1.2. Datamatiseringens automatiseringstempo

Med denne historiske introduktion til emnet og dets udvikling i 1980'erne, har teksten til stadighed trukket på den indledningsvist omtalte hast, hvormed edb-teknologiens produktudvikling foregik og foregår, og hvorefter edb-teknologiens prisniveau dannes. Som bemærket: kun et forsvindende fåtal regnede egentlig med, at datamater i stort antal ville findes i private hjem, små tyve år efter de første spæde spadestik til datamatiseringens offentlige fundament.

Førende dataloger - så som for eksempel Simon Weizenbaum - mente helt frem til midt-1980'erne ("Kurs mod isbjerget"), at datamater aldrig ville blive allemands eje, hvad skulle allemand bruge dem til? Han sammenlignede med smalfilmskulturen som - trods en strålende start - snart gik i sig selv igen.

Hvor sørgeligt kan de statsprivilegerede superforskere _a mon fejle?

Men alle enedes de om udviklingstakten: den rivende, rasende udviklingstakt. Måneds Børsen publicerede i sit nr. 11 1979 en "Guide for nybegyndere på EDB-markedet" et eksempel, som man i mangen version skulle komme til at høre gang på gang op i gennem 1980'erne:

"Havde folkevognen udviklet sig på samme måde som edb-udstyret, havde den idag kunnet køre 100.000 km. i timen, den havde været lige så stor som en tændstikæske - og havde kostet 10 kr."

Tankevækkende synes en anden af denne type, lidet realistiske om end nok så imponerende, sammenligninger, som sektionen "Chef-nyt" (i "Kontornyt") havde i sit nummer 445 januar 1979, hvor såvel tekstbehandling som administrativ edb blev introduceret for "cheferne":

"Hvis luftfarten havde gjort lignende fremskridt siden brødrene Wrights flyvning i 1903, kunne vi nu flyve jorden rundt på 8 minutter for under 5 kr.". [i]

Teksten vil i de følgende tre underafsnit af kapitel 1, uden en alt for stringent skelnen mellem sine kategorier, behandle den komputerteknologiske gen- eller nyindustrialisering i denne startperiode, med henblik på transformationerne som de blev forudset, og som de rent faktisk forekom i henholdsvis social-, individ- og kulturoffentlighed.

[TOP]

     a statsprivilegerede superforskere: med denne term henvises til forskere, som arbejder eller har arbejdet med forsknings- og udviklingsprojekter for statslige institutioner som for eksempel universiteter, og som i kraft at staternes satsning på området har fået meget frie hænder. Disse forskere (nogle heraf - ikke alle) virker ikke altid som de mest duelige og anvendes ofte af massemedierne til at latterliggøre den nyeste forskning, samtidigt med at det meste nye kommer fra forskere i private firmaer (disse med eller uden statslige kontrakter). Weizenbaum og hans berømte ELIZA beskrives yderligere under programmeringssprog.

[TOP]

[i]. Til læserens fornøjelige orientering her et budget for "et fantastisk ydedygtigt og prisbilligt system" opstillet af sælgere for IBM ved en datamesse, Forum, København, i begyndelsen af 1980'erne:

Hertil skulle altså tillægges godt 20% omsætningsafgift, men så havde man også en komputer, der ville noget! -: Faktisk kan man end ikke forære et sådant system væk i 1996. Et "arbejdslager" på 64KB kunne næppe køre 1990'ernes programmer (som diskuteret senere), hvor RAM-arbejdslagre omkring 4MB (60 til 70 gange større) regnes for for små. (Disse betegnelser forklares alle mere udføreligt i kapitel 4). Formatet for diskettestationer blev også forandret: i 1990'erne rummer disketterne 1,4 MB. Selv om farveskærme stadig har en høj pris kommer kun de store grafiske skærme op omkring de her anførte priser, og "farveskærmsadapteren" sidder nu fast på "grafikkortet". Tastaturer koster i 1990'erne ikke over 300 kr. i gennemsnit og har dansk karaktersæt fra starten, "operativsystemet", altså styresystemet får man gerne med som del af prisen ligeledes ofte grundliggende soft-ware, og matrixprinteren findes nu i 1996 kun på kontorer med udskrift af bilag i dobbelte kopier, mens alle andre bruger enten laserprinteren eller ink-jet-skriveren, som begge skriver lydløst, hurtigere og i trykkeformat, mens matrixskriverens små prikker ofte forekom ret ulæselige. - Altså i alt godt 70.000 kr. med moms. - Og uden harddisk!

Skulle man op på en 10MB harddisk ("Winchesterdisk") og kunne man nøjes med een diskettestation og med en grøn, ensfarvet "dataskærm", så skulle man slippe kr. 68.190 - stadig uden moms. Små harddiske i 1996 regnes mellem 50 til 100 gange større og koster sjældent over 2.000 kr. - I 1996 kunne man for godt 15.000 kr. med moms få en datamat med 8 MB arbejdslager (RAM), 1 GB harddisk, en 1,4 MB diskettestation, 14 tommer farveskærm, dansk tastatur med mus, DOS 6,0 og Windows 95 og dertil endvidere digitalt stereo lydkort, cd-ROM-diskettedrev med disketter til, brugerprogrammer, modem til tele-kommunikation og andet. Hvor det gamle system tøffede så hurtigt som 8 til 16 Mhz kører den moderne et minimum af 50 og en standard omkring 100 Mhz, - og altså til mindre end en femtedel af prisen - med harddisk.

I samarbejde med komputerleverandøren Unipro tilbød telemonopolet, TeleDanmark, til godt kr. 24.000 et for 1996 flot flagskib: et IBM Aptiva 2168-172 system, som kørte 150 MHz, havde 8 MB RAM, en 17 tommers farveskærm, 1,6 GB harddisk, et 28.8000 modem til både data og fax, et 4 * hurtigt cd-ROM-diskettedrev, og udover soft-ware og andet alment tilbehør, havde dette dyr også indbygget telefon og telefonsvarer, som gemte beskeder på harddisken, et meget fint lydkort, mulighed for video, 2 højtalere og så videre, alt sammen til mindre end en tredjedel af den ovenfor anførte pris for en superanlæg i starten af 1980'erne.

Snakken om stærkt stigende ydedygtighed og brat faldende priser må altså betegnes som overordentlig vederhæftig, og et (forhåbentligt) bestandigt træk ved det præteknologiske gennembrud og dets eftertid.

Ved 1. korrektur og sidste revision af dette skrift i 2023 kunne et flot (professionelt) flagskib til omkring samme pris (24.000 kroner) tilbyde en chip som kørte 3-4 GHz, en RAM på 16-32 GB, en 17-19 tommers fladskærm med HD, en 500 GB til 1 TB eller endnu flere harddiske, indbygget lynhurtig WI-FI og ethernet til Internet, et indbygget lydkort med op til 5:1 stereo eller ATMOS, et grafikkort med egen højtydende RAM og videoredigering + det mest professionelle styresystem og så videre. Mens en bærbar (stadig professionel) computer med nogenlunde samme udstyr - men lidt mindre bygget af "kvalitetskomponenter" - kunne købes for omkring 15.000 kroner begge med moms. Almindelige brugere kunne få "alle deres behov dækket" med bærbare computere til omring 5-6.000 kroner, hvis de da ikke nøjedes med en mobiltelefon, der stadig kunne vise og optage video, lyd og billeder i høj kvalitet, surfe overalt på nettet, købe og sælge, samt ringe og tilbyde alle de samme programmer som computerne: fra kalender og kalkulator til budget, vejkort, vejrkort og så videre - igen til en pris mellem 5-10.000 stadig med moms. Så snakken om hvordan "edb"-udstyr blev stadigt billigere og bedre kom til at holde også lang tid efter det præteknologiske gennembrud. 

[TOP]