A Forhold  i Følgen  ii Årsagen  iii Spørgen  1 Tiden  2 Parallellen  3 Betingelsen

LEKSIKON: Forholdsbindeord
(relationskonjunktioner)

Type A Bindeord: Forholdsbindeord (relationskonjunktioner) & forholdsbindeordsled (relations konjunktionaler)

Disse bindeord kan anvendes både til sidebinding inde i sætningen og til underbinding af såvel indskudte som efterbundne ledsætninger.

Både forholdsledsætninger og henvisningsledsætning kan altså bruges som indskud i helsætninger, de behøver således ikke enten komme efter helsætningen eller at stå som sætningsspids før helsætningen, men kan anbringes som 'indskudte ledsætninger' inde i helsætningen (parenteret subneksus), samtidig med at de - som de seks øvrige typer ledsætninger (Type 1-2-3 & Type i-ii-ii) - også kan findes eftersat, og i nogle omend ikke alle tilfælde også kan anvendes som sætningsspids.

Definition: Forholdsbindeord (relationskonjunktioner) & forholdsbindeordsled (relations konjunktionaler) kan også kaldes: 

• 'bestemmende forholdsbindere' der kan skabe forholdsledsætninger
• 'bestemmende henvisningsbindere' der kan skabe henvisningsledsætninger

Fortegnelse: forholdsbindeord & forholdsbindeordsled
(relations konjunktioner & konjunktionaler)

Type A Bindeord:  

Henførende - ikke-parentetisk eller parentetisk navneordsbinding (relativ nominalkonjunktion)

Henførende bindeord (relative nominalkonjunktioner) som binding inde i sætningen og som bindeord til indskudt (parentetisk) og eftersat ledsætning (subneksus):

• 'der'

• 'som'

Henførende stedord (relative pronominaler) der kan optræde som underbindende stedord for grundled, genstandsled eller hensynsled (subjektskonjunktion, objektskonjunktion, indirekte objektskonjunktion):

• 'hvad', 'hvem'
  'hvilken', 'hvilket', 'hvilke'

• 'hvis'

Forholdsbindeord i sætningen
(relations konjunktioner & konjunktionaler)

Forholdsbinding:
(relationskonjunktion)

DER

'der' anvendes til binding både inde i sætningen som et stedord, der træder i stedet for grundledet som sætningsspids og ofte henviser til den situation grundled og udsagnsled samlet optegner (funktionelt neksusaspekt):

• 'der står en betjent på hjørnet', 'der er godt med penge i kassen', 'hvor er der dog længe til næste jul'

I sin form som biord danner 'der' endvidere som forstavelse andre biord: 'deraf', derfor', 'derefter', 'derind/derinde', 'dermed', 'derned/dernede', 'dernæst', 'derom/deromme', deromkring', 'derop/ deroppe', 'derover'/'derovre', 'derpå', 'dersom', 'dertil', 'derud/derude', 'derudaf', 'derudover', 'derunder' & 'derved' og lignende; samt indgår i faste og løse leddannelser så som 'her og der'. Som rent biord anvendes 'der' påpegende væk fra den talende og i modsætning til 'her':

• 'der kommer aftenbrisen, her sidder vi', 'der står hunden i gården, her ligger katten på skødet', 'de sild der ser gode ud, de sild her ser godt ud'
• 'der står de blomster, der må plukkes, der står de, som skal vokse i fred'
• 'dér ikke hér ligger stridens æble, der rådner til gavn for ormen'

Ordet 'der' anvendes endvidere som binding til ledsætninger, ved at blive et stedord for grundled, genstandsled eller hensynsled (formelt subjekt, formelt objekt, formelt indirekte objekt) der viser bagud til helsætningens grundled (subjekt), genstandsled (objekt) eller hensynsled (indirekte objekt).

Oprindeligt har dansk måske haft regler, hvor 'der' kun kunne bruges som henvisning til grundled, mens 'som' henviste til genstandsled og hensynsled (som 'som' stadig gør se nedenfor) , men i moderne (2000-2020) sprogbrug høres og ses 'der' anvendt i alle tre tilfælde med samme betydning som 'som' til underbinding af henvisende indskudte forholdsordsledsætninger (relativ pronominal subneksuskonjunktion):

Henvisningsbinding til grundled (subjekt) med 'der'

• 'der står de blomster. der må plukkes'
• 'der står den hund og logrer ved lågen, der blev rask igen', 
• 'dér ikke hér ligger stridens æble, der rådner til gavn for ormen'

Grundled (subjekt) som sætningsspids efterfulgt af den indskudte henvisende ledsætning anført af 'der' der dermed fremkalder omvending (inversion) i helsætningen:

• 'de blomster, der må plukkes, de står der'
• 'den hund, der blev rask igen, står der og logrer ved lågen', 'der står den hund, der blev rask igen, og logrer ved lågen'
• 'stridens æble, der rådner til gavn for ormen, ligger dér ikke hér'

Henvisningsbinding til genstandsled (objekt) med 'der'

• 'der har vi nemlig en kærlighed, der aldrig ruster'
• 'han spiller på guitaren, der klinger så skønt'
• 'hesten spiser sultent sin havre, der smager så herreherligt'
• 'ugabuggalænderne holder rigtig meget af Hans Kongelige Højhed Frederik den 6., der jo faktisk forbød negerhandel'

Genstandsled (objekt) som sætningsspids efterfulgt af den indskudte henvisende ledsætning anført af 'der', der dermed fremkalder omvending (inversion) i helsætningen:

• 'en kærlighed, der aldrig ruster, har vi nemlig der'
• 'guitaren, der klinger så kønt, spiller han på'
• 'sin havre, der smager så skønt, spiser hesten sultent'
• 'HKH Frederik den 6., der jo faktisk afskaffede negerhandel, holder ugabuggalænderne rigtig meget af'

Henvisningsbinding til hensynsled (indirekte objekt) med 'der'

• 'drømmeprinsen drømmer om at give sin udvalgte, der jo også elsker ham, en usvigelig kærlighedspant'
• 'jeg udtænkte til glæde for dig, der jo er så interesseret i sproget, disse skoleeksempler på indskudt forholdsunderbinding'
• 'jeg giver dem, der trænger til min hjælp, hvad liden assistance jeg monne kunne yde'

Hensynsled (indirekte objekt) som sætningsspids efterfulgt af den indskudte henvisende ledsætning anført af 'der', der dermed fremkalder omvending (inversion) i helsætningen:

• 'sin udvalgte, der jo også elsker ham, drømmer drømmeprinsen om at give en usvigelig kærlighedspant'
• 'til glæde for dig, der jo er så interesseret i sproget, udtænkte jeg disse skoleeksempler på indskudte forholdsunderbindinger'
• 'dem, der trænger til min hjælp, giver jeg, hvad liden assistance jeg monne kunne yde', 'hvad liden assistance jeg monne kunne yde, giver jeg dem, der trænger til min hjælp'

SOM

'som' betyder som henvisende bindeord (relativ konjunktion), at der henvises baglæns tilbage til et led i sætningen, eller at der underbindes til en helsætning eller en anden ledsætning.

Dette rene bindeord (konjunktion) 'som' har en lang række betydninger og funktioner ud over som henvisning. Det ord bruges også til at angive: måder på flere måder, eksempler, overraskelse (udråb & vrede) samt også om tid. 

Ordet 'som' fungerer endvidere også som sammenlignende parallelbindeord (komparativ parallel konjunktion), både angående noget der eksisterer og angående noget der fantaseres om: "ligesom" & "som om"; og ordet 'som' fungerer også i sammensætninger såsom 'såsom' og også som betingelsesbinder (konditionel konjunktion); men: 'som' har sin hovedfunktion som forholdsbindeord (relativ konjunktion), hvor det også danner nogle få faste og flere løse udtryk så som 'såvel som'.

Ordet 'som' som henvisende bindeord (relativ konjunktion) bruges 'som' til sideordning indenfor sætningen:

• 'det går som forventet', 'det ser ud som endnu en sejr for Vinderhesten'

• 'sommeren som går sin gang dag efter dag'

• 'ordet fungerer også som bindeord, selv om vi også kan klassificerer det som et biord'

Ordet 'som' som henvisende bindeord (relativ konjunktion) angående måde, eksemplifikation & udråb indenfor sætningen:

• 'hun blev kendt som forfatterinde', 'fredspiben blev hyldet som hyggespreder'

• 'hunde som for eksempel gravhunde ses mindre end hunde som pudler'

• 'som det dog regner i dag!', 'som Hun dog kan elske os!', 'det var som pokker!'

Som henvisende bindeord til underbinding af ledsætninger (relativ subneksuskonjunktion) kan 'som' genfindes ved at finde ud af,

1. om der henvises bagud til et led i en helsætning 

2. og dernæst sætte dette led op som sætningsspids

3. og så sætte 'som' og den følgende ledsætningen ind som indskudt ledsætning og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:

Forholdshenvisning til grundled (subjekt) med 'som' kan ikke så godt lade sig gøre på dansk, sætningen får en gammeldags og løs usammenhængende karakter:

• den mand er min bror, som går derhenne',

• 'den hund var engang hundesyg, som (nu) ligger der og sover.

Grundled (subjekt) som sætningsspids efterfulgt af den indskudte henvisende ledsætning, nu lyder sætningerne straks som moderne (2000ff) dansk:

• 'den mand, som går derhenne, er min bror'

• 'den hund, som ligger der og sover, var engang hundesyg'

Dansk bruger for at komme rundt om dette problem meget ofte "et foreløbigt grundled", et stedord der flytter grundled (subjekt) og danner en ny henvisende ledsætning (her med brug af 'der'), således at sætningerne lettere kan ombyttes:

• 'det er den mand, der går derhenne, som er min bror'

• 'det er den hund, der engang var hundesyg, som nu ligger der og sover'
  

• 'det var den by, som ugabuggalænderne byggede'
  'der kom så den missekat spankulerende, som vi havde set jage i natten'

Grundled (subjekt) som sætningsspids efterfulgt af den indskudte henvisende ledsætning:

• 'den mand, som er min bror, er det, der går derhenne'
• 'den hund, som nu ligger der og sover, er det, der engang var syg'
  
• 'den by, som ugabuggalænderne byggede, var det'
  'den missekat, som vi havde set jage i natten, kom så spankulerende der'

Forholdshenvisning til genstandsled (objekt) med 'som':

• 'her kommer vinderhesten, som vi har spillet på',
• 'vi elsker stadig væk Hende, som kaldes Freya nu om dage'

Forholdsbinding med 'som' der sætter genstandsled som sætningsspids før den indskudte henvisningsledsætning og dermed fremkalder omvending (inversion) i helsætningen:

• 'vinderhesten, som vi har spillet på, kommer her', 
• Hende, som kaldes Freya nu om dage, elsker vi stadig væk'

I modsætning til 'der' kan 'som' altså også bruges til forholdshenvisning om måde til hele helsætningen og kan derfor efterstilles, og den efterstillede ledsætning kan også sættes op som sætningsspids, uden at skulle anføres af det led der henvises til:

• 'rejsen gik hurtigt og nemt, som de forventede',

• 'du skal ikke gøre, som jeg gør, men som jeg siger'

Forholdsbinding om måde til hele betydningen (subneksus relation) med  'som' som sætningsspids og omvending (inversion) i helsætningen:

• 'som de forventede, gik rejsen hurtigt og nemt'

• 'som jeg gør, skal du ikke gøre, men som jeg siger'

Henføringsbinding til navneord
(nominal relationskonjunktion)

HVAD

'hvad': stedordet 'hvad' betyder, som henførende stedord anvendt til underbinding af ledsætninger, at der henvises til noget i den foregående sætning.

Dette stedordet (pronomen) 'hvad' bruges også til at spørge angående noget og til at spørge igen om noget ikke forstået og i faste biordsforbindelser så som: 'hvad som helst', 'va' så?'. 'hvad ved jeg', 'som jeg ved ikke hvad', 'ved du hvad', 'og så?', 'og hvad så?' & 'åh hvad':

• 'hvad er klokken?'
• 'hvad siger du?'
• 'va?'

• 'han ville give hvad som helst, for at se hende igen', 'for at se hende igen, ville han give hvad som helst', 'hvad som helst, ville han give, for at se hende igen'

• 'va' så?', 'jo tak det går godt, hvad med dig?', 'jo tak, hvad skulle jeg klage over?'

• 'du spørger og spørger, men hvad ved jeg om den sag?'

• 'hunden så ud som jeg ved ikke hvad, da den lå syg', 'da den lå syg, så hunden ud som jeg ved ikke hvad'

• 'ved du hvad, jeg synes, at vi skal tage til stranden i dag'

• 'hvad siger du?' 'åh hvad, det kunne da være meget skønt'

Stedordet 'hvad' danner også en lang række løse og faste forbindelser, hvoraf flere bruges til underbinding af ledsætninger (subneksuskonjunktion) for eksempel: 'hvad (noget) angår', 'hvad (nogen eller noget) end gør eller mener', 'hvad enten ... eller', 

Som henvisende navneordsbinder til underbinding af ledsætninger (relativ nominal subneksuskonjunktion) kan 'hvad' genfindes ved at finde ud af,

1. om der henvises bagud til et led i en helsætning 

2. og sætte 'hvad' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids 

3. og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:

• 'Hun ved altid, hvad vi skal gøre i nødens stund'

• 'nu skal vi bestemmer os, hvad angår sagen om salget af gården'

• 'jeg beholder altså gården, hvad boligspekulanten end gør eller mener'

• 'Bedstemor And har altid puklet, hvad enten hun ville det eller ej'

Henvisende navneordsbinding med  'hvad' som sætningsspids og omvending (inversion) i helsætningen:

• 'hvad vi skal gøre i nødens stund, ved Hun altid'

• 'hvad angår sagen om salget af gården, skal vi bestemmer os nu'

• 'hvad boligspekulanten end gør eller mener, beholder jeg altså gården'

• 'hvad enten hun ville det eller ej, har Bedstemor And altid puklet'

HVEM

'hvem' betyder som henvisende navneordsbinder, at der vises tilbage til nogen som nævnes i den foregående sætning, henvisningen kan både gå til nogen der kendes og til nogen der ikke kendes.

Ordet 'hvem' anvendes også som spørgende stedord (interrogativt pronomen) og i den forbindelse som spørgende navneordsbindeord til ledsætninger (interrogativ nominal subneksuskonjunktion).

Ordet 'hvem' fungerer som stedord (pronomen) for navneord (substantiver), der betegner personer samt grupper, og kan derfor optræde som både grundled (subjekt), genstandsled (objekt) og hensynsled (indirekte objekt) samt som omsagnsled (prædikat) for disse. Ordet 'hvem' indgår også i en lang række leddannelser, hvor blandt andet 'hvem der' og 'hvem som' også fungerer som henvisende navneordsbindere til ledsætninger (relative nominale subneksuskonjunktioner).

Som henvisende navneordsbinding til ledsætninger (relativ subneksal nominalkonjunktion) kan 'hvem' genfindes ved at finde ud af,

1. om der henvises til en kendt eller ukendt person og om 'hvem' henviser til et led i den foregående sætning: enten som sætningsspids i en indskudt ledsætning eller som sætningsspids for en eftersat ledsætning
2. og i sidste tilfælde så dernæst sætte 'hvem' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids
3. og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:

Ordet 'hvem' som navneordsbinder til indskudte henvisende ledsætninger:

Forholdshenvisning til grundled (subjekt) med 'hvem'  som sætningsspids for den indskudte forholdsledsætning:

• 'viceværten, hvem vi takker for den rene trappe, holder øje med, hvem der kommer og går'

Forholdshenvisning til genstandsled (objekt) med 'hvem'  som sætningsspids for den indskudte forholdsledsætning:

• 'vi, ugabuggalændere, holder meget af høvdingen, Holger Danske, hvem vi har delt så mange minder med'

Forholdshenvisning til hensynsled (indirekte objekt) med 'hvem' som sætningsspids for den indskudte og også for den eftersatte navneordshenvisningsforholdsledsætning:

• 'jeg giver dig, hvem jeg nu kender, hermed denne bog', 'denne bog giver jeg hermed dig, hvem jeg nu kender'

Ordet 'hvem' som navneordsbinder til eftersatte henvisende ledsætninger:

• 'viceværten ved ikke endnu, hvem den nøgle dér tilhører', 'viceværten holder øje med, hvem der kommer og går'

• 'Hun ved altid, hvem Hun skal kysse i glædens stund'
  'Hun ved godt, hvem der kommer frem under stjernerne for at mætte sig i kærlighed'

Henvisende navneordsbinding med  'hvem' som sætningsspids og omvending (inversion) i helsætningen:

• 'hvem den nøgle dér tilhører, ved viceværten ikke endnu', 'hvem der kommer og går, holder viceværten øje med'

• 'hvem Hun skal kysse i glædens stund, ved Hun altid', 'hvem der kommer frem under stjernerne for at mætte sig i kærlighed, ved Hun godt'

HVILKEN

'hvilken' betyder som henvisende navneordsbinder, at der henvises til nogen eller noget forud nævnt: "som", "hvem" og lignende.

Ordet 'hvilken' betyder som henvisende forholdsnavneordsbinder, at der henvises til en genstand eller en person kendetegnet ved et navneord (substantiv) af fælleskøn (utrum) i de følgende ord altså 'en' eller 'nogen'. Stedbindeordet 'hvilken' fungerer som stedord (pronomen) for navneord (substantiver), der betegner en person, et dyr samt en gruppe, og kan derfor optræde som både grundled (subjekt), genstandsled (objekt) og hensynsled (indirekte objekt) samt som omsagnsled (prædikat) for disse.

Ordet 'hvilken' anvendes også som spørgende stedord (interrogativt pronomen) og i den forbindelse som spørgende navneordsbindeord til eftersatte ledsætninger (interrogativ nominal subneksuskonjunktion).

Som henvisende navneordsbinder danner 'hvilken' en række løse forbindelser med foransatte forholdsord og biord så som: 'om hvilken', 'af hvilken' 'ved hvilken', 'til hvilken' og lignende.

Som henvisende navneordsbinding til ledsætninger (relativ subneksal nominalkonjunktion) kan 'hvilken' genfindes ved at finde ud af,

1. om der henvises til nogen eller noget kendetegnes ved et navneord (substantiv) i fælleskøn (comune) 
2. med 'hvilken' som sætningsspids for en indskudt ledsætning, 
3. der lægger sig til enten grundled (subjekt), genstandsled (objekt) eller hensynsled (indirekte objekt).

Ordet 'hvilken' som navneordsbinder til indskudte henvisende ledsætninger:

grundled:

• 'vejen, af hvilken vi så ofte har vandret, går til Paradis på Jord'

genstandsled:

• 'jeg vil hellere tie om den vej, hvilken vismænd taler om', 'den vej, hvilken vismænd taler om, vil jeg hellere tie om'
• 'bedstefar fortæller børnene eventyret, om hvilken vej der går til Paradis på Jord', 'eventyret, om hvilken vej der går til Paradis på Jord, fortæller bedstefar børnene
• 'jeg fortæller om metoden, ved hvilken jeg opnåede den indsigt', 'metoden, ved hvilken jeg opnåede den indsigt, fortæller jeg om'

hensynsled:

• 'drømmeprinsessen giver prinsen på den hvide hest en rose, hvilken hun selv har plukket', 'en rose, hvilken hun selv har plukket, giver drømmeprinsessen prinsen på den hvide hest'

HVILKET

'hvilket' betyder som henvisende navneordsbinder at der henvises noget forud nævnt: "som", "hvem" og lignende.

Ordet 'hvilket' betyder som henvisende forholdsnavneordsbinder, at der henvises til en genstand eller en person kendetegnet ved et navneord (substantiv) af intetkøn (neutrum) i de følgende ord altså 'et' eller 'noget'. Stedbindeordet 'hvilket' fungerer som stedord (pronomen) for navneord (substantiver) der betegner en person, et dyr samt en gruppe og kan derfor optræde som både grundled (subjekt), genstandsled (objekt) og hensynsled (indirekte objekt) samt som omsagnsled (prædikat) for disse.

Ordet 'hvilket' anvendes også som spørgende stedord (interrogativt pronomen) og i den forbindelse som spørgende navneordsbindeord til eftersatte ledsætninger (interrogativ nominal subneksuskonjunktion).

Som henvisende navneordsbinder danner 'hvilket' en række løse forbindelser med foransatte forholdsord og biord så som: 'om hvilket', 'af hvilket' 'ved hvilket', 'til hvilket' og lignende.

Som henvisende navneordsbinding til ledsætninger (relativ subneksal nominalkonjunktion) kan 'hvilket' genfindes ved at finde ud af, 

1. om der henvises til noget kendetegnes ved et navneord (substantiv) i intetkøn (neutrum) 
2. med 'hvilket' som sætningsspids for en indskudt ledsætning, 
3. der lægger sig til enten grundled (subjekt), genstandsled (objekt) eller hensynsled (indirekte objekt).

Ordet 'hvilket' som navneordsbinder til indskudte henvisende ledsætninger:

grundled:

• 'huset, i hvilket vi så ofte har hvilet ud, hedder Paradis på Jord'

genstandsled:

• 'jeg vil hellere tie om det hus, hvilket vismænd taler om', 'det hus, hvilket vismænd taler om, vil jeg hellere tie om'
• 'bedstefar fortæller børnene eventyret, om hvilket løsen der åbner Porten til Paradis på Jord', 'eventyret, om hvilket løsen der åbner Porten til Paradis på Jord, fortæller bedstefar børnene
• 'jeg fortæller om redskabet, ved hvilket jeg opnåede den indsigt', 'redskabet, ved hvilket jeg opnåede den indsigt, fortæller jeg om'

hensynsled:

• 'drømmeprinsessen giver prinsen på den hvide hest et broderi, hvilket hun selv har forfærdiget', 'et broderi, hvilket hun selv har forfærdiget, giver drømmeprinsessen prinsen på den hvide hest'

HVILKE

'hvilke' betyder som henvisende navneordsbinder, at der henvises til noget forud nævnt: "som", "hvem" og lignende.

Ordet 'hvilke' betyder som henvisende forholdsnavneordsbinder, at der henvises til nogle genstande eller personer kendetegnet ved et navneord (substantiv) i flertal (pluralis)  i de følgende ord altså 'nogle' eller 'flere'. Stedbindeordet 'hvilke' fungerer som stedord (pronomen) for navneord (substantiver) der betegner personer, dyr samt grupper og kan derfor optræde som både grundled (subjekt), genstandsled (objekt) og hensynsled (indirekte objekt) samt som omsagnsled (prædikat) for disse.

Ordet 'hvilke' anvendes også som spørgende stedord (interrogativt pronomen) og i den forbindelse som spørgende navneordsbindeord til eftersatte ledsætninger (interrogativ nominal subneksuskonjunktion).

Som henvisende navneordsbinder danner 'hvilke' en række løse forbindelser med foransatte forholdsord og biord så som: 'om hvilke', 'af hvilke' 'ved hvilke', 'til hvilke' og lignende.

Som henvisende navneordsbinding til ledsætninger (relativ subneksal nominalkonjunktion) kan 'hvilke' genfindes ved at finde ud af, 

1. om der henvises til noget kendetegnet ved et navneord (substantiv) i flertal (pluralis) 
2. med 'hvilke' som sætningsspids for en indskudt ledsætning, 
3. der lægger sig til enten grundled (subjekt), genstandsled (objekt) eller hensynsled (indirekte objekt).

Ordet 'hvilke' som navneordsbinder til indskudte henvisende ledsætninger:

grundled:

• 'husene, i hvilke vi så ofte har hvilet ud, ligger i Paradis på Jord'

genstandsled:

• 'jeg vil hellere tie om de indsigter, hvilke vismænd taler om', 'de indsigter, hvilke vismænd taler om, vil jeg hellere tie om'
• 'bedstefar fortæller børnene eventyret om hvilke løseord der åbner Porten til Paradis på Jord', ' eventyret, om hvilke løseord der åbner porten til Paradis på Jord, fortæller bedstefar børnene
• 'jeg fortæller om redskaberne og metoderne, ved hvilke jeg opnåede den indsigt', 'redskaberne og metoderne, ved hvilke jeg opnåede den indsigt, fortæller jeg om'

hensynsled:

• 'drømmeprinsessen gav prinsen på den hvide hest flere blomsterkranse, hvilke hun selv havde flettet', 'flere blomsterkranse, hvilke hun selv havde flettet, giver drømmeprinsessen prinsen på Vinderhesten'

HVIS

'hvis' hentyder som henførende bindestedord til navneord og deres forhold som før omtalt og videre anført, det henførende stedord 'hvis' viser altså samtidig både tilbage og frem i sætningen.

Som henvisningsstedord kan 'hvis' ofte findes inde i sætningen som spids for en indskudt ledsætning:

Ordet 'hvis' fungerer også som spørgestedord om personer og deres ejendom (interrogativ pronomen) og bruges i den forbindelse også til at danne eftersatte ledsætninger (subneksus).

Som henvisende navneordsbinding til forholdsledsætninger (relativ subneksal nominalkonjunktion) kan 'hvis' genfindes ved at finde ud af, 

1. om der henvises både tilbage og frem i sætningen
2. til nogen eller noget som sætningsspids 
3. for en indskudt henvisende ledsætning:

Henvisende indskudt ledsætning med 'hvis' der henviser til grundled (subjekt), genstandsled (objekt) eller hensynsled (indirekte objekt):

grundled:

• 'viceværten, hvis kone heder Oline, kommer op ad trappen nu'

genstandsled:

• viceværten svinger kosten, hvis skaft han holder fast i', 'kosten, hvis skaft han holder fast i, svinger viceværten'

hensynsled:

• jeg giver til dig, hvis intelligens jeg stoler på, bogen om sproget', 'bogen om sproget giver jeg til dig, hvis intelligens jeg respekterer'