Kapitel 5. Repræsentationsteori og komputerdesign

Spor (trace): Fra tegn til tydning

Repræsentations- og perceptionsteori

I "Understanding Computers and Cognition" (: At forstå komputere og kognition _b) fra 1986 i dette deres provokerende og grænsesøgende tværfaglige værk, søgte Terry Winograd og Carlos-Fernando Flores et opgør med hele det komputervidenskabelige miljø i midt-1980'erne, især den del af miljøet som beskæftigede sig med kunstig intelligens (K.I.) også kaldet AI efter det engelske artificial intelligence (jævnfør også indledningen (0.14) og slutnote (0.14.SN.1) dertil).

Deres værk rejste en mængde spørgsmålstegn ved givne forudsætninger og veletablerede talemåder, i hvad de kaldte "den rationalistiske tradition", idet de, - ved at "inddrage en lang række tværfaglige tilgange" (som det tidstypisk gjaldt) - søgte at opstille nye indfaldsvinkler, som tilsammen kunne lede til nytænkning indenfor deres ret vide begreb "komputerdesign" (mere herom siden).

Dette kapitel skal ikke beskrive Winograd og Flores arbejde en detail, ej heller forsøge at kritisere det; hvad det derimod vil gøre: tage udgangspunkt i enkelte og dog centrale påstande hos disse forfattere og deres kilder for derefter at forholde sig historisk og tværfagligt til problematikkerne, og så endelig opsummerende at give et beskedent bud på fremtidigt komputerdesign, et bud som skal blive yderligere specificeret altså uddybet i det afsluttende kapitel 6.

[TOP]

Maturanas perturbationsteori: hvem ser hvad og hvordan?

En af Winograds og Flores' teser kan groft opsummeres til: den ydre verden eksisterer ikke som sådan, at levende organismer som følge heraf ikke modtager "input" eller giver "output" til en sådan ydre omverden, og som følge heraf, at forandringerne foregår inde i organismernes system (Winograd og Flores p. 38ff især p. 42ff).

Nu synes der her tale om en grov generalisering, reelt tager Winograd og Flores udgangspunkt i naturvidenskabelig forskning, nærmere bestemt biologen Maturanas perceptionsforsøg, _a som de gennemgår i starten af deres bog. [i]

Humberto R. Maturanas "perturbationsteori" går ud på, at en struktureret "organisme" der eksisterer i et "medium", som en del af dette udgør et "lukket system", der ikke kan skelne imellem "perception" eller skelnes fra "hallucination", - kun selve organismens indre struktur danner en virkelighed, som reguleres af "aktivitet" via "perturbation" eller mere jævnt: forstyrrelse.

Hvad Maturanas teorier stiller spørgsmålstegn ved, set for Winograd og Flores: om "organismens" sansemæssige perception af omverden ("medium") også udgør en repræsentation _b af omverden, hans berømte eksempel: frøen ser ikke den blågrønt sortglinsende spyflue, men en gråtoneskærm med en mørk, ulden klat: spyfluen, som tungens snapperefleks så snupper.

Maturana citeres (ibid p. 43) omkring "instruktiv interaktion" _c "indlærende samspil" eller den fejlopfattelse, at organismen behøver en direkte repræsentation af omverdenen for at deltage i den, hans pointe: at "mediet" ikke hverken skaber eller vælger de interne strukturerede perturbationer altså forstyrrelser, som det eventuelt fremkalder i organismen.

Senere (ibid p. 46f) gøres det gældende; at kognitive systemer alle udgør levende "organismer", og at kognition synes en art selvopholdelsesdrift og endvidere (ibid p. 48f); at forskellige organismer kan gennemgå:

"... en proces med strukturel kobling på grund af forstyrrelser skabt at de andre.". _d

Denne kobling skaber det "konsensuale domæne" _e (engelsk: consensual domain), for eksempel: sproget, der som følge heraf udgør en mønstring af "gensidigt orienterende opførsel" _a I resume (ibid p. 50):

 "... vi ... biologiske væsner ... kan aldrig have kendskab til den ydre virkelighed" og (ibid p. 51): "Virkelighed er ikke objektiv, men den er heller ikke individuel". _b

Hvad Winograd og Flores opnår ved at gennemgå Maturanas teori: et internt komputervidenskabeligt rivegilde om repræsentationsformernes virkelighedsgengivelse, om virkelighedens gengivelse overhovedet. Det biologiske væsen reduceres til en - i litteraturhistorisk forstand - eksemplarisk naturalistisk observatør, _c hvis omverdensperception udgør et simuleret spejlbillede af dets egen repræsentation og det selv.

Det menneskelige farvesyn fungerer som en art biologisk fortolker af forskellige lysindtryk med indbygget modulering overfor pludselige farveforandringer. Den generelle lære fra Maturana: at forskellige biologiske arter ikke "ser" "virkeligheden", "mediet" for "organismen" på samme måde. -:

At til eksempel mennesker, katte og hunde kan kommunikere om et givent objekt, indebærer ikke, at den som optisk sete repræsentation (for eksempel en skål vand) findes interpreteret altså fortolket i identiske for eksempel former og farver, blot (se senere) at de givne "organismer", "kastet i mediesituationen" kan indgå i et "kunsensuelt domæne", hvor den givne repræsentation fortolkes og manipuleres tilfredsstillende af og for alle parter, om end på vidt forskellig "baggrund".

[TOP]

Heideggers fortolkningssyn: Eksistens - fortid og menneskelighed

Ovenstående formulering falder godt i tråd med Winograds og Flores' læsning af filosoffen Heidegger _a (ibid p. 27ff); hvorfra der kun selektivt skal resumeres altså i udvalg (ibid p. 31):

"Det fortolkede og den fortolkende eksisterer ikke uafhængigt: eksistens er fortolkning, og fortolkning er eksistens" ... (ibid p. 33): "En person er ikke et individuelt subjekt eller ego, men en manifestation af Dasein indenfor et rum af muligheder, placeret indenfor en verden og indenfor en tradition." ... (ibid p. 35) "Enhver repræsentation er en fortolkning". _b

Det opfylder ikke noget formål her at relatere disse tilsyneladende ret overensstemmende opfattelser af det repræsenterede, repræsentationen og opfattelsen heraf. Den umiddelbare første logiske slutning bliver naturligvis: at komputere ikke behøver at se "det samme" som mennesker "ser", for at kunne kommunikere med mennesker om noget de begge "ser". Teksten vil i stedet kort introducere endnu to heideggerske begreber, som bliver væsentlige for Winograd og Flores, nemlig:

1.          "Kastethed":

"Kastethed" betegner det forhold, at, (med Maturanas termer) "organismen" findes kastet ind i "mediet", i uforudsigelige handlinger fra nu til nu uden en stabil og ufortolket repræsentation af situationen, som forandres ved enhver handlen (Dasein som Das sein, jævnfør fodnoten om Heidegger).

2.          "Break-down":

"Break-down" (: sammenbrud) betegner det forhold, at ting "værende-i-verden" _c uden refleksion tages for givet, de foreligger "parate-for-hånden", _d og de bliver først synlige, når de bryder sammen og antager form som "for-hånden-værende". _a

Det bliver nu - for Winograd og Flores - et centralt kendetegn ved mennesket; at dets specielle egenskaber opstår af dets evne til - udfra sin "kastethed" - at handle intuitivt og ureflekteret og - udfra sin erfaring med "break-downs" - at løse problemer uden præcedens altså forudgående lignende fortilfælde. Så vidt Heidegger-læsningen. _[ii]

[TOP]

Plads til magi og parapsykologi?

 Kort sammenfattet fremstiller Winograd og Flores deres kilders opfattelse af repræsentation og perception således; at hverken i det repræsenterede eller i repræsentationen men snarere indenfor den "organisme" der "percepcerer" (altså opfatter) skal repræsentationsproblematikken efter deres mening forstås: og her ikke som konkrete virkelighedsrepræsentationer men som sanse- og erfaringsfortolkende "immunitetsopretholdende" forstyrrelser.

Winograd, Flores og deres kilder synes dermed ikke langt fra i realiteten at hævde standpunkter som "alt = illusion" og andre meditative østlige eller vestligt mystiske formuleringer, som 1970'ernes og 1980'ernes videnskabsformidlere populært gjorde det indenfor visse dele af den spekulative naturvidenskab, inspireret af forskere som atomfysikeren Fritjof Capras "Fysikkens Tao", hvor man tog ældgamle esoteriske symbolsystemer og virkelighedsmodeller som repræsentationer for den nyeste naturvidenskabelige erkendelse.

Denne tradition startede måske i moderne tid med Einsteins berømte bemærkninger om Gud som ikke spiller terningspil, og da Niels Bohr antog netop taoismens grundsymbol - yin og yang figuren - som del af sit våbenskjold. _b

I deres omtalte brud med "den rationalistiske tradition" synes Winograd og Flores altså gået det okkulte altså de dunkle og hemmelige videnskaber og disses videnskabelige overbygning: det teomagiske _a et godt stykke i møde, samtidigt med at deres insisteren på tværfaglige videnskabelige kilder har skullet udgøre lysskastere ind i denne dunkelhed.

Et grundliggende problem med tværfaglige studier: at forskere som står førende indenfor deres eget fag, ikke umiddelbart kan forventes blot at assimilere altså at opsamle og indse de tværfaglige indsigter på samme høje niveau, hvorfra de bestrider deres eget fag. Fælderne i alle fag synes mange, og for den travle forsker i grundvidenskabelige ekskursionsstudier altså studier i marken og i fremmede områder, findes ofte hverken den fornødne tid eller vejledning, samtidigt med at det netop foregående projekts behov for relevante forskningspointer let leder selv omhyggelige og kritiske videnskabsfolk til at foretage fejlslutninger "for at få det til at passe" og lignende (som i nogen grad vist i de to indledende kapitler).

Et af de problemer som den omtalte forskningsflirt med det mystiske har medført, synes altså en temmelig ukritisk assimilering af halvt forståede ideer, som på en eller anden vis opleves som "passende".

Forfatteren, som aldrig har sympatiseret med marxisme, eller har kaldt sig marxist, har gentagne gange fremhævet følgende her kommenterede citat fra Karl Marx, som en ufravigelig basisholdning og tommelfingerregel i arbejdet med "de himmelgjorte former" altså: videnskabelig annammelse af okkulte, overnaturlige fænomener ("Marx Engels Werke" bind 23 p. 293 note 89 (kan også findes i "Kapitalen" 1.3.1.)).

                Det drejer sig ikke om:

                          "... gennem analyse at finde den jordiske kerne i de religiøse tågedannelser..."

                Men omvendt om at:

                          "... udvikle deres himmelgjorte former af de respektive virkelige livsforhold".

 - Pointen altså: at en forfejlet forskningsstrategi forsøger at finde konkrete forståelser i den mystiske og halvt uforståelige "tågedannelse", hvor der kun alt for let kan indskrives allehånde repræsentationer for foreliggende ideer; - men at det omvendt synes en solid og velforankret forskningsstrategi, når man som her i teksten forsøger at begribe disse mystiske "tågedannelser" udfra de konkrete faktuelle forhold, som har skabt dem, både i "mediet" og i situationens "kastethed" eventuelt dens "break-down" eller graden af dens "perturbation".

Forskningsstrategien i det teomagiske felt som går fra oven og ned ( såkaldt: "top-down") fører altså let den læge forsker ind i end mere mystifikation, mens strategien fra neden og opad (: såkaldt "buttom-up") kan føre samme læge forsker til præcise begribelser og deres operative værktøjer.

  Resumerende for dette indledende afsnit af kapitel 5 skal den almindelig repræsentationsformel og den almene kommunikationsmodel sammenskrives med Maturanas resultater og Heideggers termer, som anført:

[TOP]

Fodnoter:

     b kognition: efter latin cognoscere: opfatte, forstå, vide. Vedrørende opfattelsen, sansningen, tænkningen perceptionen.

     a perceptionsforsøg: efter latin per capre: tage, medtage, opfatte, begribe. Umiddelbar opfattelse, sansepåvirkning. Perceptionsforsøg altså: eksperimenter med hvordan noget umiddelbart opfattes af nogen.

     b repræsentation: efter latin repræsentare: at fremstille som nærværende. Efter latin præsentia: nærværelse. I denne sammenhæng repræsentation altså: et udvalg af passende eksempler der fremstilles som aktuelle for iagttagelsen.

     c Instructive interaction

     d ... a process of structural coupling due to the perturbations generated by the others.

     e konsensuale domæne: Efter latin con sensus: overensstemmelse i bedømmelse, opfattelse og forståelse. Og efter latin dominus: herre. Heraf latin dominum: herredømme, rige. Domæne altså: et område hvor man har kontrol og føler sig hjemme. Det konsensuale domæne altså: et fælles område, hvor såvel individet som dets omgivende miljø og andre individer føler sig hjemme i fællesskab.

     "a mutual orienting behavior"

     b "... we ... biological beings, ... can never have knowledge about external reality" & "Reality is not objective, but neither is it individual."

     c eksemplarisk naturalistisk observatør: kunstteori og -praksis i sidste århundrede: naturalismens idé omfattede blandt andet kunstneren som videnskabeligt iagttagende og nøjagtigt gengivende. Naturalismen findes yderligere behandlet i forfatterens værk "Om 100 år er alting glemt?!?" se eventuelt også om realismen i indledningen (0.11).

     a Heidegger: Martin Heidegger (1889-1976) tysk filosof. Inspireret af blandt andet Søren Kierkegaard. Moderne eksistensfilosof for hvem en grundtese lyder: individet fatter ikke "det værende" (das Sein), men må i nuet vælge at udleve "sin eksistens", "sit nærvær" (Dasein).

     b "The interpreted and the interpreter do not exist independently: existence is interpretation, and interpretation is existence." ... "A person is not an individual subject or ego, but a manifestation of Dasein within a space of possibilities, situated within a world and within a tradition." ... "Every representation is an interpretation."

     c Heideggers term: "being-in-the-world" (: "væren i verden").

     d Heideggers term: "readiness-to-hand" (: "forhåndenværende").

     a Heideggers term: "present-at-hand" (: tilstedeværende-for-hånden, eller: foreliggende-for-hånden).

     b Einstein og Niels Bohr: Albert Einstein (1879-1955) og Niels Bohr (1885-1962) fysikere fra det 20. århundredes matematiske filosofiske miljø, som formulerede industrialismens endelige indsigter i naturen. Lancerede i deres yngre dage henholdsvis: "relativitetsteorierne" (Einstein) og: "kvanteteorien" (Bohr).

     a teomagiske: en af forfatteren foreslået term, efter græsk theos: gud. Og efter græsk mageia: trolddomskunst. Teomagiske altså: vedrørende den del af trolddomskunsten som beskæftiger sig med det guddommelige (jævnfør tidligere fodnote i kapitel 4 (IV.77)).

     a Interpretation: efter latin interpretari: at underhandle, oversætte, fortolke og lignende. Som litteraturvidenskabelig fagterm betyder interpretation altså: en fortolkning, en udlægning af en repræsentation.  

[TOP]

Slutnoter:

[i]. Winograd, Flores, Maturana og Capra stod langtfra alene med deres nyvurderende tankesæt, som Jean Grandjean formulerede det på debatsiden i dagbladet "Det fri Aktuelt" den 1/10-1988 i artiklen "Verdensbilleder under forvandling":

"Fysikere som Bohm og Capra, kemikere som Stengers og Prigogine, samfundsforskere som Marin, biologer som Maturana og Varela - blot nævnt som eksempler på, hvad der nærmest er en bølge, peger alle på, at verden ikke er så enkel, som de fleste nok tror fra deres nu forældede skoleundervisning. Verden er mere sammensat. Kompleks. ... Etablerede fysikere har talt om "den californiske syge" ... lad os bare inkludere freaks som Tim Leary - LSD-profeten - og andre besynderlige personer som folkene der skabte Apple PC'en,  Fritz Perls, der skabte gestaltterapien, Huxley, den chilenske kybernetiker Fernando Flores og mange andre."

Grandjean havde til sin underholdende artikel fremfundet Marilyn Fergusons sammensværgelsesklassiker "The Aquarian Conspiracy" (: Vandmandstidsalderens sammensværgelse). Ferguson fandt ud af; at blandt 200 nyere forskere - med tendenser til dette "ny-paradigmatiske" verdenssyn - havde godt 55% udgangspunkt i kristen protestantisme, 20% i ortodoks jødedom og 18% i kristen katolicisme, mens de sidste 7% fordelte sig over andre livssyn. Heraf havde nu 81% skiftet tro, havde altså tilsluttet sig "de okkulte", "new age" -tanker, som Ferguson beskrev, og mange kristne fundamentalistiske iagttagere havde det så svært med.

Blandt Marilyn Fergusons pointer, som Jean Grandjean fremhæver i sin udmærkede og tidstypiske introduktionsartikel følgende:

Det gamle paradigme lagde vægt på programmer, temaer, platforme, manifester og mål.
Det nye paradigme lægger vægt på nye perspektiver og yder stive forordninger modstand.

Det gamle paradigme lod forandringer ske fra autoriteter og nedad i systemet.
Det nye paradigme lader forandringer optræde udfra samarbejde, enighed og inspirerende ledelse.

Det gamle paradigme ser bistand og service som en sag for institutioner og professionelle.
Det nye paradigme ser bistand og service som frivillig hjælp til selvhjælp, interessegrupper, netværk og gensidig alternativ støtte.

Det gamle paradigme fungerer styret lodret oppefra og nedad på centralistisk vis.
Det nye paradigme fungerer vandret styret på decentral vis og kun service formidles centralt.

Det gamle paradigme ser magten, som noget de andre opnår og videnskaben som magtens tjenere.
Det nye paradigme ser magten som et fælles anliggende altså videnskaben som magtens udøvere.

Se eventuelt endvidere i bibliografien Søren Briers lille biblioteksintroduktion til de danske oversættelser og præsentationer af dette forskermiljø eller under navne som: Winograd, Flores, Capra, Maturana, Prigogine, Huxley, Crowley, Bateson, Lilly, Bohm, Sheldrake, Lovelock, Wilber og lignende.

[ii]. I "Filosofi i vor tid" af Tranøy og Hellesnes diskuteres Heideggers filosofi og (ibid p. 56f) defineres hans begreb "dasein" løbende - i en diskussion om eksistentialismen - som "den menneskelige eksistensform", og senere defineres det som "mennesket"; endvidere "mitsein" som "medmennesket" og "das sein" som: den eksistentielle form i "...hans i øvrigt meget esoteriske ordforråd.".

[TOP]