Kapitel 4 Eksisterende teknokultur i 1996

4.3. Internet, WWW, BBS, e-mail &.c

Historien om "Internet", "Nettet" "Det internationale telenet" starter en gang i begyndelsen af 1960'erne. Ideen om at de tidlige komputergenerationer, som nu kørte med transistorer (mere herom nedenfor), ikke blot skulle kunne regne med store tal, men også skulle kunne udveksle disse tal, stod centralt. En anden bærende faktor for udviklingen af Nettet: militærbehovet.

Som nævnt i kapitel 1 (I.35) fungerede det militære telex-net upåklageligt, og udgjorde i 1960'erne og 1970'erne den kommunikative livsnerve i alt hvad militærene foretog sig. Især indenfor de vestlige demokratiers militære samarbejde syntes det stadig mere vigtigt, at kunne koordinere handlinger, at kunne udveksle data hurtigt og på en sådan måde, at alle militære grupper og stationer fik adgang til oplysningerne, ikke blot så snart de forelå men samtidigt.

På en planet, hvor hurtig effektiv varsling betød sikkerhed, stod telex-nettet som garanten for denne sikkerhed, samtidigt kendte alle højere klassificerede militære personer til følgende mareridt: tænk hvis vi tror, at de tror, at nu skal bomberne falde! - Man kunne med de mange strategisk anbragte atombomber brage hele kloden væk på få minutter, -: atombombetruslen stod - for alle oplyste mennesker igennem 1950'erne og helt frem til slutningen af 1980'erne - som den overhovedet største fare for menneskeheden nogensinde, derfor betød effektive kommunikationslinier alt, når man søgte at sikre sig mod en misforståelse, en fejl, eller en manipulation fra terrorister.

Allerede i 1962 beskrev forskere de grundliggende principper for, hvordan datamater kunne udveksle data det såkaldte: "Packet Switching Networks". Fordelen ved datamater i stedet for telex syntes åbenbar: telex blev kodet ind på lange hvide strimler, strimlen blev anbragt i telexsenderen og man kaldte så de forskellige telexmodtagere verden over. Nu modtog disse spredte stationer verden over så deres telex udskrevet på papir i telexformatet samtidigt. - Men alene tiden det tog at kode: at "kryptisere", _a som det hedder, den første strimmel kunne betyde verdens undergang på grund af ineffektiv kommunikation. Dataoverførsel direkte fra den ene tekstskærm til den anden lød mere effektivt, og man kunne også kode, kryptisere disse systemer mere effektivt. - Derfor satsede militærerne - især det amerikanske militær - på at få udviklet datanet så hurtigt som muligt.

Syv år efter at det teoretiske grundlag var lagt - altså i 1969 - lancerede det amerikanske forsvarsministerium så det første mindre netværk: Arpanet. Hele systemet kunne kontaktes gennem én eneste komputer opstillet i Kalifornien.

Princippet: at denne komputer fungerede som en "server" altså en vært, en tjener, som opbevarede dels data, dels de styreprogrammer som gjorde dataudveksling mulig, og 24 timer i døgnet stod til rådighed for sådanne udvekslinger. Et sådan programsystem NCP (: Network Control Protocol (: netværkskontrolprotokol)) gjorde det muligt at tilslutte andre komputere:

Allerede året efter fandtes der 23 sådanne værter tilsluttet, og i 1971 udviklede man så e-postsystemet, som gjorde det muligt for de forskere, som havde adgang til komputerne at skrive breve til hinanden, lige som med telex kunne de også sende disse breve til flere steder samtidigt, og kunne modtage breve på samme vis.

I 1973 begyndte Arpanet at sprede sig, militæret havde fra starten tænkt det som et bredt videnskabelig forum, hvor forskernes entusiasme - ikke dyre skattekroner - skulle udgøre den innovative drivkraft. Så de første forbindelser udenlands etableredes til England og Norge: samarbejdspartnere i den nordatlantiske forsvarspagt: NATO. Året efter - altså i 1974 - havde man mere end 60 værter til at betjene Nettet, og TCP (: Transmission Control Protocol (: transmissionskontrolprotokol)) blev udformet og gjorde det muligt med de første ikke-militære, ikke-videnskabelige deltagere, som startede det Telnet, der stadig danner et vigtigt forum på Nettet i 1976.

Ved starten af det præteknologiske gennembrud i 1976 findes der altså allerede et netværk, en protokol for netværk, en protokol for udveksling af data, og hundreder af værter. Netop dette år programmeres UUCP (: UNIX-to-UNIX Copy Program (:UNIX-til-UNIX kopiprogram)), som gør det muligt at skabe forbindelse mellem de UNIX-maskiner, _a som begynder at gøre sig gældende. Hermed opstår UseNet, altså de mange konferencer hvor mennesker kan diskutere alt muligt afhængigt af konferencens emne. Hermed realiseres også det internationale videnskabelige nyheds- og diskussions-forum, samtidigt med at maskinerne og deres teknologi begynder at sprede sig til civilbefolkningerne ved indledningen til det præteknologiske gennembrud.

Nu begynder det at gå lidt hurtigere i forbindelse med gennembruddet, selv om der endnu skal gå nogle år, inden det hele kommer frem til almenheden. I 1977 sluttes forskellige små net sammen under Arpanet og allerede i 1978 begynder militæret i USA officielt at interesserer sig for datakommunikation via satellitter i rummet, mens danskerne (jævnfør kapitel 1 (I.29)) studerede fremtidens netværk udfra samtidens amerikanske offentlige databaser. Da tiden for kapitel 2 indledes, - altså fra omkring 1982 - findes der mere end 200 værter og TCP/IP bliver skabt: Transfer Control Protocol/Internet Protocol (: Overførselskontrolprotokol/Internet protokol) bliver siden det faste system for overførsler af datafiler. Internet-betegnelsen eksisterer fra denne tid, ikke som en betegnelse for ét net men for en samling af internt forbundne net: Internet.

Også i 1982 lancerer det Europæiske Fællesskab sit eu-net blandt sine UNIX-baserede maskiner. Året efter - altså i 1983 - lægges hele Nettet (: alle nettene) om til at køre TCP/IP, hvad det stadig gør i 1996. Samme år findes der nu mere end 500 værter på nettene, og det bliver nødvendigt at udvikle Name Server-ideen, som i 1984 fører til DNS: "Domain Name Server" (: områdenavnevært), adressebogen over alle tilsluttet Nettet, som lægges decentralt ud og udgør en verdensomspændende distribueret database. I 1984 findes der mere end 1000 værter tilsluttet Nettet.

I de følgende år forøges hastigheden på Nettet. Der indlægges forskellige serversystemer, som dog forsvinder inden hele systemet for alvor bryder igennem til det brede marked. I 1988 oplever Nettet en virusinfektion, som lukker mere end 6.000 af de nu mere end 20.000 tilsluttede værter. I 1989 etableres der forbindelse fra Internettet til Compuserve-nettet et af de tidligste kommercielle net, i denne periode tilsluttes nettene generelt og skaber altså det egentlige Internet, jævnfør beskrivelsen af de tidlige kommercielle og statslige net i kapitel 1 (I.37). Samme år - altså i 1989 - kommer Nettet op på over 150.000 værter, og herfra går det så hurtigt.

I 1990 forsvinder det oprindelige Arpanet, missionen står som fuldført: verdensomviklende datamatisk kommunikation realiseret, og under østblokkens sammenbrud i de år viste Internettet sig som den hurtigste og mest pålidelige nyhedskilde.

Nu etableres de søgefaciliteter som gør nettene brugervenlige og til at finde rundt i. I 1991 kommer WAIS og Gopher til. WAIS: Wide Area Information Services (Stor-Område Informations Serviceydelser) og Gopher (efter en egernagtig lille gnaver og springfyr): de menustyrede søgesystemer, begge gør det muligt relativt hurtigt at finde oplysninger hos den mere en halve million værter, som nu findes opkoblet til Nettet.

Året efter - i 1992 - synes masseudbredelsen i fuld gang. Der findes nu hen ved halvanden million værter tilkoblet Nettet og specifikationen for WWW fremsættes af det europæiske atomforskningscenter i CERN. Herfra fremsættes hypertekst komputersproget (HTML: Hyber Text Mark-up Language (: hylertekstsanmærkningssprog)), som gør det muligt at fremstille elektroniske tekster, hvor anmærkede ord (med for eksempel en anden farve end den almindelige tekst) - på samme vis som dette skrifts fod- og sltnoter og litteraturhenvisninger - kan føre brugeren eller læseren videre til andre dele af teksten eller dens referencer. I sig selv synes systemet altså slet ikke nyt, men står faktisk som en integreret del af den videnskabelige tekstmæssigheds faglige værktøjer, men på Nettet kommer systemet til at betyde grundlaget for det egentlige gennembrud: skabelsen af det som CERN-folket kaldte et: "Verdensomspændende Væv" (: World Wide Web: WWW).

I 1993 tilsluttes endnu et af de kommercielle netværk, America OnLine, antallet af værter når op over to millioner, og året efter i 1994 bliver det endnu vildere: For første gang lever HTML op til at kunne vise billeder, det første effektive søgeværktøj til WWW udkommer: Mosaic, som får verden til at indse mulighederne i Nettet, HTTP-formatet (Hyber Text Tranfer Protocol (: hypertekstoverførselsprotokol) kommer i bred anvendelse - nærmest natten over - på de nu hen ved fire millioner værter i nettene, nu læser man ikke blot tekstfiler - som på UseNet - ikke blot tekstede breve som i e-mail, nu læser man såkaldte "Home Pages" (: hjemmesider), som med deres hypertekstled ("links") fører videre til andre hjemmesider i et kæmpemæssigt spindelvæv (heraf navnet: World Wide Web: det verdensomspændende spind).

I 1995 nedlægges et af de sidste pionernetværk: det amerikanske videnskabernes selskabs højhastighedsnet, som har pumpet udviklingen frem (NSFNET: National Science Foundation NET), samtidigt kommer dog komputerfirmaet Microsoft til den erkendelse; at dets private net MSN (: Microsoft Network) også bør stå til rådighed for de nu mange millioner private brugere. "Java"-sproget og -protokollen, som skulle gøre det muligt at transmittere såvel billeder, lyd, film, og programmer indenfor den enkelte WWW-hypertekstside, kom også frem, og så blev 1995 også året med den hidtil største tilgang af værter til Internettet: ved slutningen af året hen ved syv millioner. Ved udløbet af det præteknologiske gennembrud - altså i 1996 - fremstod Nettet, Internettet, WWW, kært barn har mange navne, som det nyeste og mest spændende indenfor teknologi, og nærmede sig de 10 millioner tilsluttede værtskomputere og hen ved 20-50 millioner brugere verden over.

Ikke blot komputerfirmaerne, de kommercielle udbydere af forbindelser til Nettet, teleselskaberne, forskningsinstitutionerne, men også politikerne, folkeopdragerne hele den kulturelle mafia, pamperklike eller oplyste, kulturbærende kreds af velgørere, kære børn har stadig mange navne, alle - store som små - pegede nu mod Internettet som noget nær løsningen på alle problemer: som det fremtidige multi-medie, som forskningens fremtidige støbeske, som mulighedernes mangfoldighed uden de snart så trivielle fantasisatte grænser (se herom blandt andet (II.13), (II.67) og (III.48)).

Begejstrede komputerskribenter - inklusiv den i tiden residerende _a danske forsknings- og teknologiminister - kendte ingen ende på, hvad Internettet ville komme til at betyde: fremtidens post, fremtidens fjernsynsformidling, fremtidens spilleforum for video- og komputerspil, fremtidens forskningsforum, fremtidens illustrerede ugeblade, fremtidens forum for musikkultur, for samlere, for politisk og social kamp; -: kort skrevet: fremtidens elektroniske form for alt hvad menneskene i forvejen foretog sig hen mod slutningen af det præteknologiske gennembrud.

Mere besindig forskning og indsigt så dog en lang række problematiske forhold, ikke mindst hvad angik de reelle, realistiske resultater af "fremtidsmusikken" i den i nutiden gældende fremtrædelsesform.

[TOP]

     a kryptisere: efter græsk kryptos: skjult, hemmelig. Heraf at kryptisere: at omskrive en meddelelse i en hemmelig kode, som kun rette vedkommende kan tolke.

     a UNIX-maskiner: endnu et styresystem (jævnfør fodnoterne (0.9) og (0.10). UNIX regnes for det mere professionelle system udviklet på At & T Bell laboratorierne i USA, og kendetegnet ved at kunne udføre mange samtidige opgaver, kunne betjene mange samtidige brugere, at have et stort bibliotek af færdige programstumper, som gør det nemt at udvikle programmer og derfor også at have mange programmer. UNIX kan køre på såvel de helt store komputersystemer som de mange mindre og bliver senere grundlag for udviklingen af Apples styresystem.

     a residerende: efter latin re sedere: sidde, den siddende, som har opholdssted eller bolig. Den residerende minister altså: den som dengang besatte pladsen som minister. Vedkommende arbejdede ivrigt for at få enhver på Nettet, med noget som lignende barnlig, teknikbegejstret naivitet, afvejet med de i teksten her senere beskrevne problemer med Nettet, og det faktum at især de ældre eventuelle brugere havde store problemer med det engelsksprogede hovednet.

[TOP]