A Forhold  i  Følge  ii Årsag  iii Spørgen  1 Tid  2 Parallel  3 Betingelse

LEKSIKON: Følgebindeord & følgebindeordsled
(kausative & explicative konjunktioner & konjunktionaler)

Definition: Følgebindeord (kausativ & explicativ konjunktion) & følgebindeordsled (kausativ & explicativ konjunktional) omfatter ord, der kobler til en forklaring (explicativ konjunktion) af årsager (causativ konjunktion) samt uddybende om måden ved hvilken (modal konjunktion).

Type i: Følgebindeord bruges mest til at underbinde ledsætninger med yderlig forklarende indhold, de bruges til at sige mere om navneordene (nominalerne) men også om udsagnsord (verbaler) og angående måde (modus):

Type i  Bindeord:

Fortegnelse: Følgebindeord & følgebindeordsled

Type i. Følge- & mådebinding  (infinitiv & modal konjunktion)

Følgebindeord (infinitive mominalkonjunktioner)

Genstandsledsætning:

• 'at' (som grundled) (subjekt) (nominativ)

• 'at' (som genstandsled) (objekt) (akkusativ)

• 'at' (som hensynsled) (indirekte objekt) (dativ)

Udsagnskonjunktion (infinitive verbalkonjunktioner)

• 'at' (som omsagnsled til udsagnsled) (verbalprædikat)

Mådesbindeord (modal verbalkonjunktion)  

• 'at ...', 'så', ('så at')

Følgebindeord i sætningen
(kausative konjunktioner & konjunktionaler)
(infinitiv & modal konjunktion)

Genstandsledsætninger
(Nominal subneksus)

NETVÆRK:

Bindeordet 'at' markerer, at der nu følger en ledsætning, enten en hvor følger omkring grundled, genstandsled eller forholdsordsled angives, eller hvor der nu følger en citeret indirekte tale eller blot og bart for at angive en følge af forhold angivet i helsætningen eller i en anden ledsætning.

Ordet 'at' fungerer også som partikel til at angive udsagnsordenes navnemåder (infinitiv) som for eksempel 'at elske', og ligesom partiklen 'at' bruges til at fastholde udsagnsordets grundtilstand bruges følgebindeordet 'at' til at fastholde hele sætningsdannelser, neksusfelter.

AT (som grundled)
(subjekt) (nominativ)

Som følgebindeord for grundled (kausativ subjekt konjunktion) kan 'at' genfindes ved at finde ud af,

1. om der henvises til en følge angående grundleddet

2. spørgsmålet 'hvem'? plus udsagnsled 

3. og dernæst sætte 'at' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids

4. og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:

• 'Nejla ved ganske godt, at hun ser hamrende godt ud'

Følgebindeordet 'at' bundet til grundled som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

• 'at hun ser hamrende godt ud, ved Nejla ganske godt'

AT (som genstandsled)
(objekt) (akkusativ)

Som følgebindeord for genstandsled (kausativ objektkonjunktion) kan 'at' genfindes ved at finde ud af,

1. om der henvises til en følge angående genstandsleddet
2. spørgsmålet 'hvad'? plus udsagnsled og grundled 
3. og dernæst sætte 'at' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids 
4. og dermed fremkalde omvending (omvending) i helsætningen:

Bemærk i eksemplerne at genstandsleddet forsvinder som ord, der bliver til hele den eftersatte ledsætning:

• 'Akif regner sikkert med, at han snart får held til at vinde i lotto'

• 'Akif prøver på, at vinde i lotto', 'jeg ved jo sikkert, at hun elsker mig', 

Eller at genstandsleddet fremgår, men sætningen får en gammeldags lyd eller antager et forbinderled ('for at'):

• 'de spiser hurtigt maden, at den ikke skal blive kold', 'de spiser straks al maden, for at den ikke skal gå til spilde'

Følgebindeordet 'at' bundet til genstandsled som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

• 'at han snart får held til at vinde i lotto, regner Akif sikkert med'
• 'at vinde i lotto prøver Ahmed på', 'at Hun elsker mig, ved jeg jo helt sikkert'
  
• 'at den ikke skal blive kold, spiser de hurtigt maden, ', 'for at den ikke skal gå til spilde, spiser de straks al maden'

AT (som hensynsled)
(indirekte objekt) (dativ)

Som følgebindeord for hensynsled (kausativ indirekte objekt konjunktion) kan 'at' genfindes ved at finde ud af, 

1. om der henvises til en følge angående hensynsleddet
2. spørgsmålet 'til hvem'? plus udsagnsled og grundled og genstandsled
3. og dernæst sætte 'at' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids 
4. og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:

• 'jeg forudsætter med den gave til dig, at du nu får lært bedre dansk, Læser'
• 'Akif regner sikkert med, at han snart får held til at vinde i lotto

Følgebindeordet 'at' bundet til hensynsled som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

• 'at du nu får lært bedre dansk, Læser, forudsætter jeg med den gave til dig', 'med den gave til dig, Læser, forudsætter jeg, at du nu får lært bedre dansk'
• 'at han snart får held til at vinde i lotto, regner Akif sikkert med'
• 'at vinde i lotto, regner Akif sikkert med, at han snart får held til'

Udsagnsbinding med 'at'
(verbal subneksus)

Følgebindeordet 'at' bruges fra gammel tid i dansk til at anføre indirekte tale (oratio obliqua). Her vil den helsætning, der styrer den følgende udsagnsbinding (verbal prædikat) næsten altid have et ytringsudsagnsord så som 'at sige', 'at mene', 'at synes', 'at meddele':

Som følgebindeord, der angiver indirekte tale, kan 'at' genfindes ved at finde ud af,

1. om der henvises til et udsagn, der gengives 
2. og i så fald dernæst sætte 'at' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids 
3. og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:

• 'Hun sagde, at hun elsker dig', 'ministeren meddeler, at kunstnerstøtten igen stiger', 'ugabuggalænderne mener, at alle mennesker blev født frie og lige', 'Akif regner sikkert med, at han snart vinder i lotto', 'Hun siger utvetydigt, at vi bare skal elske hinanden'
• 'jeg tænker tit, at du turde gøre det'

Udsagnsbindeordet 'at' om sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

• 'at hun elsker dig, sagde Hun', 'at kunstnerstøtten igen stiger, meddeler ministeren', 'at alle mennesker blev født frie og lige, mener ugabuggalænderne', 'at han snart vinder i lotto, regner Akif sikkert med', ' at vi bare skal elske hinanden, siger Hun utvetydigt'
• 'at du turde gøre det, tænker jeg tit'

Følgebinding med mådesbindeord

Ofte vil måden noget foregår på og den følge det fremkalder hænge så meget sammen, at sproget får brug for at kunne følgebinde angående måde, hvilket dansk gør med 'at' og med 'så'.

Følgebinding med mådebindeordet 'at' 

'at' angiver som følgebindeord om måde, at der efter 'at' vil følge en beskrivelse af en tilstand, som i sætningen før 'at' vurderes som en måde: "på den måde" 

Mådefølgebinding af helsætninger:

• 'det er da skønt, at se den film sammen', 'at se den film sammen, det er da skønt'

Som følgebindeord om måde for ledsætninger kan 'at' genfindes ved at finde ud af,

1. om der henvises til en måde, der anføres 
2. og i så fald dernæst sætte 'at' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids
3. og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen: 

• 'vi ved jo alle, at han har slidt for pengene',
• 'hesten bliver striglet, at den ret kan tage sig ud'

Mådefølgebindeordet 'at' om sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

• 'at han har slidt for pengene, ved vi jo alle'
• 'at den ret kan tage sig ud, bliver hesten striglet'

Følgebinding med mådebindeordet 'så' 

Ordet 'så' som følgebindeord betyder, at der til helsætningens beskrivelse af en måde nu anføres en ledsætning, der beskriver følgen af dette indhold: "således at", "så at", "hvorfor jo derfor" og lignende. 

Ordet 'så' fungerer også med mindst to betydninger som udsagnsord 'at så' (noget korn) at 'at se' i datid (præterium) 'så' som i sætningen' hun så det straks'.

Ordet 'så' fungerer også som gradsbiord (gradual adverbial) og som både tidsbindeord (tempuskonjunktion) samt som årsagsbindeord (kausativkonjunktion).

Som følgebindeord for måde kan 'så' genfindes ved at finde ud af, 

1. om der henvises til en måde der anføres 
2. og i så fald dernæst sætte 'så' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids. 

Her viser det sig dog så, at 'så' som følgebindeord ikke på dansk så kan bruges som sætningsspids, men må udskiftes med 'for' og at der ikke foretages omvending i helsætningen, idet disse ligestilles.

• 'han skrev så godt, så han blev læst af mange'.
• 'vi betaler altid til tiden, så banken regner os for gode betaler'

Følgebindeordet 'så' ombyttes med årsagsbindeordet 'for', når man ønsker at ombytte helsætningerne:

• 'han blev læst af mange, for han skrev så godt'
• 'banken regner os for gode betaler, for vi betaler altid til tiden'

Følgebinding med mådebindeordsleddet 'så at' 

• 'Læser forklarer det for sig selv, så at det bliver fuldautomatiseret'

• 'så at det bliver fuldautomatiseret, forklarer Læser det for sig selv'