Det præteknologiske gennembrud |
Kapitel 4 Eksisterende teknokultur i 1996
I dette kapitel en art rapport fra sidst i en brydningstid. Her vil teksten og dens forfatter ikke længere blot søge at teknologivurdere, men vil "teknologidokumentere", og vil samtidigt kritisk lede tankerne hen mod de mere fordelagtige retninger, de kan tage ved udgangen af det præteknologiske gennembrud.
Metoden vil fremstå, som den fra amerikansk komputer- og populærvidenskabelig litteratur velkendte: journalistisk dokumentariske rundtur mellem dels forfatterens udvalgte emner og iagttagelser samt tekstuelle, faglige kilder og dels en række personer, som venligt har bistået med holdningsdannende udtalelser, erfaringer og meninger i det hele taget. [i]
Samtidens læser vil altså her i kapitel 4 finde stof til den aktuelle udvikling, og vil møde fagfolk af ypperste kvalitet, mens eftertidens læser vil få dels et historisk, dokumentarisk indblik, dels en resumerende standpunkts- og tilstandsberetning, som giver vedkommende en mulighed for at forstå os mennesker, som levede ved udgangen af det præteknologiske gennembrud fra 1976-1996, og lære både de grundformer som sidenhen blev udviklede og de tendenser - trends - som sidenhen ikke blev udviklet i nævneværdig grad.
Der fastholdes her i kapitel 4 i alt seks væsentlige led af den datamatiske, teknologiske fremtrædelse her ved udløbet af det præteknologiske gennembrud:
Kapitel 4.1. | Avanceret tekstbehandling og tekstpublicering |
Kapitel 4.2 | Spil, komputerspil-kulturen |
Kapitel 4.3 | Internetten, W.W.W., BBS'er, e-mail |
Kapitel 4.4 | Multi-media-teknologien og techno-dance kulturen |
Kapitel 4.5 | Virtuel virkelighed (V.R.) - neuro-senso-interface |
Kapitel 4.5 | Programmering i komputersprog |
[TOP]
[i]. Forfatteren ønsker at takke en del hoved- og bipersoner fra 1990'ernes Danmark, som i 1996 venligt bistod med udtalelser i forbindelse med udarbejdelsen af dette kapitel fire. Primært Bo Krogsgaard og Nicholas Francis, som læste og skrev med i nogen stil, og ligesom Michael Maardt stillede ekspertise og ekspertudsagn til rådighed. Også Martin Krogh Poulsen som deltog mest omkring Techno musik, og Jesper Rossing og hans mange professionelle og entusiastiske venner i techno- og så videre miljøet, og Det Ukendtes Boghandel, hvorfra også ledelsen og medarbejdere har virket som iagttagelsesobjekter og forsøgskaniner. Også Freddy Nielsen fra hjernemaskinemiljøet, ikke her at forglemme Erik Thygesen som venligt publicerede dele af kapitlet om hjernemaskiner i Dagbladet Information og derfor takkes hjerteligt. Ligeledes skal Forfatteren takke sit brugerpanel: Lone Pilegård Hansen, Stig Agermose og Pelle Bull. Endvidere ønsker Forfatteren at rette en speciel tak til sin 'tante' Johanne Marie Henriksen, som trods alder og køn kan mange ting med en komputer, solgte Forfatteren ham hans første professionelle anlæg, hjalp ham gennem mange udvidelser og oplærte ham i tekstbehandling udfra sin svigerdatters ekspertise, svigerdatteren blev sidenhen Forfatterens kone, Britta D. Olsen - uden deres heltemodige indsats havde Per Olsen aldrig klaret dette og mange andre af sine værker. Endvidere ønsker Forfatteren at række en bred tak til de mange komputerglade mennesker, han har studeret og arbejdet med ved Københavns Universitets Center for Humanistisk Informatik både blandt lærere og elever. For trolig støtte med hele værket takker og priser Forfatteren sin datter Meta Olsen, som formidlede mangen kontakt og trofast støttede projektet og holdt faderens foredrag ud gennem hele det præteknologiske gennembrud fra 1976-1996: hendes første 20 år. Endelig takkes Forfatterens moder, Anni Olsen, for opmuntrende korrekturlæsning og ikke mindst økonomisk støtte. Det Ukendtes Boghandel og SphinX Forlag takkes ligeledes for økonomisk støtte og sikring af arbejdsfreden, når det kneb for Magistrenes Arbejdsløshedskasse.
[TOP]