Gradsbiord - F(a/A)(a)(A)
|
|
|
|
Definition: Gradsbiord
(gradual adverbium) & gradsbiordsled (gradual adverbial) lægger sig
beskrivende til
udsagnsord (verber); tillægsord (adjektiver); andre biord (adverbier)
eller hele sætninger.
Gradsbiord
(gradual adverbium) & gradsbiordsled (gradual adverbial)
kaldes også "kommentarbiord" og "kommentarbiordsled", da de benyttes til at
angive en evaluernede opfattelse af graden af den handling sætningen omtaler.
Nogle tillægsords 2. grad,
sammenligningen (adjektiv komparativ) anvendes også som gradsbiord (gradual
adverbium).
Gradsbiordene ender ganske ofte i gruppen af indfoldet
(impletivt) markerede biord, altså de ord der i nogen grad kan udelades,
uden at hele meningen med udsagnet går tabt, de opfattes dog gerne subjektivt
som væsentlige, for den der taler. De har endvidere et udviklingsfelt gennem
forstavelser, hvor dansk tidligt i 2000 årene ofte klistrede forstærkende
forstavelser af netop underordnede biord så som: 'mega-', skide-', 'smadder-',
'død-'
og lignende på forskellige ordklasser
også på gradsbiord.
- 'højlig', 'ingenlunde',
'meget', 'nogenlunde',
'ret', 'rimelig', 'temmelig',
'ganske', 'just',
'synderligt', 'væsentligt',
'ringe', 'særdeles',
'lidt', 'an' (i
betydningen: til en grænse), 'omkring'
(i betydningen 'sådan cirka'), 'cirka', 'vel'
(om anslået grad), 'grumme', 'næsten',
'især', 'knap',
'unægtelig' (bruges også som meningsbiord), 'desuden',
'dels', 'både',
'særlig', 'slet'
(i betydningen 'slet ikke' & 'i
ringe grad')
Gradsbiord om anslåede mængder:
- 'dusinvis', 'snesevis',
'hundredvis', 'tusindvis',
'millionvis', ' milliarder
af',
- 'læssevis', 'massevis',
'metervis', 'kassevis',
'flokkevis', 'spandevis'
- 'brutto', 'netto',
' cirka' (bruges også om tid), 'knap
og nap', 'både og'
- 'alt', 'intet',
'lidt', 'noget'
- 'sammen', 'alene',
'selv' (bruges også som mådesbiord)
Gradsbiord om anslåede delmængder:
- 'deriblandt', 'derimellem', 'sådan cirka',
'deromkring' (bruges også som stedsbiord)
- 'næstefter', 'tilsammen',
'i alt'
Gradsbiord skabt med anden grad af tillægsord (adjektiv komparativ):
- 'højere', 'bedre',
'finere', 'flottere',
'lavere', 'hårdere',
'blødere', 'kønnere'
&.c. 'ydermere'
Gradsbiord skabt med tredje grad af tillægsord (adjektiv superlativ):
- 'højest', 'bedst',
'finest' 'flottest',
'lavest', 'hårdest',
'blødest', &.c. 'ydermest'
(gammeldags erstattet med 'allermest')
Gradsbiordsforstærkende forstavelser
- 'mega-',
'multi-', 'skide-',
'smadder-', 'død-',
'rå-', 'super-',
'hámmer-' &.c.
- 'rimelig meget', 'ganske
meget', 'ret meget', 'temmelig
meget', 'just ret', 'temmelig
ringe', 'ret ringe', 'meget
ringe', 'ganske ringe', 'lidt
meget' &.c.
gradsbiordsled i sammensætning med andre typer biord:
- 'ikke just', 'nogenlunde
nok', 'nok nogenlunde', 'da
nogenlunde', 'rimelig nok', 'ganske
sikkert', 'om selv' (bruges også
som årsagsbiord) &.c.
gradsbiordsled i sammensætning med udsagnsord (særligt 'an' som gradsangiver):
gradsbiordsled i sammensætning med udsagnsord og forholdsord (særligt 'an' som gradsangiver):
- 'at komme an på', 'at
løbe an på'
gradsbiordsled i sammensætning med 2. grad af tillægsord (adjektivers
komparativ) anvendt som biord:
- 'meget bedre', 'ganske
meget flottere', 'ingenlunde bedre'
&.c.
gradsbiordsled af andre biord i sammensætning med 2. grad af tillægsord (adjektivers
komparativ) anvendt som biord:
- 'nok flottere', 'ikke
bedre', 'næppe højere', 'nu
længere', 'meget kønnere' &.c.
gradsbiordsled skabt med tredje grad af tillægsord (adjektiv superlativ)
her bruges ganske ofte gradsforstærkerne:
- 'allerhøjest', 'næstbedst',
'helt klart finest' 'nemlig
selvfølelig flottest',
'helt klart lavest', 'allerhårdest',
'helt ærligt blødest og bedst', &.c. 'ydermest
endvidere'
(gammeldags erstattet med 'især allermest')
gradsbiordet 'meget' forstærket gennem foransatte kraft ord:
- 'skide meget', 'mega
meget', 'smadder meget', 'død
meget', 'for meget'
- 'dødhamrende' (bruges også som
meningsbiord)
gradsbiord sammensat på anden vis:
- 'halvvejs' (bruges også om tid & sted)
NETVÆRK:
Gradsbiord
(gradual adverbium) & gradsbiordsled (gradual adverbial) kan placerer sig
tre steder i sætningsskemaet: 1. først (startadverbiel) 2. midt i (centraladverbiel)
og også ind imellem sidst (slutadverbiel)
hvor det dog ofte vil komme til at indgå som bindeordsled til en påfølgende
gradskommenterende årsags- eller anden type ledsætning.
Gradsbiord & gradsbiordsled (graduale adverbier & adverbialer)
lægger sig ofte til adjektiver (tillægsord) og kan gerne
udskiftes med ord som 'særdeles', 'meget',
'lidt for' eller forstærkes med
forstavelser som 'smadder-', 'skide-', 'død-'.
Bemærk at de nu (år 2000ff) temmelig gammeldags gradsbiord så som 'just'
og 'grumme' samt 'an' stadig bruges i faste gradsbiordsledsvendinger så
som 'ikke just' og 'grumme meget' samt 'komme an på' og andre typer
biordsled, hvor de ganske få oprindelige, ægte gradsbiord kan antage mange nye
former.
- 'jeg blev højlig forbavset over sivsangerens
ganske ringe størrelse', 'ikke
ringe sunget, sanger', 'det er ikke just min
kop te', 'vi blev ikke synderligt forbavsede
over den oplysning', 'jeg har nogenlunde check
på det hele nu', 'vi ser ret få duehøge i
år', 'det kører ganske som det plejer',
'grammatikken blev ganske godt modtaget', 'det
kommer an på, om du får det lært rimelig
godt', 'jeg ser vel omkring 100 hingste i
horisonten', 'nu har vi sådan cirka nok', 'man
skulle ingenlunde tro det', vi vil særdeles
gerne have ordnet den sag', 'du skal ingenlunde
tro, at vi kun lønner lidt for den
velgerning', 'han gik så grumme meget igennem'
Dansk bruger ikke særlig meget dusinvis (12 ad gangen) og snesevis (20 ad
gangen), men de høres nu og da i faste vendinger.
- 'vi sælger æg dusinvis', 'han havde snesevis af gode venner', 'der kom
i hundredvis
af hvide vipstjerter flyvende', 'gråkrager sad i tusindvis
oppe i træerne', 'i
millionvis kom stæreformationerne akrobatisk flyvende',
- 'vi sælger te i kilovis', 'de solgte standardhash
i tonsvis'
- 'demonstranterne kom flokkevis ind på pladsen', 'de pakkede hesteskoene
kassevis', 'vi har gulerødder i
læssevis', 'der er massevis af midler til
rådighed', 'vi opmåler vejen metervis', 'de solgte
sild i spandevis', 'før solgtes sild i tøndevis'
- 'han betaler vel cirka brutto, hvad hun betaler
netto'
- 'Fyrretyve æg deriblandt et dusin
spættefarvede', 'to snese æg derimellem 12
spættefarvede', 'vi har sådan cirka solgt 10
tons torsk i år', 'de har allerede solgt sådan cirka
50 tons hash i år', 'indtjeningen ligger deromkring',
'den anslåede mængde sorte chiafrø har deromkring 20
% hvide frø'
Igen kan stort set alle de tillægsord, der kan danne biord,
anvendes til at skabe gradsbiord i sammenlignende grad
- 'de spiller højere end de plejer', 'du ser bedre
ud, for hver dag der går', 'de ser finere og
finere ud', 'de bygger flottere end før',
hundehuset ligger lavere stuehuset ligger højere',
'hendes smil blev hårdere overfor tumper',
'hun kæler blødere end bløde dun', 'hun
smiler nu kønnere end før, &.c. 'ydermere
vil jeg gerne anføre', 'jeg vil ydermere gerne
anføre', 'jeg vil ikke anføre ydermere'
- 'hende dér når højere, men hende hér når højest'
'du skriver bedst af dem alle', 'han smilede flottest',
'skuden lå lavere, men prammen lå lavest',
'hun smiler hårdest, når hun tæller pengene op', 'Nejla har allermest
lyst til Hakim',
Disse gradsforstærkere rummer ofte en kraftig graduering enten opad eller nedad
af et mådesbiord. De kan dog alle erstattes med 'i dén grad', hvorfor de
regnes for gradsbiordsforstavelser:
- 'han tjener mega meget', 'hun smiler råskønt',
'han synger hammer godt', 'du smiler smadder
sødt', 'maden smagte skide skønt',
'DJ MC Wannabe spillede mega højt', 'hun
danser dødlækkert', 'nu skal vi råhygge',
'hamsteren vimrer super sødt'
- 'det regner rimelig meget lige nu', vi har
talt ganske meget om den sag', 'han forlanger ret
meget i løn', 'der ligger temmelig meget hø
i laden', 'jeg har just ret fået fod på den
sag', 'hestenes pasning var temmelig ringe, før
den nye hestepasser kom', 'ja, de fik ret så ringe pasning',
'ret så ringe, nej du, det var meget ringe faktisk
under lavmålet'
- 'han ligner sine idoler lidt meget'
- 'den hest er jo ikke just en racerhest', 'vi
har da vel nok nogenlunde råd til et nyt
hundehus', 'kampen gik da nogenlunde godt',
'ja, uafgjort er da mere end rimelig nok', '...
og det er ganske sikkert'
- 'sig mig lige går det an med din
sportsskade?', 'Efter massagen går det lige an',
- 'det kommer an på om vi får en returkamp',
'vi skal nok ikke løbe an på det',
Både når man anvender andre biord i sammensætning med 2. grad af tillægsord (adjektivers
komparativ), og når andre typer tillægsord anvendes som biord:
- 'nu går det jo altid meget bedre i
Ugabuggaland', 'meget bedre bliver det ikke i
lille Danmark', 'resultatet er ganske meget flottere end
sidste år', 'nødløgne er ingenlunde bedre end
andre løgne'
- 'resultatet bliver nok mega meget flottere end før',
'nødløgne er slet ikke overhovedet bedre end
andre løgne', 'de bygger næppe højere end platantræernes
toppe', 'hun smiler meget kønnere, nu, hvor hun
i den grad forstår gradsbiord så
ganske udmærket'
Her bruges ganske ofte gradsforstærkerne:
- 'den racerhest, Vinderhesten, ligger jo allerede allerhøjest
i verdensligaen', 'kun at blive næstbedst
fryder ingen hest', 'dine læber kysser mig helt ærligt blødest og bedst',
'det parti ligger helt klart lavest i
målingerne', 'tørken ramte jo desværre især
allerhårdest i Afrika', 'Biordspigen smilede nemlig
selvfølgelig flottest', 'men allermest
glæder ugabuggalændernes sejr mig', 'det folk står jo
stadig i den grad allerstærkest i topligaen'
Dansk bruger meget gradsbiordet 'meget' som forstærker i gradsbiordsled.
Dansk bruger dog også andre typer foransatte kraftord i det udvidede
gradsbiordsled:
-
'jeg elsker hende Gud skide meget',
'hun gør mega meget for mig', 'hesten skynder
sig ekstra meget, når den skal hjem i sin
fold', 'han har tit smadder meget ekstraarbejde
med hjem', 'hun taler altid død meget', 'han
kommer igen hammer meget for sent', 'hun gør over
meget for at behage sin mand', 'er det for
meget?', 'nej, man kan ikke elske for meget'
-
'hun er dødhamrende dejlig',
'hunden ser dødhamrende sultent på
madskålen'
De oprindelige, ægte, gamle gradsbiord og gradsbiordsled bøjes ikke altså
for eksempel hverken: 'ingenlunde', 'nogenlunde',
'ganske'
- 'hun smiler ingenlunde til fjenden', 'han går
nogenlunde med den nye rollator',
'det går nogenlunde',
De gradsbiord der også fungerer som tillægsord kan gradsbøjes i anden grad
for eksempel 'meget' & 'ringe'
- 'hun smiler mere og mere for hver dag',
'servicen blev stadig ringere'
Når man anvender et tillægsords sammenlignende anden grad (komparativ),
kan man yderligere angive graden ved at tilføje andre gradsbiord og biord:
- 'tilbuddet lød meget ringere, end det
konkurrenten havde'