Slutbiord & slutbiordsled
	ADVERBIUM & ADVERBIALE: det finitte adverbial F(a/A) (a) (A)
	Eksempler side 3 af 9
Regler	Eksempler	til: Side 2	til: Side 4

Slut biord - Slutbiordsled - Adverbialet (A)
	123 Trianglen 1 Startbiord 2 Centralbiord 3 Slutbiord ABC Trianglen A Tidsbiord B Stedsbiord C Årsagsbiord XYZ Trianglen X Mådesbiord Y Gradsbiord Z Meningsbiord

LEKSIKON: Slutbiord & slutbiordsled
(adverbium & adverbiale) 

Om slutbiord

Slutbiord (adverbium) & slutbiordsled (adverbiale). Sætningsskemaets (A) lægger sig beskrivende til: udsagnsord (verbalerne (v/V)) eller til hele den sætning verbalet danner, endvidere kan de ofte indgå som en art bindeord til at danne adverbiale ledsætninger.

• Som faste & fri slutbiord præciserer de udsagnsordet (verbalerne (v) & (V)).
• Som '-t-' slutbiord (adverbium) & slutbiordsled (adverbiale)  beskriver de handlingssituationen i måde og grad.

Slutbiord danner en såkaldt åben, produktiv ordklasse, hvor brugere af det danske sprog selv opfinder og foreslår nye slutbiord, der fordi de kommer af blandt andet allerede kendte tillægsord og gældende biordsled, straks kan fattes af andre sprogbrugere.

Mange biord af typen A-B-C & X-Y-Z kan optræde som slutbiord, og vil da gerne præcisere især de sammensatte udsagnsled i enten tid, sted, årsag eller/og i måde, grad og mening.

Om slutbiordsled

Slutbiordsled danner en såkaldt åben, produktiv ordklasse, brugere af det danske sprog kan altså selv opfinde og foreslå nye slutbiordsled, der straks kan fattes af andre sprogbrugere.

Særligt velskabte slutbiordsled bliver ofte ganske hurtigt spredt til andre sprogbrugere og glider ind i sproget som faste vendinger, der optages i de næstefølgende ordbøger og oversigter. 

Som med andre nydannelser får de dermed et sæt faste definitioner, så brugerne helt klart har fastholdt, hvad de betyder; teknisk set kan det derfor siges, at deres produktivitet lukkes (de danner jo ikke nye betydninger mere), men netop med slutadverbialerne har dansk stadig den mulighed, at nye ord kan tilføje de allerede fastgjorte vendinger nye betydninger.

For eksempel i spørgesætninger som: 'fes den ind?' til det udvidede biordsled 'fes den ind på lystavlen', hvor det oprindelige folkelige ordspil på biordsleddet 'fise ud' som i sætningen 'den punkterede ballon begyndte at fise ud' ved hjælp af det modsatte biord til 'ud' nemlig 'ind' blev til biordsleddet 'at fise ind', (dannet af et udsagnsord og et motorisk stedsbiord) der gik fra en eller flere førstegangsbrugere og hele vejen til ordbøgerne, med sit pudsige ordspilsagtige paradoks mellem udsagnsordet 'at fise' (en udadgående proces) sat  sammen med det ægte motoriske stedsbiord 'ind' (en indadgående proces) gøres til et udtryk for: 'det at fatte noget nyt; det ikke at have forstået noget før, som nu endelig begribes'.

Den senere udvidelse 'at fise ind på lystavlen' (nu tilføjet et forholdsord og et sammensat navneord) viser nu, at selv etablerede udtryk kan udvikles med nye former og således danne nye udtryk.

Forskningen kan så diskutere, om der med udvidelsen omkring 'lystavlen' ligger andet end en opdatering til det informationsbaserede samfund; men det kan sagtens gøres gældende, at det udvidede biordsled (adverbiale) rummer nogle nye associationer for eksempel jo til tog- og busafgange annonceret på lystavler, og altså til at den person, der endelig har fattet et eller andet, således nu kan sætte sig i bevægelse ('rykke' som det hed i pædagogikken fra omkring år 2000ff).

Således rummer det nye udtryk et indre aftryk af den moderne (2000-2020) pædagogik, som snarere end at udpege 'Dummepeter' (i udtryk som: 'fes den ind, din idiot!?) nu blot udpeger de muligheder den forøgede forståelse bibringer. Fes den der med slutbiordsledsfeltsdynamikken mon ind på lystavlen?

Fortegnelse: Slutbiord
(adverbium & adverbialer)

Danske grammatikere bruger gerne en læresætning med først et tillægsord, dernæst det samme ord bøjet som biord, for eksempel: 'et sødt menneske smiler sødt', t-formen eksisterer, derfor sætter mange danske sprogbrugere (år 2000-2020) straks 't' bagpå tillægsordet (adjektivet) og regner det nu for et biord (adverbium).

Bemærk dog at selv om: 'et pikant krydderi smager pikant', så 'smiler en pikant pige også pikant'.

Der tilføjes altså ikke noget ekstra '-t' på tillægsord, der allerede har -t i endelsen, måske et tegn på at den udbredte brug af t-endelsen opstod som en lydlig markering snarere end som en grafisk.

Ligeledes kan sprogbrugeren sige at: 'en ægte kærlighed virker ægte' og det på trods af at hverken som tillægsord (adjektiv) eller som biord (adverbium) tager det gamle ord 'ægte' noget slut-t.

Nogle få eksempler på slutbiord dannet fra tillægsords intetkøns entalsform:

• 'aktivt', 'anstændigt', 'blufærdigt', 'barnagtigt', 'barnligt', 'dystert', 'dristigt', 'enfoldigt', 'enkelt',  'enormt', 'ensomt', 'farligt', 'fedt', 'fint', 'flot', 'fornemt', 'forskelligt', 'frit',  'fromt', 'godt', 'grusomt', 'gemytligt', 'herligt', 'hyppigt', 'højt', 'hårdt', 'jævnt', 'jasket', 'kærligt', 'krumt', 'kælent', 'langt', 'latterligt', 'lækkert', 'løst', 'mildt', 'modigt', 'morsomt', 'menneskeligt', 'meningsfuldt', 'nysgerrigt', 'næsvist', 'ombejlet', 'omtumlet', 'oversmart', 'populært', 'præcist', 'pålideligt',  'rart', 'renligt', 'rigtigt', 'roligt', 'rædsomt', 'sikkert', 'skønt', 'sløvt', 'smukt', 'strengt', 'stædigt', 'sygeligt', 'sødt', 'sørgeligt', 'trygt', 'tykt', 'tappert', 'tvært' (om humør), 'virkeligt', 'voldsomt', 'vredt', 'vrantent', 'ægte', 'ækelt'

Fortegnelse: Slutbiordsled

Slutbiordsled kan dannes ved at -t-slutbiord danner faste led med eftersatte adverbialer eller forholdsord og andre ord.

Nogle få skoleeksempler på sammensatte biordsled der gerne lægger sig sidst i sætningen som slutbiordsled:

Slutbiordsled: (adverbialer) dannet med biord (adverbier) og udsagnsord (verber)

•  'at give op', 'at falde om', 'at holde op', 'at falde ned', 'at ringe op',  'at lave om',  'at lukke op', 'at lukke ud', 'at skille ad', 'at gå hjem', 'at komme hjem', 'at tage med', 'at løfte op', 'at hælde om', 'at hælde ud', 'at stå af', 'at stå op', 'at regne ud', 'at se ud', 'at lukke i', 'at skrive ned', 'at skrive om', 'at skrive op', 'at komme videre', 'at holde fast',  'at tælle sammen', 'at stå tidligt op'

Slutbiordsled: (adverbialer) dannet med både biord (adverbier), navneord (substantiver) herunder primært det personlige stedord 'sig' og udsagnsord (verber)

• 'at klæde sig af', 'at klæde sig om', 'at tænke sig om', 'at tage sig sammen',  'at holde helt fast', 'at tænke sig godt om',  'at tage sig godt ud', 'at se godt ud' &.c.

• 'at lukke lort ud', 'at slippe damp af', 'at regne den ud', 'at regne noget rigtigt ud',

Slutbiordsled: (adverbialer) dannet med forholdsord (præpositioner) og udsagnsord (verber);

•  'at tage på',  'at løbe omkring',   'at holde på med', 'at give slip på', 'at sige fra', 'at sige til'

Slutbiordsled: (adverbialer) dannet med forholdsord (præpositioner), navneord (substantiv) herunder primært det personlige stedord 'sig' og udsagnsord (verber)

• 'at klæde sig på',
• 'at gå i seng', 'at gå i seng med', 'at være på farten' 
• 'at gå i seng med nogen', 'at skrive til nogen',

Slutbiordsled: (adverbialer) dannet med både biord (adverbier), forholdsord (præpositioner) og udsagnsord (verber) styrer ganske ofte et underforstået valgfrit navneord (substantiv)

• 'at stå op med', 'at stå op mod', 'at stå op til', 'at stå på' 'at leve op til', 'at se ned på', 'at se op til'

Slutbiordsled: (adverbialer) dannet med både biord (adverbier), navneord (substantiver) og udsagnsord (verber)

• 'at fise ind på lystavlen' , 'at stå op med hønsene' 

og lignende 

Slutbiord i sætningen
((A)-adverbiale) 

NETVÆRK: 

Når sprogbrugeren ønsker at lægge særlig tryk (emfase) på et slutbiordsled kan det også bruges i forfeltet, men angiver det dermed ofte som en mere generel ting end blot som en funktion af sit udsagnsord (verbum).

Eksempler på slutbiord fra tillægsord (adjektiver):

• 'han taler altid godt', 'hunden spiser gerne hurtigt', hesten hoppede så højt', 'vi vil bare have det skønt', vi indretter huset smukt og enkelt', 'havde I det lækkert?', 'ja, det var fedt', 'jeg tror juvelen er ægte', 'spinat smager ikke ækelt'

Eksempler på slutbiord af tidsbiord:

• 'han kommer nok på besøg snart'. 'huset skal sælges igen allerede', 'vi når nok ikke toget nu',

Eksempler på slutbiord af stedsbiord:

• 'hesten står og græsser der', 'solsorten synger fra sin sangpost deroppe', 'hunden ligger og kommer sig derhjemme', 'katten kommer snart hjem', 'violerne duftede så skønt heromkring' 

Eksempler på slutbiord af årsagsbiord:

Årsagsbiordet binder sig gerne til neksuspladsen midt i sætningen og bruges derfor i mindre grad som slutbiord. Dog, når årsagsbiordsled lægger sig i slutfeltet, bliver de ofte til en årsagskonjunktion, der danner en påfølgende underordnet årsagsledsætning. Dog igen findes der mange talemåder, hvor de forklarende årsagsbiord traditionelt lægger sig i slutfeltet for eksempel:

• 'vi må nu vide grunden dertil', 'rågeungerne blev skudt i går desværre kun', 'ved I hvad der skal bruges derfor?', 'ja det tror vi sikkert nok!' 'ja, ræven spiste hønen desværre'

Eksempler på slutbiord af mådesbiord:

• 'han elsker mig så skønt', 'solsorten synger højt', 'gøgehunnen klukker drillende', hunden kommer glad løbende', 'hun smiler nemlig så sødt'

Eksempler på slutbiord af gradsbiord:

• 'jeg elsker ham umådelig højt', 'hun elsker mig nok ikke mere', 'jo hun elsker dig meget', 'godt at vi elsker Hende Gud temmelig meget', 'hende her smiler sødere', 'men hende nu hún smiler sødest'

Eksempler på slutbiord af meningsbiord: Også meningsbiord og meningsbiordsled vil helst lægge sig på neksuspladsen midt i sætningen, men vil dog gerne ligge sidst som slutbiord i led, hvor der præciseres, taleren vil ofte holde en lille pause før og lægge halvtryk på den slags meningsslutbiord.

• 'vi så alle seværdighederne naturligvis', 'han betalte regningen anstændigvis', 'han kommer igen i morgen vistnok', 'jeg huskede det ganske glimrende'

Slutbiordsled i sætningen

Eksempler på slutbiordsled: (adverbialer) dannet med biord (adverbier) og udsagnsord (verber).

Flere af disse led kan sagtens også flytte til midterpladsen og naturligvis også op i forfeltet. De fleste slutbiordsled kan udbygges med alle andre typer ord og danne stadig mere komplicerede led, der så igen ofte kan føre til dannelse af biordsfødte underordnede ledsætninger. Især med de biordsled, hvor der indgår et udsagnsord (verbum) kan dette let hoppe ind på udsagnsordets plads og optræde som et såkaldt 'fuldverbum'.

• 'nu må du ikke give op så let', 'gamlingen var bange for at falde om', 'regnvejret begyndte endelig at holde op', 'jeg vil ganske snart igen huske at ringe op', 'lad os begynde at gå hjem nu', 'hesten render hurtigt for at komme hjem', 'hunden må I da gerne tage med'
  

• jeg skal nok skrive dig op', 'det skal ikke skille os ad', 'hun prøver at regne ud, hvad hun skal have på, for at se godt ud i morgen', 'han var vænnet til altid at stå tidligt op', 'nu må vi se at komme videre', '- Hold da fast hvor vi gungrer, Fant! - skreg musen', 'du skal altid huske at holde fast her', 'kassedamen begyndte at tælle sammen'

Slutbiordsled: (adverbialer) dannet med både biord (adverbier), navneord (substantiver) herunder primært det personlige stedord 'sig' og tilbagevisende udsagnsord (refelksive verber)

• 'hun begyndte straks at klæde sig af', 'ja, hun vidste alt om at tage sig godt ud', 'de skulle nemlig nå også at klæde sig om inden festen', 'han havde aldrig svært ved at tage sig sammen', 'du skal så endelig huske at tænke dig godt om', 'man skal vel altid huske at tænke sig om?', 'ja så kan man regne med at tage sig godt ud'

• 'hold nu op med igen at lukke lort ud', 'han gik til boksning for at slippe damp af', 'detektiven prøver med held at regne den ud', 'han kan så endelig komme frem til at regne svindelnummeret rigtigt ud', 'hun begyndte straks 'at skrive til ham'

Slutbiordsled: (adverbialer) dannet med forholdsord (præpositioner) og udsagnsord (verber);

Denne type slutbiordsled kan hoppe frem i centralfeltet, hvis de tager genstands- eller hensynsled som i sætningen. 'han prøver at give slip på de overflødige kilo', analysen kan dog her gerne genfinde biordsleddet som slutbiord i den inverterede sætning: 'de overflødige kilo prøver han at give slip på'

• 'han var desværre begyndt at tage på', 'de små føl fik lov til at løbe omkring', 'jogging er det bedste at holde på med, hvis man prøver at give slip på de overflødige kilo', 'han har svært ved at sige fra', 'har du brug for hjælp, må du huske at sige til'

Slutbiordsled: (adverbialer) dannet med forholdsord (præpositioner), navneord (substantiv) herunder primært det personlige stedord 'sig' og udsagnsord (verber)

• 'hun kender kunsten at klæde sig på', 'nu må du komme op og se at klæde dig på'
• 'hun havde lyst til at gå i seng', 'han blev træt af evig og altid at være på farten'
• 'hun begyndte at gå i seng med ham', 'han begyndte at skrive til hende', 'han forstod at gå i seng med hønsene, så han formåede at stå op til hanegal'

Slutbiordsled: (adverbialer) dannet med både biord (adverbier), forholdsord (præpositioner) og udsagnsord (verber) styrer ganske ofte et underforstået valgfrit navneord (substantiv), så de danner derfor egentlig slutbiordsled (adverbialer) med både biord (adverbier), navneord (substantiver) og udsagnsord (verber). Også denne type led vil gerne flytte frem i centralfeltet, når de styrer et genstandsled eller et hensynsled, men vil afsløre sig selv som slutadverbialer i den inverterede sætning som for eksempel i sætningerne: 'han holdt op med at se ned på andre mennesker' & 'andre mennesker holdt han op med at se ned på' & 'på andre mennesker holdt han op med at se ned'.

Man kan altså i nogen grad mene, at både tillægsord og navneord i det helt udvidede led faktisk hører til slutbiordsleddet, eller at de kan indgå som selvstændige genstandsled, og alt efter hvilke sætninger sprogbrugeren opfinder, vil begge synspunkter kunne gøres gældende i hver sin analyse.

Igen gælder vel kun den pragmatiske test: Hvis sprogbrugeren bliver forstået, med hvad vedkommende selv mener at sige; ja, så må udtrykket betragtes som godt dansk.

• 'de forventninger havde han let ved at leve op til', 'hun holdt op med at se ned på andre mennesker' 'sine medmennesker holdt hun nu endelig op med at se ned på', 'på andre holdt hun nu op med at se ned', så lykkedes det hende at leve op til forventningerne', 'til forventningerne lykkedes det hende så at leve op'

'danskerne fik gang i samlet at stå op mod fjenden', 'han holdt op med at stå op med hønsene', 'han knoklede på med at få grammatikken til at fise ind på lystavlen'

Slutbiords bøjning

Slutbiord (adverbier) bøjes ikke med '-t' når der anvendes ægte biord, mens de fleste slutbiord afledt af tillægsord (adjektiver) tilføjer '-t'.

Alle slutbiord dannet af tillægsord kan gradsbøjes på samme måde som tillægsordene:

Slutbiordsled indgår ofte faste trykstærke forbindelser med grundudsagnsord (teliske, durative & eruptive verber) der bøjes på den måde at de forskellige dele af slutbiordsleddet kan bøjes for at tilpasse sig den praktiske anvendelse som for eksempel når slutbiordsleddet 'at fise ind på lystavlen' af sprogbrugeren bøjes for eksempel med udsagnsordets navnemåde:

• 'jeg kunne nu tydeligt mærke den fise ind på lystavlen'.

Også når dansk ønsker at udvide, forstærke eller personalisere biordsled anvendes forskellige mulige bøjningsformer som i sætningen:

• 'statsministeren regner med at den så endelig langt om længe fiser ind på jeres små lystavler derude i stuerne'.

Her kan analysen så nogenlunde tydeligt se en af de grænser, der omfavner fantasien på dette felt: det udvidede slutbiordsled kan hurtigt ende som en helsætning, som for eksempel i sætningen:

• 'nu fiser den der med udvidede slutbiordsled som sætningsgeneratorer for adverbielle ledsætninger ind på lystavlen',

Hvor 'fiser' jo står som udsagnsled (verbal) for det udvidede grundled (subjekt) med omsagnsled (prædikat)  'udvidede biordsled som sætningsgeneratorer for adverbielle ledsætninger' mens de gode lystavler kan diskuteres som henholdsvis genstandsled eller hensynsled (direkte/indirekte objekt).

Slutbiord & slutbiordsled (adverbier & adverbialer) kan frit dannes og umiddelbart forstås enten som adjektiver med -t fleksiv eller som adverbialer med post-positionel styring. Dog så snart især slut-adverbialer bruges og genbruges i faste forbindelser præcisionsdefineres deres umiddelbare betydningslag. Den præcise betydning kan med tiden gøre adverbialet idiomatisk.