Biord & biordsled |
|||
ADVERBIUM & ADVERBIALE | |||
Eksempler side 9 af 9 | |||
Regler | Eksempler | til: Side 8 | tilbage til: Side 1 |
Menings BIORD |
||||||||||||||||||||||||||
|
LEKSIKON: Meningsbiord & meningsbiordsled |
Fortegnelse: Meningsbiord |
Fortegnelse: Meningsbiordsled |
Meningsbiord i sætningen |
Meningsbiordsled i sætningen |
Meningsbiords & meningsbiordsleds bøjning |
Definition: Meningsbiord (opinial adverbium) & meningsbiordsled (opinial adverbial) lægger sig beskrivende til udsagnsord (verber); tillægsord (adjektiver); andre biord (adverbier); samt hele sætninger :
Meningsbiord kaldes også "kommentarbiord" og "ytringsbiord" (opinial adverbium):
Fødte, ægte, gamle meningsbiord:
Meningsbiord afledt ved graduering
Afledte meningsbiord med endelsen '-lig':
Afledte meningsbiord med endelsen '-vis':
Meningsbiord afledt på anden vis (personligt farvede meningsbiord om en høj grad):
'gudhjælpemig', 'sørme', 'knageme', 'fandenfutme', 'gudskelov', 'dødhamrende', 'immervæk'
Meningsbiordsled kan dannes med andre meningsbiord generelt med nægtelserne som 'ikke' og 'næppe' men også med andre typer biord for eksempel tidsbiord 'nu navnlig', 'nemlig altid'. Igen gælder det, at sprogbrugeren står frit til at danne helt nye meningsbiordsled (opiniale adverbialer), der umiddelbart bliver forstået af andre sprogbrugere, og igen gælder det, at meningsbiordsleddet kan blive ret så omfattende som for eksempel i udsagnet: 'vi vil altså naturligvis temmelig gerne nemlig have meningerne på plads nu, og vi vil navnlig ikke gerne igen blive misforstået, når vi nu altså heldigvis vistnok nemlig har fattet lidt om meningsbiordsleds dannelse'.
Ægte, fødte, oprindelige, gamle meningsbiord der danner meningsbiordsled:Afledte meningsbiord med endelsen '-lig' der danner meningsbiordsled:
Afledte meningsbiord med endelsen '-vis' der danner meningsbiordsled:
Eksempler med meningsbiord afledt ved graduering |
Eksempler på afledte meningsbiord med endelsen '-vis' |
Eksempler på meningsbiord afledt på anden vis |
NETVÆRK: Meningsbiord (opinial adverbium) & meningsbiordsled (opinial adverbial) kan placerer sig tre steder i sætningsskemaet: først (startadverbiel); midt i (centraladverbiel); sidst (slutadverbiel).
Dog befinder de sig bedst i midten som såkaldte "sætningsbiord" (neksusadverbialer), der jo på en eller anden vis afgør (determinerer) hele udsagnet. Dette kan bedst begribes ved både at bruge et bekræftende og et afkræftende meningsbiord - med et skoleeksempel: 'hun smiler gerne til folk' og med nægtelse: 'hun smiler ikke gerne til folk'
Når meningsbiord (opinial adverbium) bruges først i sætningen, opnår man ofte en poetisk tone, der minder om gammel tid - som med eksemplerne: 'gerne smiler hun til folk' og 'ikke gerne smiler hun til folk', det lyder lidt poetisk, gammeldags eller en smule officielt.
Når meningsbiord anvendes sidst i sætningen fremhæver de gerne genstandsled (objekt) eller hensynsled (indirekte objekt) i sætningens hoved - som med eksemplerne: 'til folk smiler hun gerne' og 'til folk smiler hun ikke gerne'. Man kan ofte slet ikke bruge grundled (subjekt) først i forfeltet, når man ønsker at anvende meningsbiord i sætningens slutfelt.
Meningsbiord kaldes også "kommentarbiord" og "ytringsbiord" (opinial adverbium):
Gamle meningsbiord så som 'aldeles' og også i nogen grad 'såmænd' og 'skam' bruges nu (år 2000ff) næsten kun i faste meningsbiordsled så som 'helt og aldeles', 'såmænd ikke' og 'skam også'
Disse ord har det bedst, når de fungerer som centralbiord, men nogle af dem kan - for at fremhæve en betydning - gå i enten forfeltet eller bagfeltet. Bruger man derimod meningsbiord afledt af tillægsord med endelsen '-lig' har ordene intet mod at lægge sig i bagfeltet som en art meningsladede mådesbiord (der jo stadig indeholder en subjektiv mening).
Meningsbiordsled i sætningen
Nogle meningsbiord med endelsen '-lig' kan indgå i meningsbiordsled både ved at stå foran og bagved det ord, det danner led med. I mange udtryk betyder det ikke så meget, hvilket ord der kommer først, men i nogle faste vendinger kan sådanne omvendte udtryk have hver sin betydning som for eksempel med 'temmelig sikkert' (der angiver en grad af sikkerhed omkring noget usikkert) og 'sikkert temmelig' (der angiver noget usikkert med en grad af sikkerhed).
Man kan så godt regne 'temmelig sikkert' for et årsagsbiordsled om det usikre og 'sikkert temmelig' for et gradsbiordsled om en anslået mængde, og begge disse mulige kategorier passer da også fint til udtrykkene, der dog stadig også begge to farves af 'sikkert' som indeholder en personlig vurdering udfra en mening, og derfor stadig gør, at begge biordsled kan regnes for meningsbiordsled.
Igen gælder det; at sammenhængen skaber den eneste helt sikre kategori blandt de kategorier grammatikken bruger for at holde rede i dette sprælske sprogfelt.
Igen kan andre af denne type led kun bruges i én stilling, og den omvendte stilling lyder i den givne samtid forkert, for eksempel lyder 'anstændigvis temmelig' nogenlunde godt nok (som i sætningen: 'hun var anstændigvis temmelig tildækket'), mens den modsatte ordstilling heldigvis ikke bruges.
Tendensen går nok mod at man så bøjer 'vis'-endelsen eller '-lig'-endelsen, hvis ordet findes som tillægsord eller navneord, som i sætningerne 'hesten faldt beklageligvis tilfældigt over forhindringen' eller at man bruger en opremsning og holder en lille kunstpause mellem ordene: 'hesten faldt beklageligvis tilfældigvis over forhindringen' igen gælder det at sproget foretrækker at anføre mening (beklageligvis) før omstændighed (tilfældigvis).
Blandt de ægte, fødte, oprindelige, gamle meningsbiord der danner meningsbiordsled bruges flere nu mere end de oprindelige enkelte ord, det gælder især 'aldeles', der høres aldeles sjældent, men gerne høres negeret 'aldeles ikke':
Principielt kan meningsbiordsled udbygges og frit opfindes som med alle de andre typer biordsled. Ligeledes bruges meningsbiordene ofte til at understrege, at det anførte udsagn indeholder nogle subjektive, personlige momenter.
Principielt bøjes ægte, oprindelige meningsbiord & meningsbiordsled heldigvis ikke,
Men i moderne tid (år 2000ff) bruges ganske ofte også '-t' endelsen på meningsbiord der ender på '-lig' & '-vis'.
Danske grammatikere brugte under den tid (2000-2020) en regel, der sagde, at man selv måtte vælge om man ville sætte '-t' bagpå biord med '-vis'-endelsen, hvis det samme ord man sætter '-t' på også kan bruges som et tillægsord, hvad for eksempel ingen af de anførte '-vis' ord kan, altså hverken:
Mens biord afled fra navneord til tillægsord uden endelserne '-ig' og '-lig' alle kan anvendes som tillægsord, for eksempel ord som: punktvis, månedsvis, glimtvis og lignende, alle tillægsord der kan bøjes med '-t' som biord altså: