|
|||
Stedsbiord & stedsbiordsled |
|
||
|
ADVERBIUM & ADVERBIALE (lokal-spatiale) |
|||
| Eksempler side 5 af 9 | |||
| Regler | Eksempler | til: Side 4 | til: Side 6 |
|
|
|||
Stedsbiord & stedsbiordsled |
|
||
|
ADVERBIUM & ADVERBIALE (lokal-spatiale) |
|||
| Eksempler side 5 af 9 | |||
| Regler | Eksempler | til: Side 4 | til: Side 6 |
|
Stedsbiord - F(a/A)(a)(A) |
||||||||||||||||||||||||||
 |
|
 |
||||||||||||||||||||||||
| LEKSIKON: Stedsbiord & stedsbiordsled |
| Fortegnelse: Stedsbiord (adverbier) |
| Fortegnelse: Stedsbiordsled (adverbialer) |
| Stedsbiord i sætningen |
| Stedsbiordsled i sætningen |
Definition: Stedsbiord (local/spatial adverbium) & stedsbiordsled (local/spatial adverbiale) lægger sig beskrivende til udsagnsord (verber); tillægsord (adjektiver); andre biord (adverbier) eller hele sætninger og angiver en placering i rum (spatial local).
De såkaldt ægte, oprindelige, gamle stedsbiord:
'bort/borte', 'frem/fremme', 'hen/henne', 'hjem/hjemme', 'ind/inde', 'ned/nede', 'om/omme', 'op/oppe', 'over/ovre', 'tilbage/tilbage', 'ud/ude' - der alle i nogen grad kan kombineres med: 'der' & 'her') i mindst 10*10 satellitter *2
Endvidere har dansk de forholdsordsagtige par stedsbiord 'ad'/ 'af'' samt de gamle. ægte blandede forholdsagtige stedsbiord 'an' (i betydningen 'hen til', 'for fra' & 'for til') og 'bi' (i betydningen 'ved siden af') der begge i moderne tid (2000-2020) kun kendes i faste vendinger med udsagnsord (verber) og som forstavelse i sammensatte navneord (for eksempel. 'en ankomst' og en 'bisidder'); 'an' ses tillige også i blandt andet gradsbiordsled.
Sammensatte stedsbiord udfra de grundliggende ægte, oprindelige, gamle stedsbiord:
' &.c.
Der findes endvidere en lang række, ægte oprindelige stedsbiord der kombinerer retning og sted (direktion & position) og som også sammensættes i undergrupper:
'øst', 'syd', 'vest', 'nord' 'sydøst', 'sydvest', 'nordøst', 'nordvest' &.c.
'østen', 'syden', 'vesten', 'norden'
'bagbord' & 'styrbord',
'hid' & 'heden',
'did' og 'didhen'
(begge gammeldags)
'udadtil', 'udenfor', 'indadtil' 'indenfor', 'omkring', 'heromkring', 'deromkring',
'gennem', 'igennem', 'mellem', 'imellem', 'væk', 'retur', 'nærved' (bruges også som tidsbiord), 'ligefor', 'overfor', 'overalt', 'nær', 'lige' (bruges også som mådesbiord)
Der findes også en del forstærkende, præciserende stedsbiord, alle gamle, ægte og gerne for eksempel:
'hid' & 'did'
'tværs' & 'tvært,' (om sted i rum)
'langs' & 'langt' (om retning og position)
'højre', 'venstre', 'midt' med tillægsordsafledninger: 'midt i', 'midt på', 'midt under' (bruges også om tid)
'under' &'unden' (gammeldags med betydningen 'der neden for noget hvor'),
'vidt' & 'viden' (gammeldags med betydningen 'vidt omkring') 'videre', 'videst'
Sammensatte stedsbiord (adverbier) dannes også ofte af ægte, oprindelige stedsbiord sammensat med ord fra de andre ordklasser og enten med endelserne '-ig' & '-lig' eller med udsagnsordets korte tillægsmåde. Omkring år 2000ff kunne man valgfrit sætte '-t' bagpå og tendensen gik imod at man gjorde det, og kun undlod biords '-t' på de ægte, oprindelige stedsbiord, de der kun bruges som biord for eksempel: 'om', 'hjem' & 'syd'.
De fleste af disse sammensatte stedsbiord kan også fungere som tillægsord for eksempel:
'udvendigt', 'indvendigt', 'hjemligt',
Type B biord: Stedsbiord (adverbier) & stedsbiordsled (adverbialer) kaldes også "omstændighedsbiord" og "omstændighedsbiordsled", da de jo angiver en omstændighed i rum
Sammensatte stedsbiordsled (lokativadverbialer) dannes ofte ved, at et ægte, oprindeligt, gammelt stedsbiord uddybes, præciseres, modificeres eller lignende af for eksempel et forholdsord (præposition), tillægsord (adjektiv), tillægsformer (perfectum) eller andre biord (adverbier) for eksempel:
Stedsbiordsled skabt med andre biord for eksempel:
'nu her', 'nu der', 'her omkring', 'her hvor', 'hjemad', 'viden om'
'hvorhenne', 'hvorhen',
bruges mest som årsagsbiord: 'hvorom', 'hvorigennem'
bruges også som tidsbiord: 'derefter', 'derunder',
Stedsbiordsled skabt enten med udsagnsord (verber) og særligt stedsbiordene 'an' & 'bi'
'at komme forbi', 'at ramme forbi'
'at komme an', 'at føre an', 'at løbe an' (om position)
'at stå bi',
Stedsbiordsled skabt med tillægsord (adjektiver) motoriske former for eksempel:
'lige her', 'lige der', 'lige ud', 'ligeud', 'lige frem', 'lige hen',
Stedsbiordsled skabt med tillægsord (adjektiver) statiske former for eksempel:
'lige ude', 'lige henne', 'lige fremme', 'langt ude', 'langt henne', 'langt fremme',
Stedsbiordsled skabt med forholdsord (præpositioner) tager i de motoriske former gerne et følgende navneord (substantiv). Stedsbiordsled i motoriske former for eksempel:
'hen
om', 'hen på', 'hjem
til', 'op i' 'ned i',
'ind til', 'bort fra',
'bagom', 'bagpå',
'bagud', 'forud',
'foran', 'udfra',
'herhenimod', 'bagfra',
'bagtil', 'bagved',
'midtpå',' nærved',
'forfra', 'fortil',
'forud'
(bruges også om tid) 'fremad', 'bagover', 'forover',
'oppefra', 'nedefra',
'indefra', 'udefra',
'indimellem', 'forbi'
'østpå', 'sydpå', 'vestpå', 'nordpå', 'østfra', 'sydfra', 'vestfra', 'nordfra', 'østover', 'mod syd', 'vestover', 'mod nord', 'østen for', 'syden for', 'vesten for', 'norden for'
'tværs' & 'tvært,' (om sted i rum) & heraf afledte stedsbiordsled: 'på tværs', 'tvært over', samt: 'tvært imod', 'tvært om' (bruges også som mådesbiord)
'langs' & 'langt' (heraf afledte stedsbiordsled: 'langs med', 'langs ad', 'på langs', 'langt fra' 'langt til' 'langt efter', 'langt under' &.c.
'midt' & heraf afledte stedsbiordsled: 'midt for', 'midt i', 'midt imellem', 'midt over', 'midt på', 'midtfor', 'midti', 'midtimellem', 'midtover', 'midtpå'
'under' &'unden' (gammeldags med betydningen 'der neden for noget'): 'herunder', 'derunder',
'vidt' & 'viden' (gammeldags med betydningen 'vidt omkring'): 'vidt omkring', 'viden om'
Stedsbiordsled skabt med forholdsord (præpositioner) tager gerne et følgende navneord (substantiv). Stedsbiordsled i statiske former for eksempel:
'henne
om', 'henne på', 'hjemme
i', 'indeni', 'udenpå',
'oppe i', 'nede
i', 'inde til', 'borte
fra', 'her
langs', 'forude', 'udefra',
'indefra', 'derhennefra',
'derhjemmefra', 'derommefra',
'heroppefra', 'overtværs',
indeni, 'deri', 'foroven',
'forneden',
'oppefra', 'nedefra',
'indefra', 'udefra', 'oveni'
'i øst', 'i syd', 'i vest', 'i nord'; 'i østen', 'i syden', 'i norden'; 'i vesten', 'sønder', 'østre', 'vestre', 'nørre'
Stedsbiordsled skabt med navneord (substantiver), tillægsord (adjektiver) og forholdsord (præpositioner) for eksempel:
'langvejs', 'langvejsfra', 'undervejs', 'halvvejs' (bruges også om tid og grad)
'sidelæns', 'overskrævs' (begge kan også især bruges som mådesbiord)
FUNKTION: Stedsbiord (adverbier) & stedsbiordsled (adverbialer) bøjes forholdsordsagtigt (præpositionelt) i det det enten angiver vejen altså retning (direktion) eller målet altså placering (position):
De ganske få oprindelige gamle stedsbiord bruges mindre end de nyere sammensatte stedsbiord, flere af dem kendes dårlig nok i 2000ff for eksempel den statiske form af det motoriske stedsbiord 'under' nemlig: 'unden' ligeså med 'neder' og 'neden', der mest genfindes i sammensatte ord (for eksempel et nederlag, nedenfor), mens andre så som det motoriske 'vidt' og dets statiske modstykke 'viden', samt 'tværs' og dets måske engang statiske modstykke 'tvært' kun kendes i faste vendinger så som 'viden om' og 'tvært imod'.
Tendensen viser altså, at disse ordpar af stedsbiord faldt fra hinanden, mens forskellen på 'langs' og 'langt' også blev sværere at forstå, da 'langt' jo ses som et tillægsord, der kan gradbøjes også som biord, samtidigt med at dette ord jo også bruges i overført betydning som tidsbiord. Det samme gælder for 'tvært', hvor det tilsvarende tillægsord dog ikke har den helt samme betydning. Da biordet 'viden' jo ligner navneordet 'en viden' på nogenlunde samme måde som biordet 'tvært' ligner tillægsordet 'tvært' (som her dog udtales med forskelligt tryk) har man nok efterhånden opgivet at skelne dem og deres brug mindskedes måske derfor.
Ligeledes kan man mene, at de to i grunden motoriske stedsbiord 'her' og 'der' i sin tid modsvaredes af to mere statiske stedsbiord 'hid' & 'did', men man kan ikke med sikkerhed vide så meget herom nu om dage. Primært lyder både 'hid' & 'did' gammeldags i moderne (2000ff) tid, samtidigt har de færreste vel fornemmelse for en egentlig forskel i disse gamle ord. 'Kom her hen min ven!' versus 'Kommer du hid min ven?'
Man ser dog 'hid' i sammensatte ord, der dog ofte ikke falder indenfor stedsbiord for eksempel i udsagnsord som 'at hidrøre' og 'at hidføre' samt i et tidsbiord som 'hidindtil', mens 'did' kun findes på moderne dansk i gammeldags udtryk så som 'jeg rejste hid og did som ungt menneske', 'han drog did ud, hvor ingen ved vej'
Så egentlig kun det berømte ikke-stedsbiord 'væk' bruges stadig som fuldt ud moderne i 2000ff.
Her følger nogle få eksempler.
De to stedsbiord 'her' & 'der' findes i mange sammensatte former både skabt med de andre stedsbiord og med forholdsord (præpositioner), som det fremgår vil nogle sammensatte stedsbiord blive til ét ord andre forbliver to ord.
Endvidere vil det om mange stedsbiordsled med 'her' & 'der' gælde at man bruger dem i to former, en ikke sammensat form, hvor man sætter tryk (emfase) på 'her' og 'der', denne form angiver stedet ret så præcist for eksempel: 'vi går her ud nu'; samt en sammensat form, hvor man ikke lægger tryk på det første led men snarere på det andet, en form som så samtidigt angiver stedet mere generelt & aspektuelt for eksempel 'vi går herud hver søndag'.
Den samme dobbeltbetydning kan altså genfindes med 'der' for eksempel: 'vi står der ude nu' om præcist det sted hvor vi står, og 'vi står derude nu' altså vi står et sted i det omtalte område nu.
Med især mobiltelefonien for alvor fra omkring år 2000 og frem kom der naturligvis en hel del ekstra brugerenergi på dette felt, den generelle sprogbrug synes at vise, at brugerne opfattede 'her' & 'der' som en slags påpegende stedsbiord når de lagde trykket først som i denne dobbeltsætning: 'Vi står dér, kan du nok se, oppe i fugletårnet, deroppe hvorfra vi kan se fiskeørnenes rede med kikkert'
'den anden hund, Svinehunden, du ved: Møghunden, ligger begravet her. Her ligger den. Ja her!'
motoriske direktionsformer med 'her-':
'kom herud nu', 'vi kommer her ud i haven hver dag', 'gå ad trappen helt her op på loftet', 'han kom her hen for at finde bøger', 'de kører her over til havnen hver dag', 'her om hjørnet står den gamle eg', 'kom her ind i stuen og sæt dig, hvor vi sidder', 'de går herned i kælderen efter kartofler' &.c.
statiske positionsformer med 'her-':
'vi sidder herude', 'vi arbejder her ude i haven hver dag', 'træd af trappen nu, så står vi her oppe på loftet', han står derhenne og leder efter bøger', 'de går rundt her ovre i havnen hver dag', 'heromme, hvor vejen drejer, står den gamle eg', 'herinde i stuen sætter vi os ned og så sidder vi der', 'hernede i kælderen ligger kartoflerne'
former skabt med forholdsord (præpositioner):
'vi kommer herfra og når hertil', 'hermed har vi åbnet for billetsalget'
'Hunden ligger begravet der. Der ligger den. Ja der!'
motoriske direktionsformer med 'der-':
'vi kom derud og gjorde gode handler', 'vi tog der ud for at handle', 'klokkeren gik der op ad vindeltrappen', 'han kom derop på et kvarter', 'rejs der hen hvor peberet gror', 'vi gik derhen sammen', 'vi når der over i morgen', 'der om hjørnet ligger fitnesscentret', 'vi går derom om lidt', 'vi går der ind af gårdens portal', 'rejsen går derned til Ugabuggaland', 'der ned skulle du også komme', 'kom med på vejen derhjem til Ugabuggaland'
statiske positionsformer med 'der-':
'vi boede derude og gjorde gode handler', 'der ude kunne vi gøre gode handler', 'klokkeren hang der oppe i klokkestrengen', 'han svang deroppe i timevis', 'vi bor nu derhenne hvor peberet gror', 'vi bor der henne bag bakken', 'vi vander derovre i morgen', 'der omme bag hjørnet ligger fitnesscentret', 'vi står deromme nu', 'vi står derinde under gårdens espalier', 'folket løber rundt der nede i Ugabuggaland', 'dernede skulle du også løbe', 'kom med på løbebanen derhjemme i Ugabuggaland'
former skabt med andre biord (adverbier) eller forholdsord (præpositioner):
'vi kom derfra og nåede dertil', 'dermed havde vi åbnet for billetsalget', 'derimod løber vekselstrømmen jævnt', 'æggene ligger der i reden', 'de ligger deri',
bort:
'jeg drog bort til Danmark', 'vi skal bort fra fattigdom og nød', 'han smed affaldet bort'
borte:
'de fattige var nu borte', for danskerne fik velfærd', 'borte i glemmebogen lå en lille sang', 'nøglerne var borte for altid',
frem:
'jeg kommer frem i verden' 'der kommer jeg frem'
fremme:
'jeg sidder fremme i bussen', 'fremme ved målet fik vi den frem'
hen:
'jeg går hen i shawarmabaren', 'der går jeg hen', 'der hen går jeg', 'jeg går derhen nu'
henne:
hjem:
'jeg rejser hjem til Ugabuggaland nu', 'hjem til Ugabuggaland med dig, du
hjemme:
ind:
inde:
ned:
nede:
om:
omme:
op:
oppe:
over:
ovre:
tilbage:
'hun går tilbage til sin plads'
tilbage:
'hun sidder langt tilbage i salen'
ud:
'de løber ud i haven, når det er godt vejr, så løber de derud', 'de løber derud', 'derud løber de, når det er godt vejr', 'de løber, når det der godt vejr, ud i haven', 'det gør de, når vejret holder, gør de det'
ude:
'de sidder ude i haven, når det er godt vejr, så sidder de derude', 'de sidder derude', 'derude sidder de, når det er godt vejr', 'de sidder, når det der godt vejr, ude i haven', 'det gør de, når vejret holder, gør de det'
De forholdsordsagtige stedsbiord & stedsbiordsled: 'ad' & 'af' anvendes til at angive retning både i direktionelle og i positionelle sammenhænge: 'ad' angiver den fortsættende (kontinuative) retning, mens 'af angiver den afbrudte (eruptive) retning. - Begge biord indgår også i mange orddannelser både i navneord (substantiver), udsagnsord (verber), tillægsord (tillægsord) & andre biord (adverbier) og kan genfindes her i Ganske grundig grammatik i Kapitlet om Forholdsord (præpositioner).
Man kan se det således, at de forholdsordsagtige bevægelige stedsbiord 'ad' & 'af' symmetrisk modsvares af de biordsagtige stedlige bevægelsesforholdsord 'til' & 'fra'. Begge disse ordpar indgår i en lang række orddannelser indenfor alle de andre ordklasser.
Man siger at 'ad' løber gennem, langs med og på, mens 'af' falder fra, igennem og væk. Her kommer et par lærersætninger, hvor begge ord bruges:
ad:
af:
| Stedsbiordsled skabt med andre biord |
| Motoriske stedsbiordsled skabt med tillægsord |
| Statiske stedsbiordsled skabt med forholdsord |
for eksempel:
'vi mødes nu her omkring lejrbålet', 'alt ånder fred her oppe omkring Højbjerg', 'lige omtrent her omkring lå den gamle skovhytte', 'hesten løb glad galopperende hjemad', 'hans rejser bragte ham viden om i verden' 'hvorhenne mon ligger hunden begravet', 'hvorhen i verden jeg end monne skue, ser jeg med fryd kun hende', 'lunden ligger lige ud derefter den høje gran', gaverne ligger jo lige derunder juletræet', der sad mange sangere der rundt om i sivene og buskadset'
Nogle udsagnsord (verber) står i fast stedsbiordsledsforbindelse med stedsbiordene 'an' & 'bi'
'fjenden prøvede forgæves at komme an lige forfra mod centrum', Konan var bedst til at føre an', kaptajnen planlæger at løbe an til kaj lige nu om lidt', 'fjenden kom an forfra' skibet løb planmæssigt an ved kaj 17', 'lykken står den kække bi', 'han formåede at stå sin kone bi igennem alle prøvelserne'
Tillægsord (adjektiver) kan medvirke til at danne motoriske former for stedsbiord for eksempel:
'sig blot sandheden lige ud', 'gå blot ad vejen ligeud mod øst', 'kom lige frem af busken nu, du', 'kom lige her hen nu, du', 'han kom sgu ellers nok kanon hurtigt derudad',
Tillægsord (adjektiver) kan medvirke til at danne statiske former for stedsbiord for eksempel:
'fuglereservatet ligger lige ude ved mosen', 'lige henne om hjørnet sidder ølhunden bundet', 'deres postulater var fan'me langt ude', 'den praktik er helt ude i hampen', 'uglerne holder til i træet der lige fremme til venstre', 'lærken har sin rede liggende langt henne der over imod', 'den danske cykelrytter ligger langt fremme i førerfeltet'
Forholdsord (præpositioner), der danner stedsbiordsled med stedsbiord, tager i de motoriske former gerne et følgende (eventuelt underforstået) navneord (substantiv). Stedsbiordsled i motoriske former sat sammen med andre biord for eksempel:
'kom med hen om hjørnet', 'vi
går hen på Christiania', vi går hjem
til svigermor', 'det skal du ikke gå så meget
op i', 'han gik derfor nu ned i
kælderen efter en årgangsvin', 'kommer du ikke med
ind til byen i morgen aften', 'han gik roligt bort
fra svigermors lejlighed', 'vejen fører bagom
vindmøllen', 'skynd dig at komme fremad inden
aften', 'min hat blev blæst bagover af vinden
i nat', 'han lænede sig altså så nu forover
op mod vinden', ' 'hestevognen kører der indimellem de
stynede popler', 'hesten kommer herhenimod',
'stalden ligger der nærved stuehuset'
'vi tog østpå for at finde visdom', 'skibet gik sydpå mod Tyskland', 'lang ude vestpå hvor ugabuggalænderne bor', 'isbjørnene lever ganske godt her oppe nordpå', 'der kom flere perleugler østfra', 'hvert forår kommer trækfugle sydfra', 'presset vestfra førte til en demokratisk udvikling i østen', 'alkene kom nordfra for at overvintre i Skagerrak', 'sjaggerne fløj tilbage østover til Sverige'
'de gik tværs henover
pladsen', 'sidevejen gik på tværs af
hovedvejen', 'huset ligger tvært overfor
børnehaven', 'han gik ud tvært imod
strømmen' 'så gik han modstrøms'
'de gik langs læhegnet',
'floden løber langs med gangstien', 'de gik langs
ad vejen til byen'. 'han gik langt
østpå', 'hun kom længere nordpå', de rejste
længst af dem alle', 'hans hus lå på
langs overfor broen', 'højen ligger ikke langt
fra brinken', 'er der stadig langt til
købstaden?', 'først langt efter rundkørslen
fandt de igen vej'
'han står der midt i
billedet', 'hundehuset ligger midtfor
havegangen og til højre', 'følg vejen højre
om til bondens gård', 'gå ad vejen til
venstre', 'hunden ligger midti
sandkassen', 'poppeltræet kan du vel se der
midtimellem de gamle marker og markvejen?', midtpå
øen ligger der en lille urtehave'
'der løber vand under brinken', 'lige herunder gulvet har musene rede', 'derunder æbletræet sidder hyrden og fløjter', 'vi rejste vidt over land', 'så vidt øjet rækker ses bølgende kornmarker', han nåede viden om i verden'
Forholdsord (præpositioner), der danner stedsbiordsled med stedsbiord, tager gerne et følgende (eventuelt underforstået) navneord (substantiv). Stedsbiordsled i statiske former for eksempel:
'henne om hjørnet nede
i kælderen står en kasse øl', 'lige henne
på skolen har vi dueslag', 'hjemme i Ugabuggaland
har vi fred', 'Ugabuggaland ligger lige der just
forude', 'du kan se de glade ugabuggalændere derhennefra,
ikke også?', 'vi gik derhjemmefra for
en time siden', 'vi hørte nattergalens sang cirka
derommefra buskene', 'hatten hænger skråt
foroven til højre i skabet', 'skoene står sgu
da lige der forneden i skabet', 'forfatteren ser nu
endelig det hele lidt oppefra', 'før så han mange ting helt
nedefra', 'fuglesangen kommer cirka nok
der indefra busken', 'vi så fuglen her udefra
græsplænen', 'ærten ligger indeni bælgen,
'solen står op cirka i øst', 'solen står højest i syd', 'solen går ned i vest', 'men solen ser vi ikke i nord' 'i norden står mesteren ved sin stol', 'det ser, de der sidder i vesten og i syden og især i østen', 'østen for solen & vesten for månen', 'i nørre nuvel vi ham skuer endda' (gammeldags)
Stedsbiordsled skabt med navneord (substantiver), tillægsord (adjektiver) og forholdsord (præpositioner) for eksempel:
'de kom langvejs ad floderne gennem de frodige lande', 'prinsen der kom langvejsfra var længe undervejs til målet', 'da han nåede halvvejs købte han en billet og rejste hjem igen'
bolden rullede sidelæns ind i målet', vejen fører sidelæns langs bakken', 'han sidder skævt overskrævs på hesten', 'man sad tungt overskrævs på jernhesten'
Stedsbiord og stedsbiordsled bøjes ikke, udover at der skelnes mellem de bevægelige og ubevægelige (motoriske & statiske) stedsbiord, der har hver sin form.
Et typisk godt pragmatisk eksempel på at ægte, gamle, sande biord ikke bøjes findes med stedsbiordet 'væk', der jo godt nok angiver et 'ikke sted', men som nok ingen ville finde på at sætte et slut-t på i år 2000-2020.
Men som med alle typer biord (adverbier) dannet af tillægsord (adjektiver) der bruger et -t når det lægger sig til et navneord i ubestemt ental intetkøn, så bruges der slut-t også med sådanne ord gjort til stedsbiord som for eksempel med: 'udvendigt' & 'indvendigt'
Og stedsbiordsled kan præciseres og udbygges på en lang række både meget gamle og helt nye måder, som det fremgår ovenfor. Graduering af stedsbiord ligger det lidt tungt med, dansk skelner ikke mellem 'mere' og 'mest', 'her' eller 'der', men vil i givet fald netop i så fald skabe graduerede stedsbiordsled med gradsbiord som 'meget', 'mere', 'mest' & 'lidt', 'mindre', 'mindst' og lignende.
Endelig ser man rester af de gamle stedsfald og midlets fald (locativ & ablativ: stedet hvor, & stedet hvorfra (midlet med hvilket)), der blev angives med et slut-s i udtryk som 'overskrævs', 'sidelæns', 'til søs', 'til skibs', 'midtskibs' og lignende nu gammeldags former for kasusbøjning, der i moderne (2000 ff) dansk præciseres med stedsbiordsled.