1.1.a. Den offentlige sektors videre datamatisering

Et andet vigtigt og meget omtalt område af det præteknologiske gennembrud, som både stat og erhvervsliv forventede sig meget af: den elektroniske tekstbehandling, dengang populært forklaret - for den endnu ikke informerede almenhed - som: "koblingen mellem datamaten og skrivemaskinen" populært kaldet "tekstbehandlingsmaskinen" eller "tekstautomaten".

Ved udgangen af 1970'erne sås tekstbehandlingsanlæg allerede taget i vid anvendelse indenfor fremtidsorienterede kapitalstærke private virksomheder, mens såvel den danske som den svenske stat stadig stod på et forundersøgende og mulighedsvurderende plan.

En arbejdsgruppe under Administrationsdepartementet og I/S Regnecentralen udsendte i 1978 en rapport om problematikken, det svenske "Statskontoret" udsendte i 1979 to rapporter: "Skrivautomat" og "Skrivautomater och fotosätning", og de typiske skandinaviske statslige overvejelser dengang fremgår af dette materiale.

Hvad man i første omgang bed mærke i, syntes de mere principielle muligheder: de (dengang) meget store (: klodsede) tekstanlægs mulighed for at indskrive direkte i datamatens hukommelse, samtidigt med at teksten fremstod på skærmen, muligheden for gentagne automatiske udskrivninger via printere (: "skriveenhed"), mulighederne (i de dengang største anlæg) for automatisk fejlretning, krydsreferering, indekseringer, tilføjelser, udeladelser og ombrydninger uden at hele teksten skulle omskrives, også standardformularer, automatisk bogføring, kuvertering, frankering og så videre, alt sammen fremtidsmusik som staterne drømte om at indføre, mens kun vilde visioners vovehalse håbede på, en dag at kunne besidde sådanne anlæg til deres private brug.

Både den danske og den svenske undersøgelse koncentrerede sig om de forskellige arbejdsenheders behovsformulering inden anskaffelsen af udstyret, og behovene formuleredes med vanlig skandinavisk hensyntagen til den teksbehandlingsanskaffende institutions formelle behov- og udnyttelsesgrad, såvel som for den teksbehandlingsarbejdendes komfort og miljøtilpasning.

Det vil altså sige, at begge undersøgelsers vejledning for brugere primært koncentrerede sig om behjælpelighed med at udvælge sig det rette apparatur til det givne arbejdsfelt, og i løbet af 1979 kom de statslige beslutningsprocesser frem til; at tekstbehandling skulle integreres i statsadministrationen, hvilket da også skete, med nogle få bemærkelsesværdige undtagelser, for eksempel mange politistationer, hvor den vagthavende, så sent som midt-1990'erne, stadig skrev rapporter på gammeldags manuelle skrivemaskiner uden databehandlingsmuligheder.

Privatsektorens begrundelser for indføringen af tekstbehandling fremstod primært som: arbejdspladsbesparelser og mere rationel udnyttelse af den tilbageblevne arbejdskraft, højnelse af effektiviteten sammenholdt med nedsatte lønomkostninger som primært grundlag for de nødvendige beslutninger, sekundært kom også mindskelse af fejlprocenterne og endelig brugernes og kundernes komfort, samt muligheden for at beskæftige medarbejderne med andet end såkaldt "idiotarbejde".

Staterne koncentrerede sig endvidere om løsninger på de fra administrationsprocedurerne velkendte problemer, så som lange ekspeditionstider, uforståeligt kancellisprog _a, uoverskuelige arkiveringsproblemer og naturligvis også brugerhensynet, hvor den i tekstbehandlingsdiskussionen gående debat om centraliseringens og automatiseringens statusomformning: fra overordnet sagsbeslutter og -behandler, sekretær, skrive-m/k til overoperatør, operatør, tasteoperatør og lignende, fandt følgende udformning (p. 24 i den danske rapport); at der:

"... er erfaring for, at personalet oplever ændringen som en deklassering _b, samt at der generelt kan opstå automationsproblemer, som er parallelle til forhold, der kendes i forbindelse med den industrielle automation.".

Hvor den danske undersøgelse fremstod som af mere principiel karakter og indkalkulerede _c de samfundsomformende momenter, som tekstautomatiseringen ville rumme, forekom de svenske direkte teknisk anlagt, gennem minutiøse gennemgange af de dengang foreliggende muligheder for blandt andet automatsammenkobling.

Brugersynspunktet koncentreredes om de kontormiljøtilpasningsmæssige aspekter og deres sikkerhedskrav, mens:

"maskinskrivarnas allmänna trivsel och arbetstillfredsställelse"

ofte ikke

"formuleras i ekonomiska termer utan måste bedömas på annat sätt".

[TOP]

     a kancellisprog: efter latin cancelli: et gitter, en skranke. Ordet bruges om den velkendte statslige embedsmandsstils juridiskt indviklede sprogbrug. En kancellist: en overordnet embedsmand, indenfor udenrigstjeneste, revision og lignende. Kancellisprog altså en skrankepaves eller paragrafrytters sproglige udgydelser.

     b deklassering: denne term, udviklet fra kommunismens idé om klassekamp (se eventuelt andre fodnoter) indebærer, at man føler sig gledet ud af og ned fra sin oprindelige klasse. Mere herom  i kapitel 2.

     c indkalkulerede: efter latin kalculus: sten på et regnebræt, af calx: en kalksten. Ordet betyder en beregning, og i sammenhæng med "ind-": at indberegne, at indbefatte i sine beregninger.

[TOP]