TechKap2.2.a. To ældre eksempler fra voksenlitteraturen

Kapitel 2.2.a	To ældre eksempler fra voksenlitteraturen
Kapitel 2.2.a.1	Aldous Huxleys "Fagre nye verden"
Kapitel 2.2.a.1a	Massekontrol - hjernevask
Kapitel 2.2.a.1b	Stofferne og sindelagskontrollen
Kapitel 2.2.a.1c	Virtuel sansning
Kapitel 2.2.a.2	Georg Orwells "1984"
Kapitel 2.2.a.2a	Overvågning: stats- og/eller firma-kontrol
Kapitel 2.2.a.2b	Fjendetænkningen - syndebuksyndromet
Kapitel 2.2.a.2c	Dobbelttænkning - informationstvang og virkelighed?
Kapitel 2.2.a.2d	Nysprog - politisk korrektheds kancellisprog?
Kapitel 2.2.a.3	Disse utopiske fremtidsromaners teknologivurderingsværdi

2.2.a To ældre eksempler fra voksenlitteraturen

I "Fagre nye verden" fra 1931 har Huxley ladet, hvad man - under det præteknologiske gennembrud godt 50 år senere - ville kalde "gensplejsningsteknik" og "kunstig befrugtning" føre til en systemsat "foster"-produktion udenfor livmoderen og hinsides seksuel forplantning.

Denne teknik har ført til, at samfundets medlemmer forordnes genetisk kastedelte, oppefra stærkt individualiseret og højtudviklet og nedefter stadigt mere unuanceret og udviklet med bestemte færdigheder for øje.

Jævnfør litteraturlistens to publikationer fra Indenrigsministeriet 1984, stod teknologien kun få skridt fra at kunne realisere grunddisciplinerne i denne teknik.

Dette bærende udgangspunkt for Huxleys værk lå altså langt mere inden for rækkevidde, end da samme forfatter, 27 år senere (altså i 1958), prøvede at mane til vagt i gevær, overfor hvad han oplevede, som en målrettet samfundsstyring mod den "fagre nye verden", i det lille skrift "Gensyn med Fagre nye verden".

I de første 3-5 år, hvor denne teknik fremstod som teoretisk mulig, dukkede Huxleys utopi op flere gange, uden at man dog gjorde den central i diskussionen.

Alligevel holdt denne diskussion sig strengt på den side af barrikaderne Huxley ville have foretrukket, (ingen, for eksempel foreliggende forfatter, som mente noget andet i den debat, fik deres indlæg offentliggjort); centrale sentenser (her citeres fra indenrigsministerens opsummering "Etiske sider...." p. 88) lød for eksempel:

I den (altså noget slatne) offentlige danske debat omkring disse spørgsmål, forsøgtes det gang på gang slået fast; at netop en industriel, teknologisk, profit- og målorienteret produktion af forædlet homo sapiens ikke syntes ønskværdig set fra videnskaben, politikerne eller den kulturelle offentligheds side, og (jævnfør sentenserne citeret ovenfor) slog debatten hårdt på; at mennesker bør kunne fødes forskellige og ikke fødes som resultater af videnskabelig manipulation, - og samtidigt; at videnskaben selv vil og bør kunne holde den faglige selvjustits, der klart skelner mellem de af blandt andet lægeløftet og forskningsetikken betingede hensyn og de af almenvældet ønskede forhold.

De to grøfter omkring vejen til Huxleys utopi, dels "fremskridt for enhver pris og hinsides ethvert hensyn" og dels "forbud omkring og mørke over enhver teknik med farepotentialer", disse to grøfter synes man, i de lande, som fra 1980'erne teoretisk beherskede teknikkerne, tilsyneladende kørt fri af; - tilbage står så hvad der eventuelt hemmeligt eksperimenteredes med i de såvel statslige som diverse private transnationale kommercielle regi [i].

2.2.a.1 Aldous Huxleys "Fagre nye verden"

Det kan altså fastholdes; at samtidigt med at de - for Huxleys teknologiske utopi - nødvendige teknikker fandt praktisabel teoretisk formulering, har offentligheden ved udløbet af det præteknologiske gennembrud i 1996 - med eller uden bevidst påvirkning fra Huxleys skrift - forstået at holde sig klar af de påpegede farer, og har lagt det i hænderne på de til enhver tid givne valgte og lovlige myndigheder under faglig vejledning at drage beslutninger om de eventuelle anvendelser af disse teknikker udfra en offentlig debat (om end såvel en styret som en slatten sådan)

Huxleys mareridtsvision synes altså ikke afværget, den synes heller ikke udskudt på ubestemt tid, man kan snarere skrive; at den synes gjort mulig, hvis og ifald de ansvarlige myndigheder og befolkninger beslutter sig for den ellers ikke.

Og denne beslutning ser i første omgang ikke ud til at blive taget op til genovervejelse i 1990'erne, men som teksten siden hen vil melde, viste 1970'erne og 1980'ernes ungdomslitterære science-fiction-romanutopier flere steder tegn til et opbrud på dette punkt.

Hvad angår dele af samfundssynet i "Fagre nye verden" fremhæves der her tre områder, som teksten kort vil berøre.

2.2.a.1a Massekontrol - hjernevask

Den afvisende holdning til massekommunikationsmidlerne har ikke forandret sig væsentligt på denne fløj, det udgør måske en af bogens mere bestandige kulturkritiske træk, og selv om der i "Fagre nye verden" indoktrineres specifikt fra samfundsstyringen til hvert enkelt "kaste", så vandres der ikke mange skridt til det nok så frie - men trods alt klasse- og baggrundsbetingede - valg af og mellem de til rådighedsstående kulturudbud i hele den præteknologiske gennembrudsperiode, hvor man i stigende grad kunne iagttage massekulturens pop-mastodonter fremhævet som "egentligt kulturbærende", mens de egentligt kulturbærende overlevede i græsrodsformater.

-: I det hele taget skulle ord som "kultur", "græsrødder" "bevægelse" "folke-" og lignende tilsyneladende tegne et billede af massefællesskab omkring letfordøjelig popkultur fremstillet som kunst under hele det præteknologiske gennembrud. (Rosenberg og White i bibliografien _a).

Samtalen mellem "den vilde" og præsidenten sidst i "Fagre nye verden" kunne betegnes som symptomatisk og kunne overføres næsten direkte på for eksempel en humanistisk skolet intellektuel, som redigerer et højt specialiseret fagtidsskrift og redaktøren af et kulørt, sensationelt ugeblad.

Det bør dog her bemærkes, at man i 1990'erne slet ikke - og især ikke efter kommunismens sammenbrud i slutningen af 1980'erne (og modsat næste punkt) - benytter den totalitære forbudsmodel, hvad angår udbudet af kulturprodukter, som man gør det i "Fagre nye verden", i stedet masseudbreder man bestemte holdninger til værkerne og forsøger at udkonkurrerer dem med overfladisk evigt omskiftelig "ny", "moderne", "genial" pop/massekultur.

2.2.a.1b Stofferne og sindelagskontrollen

Det andet tematiske punkt i "Fagre nye verden", som teksten her kort vil berøre: "Soma". I "Fagre nye verden" beskrives soma som et narkotisk stof, der bruges som tilpasnings- og flugtmiddel i dette samfund, soma står oprindeligt som en indiske betegnelse på "gudernes eliksir".

I tiåret før dette værk havde Huxley lært om brugen af bevidsthedsudvidende og narkotiske stoffer, især kaktussen meskalin, samt orientalsk og magisk mystik igennem bekendte af en sand fagmand på feltet, Aleister Crowley. _a Crowley, og det magiske univers, mødte de fleste unge intellektuelle søgende, især da deres internationale overklassemiljø holdt til i Berlin i 1920'erne og 1930'erne, hvor Huxley vides at have afstået fra at modtage Crowleys venlige invitation til et nærmere bekendtskab, i modsætning til for eksempel Somerset Maugham, _b som mødte Crowley da dette miljø holdt til i Paris (i 1907) og som siden skrev en bog med Crowley som hovedperson.

På trods af denne lærde, intellektuelle generations forsøgsvise strengt videnskabelige holdning til stofferne kastede Huxley sig senere ud i en vild populistisk propagandavirksomhed for især det stærkt bevidsthedsforandrede stof LSD (lysergsyrediætylamid, et stof i stil med men meget stærkere end meskalinkaktus), en virksomhed i hvilken han ikke stod tilbage for sin præsident Mond i "Fagre nye verden", hvad angår "forbryderisk" begejstring, og, i Huxleys tilfælde også barnlig naivitet.

Huxley udgør i denne sammenhæng ikke et enestående tilfælde, andre banebrydende forskere og forfattere, så som Timothy Leary _c har troet at deres egen sublime indsigt under indflydelse af bevidsthedsændrende stoffer, også ville udgøre enhver anden persons sublime indsigt, hvilket de ulykkelige stofmisbrugere af hård narkotika, som til langt op i 1980'erne mangedoblede deres antal i perioden modbeviser.

Huxleys forhold til stoffer - og dermed til deres anvendelse i psykosocial undertrykkelse - står derfor på vaklende ben; og selv om det præteknologiske gennembruds periodes egne fremtidsforskere, så som Alvin Toffler (der skal behandles senere i teksten) i såvel "Øko-krampe" som i "Den tredie bølge" kommer ind på marihuanas betydning som passificerende stimulans, forekommer det faktisk stadig at man må ty til Aleister Crowleys skrifter, hvis man interesserer sig for en tilbundsgående videnskabelig analyse omkring cannabis' virkning ("Roll away the Stone" i bibliografien) og til Crowleys efterfølgende dybt selvstændige og opfindsomme bekendte, L. Ron Hubbard _a samt dennes Narcononprogram rettet mod især hård narkotika, man må ty til, hvis man interesserer sig for anvendelige afvænningsmetodikker fra denne "moderne" plage.

Selv om Huxley nok forstod de overfladiske fremtrædelsesformer for den sociale, psykologiske og økonomiske undertrykkelse disse stimulanser muliggører, gives der ikke i hans forlæg hverken åbenbare eller tekstimmanente altså imellem linierne liggende løsningsforslag (for øvrigt heller ikke i hans direkte positive modsvar til "Fagre nye verden", "Ø" (engelsk "Island"), hvor stofferne indtager en nærmest sakral altså hellig, betydning.)._[ii]

2.2.a.1c Virtuel sansning

Det tredje og sidste område teksten vil berøre: Huxleys behandling af følesansen, en sans som i moderne psykologi klassificeres som en del af den såkaldte "polymorfe perversitet", det vil sige den mangeformede seksuelle afvigelse.

I den traditionelle præfreudianske sexologi _a defineres denne polymorfe altså mangeformede perversitet som: alle de sanseindtryk, ja sansestimuli af sensuel, seksuel karakter, som ikke i sig selv fører til, eller udgør en del af, coitus, altså samleje mellem mand og kvinde, og dermed ikke fører til menneskelig generering, altså igen: børneproduktion.

I Aldous Huxleys "fagre" utopi udvikles biografen til også at bibringe følelsesindtryk "taktil sansning", som den fra slutningen af 1980'erne udvikledes med følehandsken i Virtual Reality konceptets muligheder (se eventuelt mere herom i kapitel 4).

Det kan virke pudsigt, at disse ord: "privatisering", "besparelse" og "undertrykkelse" dækker såvel følesansens som 1980'er krisens historie. Men 1990'ernes forsøg på at genskabe en optimistisk fremtidstro kan fastholdes som et i høj grad følelsesladet projekt - så hvorfor ikke? I hvert fald: følesansen findes stærkt undertrykt i vor kultur, netop på grund af dogmerne omkring den polymorfe perversitet, og også selv om den (måske i modsætning til duft og smag) har en betydning i børneproduktionen.

Den præhistoriske betydning for duft-, smags- og følesansen skal behandles nærmere i kapitel 5 og 6). Hvad teksten her ønsker at fastholde: hverken industrialismen eller dens post-industrielle/præteknologiske fase har udviklet teknikker med mageløse maskiner, der bearbejder disse områder af den menneskelige sanselighed (udover, måske, udviklingen af de syntetiske duftstoffer for kosmetikfabrikkerne under industrialismen og de stadig midt i 1990'erne spæde taktile simuleringsforsøg indenfor Virtual Reality).

Det kunne i forlængelse heraf formodes, men det ser ikke sådan ud endnu i midten af 1990'erne, at overgangen fra industriel til præteknologisk produktionsmåde - og den deraf følgende forøgelse af den fri tid - ville føre til en stærkt intensiveret og avanceret forskning og folkebearbejdning på/i dette område. Noget den stærkt følelsesladede "woke-kultur" i det nye årtusinde synes at afkræfte.

Men måske skyldes det blandt andet de manglende militærstrategiske potentialer, at der sker så lidt på dette felt, dette og opfattelsen af hvad ordet "arbejde" betyder, og af hvad ordet "fuld beskæftigelse" betyder, altså i essens: opfattelsen af hvilke aktiviteter systemet bør belønne med økonomiske og andre overlevelsesmidler.

Det kan altså fastholdes; at videnskaben på de ca. 55 år der gik efter at "Fagre nye verden" udkom, havde muliggjort genmanipulations- og lignende teknik, og samtidigt såvel fagligt som politisk foreløbigt havde distanceret sig fra at bruge denne teknik på linie med bogen; endvidere at massekommunikationsmidlerne og informationssamfundet har udviklet "kultur"politiske modeller, der i nogen grad - og især fra Huxleys valgte synspunkt - kan siges at realisere bogens propagandistiske tvangskultur; at flugten fra den psykosociale virkelighed i høj grad under det præteknologiske gennembrud foregik gennem indtagelse af stoffer (og alkohol); samt at informationssamfundet måske rummer kimen til en afkommercialiseret, institutionaliseret _a udnyttelse af den såkaldte polymorfe perversitet i almindelighed og af nærsanseligheden i særdeleshed.

Konkluderende omkring Aldous Huxleys "Fagre nye verden" kan det i denne tekst nu skrives: at bogen kan have haft positiv betydning i udformningen af holdningerne til embryonal- og genmanipulationsteknikkerne; _b at den har forholdt sig kritisk til, og stadig kan fastholde en realkulturpolitisk individualisme; samt at den har påpeget et senere alvorligt problem med stoffer, uden at kunne anføre realistiske løsninger på samme; endelig at undertrykkelsen af sanseligheden ikke endnu har udviklet egentlige kontrol- og bevidsthedsmanipulationsteknikker, selv om samme dog samtidigt må betragtes som det grundliggende væsen i den vestlige reklameringsstrategi.

2.2.a.2 Georg Orwells "1984"

Hvad angår Orwells "1984" synes det højst aktuelle tema naturligvis "overvågning", samt endvidere tre undertemaer teksten kort vil inddrage, nemlig: "fjendetænkning", "dobbelttænkning" samt "nysprog".

At der ikke fandtes teleskærm i alle hjem, som konstant sendte til/fra "Big Brother", men kun et almindeligt envejs fjernsyn, synes altså ikke ensbetydende med, at for eksempel hver dansker ikke i 1984 stod opført i mere end 100 offentlige og private dataregistre, og at samme registre kunne åbnes for og fra et utal af forskellige offentlige og private terminaler, samtidigt med at deres ofte ganske amatøragtige sikkerhedssystemer gjorde dem lette at bryde ind i for uvedkommende med et småprofessionelt mindstemål af teknisk kunnen og fantasi.

At mennesket måske heller ikke i 1984 kunne opfattes som ganske prisgivet "Big Brother"s straffende forgodtbefindende og inhumane forvaltning, synes heller ikke ensbetydende med, at for eksempel de fleste ulande i 1984 (og også i 1990'erne) besad mindre viden og kunnen om sig selv og sit nærmiljø end de store transnationale selskaber, og at såvel statslig som individuel suverænitet dagligt (og ofte ubemærket) tilsidesattes. - Men betydningsforskellen kan forekomme ubetydelig!

Orwell, og med ham mange andre venstreorienterede, finkulturelle kulturkritikkere og -producenter, følte dyb skuffelse over den i Rusland åbenbare og i England skjulte totalitære styreform efter anden verdenskrig.

Hvor meget man end i 1984 fastslog; at Orwell havde skudt over målet, synes det dog et faktum; at mulighedsbetingelserne for en komplet overvågning og kontrol udvikledes med rivende hast, dels via de allerede påpegede indsamlinger af data og registreringer, dels ved udarbejdelsen af såvel tovejs-tv-teknikker, kabeludlægninger af optiske kabler med uhørt mange kanalmuligheder, samt via blandt andet satellitteknikkens store muligheder for "remote sensing", "pattern recognition", "subliminal perception", "preconsious processing" "elf-transmission" og hvad det nu alt sammen hed og kom til at hedde i den marketingsmilitærtekniske sprogbrug (jævnfør tidligere slutnote (I.8)).

2.2.a.2a Overvågning: stats- og/eller firma-kontrol

I modsætning til "genmanipulationsteknikken" synes det ikke, som om man førte nogen særligt objektiv (om end stadig styret og slatten) debat omkring præteknologisk "overvågning og statskontrol" med samfundsmedlemmer, end om end mange advarende eksperter og røster har ladet sig høre, (for eksempel konspirationsteoretikere som Bearden og Becker i bibliografien).

End et eksempel: Dankortet, der først i 1980'erne blev modtaget med den fra massekommunikationsvidenskaben velkendte "teknologitræghed", så blev hastigt og sikkert indført, blev bredt accepteret af et flertal blandt forbrugere, selv om mange stadig i 1990'erne bestemt afstod fra bankernes tilbud om at udstede "kreditkort", og andre stod afspærret herfra på grund af økonomisk ustabilitet.

Et andet område hvor kontrol og overvågning ikke synes så udbygget under det præteknologiske gennembrud som i Orwells værk: de tekniske medier.

På grund af især populærmusikkens krise i begyndelsen af 1980'erne, hvor mange unge begyndte at foretrække komputerspillene, på grund af denne mulige store krise udviklede popindustrien sit musikvideoformat, som allerede kunne findes i 1960'erne, og igennem 1980'erne oplevede befolkningerne en stadig billiggørelse af de musikbefordrende tekniske medier, en ekspansion ind i især film- og tv/video-mediet og en sammenbygning af de enkelte tekniske enheder i færdige anlæg ("racks"), cd-mediet, som blev lanceret ved begyndelsen af gennembrudsperioden og fandt stadig, stædig udbredelse fra midten af 1980'erne, hævede reproduktionskvaliteten og gjorde megen gammel musik tilgængelig for kunderne ofte i prisbillige serieudgivelser (mere herom i kapitel 4).

Midt i 1980'erne beskrev Forfatteren i et universitetsarbeje, dét der i 1996 begyndte at antage skikkelse som "multi-media-komputeren": (af Forfatterens spredte medie- og datanoter her renset til d-prim men ellers uforandret):

Naturligvis sælges "multi-media-maskinen" (hvorom se endvidere senere) ikke som et tovejssystem, hvor man udefra kan aflæse data: På samme måde som førstegangs-pionerbrugerne i slutningen af 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne (se eventuelt herom (I.17)) skulle vænne sig til det faktum, at maskinen ikke gør andet, end hvad den bedes om, på samme måde synes det typisk, at multi-media-maskinen i midt-1990'erne ikke aflæser stregkoder og kreditkort (som nævnt ovenfor ), og det fremgår tydeligt, at maskinen kun vil fungere som en opkaldsmaskine og kun vil transmittere data til andre maskiner, når brugeren beder den om det.

Men alligevel, med endnu en smule forøget råkraft: nogle få ekstra "kort" i "motherboard'ets sokler", med nogle få nye maskindele, for eksempel en stregkodelæsende kortterminal og et "video-telefonsystem" ville muligheden for totalovervågning in situ _a af alle borgere legende let kunne åbnes.

2.2.a.2b Fjendetænkningen - syndebukssyndromet

Et delproblem i Orwells værk, som teksten her ønsker kort at behandle angår "fjendetænkningen". I "1984" føres der en uafværgelig krig, en krig der ikke kan standses, da den fungerer som generelt folkeundertrykkende middel, som argument for repressionen, _c volden, hadet, elendigheden og umyndiggørelsen, alle tydeligt fremhævede i Orwells dystre utopi.

Orwell hørte ikke til hvad Raymond Williams (også omtalt (I.22) og (I.25)) i sin 1980'er roman kaldte "De loyale", altså til de kommunister, der - trods alt - forblev trofaste overfor Moskva i 1950'erne, hvor kommunismens konsekvente menneskefjendske praksis fremtrådte klart for de udenforstående, og hvor tusinder af "kommunister" i vesten tilbagetrak deres støtte til det Sovjetiske imperium, som faldt i 1980'erne, og indtil da opfattedes af sine modstandere (: fjender) som "Ondskabens Imperium".

George Orwell hørte til de venstreorienterede, som forfærdedes over konsekvenserne af marxistideologien, når den realiseredes, jævnfør et andet af Orwells mesterværker "Kammerat Napoleon".

Man kan skrive; at Huxley med sit "civiliserede samfund" overfor "de vilde" foregreb den stadigt mere aktuelle u/i-landskløft, (som med præteknologien også kom til at ligne en u- overfor vidende kløft,) mens Orwells tre fjendtlige blokke udmærket beskriver hovedmotiveringen bag den teknologiske ekspansions rivende innovationshast i første del af det præteknologiske gennembrud; nemlig striden mellem de borgerlige og socialistiske demokratier i vest og øst, (og så ulandene), en strid som efter østblokkens sammenbrud og i løbet af 1990'erne tilsyneladende har en samlet enhedsverden "One World" som overordnet mål, i hvilken forstand virkeligheden da vil kunne siges at indhente Orwell inden om. I mellemtiden synes tredelingen i det gryende "One World"-system at omfatte de vidende, de arbejdende, de arbejdsløse generelt socialt. Elle de rige nationer, de mellemrige nationer og de fattige, eller måske vesten, ulandene og det store Kina.

I 1984 fremstod tredelingen i "1984" som de kommunistiske, de frie og de fattige samfund. Dengang lød et kendt faktum; at militæret udgør den såvel økonomiske som opgaveformulerende drivkraft, og nogen sandhed syntes der deri under hele den præteknologiske gennembrudsperiode (og i høj grad i dens grundforsknings- og udviklingsfase i 1940'erne-1960'erne).

Afledt af dette anførte faktum; postuleres det; at de øvrige, civile teknologiske, fornyelser stort set blot fremkommer som afkast af denne primært militære forskning.

Forskellen mellem den kriminelle overvågning (for eksempel Watergate i 1970'ernes USA og den svenske moskvaambassade i 1980'erne [iii]) og den legale overvågning fremkommer ved at medarbejderen - ved sin underskrift og udfra en accept af fjendetænkningen - har givet sin tilladelse hertil.

2.2.a.2c Dobbelttænkning - informationstvang og virkelighed?

Et andet aspekt i Orwells utopi: begrebet "dobbelttænkning". Det uforglemmelige eksempel i bogen: den grusomme torturscene i "Kærlighedsministeriet", hvor hovedpersonen, Winston, torteres af O'Brien, som han troede sit forbindelsesled til folkefjenden Goldsteins modstandshær.

Winston har engang skrevet, i hvad han troede en hemmelig dagbog; at ("1984" p. 77):

Med hjælp af, (i øvrigt for den præteknologiske gennembrudstid meget realistisk elektrisk) tortur tvinges Winston til at indse; at 2 + 2 = 5, hvis partiet ønsker det (ibid p. 240).

Dobbelttænkningens princip: at det uønskede aldrig har eksisteret og at det ønskede forefindes, som man ønsker, uanset hvad logik - det vil sige tænknings tænkning - ellers formener.

Teksten behøver vel blot at henvise til en gennemgående pointe i dette skrift; - at alle magthavere helt frem til midt i perioden - og især da i 1984 - talte om "viljen til fred", til "nedrustning" samtidigt med at de bevilligede penge til fortsat "oprustning", fortsat "sikkerhed" og "stjernekrig" - før det står klart; at dobbelttænkningen florerede vidt udbredt, og efter kommunismens endelige sammenbrud - og den deraf følgende generelle "nedrustning" og udskiftelse af antikverede prædatamatiske våbensystemer - har fået nogle nye fremtrædelsesformer i et Europa med millioner af indvandrede flygtninge fra den sammenbrudte østblok og fra de øvrige fattige, krigsplagede lande.

I forbindelsen imellem fjende- og dobbelttænkningen, lader Orwell sin læser ane; at også statsfjenden Goldstein udgør en del af partiets raffinerede psykosociale undertrykkelsesstrategi a;

2.2.a.2d Nysprog - politisk korrektheds kancellisprog?

Det sidste punktnedslag i "1984" gælder "Nysprog", "den engelske socialismes" ideologiske altså begrebsmæssige og idémæssige fundament.

Hovedprincippet i Nysprog: at udrydde den tankemæssige aktivitet. Sproget skal fremstå en-entydigt, en-dimensionalt, i den forstand; at hvert ord har én og kun én betydning. For at forebygge "tankeforbrydelser" forsøges det at udrydde enhver forbryderisk begrebsdannelse i/af sproget.

Denne lingvistisk-ideologiske _c bevidsthedsstrategi i "1984" konnoterer to forhold delvis realiseret i 1984, som på hver sin måde - udfra vidt forskellige væsensforhold - peger mod den ydre strukturelle fremtrædelse i Nysprog. Denne orwellske sprogvariant hvis mange forkortede, sammentrukne ord og simplificerede sætningsbygninger minder meget om dels den almindelige sproglige udvanding, dels de med datama- & informatikken mange nyindførte ord og begreber samt forkortelser og akronymer _d for samme.

Nogle meget 1980'er typiske eksempler: "børner", "fritter" og "fjerner" i stedet for "børnehave", "fritidshjem" og "fjernsyn".

Grundene til og implikationerne i denne diminutive degenerering _a kunne analyseres over mange sider, lad teksten her blot fastholde, at tendensen går imod Nysprog, for så vidt at "fjerneren" indeholder nye betydningslag i henvisningen til dette apparat, der jo faktisk, som noget stadig relativt nyt (:børne-tv og udsendelser i dagtimerne forekom først rigtigt almindeligt i Danmark fra 1970'erne) under det præteknologiske gennembruds periode "fjerner" mange forældres børnepasningsproblemer (i "ulvetimen" hvor der skal laves mad) og (senere på aftenen) samme forældres fritidsproblem.

Udfra dagbladet Berlingske Tidendes kronik d. 20/9-86: "Littleput - i den nye verden" af Jesper Møller-Andersen kan problemet anskues i en for 1980'erne tidstypisk populær manifestation.

Hvad angår komputersprogenes vokabularium og syntaks synes det jo netop gældende; at det og den skal formes som en-entydigt. Møller-Andersen påpeger i det anførte avisskriveri at:

På overfladen opleves dette måske umiddelbart som sandt, for så vidt at komputeren jo kan siges at fremtræde noget lig den type hukommelsesfri, ordretagende (s)tilstandsmaskine, som Big Brother tilsyneladende ønsker at mennesket opførerer sig som. [iv]

Hvad Møller-Andersen (i sin ellers rigtige og fine tidstypiske kronik) - og mange andre i perioden - ikke skelnede imellem: den generelt fordummende følge af massemediernes alsidighedsprincip og kommunikation over den såkaldte "bredeste, laveste eller største mulige fællesnævner" (som diskuteres omstående (I.25)), modsat edb-teknikkens generelt tankeskærpende og ensrettede en-entydighedsprincip og kommunikation over hvad man kunne kalde "den eneste mulige fællesnævner".

I dette sproglige samspil kan følelsesdrabet fuldbyrdes og efterlade den menneskelige bevidsthed så tilpas tingsliggjort, så samvittighedsløst systematisk teknificeret, ja så fuldstændigt dorsk overfor alt hvad der gælder som specielt menneskeligt og menneskeværdigt; - faktisk nøjagtigt sådan som Big Brother ønsker det.

2.2.a.3 Disse utopiske fremtidsromaners teknologivurderingsværdi

Det kan altså fastholdes; at også Orwells bærende idé i "1984" synes realisabel i 1984, og i stigende grad efter, og at der - på trods af forskellige lovgivningsforsøg - foretages en stadigt voksende registrering og overvågning igennem hele den præteknologiske gennembrudsperiode.

Ligesom med Huxleys vision afhænger det af folkene selv, om man skal indføre og acceptere "utopien", og ligesom med gen-manipulationsproblematikken, forgår der i dag i 1996 allerede mange tiltag, som kan indføre Big Brother (eller noget lignende) hen over hovederne på befolkningerne.

Hvad angår fjendetænkningen synes den ikke blot central i den dengang aktuelle verdensorden, men ligner også den drivende kraft bag den såkaldte "teknologiske revolution", og i denne tænknings navn tillader alle fjender af fjender, at alle menneskerettigheder tilsidesættes.

I denne "tænknings" navn florerer så dobbelttænkningen. Og når den ikke skabes ved hjælp af fjendetænkningen, findes den for eksempel i profitmotivet som begrunder dobbeltheden (til eksempel "EF-overskudslagre" _a og "sult i Afrika" et kendt tema i 1980'er debatten). Det må dog fastholdes; at så længe dobbelttænkningen "begrundes" synes Orwells utopi ikke ganske indfriet.

Endelig da Nysprog. Her må forbindelsen knyttes til begge værkers kulturkritik, idet det ikke bør overses (hvad Orwell jo også stærkt accentuerer), at: kun i og med sproget kan fornuftens ødelæggelse fuldbyrdes. [v]

Forfatteren ved sig klar over, at denne analyses tematiske punktnedslag ikke overhovedet har beskæftiget sig med dette sidstnævnte almenmenneskelige konfliktstof, som det fremtræder i romanernes univers, dette står ikke som målet for en tematisk analyse, forhåbentligt vil dog disse diskussioner lede Læseren til Huxleys og Orwells vidunderlige forfatterskaber. Til gengæld har skriften bestræbt sig på at fremhæve det alment menneskelige konfliktstof, som det foreligger imellem romanernes utopi og den aktuelle samfundsmæssige videnskabelige virkelighed i tiderne omkring det præteknologiske gennembrud 1976-1996.

a I Forfatterens værk "Pop Rock Poesi" bliver denne debat om fin og populær kunst og kultur i den vestlige verden, og debattens problemstillinger omtalt nærmere, som bemærket i en tidligere fodnote (I.27).

a Aleister Crowley: Edward Alexander Crowley (1875-1947) engelsk digter, bjergbestiger, magiker og for nogle profet.

b Somerset Maugham: William Somerset Maugham (1874-1965) en af Englands mest læste og produktive forfattere i det tyvende århundrede. Bogen "The Magician" udkom i 1908 (dansk udgave "Magikeren").

c Timothy Leary: Timothy Francis Leary (1920-1996). Amerikansk psykolog. Blev hippiekulturens profet, lancerede igen bevidsthedsudvidende stoffer som arbejdsredskaber til verdensforståelse. Stærkt forfulgt afviger indtil 1976, hvor han blev benådet fra fængsel. Siden opnåede han status, som en af de få ældre, der virkelig forstod og talte varmt for komputerkulturen, inklusive dens nyeste og vildeste skud, som omtales videre i kapitel 4. Også Leary har respektfuldt dedikeret en bog til blandt andet Aleister Crowley nemlig "Info-Psychology" 1987.

a L. Ron Hubbard: Lafayette Ronald Hubbard (1911-1986) amerikansk forfatter og filosof og endnu en stærkt forfulgt afviger. Hubbards bøger har dog solgt i mere end 100.000.000 eksemplarer. Ud over populær masselitteratur, skabte L. Ron Hubbard Dianetikmetoden for mental terapi, og Scientologifilosofien, af hvilken blandt andet hans studieteknik udspringer. Blandt de bedst kendte og mest forfulgte af Crowleys mange bekendtskaber. Narconon afvænningsprogrammet fik dog fuld kommunal støtte fra starten af 1990'erne i Danmark og Sverige, da det havde vist sig som et af de effektive våben i "krigen mod stofferne", som det tidstypisk hed.

b raffinerede: efter blandt andet fransk raffiner: at forfine. Anvendes også om kemiske processer, hvor et givent stof (olie, sukker, heroin for eksempel) gøres stadigt renere, det vil sige stærkere.

c dekadente: efter latin de cadere: falde fra, forfald ifølge overforfinelse. Anvendes om overforfinet kunst, den præ-psykodeliske jugend-stil fra begyndelsen af det 20. århundrede, kaldtes af sine udøvere for dekadent, ikke i en negativ betydning, men som udtryk for et oprør mod tidens mangel på interesse for sand kunst, filosofi og religion, og dens snerpede syn på seksualitet.

a præfreudianske sexologi: altså læren om den menneskelige seksualitet som den forekom, inden Sigmund Freud fremsatte sine "Tre afhandlinger om seksualteorien" (1904).

a institutionaliseret: dette ord blev et videnskabelig modeord under det præteknologiske gennembrud. Det henviser til, at et givent fænomen bliver en del af en institution. I negativ betydning for eksempel de mange stakkels, mishandlede mennesker, som psykiatrien og psykoanalysen indlagde i mere eller mindre langvarige ophold på sindssygeanstalter, i fængsler og lignende; og i positiv forstand for eksempel at "den rytmiske musik", rock-musikken, blev en institution på linie med den traditionelle klassiske musik ved oprettelsen af "Det rytmiske musikkonservatorie".

b embryonal- og genmanipulations-teknikkerne: efter græsk en bryein: at svulme. Vedrører kimformer så som fostre. "Embryonalteknikkerne" henviser altså til forskellige måder at manipulere med fostre og fødselsprocessen så som kunstig befrugtning, fosterskanning og lignende; mens "genmanipulationsteknikkerne" henviser til forandringer i de grundlæggende gener, kromosomer og DNA-strukturer som skaber selve fostret (mere om DNA i fodnoten (III.19)).

a in situ: efter latin in situs: på en beliggenhed. På det rette sted. Gerningsstedet. Og altså ikke nødvendigvis fra en satellit, helikopter eller lokal overvågningscentral.

b konturerne: efter latin con tornare: at dreje. Heraf kontur: omrids. Konturerne altså: omridset, begyndelsen på, grundlaget for et eller andet.

c repressionen: efter latin re primere: at trykke tilbage. Undertrykkelse, traditionelt ord for samfunds modsvar overfor fjender, forbrydere og fritænkere.

a psykosociale undertrykkelsesstrategi: en psykologisk altså sjælevidenskabelig, social, altså samfundsmæssig holden folket nede ved hjælp af en strategi: en snedig plan. Efter det græske strategos: en hærfører, af stratos: en hær og agein: føre.

b transcenderes: efter latin trans scandere: over stige, overskride. At gå fra ét område og op til et andet.

c lingvistisk-ideologiske: efter latin lingua: tunge. En tungefærdig. Lingvistisk altså: vedrørende sprogforskning. Og efter græsk idea: udseende, art, idé, begreb og lignende. Og efter græsk logos: ord. Logik altså: vedrørende læren om tanker og ideer. Lingvistisk-ideologiske altså: videnskabeligt sprogligt idémæssige.

d akronymer: efter græsk akro: øverst, underst, inderst og lignende. Og efter græsk: omona: navn, betydning. Akronym altså: ord dannet af begyndelsesbogstaverne i flere ord, for eksempel "BIOS": Basic Input/Output System eller "DOS": Disk Operating System.

a diminutive degenerering: efter latin diminuere: formindske. Et diminutiv altså: et forfatterteknisk begreb for et "formindskelsesord", for eksempel "killing" for "lille kat", "ælling" for andeunge. Og efter latin: degenerare: vanslægte. Degeneration altså: når noget og måske især nogen går i forfald og vansmægter. Diminutive degenerering altså her: standardord, som ligner noget nær diminutiver, men som reelt blot består af forfaldne ord med udeladte bogstaver eller som: diminutivt degenererede.

a EF-overskudslagre: EU, den Europæiske Union, hed i Danmark "EF" (: "Europæisk Fællesmarked") til langt op i 1980'erne og ind i 1990'erne. EU opkøbte store overskudslagre af blandt andet korn, kød og smør, som man hellere ødelagde end forærede til de sultne i Afrika, hvilket mange fandt for dårligt i 1980'ernes hede danske debat omkring det europæiske fællesskab.

[i]. En af Forfatterens hovedpointer i debatten: Med tilstrækkeligt mange penge og muligheder, vil mange større virksomheder og statslige efterretningsvæsener - i konkurrencens og fjendetænkningens navn - formentligt alligevel søge at gennemføre bioteknologiske eksperimenter, inklusiv genmanipulation, foster-forandringer og lignende. Sikkerheden kan aldrig gå gennem blot lovgivning, men må etableres på etiske, moralske normer for hvad man vil og hvad man ikke vil, nøjagtigt som fremhævet i debatten.

Her stod det da som Forfatterens afgørende pointe, at man formentligt vil en del mere, end man siger, nøjagtigt som teksten her skal vise, at senere forfattere, som skrev under det præteknologiske gennembrud, havde en noget anden holdning end den restriktive som voksede ud af fordøjelsen af "Fagre nye verden" og kunne opleves resulteret i de statsligt finansierede rapporter og betænkninger teksten omtaler. John Marks viste i sin berømte afsløringsbog "The Search for the "Manchurian Candidate"", at efterretningsvæsnerne - allerede i 1940'erne og 1950'erne under det berygtede projekt "MK-ULTRA" - eksperimenterede med LSD og lignende stoffers virkning, ikke blot på frivillige forsøgspersoner, men på mennesker som intet vidste om, hvad der blev gjort ved dem.

Her i Danmark foregik dette projekt på Frederiksberg Hospital, hvor syge og sindslidende - uden advarsel - blev forgiftet med denne yderst aktive og stærkt virkende nervegift. Da sagen senere blev afsløret, blandt andet via Marks' skriverier og en ihærdig dokumentationsserie i "Dagbladet Information", fik de overlevende her i Danmark store erstatninger. Selv om MK-ULTRA i dag siges nedlagt, vides det "fra sædvanligvis velunderrettet kilde", at projektet har fundet nye udformninger og nye teststoffer, blandt andet det berygtede BZ (Marks p. 111 og p. 119) et stof som i mere end en uge skaber en stærkt aggressivt sprudlende vrede og energi i sit offer. Hovedideen i MK-ULTRAprojektet og dets udløbere: 1. finde et stof/en hypnosemetode som gør folk til villige adlydende slaver uden lyst til modsigelser. 2. finde et stof/en hypnosemetode som gør det muligt at slette en hukommelse fuldstændigt og indsætte en falsk hukommelse.

Mere tæt ved genetisk manipulation og forandringer af de grundlæggende kromosomer, altså arveanlæg eksperimenterer - efter gående konspirationsteoretiske undergrundmyter - den underjordiske base i Dulce, New Mexico (blandt andet kendt som: "Dreamland"). Her har mange vidner efter sigende set store udklækningsanlæg for eksperimentelle gensplejsede organismer, ikke blot stykket sammen af menneskelige gener, men efter sigende også af genstumper fra væsener uden for denne jord (mere om disse tidstypiske konspirationsteorier i slutnoterne til kapitel 3 (III.SN.23)).

[ii]. Foregående slutnote har vist nogle af perspektiverne for de statslige eksperimenter med psykoaktive droger. Huxley blev i starten af 1960'erne en af de personer, som deltog i Dr. Timothy Learys psykedeliske eksperimenter med kemisk bevidsthedsudvidelse. LSDs opfinder, Albert Hofmann, skriver i sin bog: "LSD My Problem Child" om Learys i starten meget vellykkede eksperimenter med LSD og den noget mildere men lignende svampegift: psilocybin (p. 73f):

Allerede i 1950'erne blev Huxley ven med Hofmann og af et brev til denne fra 29/2-1962 fremgår Huxleys opfattelse af de psykoaktive stoffers rolle i en kommende "åndelig" kultur tydeligt (op. cit):

I Huxleys sidste værk, hvor psykedeliske stoffer har en betydning den omtalte "Ø" (engelsk "Island" 1962), anvendes drogen, som på mange måder ligner LSD, primært i livets overgangsperioder, i kriserne mellem barndom og mand, og når livet når sin endestation. Hverken Hofmann, Leary eller Huxley selv har nogensinde talt for den almene stofkultur, men altid kun for den bevidste sindsudvidelse og den højere bevidsthed, som de (til dels i lighed med Aleister Crowley) mente at kunne finde i psykedelika. Hvad man end mener om dem og deres holdninger, kan denne grundliggende sandhed ikke modificeres: de troede selv på en bedre verden med større åndelig indsigt afstedkommet ved hjælp af disse midler. Huxley døde selv (efter Hofmanns oplysninger ibid p. 176) med en dosis LSD som det forløsende middel.

[iii]. Watergate i 1970'ernes USA, den svenske moskvaambassade i 1980'erne, Allinsagen i 1990'ernes Danmark, begge kendte sager hvor statsansatte "pampere" eller folkelige ledere troede sig i stand til at sætte sig ud over loven. Watergate, hvor den amerikanske præsident Richard Nixon aflyttede og spionerede på sine politiske modstandere og af samme grund blev nødt til at trække sig tilbage fra præsidentposten, da nogle kvikke journalister afslørede dette. Nixon, der i øvrigt optræder som Gary Allens yndlingseksempel (for eksempel ibid p. 108ff) på en ufrivillig Rockefelleragent (stærkt forfulgt af samme), som bliver nødsaget til at opgive alle sine politiske mærkesager, hvis han vil opnå en position blandt de førende. Aflytningen af den svenske moskvaambassade, mens Rusland endnu opretholdt den kommunistiske politik, synes blot toppen af et isbjerg, hvor mere forfinede metoder også fandt anvendelse, blandt andet ELF-maskineri og psykotroner som beskrevet i slutnote (I.SN.8) i fodnote (IV.64).

[iv]. Principielt forekommer det dog ingen uoverkommelig programmeringsopgave i et stykke soft-ware, som udfra "præcedens-filer" (altså datahukommelse som optegner forud skete hændelser og anvender disse som erfaringsgrundlag i lignende situationer), statestik og sandsynlighedsberegning, samt gennemsnit og simulering kan komme den menneskelige tvivlsomheds "måske" temmelig nær. Især da hvis denne programkode fungerer for et af de såkaldte neurale netværk (se mere herom i kapitel 4, 5 og 6).

[v]. Som et lingvistisk ideologisk bevidsthedsstrategisk skred hen imod en art realiseret "Nysprog(lig)" dannelse, kan nævnes den med 1990'erne udbredte såkaldte "politiske korekthed" (: Political Correctness se James Finn Garner i bibliografien). - Denne sprogdannelse står som et forsøg på at undgå negative, fornærmende betegnelser; -: forsøget generelt ansporet af det amerikanske retssystems mulighed for at sagsøge andre for fornærmende udtalelser; - forsøget endvidere specielt ansporet af behovet for at omformulere en lang række traditionelle opfattelser under stærk forandring på grund af det præteknologiske gennembrud. I sine værste/komiske aspekter betegner den politiske korrekthed myternes Store Stygge Ulv som "Samspilsramte Ulv" (jævnfør Steen Bachmanns ironiske kronik i "Flensborg Avis" 9/10-1995 p. 6), og læsers foreliggende forfatter, en enestående aktiv topkvalificeret forsker, som: "et hyberaktivt begavelsesbelastet overkvalificeret undersøgelsesmanisk særtilfælde". At denne sprogdannelse faktisk fører til en styrkelse af og en intensivering altså en styrkelse af aggressionen i de fortrængte, forbudte ord og deres anvendelse, turde skrives stå enhver dialektisk indsigt klart. -: Dog kan en eksakt replikation altså efterligning, af Orwells lingvistiske æstetiske "forureningsbekæmpelse"/"masseudryddelse" af negative, forbryderiske ord og begrebsdannelser ikke skrives realiseret blot ved Political Correctness - i det mindste her ved udgangen af det præteknologiske gennembrud. Men inddrager man dertil den "positive tænkning", de "positive affirmationer" i det kæmpestore såkaldte "new age"-miljø, de alternative bevægelser og de mange ny-religiøse grupperinger og deres sprogbrug, står omridsene til en omfattende sprogcensorisk kontrol af masserne klart optegnede (om end altså endnu langtfra generelt realiserede). - Nu, som altid, dog: "Informations wants to be free!" - Også selv om Big Brother eventuelt kun "lytter". Som Bachmann (op. cit. skråskrift tilføjet) formulerer det:

Amerikaneren James Finn Garner, som har skrevet "Politisk korrekte eventyr", havde som saterist ikke de "rigtige holdninger" og bogen betegnede hans oprør mod det meningstyranni, som skubbede ham udenfor rampelyset. Til alt held førte hans saftigt, ironiske kritik altså til en verdensberømt sællert, som måske kan dæmme op for denne tendens til totalitær tænknings- og talekontrol.

perolsen.net	Det præteknologiske gennembrud	Det præteknologiske gennembrud (Portal)
Kapitel 2	Det teknologiske samfund og utopier om samme

Det præteknologiske gennembrud

Det teknologiske samfund og utopier om samme