|
||||
Biord
& biordsled:
|
|
|||
| ADVERBIUM & ADVERBIALE | ||||
| Eksempler side 1 af 9 | ||||
| Regler | til: Side2 | |||
| frit biord | start BIORD | sandt biord | ||||||||||||||||||||||||
 |
|
 |
||||||||||||||||||||||||
| LEKSIKON: Frit biord & biordsled |
| Frit biord & biordsled i sætningen |
| Frie biords & biordsleds bøjning |
Definition: Frit biord (adverbium) lægger sig beskrivende til: udsagnsord (verber); tillægsord (adjektiver); andre biord (adverbier) & hele sætninger.
Frie, sande, ægte startbiord (adverbier): udtrykker tid, sted, årsag, betingelse.
Forskningen ved, at sprog på deres tidlige stadier netop generelt har ganske få ord i alle sproggrupperne og at på de allertidligste stadier udvikles navneord (substantiver) og udsagnsord (verber). Og så, når først udviklingen af tillægsord (adjektiver) tager fart, bliver det biordenes tur. Derfor kan mange biord (adverbier) jo netop dannes at de tillægsord (adjektiver), der historisk må kunne beskrives som det tidligere aktive læringsfelt i det danske sprog, mens biord og biordsled (adverbier & adverbialer) i de senere århundreder har haft den aktive sprogbrugerinteresse som det aktuelle læringsfelt, hvor der afprøves hypoteser og udvikles nye former for meddelsomhed. - Fuckin' naize & genialt & mega easy a' fat' ik'?
Af samme historiske grunde har blandt ordklasserne her i nutiden (2000-2020) både navneord (substantiver) samt udsagnsord (verber) ret så enkle fastlagte brugermønstre på dansk, mens tillægsord (adjektiver) og biord (adverbier) stadig bruger ret så indviklede og flydende mønstre på nudansk (2000ff).
Det, som danske grammatikker og grammatikere nu kalder 'ægte' eller 'sandt' biord, viser den lille oprindelige gruppe af biord før dansk begyndte at danne dem på mange andre måder. Når dansk også kalder dem for 'start' biord skyldes det formentlig at disse 'ægte', 'oprindelige', 'sande' biord oprindelig brugtes først.
Type
1 biord:
Start/Frit (sandt) biord (adverbium)
LEKSIKON: Frie, sande, ægte startbiord (adverbier): udtrykker tid, sted, årsag, betingelse. For eksempel:
Især de frie biord, der angiver sted, findes i mange sammensætninger, der danner biordsled (adverbialer).
Frit biord (adverbium) & biordsled (adverbiale) kan stille sig på alle tre pladser i sætningsskemaet: Forfelt, Centralfelt & Slutfelt, samt på letleds- og nægtelsesledpladsen i centralfeltet, hvis disse bringes i anvendelse. Det frie biord kan derfor netop fastholdes som frit. Dette skyldes formentlig, at det oprindelige, ældre sprog kun havde et lille udvalg af biord i det hele taget, og at disse biord derfor brugtes i alle de kombinationer der nu fandtes, formentlig først som startbiord der fremkaldte inversion. ('Nu kommer gæssene flyvende') og efterhånden som sprogbrugerne har lært sig betydningen har de måske indbygget ordet i den almene sætningsstruktur uden inversion først i bagfeltet ('Gæssene kommer flyvende nu') og måske så endelig i neksusfeltet (Gæssene kommer nu flyvende').
Frit biord, ægte biord, sandt biord, startbiord (adverbium): står enten først i forfeltet som enkeltord eller som adverbiale eller som adverbial ledsætning og kan fremkalde ledsætningsinversion i forfeltet.
For eksempel:
NETVÆRK: Nogle frie biord (adverbier) placerer sig normalt kun på to felter i sætningsskemaet: 1. først (start- eller frit adverbiel) 2. sidst i sætningen (slutadverbiel). Nogle frie biord (adverbier) placerer sig i alle tre (fem) felter. Nogle frie biord (adverbier) foretrækker midten.
FUNKTION: Type 1 biord (adverbium): Stedsangivelser kommer gerne før tidsangivelser, så bruges både frie biord (adverbier) der angiver sted og tid, så sættes stedbiord (adverbium) eller stedsbiordsled (adverbiale) gerne først for eksempel:
'her kommer nu den varme sol', 'jeg kommer hjem fra skole klokken fem'
Dog når tidsmomentet betyder noget for meningen, bruger dansk i visse typer sætninger at sige det frie tidsbiord først og med tryk på (temporal emfase) for eksempel:
Samme sætning uden ledsætningsinversion og (temporal emfase) sted kommer før tid:
Samme sætning med det frie stedsbiord i forfeltet (spatial emfase):
Især de frie biord, der også kan bruges som tillægsord (adjektiver), bøjes (gradsbøjning og t-markering): for eksempel: 'flot', 'flottere', 'flottest. og på samme vis for eksempel 'frækt', 'godt', 'hurtigt', 'let', 'ofte', 'sent', 'tidligt' &.c.
Denne form med et "slut-t" falder sammen med tillægsordets form, når dette lægger sig til et navneord (substantiv) i ubestemt ental intetkøn (neutrum), hvorfor danske sprogpædagoger har opfundet kloge læresætninger i stil med denne: 'en sød unge smiler sødt, et sødt barn smiler også sødt', hvor tillægsordet 'sød' bøjes efter navneordet 'en unge' (en sød unge) og navneordet 'et barn' (et sødt barn), mens det samme ord gøres til et frit mådesbiord (modal adverbium) der optræder som slutbiord med det eftersatte '-t' i biordet 'sødt'.
Sande, fødte biord og også '-ig' & '-lig' biord' (stadig år 2000 uden -t tilføjelse men set mere og mere med slut-t år 2020) for eksempel:
Selv om for eksempel 'nødig' kan ses og høres bøjet med '-t' i sætninger som: 'vi skulle nødigt se fjenden tage over', dog i den omvendte (inverterede) sætning med forfeltstryk (emfase) ville de fleste danskbrugere i årene 2000-2020 nok stadig hellere sige: 'nødig skulle vi se fjenden tage over'.