsten ikke mere, stammer formentligt fra en tid, hvor dansk eksperimenterede med at danne ledsætninger, og i den forbindelse skabte en hel del kunstige bindeord, som siden blev erstattet med de former, der blev almindelige.

Som indrømmelsesbindeord til ledsætninger (konfessionel subneksuskonjunktion) kan 'ihvorvel' genkendes ved at finde ud af,

1. om der henvises til noget der sker på trods af noget andet, 
2. kan 'ihvorvel' erstattes med 'selvom'?
3. og dernæst sætte 'ihvorvel' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids 
4. og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:

• 'danskerne accepterede aldrig nazisme som dansk, ihvorvel nazisterne kaldte sig danske kammerater'

Indrømmelsesbindeordet 'ihvorvel' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

• 'ihvorvel nazisterne kaldte sig danske kammerater, accepterede danskerne aldrig nazisme som dansk '

OMEND

Betingelsesbindeordet 'omend' tidligere ofte stavet: 'om end' betyder, at 'det indrømmes at nogen eller noget handler eller sker på trods af nogen eller noget andet' -: "men i modsætning til", "selvom så" og lignende.

Dette rene bindeord sammensættes af biordsformerne af "om" + "end" = 'om end' som bindeordsled og med tiden: indrømmelsesbindeordet 'omend'. Ordet kan også bruges samordnende inde i sætningen:

• 'omend'-samordnede udsagnsord (verber): 'jeg stemmer "ja" omend under protest'

• 'omend'-samordnende tillægsord (adjektiver): 'Dylan sang skøn omend indigneret poesi'

• 'omend'-samordnede biord (adverbier): 'Dylan sang skønt omend indigneret'

Som indrømmelsesbindeord til ledsætninger (konfessionel subneksuskonjunktion) kan 'omend' genfindes ved at finde ud af,

1. om der henvises til noget, der sker på trods af noget andet 
2. kan 'omend' erstattes med "selvom så"? 
3. og dernæst sætte 'omend' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids
4. og dermed fremkalde omvending ( inversion) i helsætningen:

• 'firmaet gør store fremskridt, omend konkurrencen er benhård', 'vi stemmer 'ja' til forslaget, om end vi hellere havde set en mere menneskevenlig løsning', 'ugabuggalænderne viste danskerne stor forståelse, omend de befandt sig på et højere kulturelt stade'

Indrømmelsesbindeordet 'omend' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

• 'omend konkurrencen er benhård, gør firmaet store fremskridt', 'om end vi hellere havde set en mere menneskevenlig løsning, stemmer vi 'ja' til forslaget', 'omend de befandt sig på et højere kulturelt stade, viste ugabuggalænderne danskerne stor forståelse'

OMENDSKØNT

Betingelsesbindeordet 'omendskønt' betyder, at 'nogen eller noget (i helsætningen) eksisterer eller gør et eller andet på trods af, at nogen eller noget (i ledsætningen) også eksisterer eller gør et eller andet' -: "på trods af", "uden hensyn til" og lignende. Både i almen tale, hvor ordet måske nok opstod, og i skriftsprog (kancelli), hvor ordet overlevede i en tid, ses oftere og oftere 'selvom' i stedet for 'omendskønt', der regnes for gammeldags i årene 2000-2020.

Dette rene indrømmelsesbindeord sammensættes af "om" + "end" + "skønt" = 'omendskønt' og stammer nok fra en tid, hvor dansk eksperimenterede med mere nuanceret ledsætningsbinding af indrømmelser, som dog i den daglige praksis efterhånden blev til 'selvom' og de led der kan tilføjes 'selvom'.

Som indrømmelsesbindeord til ledsætninger (konfessionel subneksuskonjunktion) kan 'omendskønt' genkendes ved at finde ud af 

1. om der henvises til noget der findes eller gøres på trods af noget andet, 
2. kan 'omendskønt' erstattes med 'selvom'? 
3. og om så dernæst sætte 'omendskønt' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids 
4. og dermed fremkalde (omvending) inversion i helsætningen:'

• 'hesten løber glad i enge, omendskønt regnskyerne samler sig'
• 'vi kender da så udmærket den periode i dansk sproghistorie, omendskønt den ikke har vor hovedinteresse'

Indrømmelsesbindeordet 'omendskønt' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

• 'omendskønt regnskyerne samler sig, løber hesten glad i enge'

• 'omendskønt den ikke har vor hovedinteresse, kender vi da så udmærket den periode i dansk sproghistorie'

SELV OM

Dette rene indrømmelsesbindeord dannes af biordsformen af navneordet 'selv' plus bindeordet 'om' = 'selvom' og ordet 'selvom' indgår også i nogle få løse leddannelser der handler om betingelser og indrømmelser så som: 'selvom så', 'selvom nu' og lignende. 

Som indrømmelsesbindeord til ledsætninger (konfessionel subneksuskonjunktion) kan 'selvom' genkendes ved at finde ud af, 

1. om der henvises til noget, der sker på trods af noget andet 
2. kan 'selvom' erstattes med 'på trods af' eller 'endskønt'?
3. og dernæst sætte 'selvom' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids 
4. og dermed fremkalde (omvending) inversion i helsætningen:

• 'duen regnes for et fredssymbol, selvom den skider overalt i byen', 'ugabuggalænderne regnede os alligevel for ligeværdige medmennesker, selv om vi bare var dumme danskere uden hverken kultur eller demokrati'

Indrømmelsesbindeordet 'selvom' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

• 'selvom den skider overalt i byen, regnes duen for et fredssymbol', 'selv om vi bare var dumme danskere uden hverken kultur eller demokrati, regnede ugabuggalænderne os alligevel for ligeværdige medmennesker'

SKØNT

Betingelsesbindeordet 'skønt' betyder: 'en indrømmelse af en tilstand der kunne betyde noget andet end forventet, men som på trods af hvad noget eller nogen anden gør, alligevel forløber som beskrevet'. Som indrømmelsesbindeord regnes 'skønt' for gammeldags i 2000-2020 og erstattes gerne med 'selvom', skønt ordet 'skønt' stadig forstås og ses anvendt her og der.

Dette rene indrømmelsesbindeord  'skønt' dannes af intetkønsformen (neutrum) eller t-biordsformen af tillægsordet (adjektivet)  'skøn'' = 'skønt' og ordet 'skønt' indgår i dannelsen af andre bindeord så som 'endskønt' og 'omendskønt' samt indgår i nogle få løse leddannelser, der handler om betingelser og indrømmelser så som: 'skønt ikke', 'skønt at', 'skønt dog' og lignende. 

Som indrømmelsesbindeord til ledsætninger (konfessionel subneksuskonjunktion) kan 'skønt' genfindes ved at finde ud af,

1. om der henvises til noget der sker på trods af noget andet, 
2. kan 'skønt' erstattes med 'selvom'?
3. og dernæst sætte 'skønt' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids 
4. og dermed fremkalde (omvending) inversion i helsætningen:

• 'Bob Dylan synger stadig skønt, skønt han nu er over 65 år gammel'

Indrømmelsesbindeordet  'skønt' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

• 'skønt han nu er over 75 år gammel, synger Bob Dylan stadig skønt'

UAGTET  & DESUAGTET

Betingelsesbindeordet 'uagtet' & 'desuagtet' betyder: 'uden indrømmelser til givne eller ikke givne betingelser' -: "på trods af", "til trods for", "uden hensyn til"; og dette understreges i ordet 'desuagtet' som: 'uden hensyn til givne betingelser' -: 'alligevel', 'selvom' og lignende. 

Ordet 'uagtet' findes også som forholdsord (præposition) og det kommer af udsagnsordet 'at agte' med betydningen 'at tage hensyn til' i kort tillægsmåde (perfectum participium) 'agtet'. Ordet 'desuagtet' regnes for et rent biord (adverbium), uagtet at det i nogle konstruktioner kan træde i stedet for indrømmelsesbindeordet 'uagtet'.

Som indrømmelsesbindeord til ledsætninger (konfessionel subneksuskonjunktion) kan 'uagtet' genfindes ved at finde ud af,

1. om der henvises til at noget gøres på trods af noget andet?

2. kan 'uagtet' erstattes med 'selvom' (og 'desuagtet' med 'alligevel') 

3. og dernæst så søge at sætte 'uagtet' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids 

4. og dermed fremkalde (omvending) inversion i helsætningen:

• 'vi hjalp hunden til at blive helt rask, uagtet at den havde haft det hårdt', 

Indrømmelsesbindeordet 'uagtet' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

• 'uagtet at den havde haft det hårdt, hjalp vi hunden til at blive helt rask',

Betingelsesbinding med navneordsforbindelser
(præpositionelle pronominaler & interrogativer)

Betingelsesbinding med navneordsforbindelser (præpositionelle nominaler) som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

UANSET + hv-ordene

Ordet 'uanset' betyder: 'uden hensyn til' og 'noget der ikke ses an' -: 'lige meget', 'ligegyldigt' og regnes for et forholdsord (præposition), der kan tage styrelse af enten navneord (substantiver) eller biord (adverbier) inde i sætningerne, men også kan danne bindeordsled med de spørgende og påpegende stedord (hv-ordene), der kan træde i stedet for navneord (substantiver) og biord (adverbier).

Som betingelsesbindeordsled til ledsætninger  (konditional subneksuskonjunktion) kan 'uanset (x)' genkendes ved at finde ud af.

1. om der henvises til en betingelse, som der ses bort fra 

2. kan 'uanset (x)' erstattes med 'ligegyldigt (x)', 'uden hensyn til'?

3. og dernæst sætte 'uanset (x)' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids 

4. og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:

Eksempler på 'uanset (x)' som bindeordsled (præpositional pronominalkonjunktion):

• 'hun kommer hjem igen, uanset hvad der sker på rejsen'

• 'den hest vinder altid racet, uanset hvem de sætter op i mod den'

• 'ugabuggalænderne respekterer alt levende, uanset hvis liv det så gælder'
  

• 'jeg køber nu altid en god te eller to, uanset hvilken salgssnak ølhandleren fører'

• 'hunden holder altid vagt, uanset hvilket vejr vi har'

• 'vores kat fanger alle slags mus, uanset hvilke musearter det drejer sig om'

Betingelsesbinding med navneordsforbindelser (præpositionelle pronominalkonjunktioner) som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

• 'uanset hvad der sker på rejsen, kommer hun hjem igen'

• 'uanset hvem de sætter op i mod den, vinder den hest altid racet'

• 'uanset hvis liv det så gælder, respekterer ugabuggalænderne alt levende'
  

• 'uanset hvilken salgssnak ølhandleren fører, køber jeg nu altid en god te eller to'

• 'uanset hvilket vejr vi har, holder hunden altid vagt'

• 'uanset hvilke musearter det drejer sig om, fanger vores kat alle slags mus'

Eksempler på 'uanset (x)' som bindeordsled (præpositional adverbialkonjunktion):

'uanset hvor', 'uanset hvordan', 'uanset hvorfor', 'uanset hvornår'

• 'jeg finder Hende overalt, uanset hvor jeg søger'

• 'jeg finder Hende igen-igen, uanset hvordan jeg så søger', 

• 'jeg skal nok hjælpe dig, uanset hvorfor du har brug for hjælpen'

• 'jeg kommer dig til hjælp, uanset hvornår du har brug for det'

Betingelsesbinding med biordsforbindelser (præpositionelle adverbialkonjunktioner) som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

• 'uanset hvor jeg søger, finder jeg Hende overalt'

• 'uanset hvordan jeg så søger, finder jeg Hende igen-igen'

• 'uanset hvorfor du har brug for hjælpen, skal jeg nok hjælpe dig'

• 'uanset hvornår du har brug for det, kommer jeg dig til hjælp'

Betingelsesbinding med tillægsordsforbindelser
(adjektiviske pronominaler & interrogativer)

LIGE MEGET + hv-ordene

Ordene lige meget' betyder også, at: 'der ses bort fra alle betingelser og gives ingen indrømmelser' -: ubetinget betingelse, 'no way!' eller 'no mater what!' (som det kunne hedde på moderne dansk-engelsk i årene 2000-2020) 'ligegyldigt', 'uanset' og lignende.

Ordene i dette led kommer af tillægsordene (adjektiverne) "lige" + "meget" = 'lige meget' (ikke endnu i 2000-2020 stavet: 'ligemeget'). Ligesom med forholdsordet 'uanset' kan det sammensatte tillægsled 'lige meget' indgå i faste forbindelser med navneordenes stedord (pronominer) og en lang række af de spørgende biord og danne led der kan fungere som bindeordsled (konjunktionaler), der danner en absolut ubetingede betingelsesledsætning.

Som betingelsesbindeordsled til ledsætninger  (konditional subneksuskonjunktion) kan 'lige meget (x)' genkendes ved at finde ud af.

1. om der henvises til en betingelse, som der ses bort fra 

2. kan 'lige meget (x)' erstattes med 'ligegyldigt (x)', 'uden hensyn til'?

3. og dernæst sætte 'lige meget (x)' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids 

4. og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:

Eksempler på 'lige meget (x)' som betingelsesbinding til ledsætninger med tillægsordsled (adjektivisk pronominal konditional subneksuskonjunktion):

• 'hun kommer da snart hjem igen, lige meget hvad der så sker på rejsen'

• 'den hest vinder altid racet, lige meget hvem de sætter op i mod den'

• 'ugabuggalænderne respekterer alt levende, lige meget hvis liv det så gælder'
  

• 'jeg køber nu altid hellere en god te eller to, lige meget hvilken salgssnak ølhandleren fører'

• 'hunden holder altid vagt, lige meget hvilket vejr vi har'

• 'vores kat fanger alle slags gnavere, lige meget hvilke musearter det drejer sig om'

Betingelsesbinding med tillægsordsforbindelser (adjektiviske pronominalkonjunktioner) som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

• 'lige meget hvad der så sker på rejsen, kommer hun da snart hjem igen'

• 'lige meget hvem de sætter op i mod den, vinder den hest altid racet'

• 'lige meget hvis liv det så gælder, respekterer ugabuggalænderne alt levende'
  

• 'lige meget hvilken salgssnak ølhandleren fører, køber jeg nu altid hellere en god te eller to'

• 'lige meget hvilket vejr vi har, holder hunden altid vagt'

• 'lige meget hvilke musearter det drejer sig om, fanger vores kat alle slags gnavere'

Eksempler på 'lige meget (x)' som betingelsesbinding til ledsætninger med tillægsordsled (adjektivisk pronominal konditional subneksuskonjunktion):

'lige meget hvor', 'lige meget hvordan', 'lige meget hvorfor', 'lige meget hvornår'

• 'jeg finder Hende faktisk overalt, lige meget hvor jeg så søger'

• 'jeg finder Hende på alle måder, lige meget hvordan jeg end søger', 

• 'Hun elsker mig jo, lige meget hvorfor jeg har brug for kærlighed'

• 'Hun kommer mig til hjælp, lige meget hvornår jeg har brug for det'

Betingelsesbinding med tillægsordsforbindelser (adjektiviske adverbialkonjunktioner) som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

• 'lige meget hvor jeg så søger, finder jeg Hende faktisk overalt'

• 'lige meget hvordan jeg end søger, finder jeg Hende på alle måder'

• 'lige meget hvorfor jeg har brug for kærlighed, elsker Hun mig jo'

• 'lige meget hvornår jeg har brug for det, kommer Hun mig til hjælp'