Det præteknologiske gennembrud |
Kapitel 6 Ideer til en sandt personlig komputer
Moralen fremstod således; at det synes ligegyldigt om maskinel intelligens ser farven blå, blot den har en sensor, som kan registrerer de lysfrekvenser farven blås nuancer stråler i, og så står i stand til at slå en given frekvens op i en liste, se at bølgelængden (altså frekvensen) i menneskesprog svarer til farven blå (for eksempel den nuance der kaldes "manganblåt"), og så endelig endvidere står i stand til at indsætte dette måleresultat/ord i en sætning skabt af det tredelte kommunikationsprogrammel, for eksempel i en sætning som: "Hej Jens! Sikke en flot manganblå bluse du har fået dig!"
Sensorer: sansedataregistrerende læsehoveder udgjorde stadig et rimeligt ømt område ved udløbet af det præteknologiske gennembrud fra 1976-1996, blandt andet fordi man havde et hovedanvendelsesområde for disse metre, som især angik "sikkerhed", "overvågning", og andre paranoide beskyttelsesforanstaltninger vokset ud af postindustrialismens småforbryderiske miljø og dets alt for rigelige mulighedsudbud til kriminel intelligens for ikke at anføre de legale afarter heraf, som hedder: "efterretningsvæsener", altså krigsministerielle og statspolitimæssige dataregistreringer og processeringer (se eventuelt også blandt andet kapitel 1 (I.SN.48.) og kapitel 2 (II.28)).
Alligevel kunne civil forskning i perioden råde over en lang række registratorer for sansedata: lige fra de gammelkendte mikrofon- og kamera-sensorer, radar og lignende til infrarøde varmesensorer, elektromagnetiske sensorer og skannere, allehånde målesystemer for fugtighed/tørhed, luftindhold af prædefinerede kemiske substanser og så videre.
Fidusen i at fremstille en sensorisk registreringsenhed ligger derfor ligefor: på de fem grundliggende sansebånd anvender apparatet passende kalibrerede a sensorer tilknyttet datalister, som gør det muligt dels at filtrere og viderbearbejde registreringernes data informatisk, og dels gør det muligt for apparatet at omsætte sine målinger i et passende normalsprog via kommunikationsfiltrene.
Så længe datamaten kun kan læse og omsætte sine sansedata, vil man måske føle sig tryg ved "dyret", umiddelbart vil man måske synes; at det forekommer o.k., om maskinen kan sige for eksempel en sætning, som roser brugerens nye blå bluse, eller som beklager sig over stuens for høje temperatur, eller som finder lyset for stærkt i lokalet, som synes at brugeren trænger til at få sig et bad, eller som hører og reagerer på brugerens fremmumlede indsigelser mod dette eller hint, -: altså ren "indlæsning" og passende "udlæsning" i den gammel kendte "I/O"-formular.
Helt anderledes forekommer det, hvis apparatet også findes i stand til at foretage sansemæssige "output", for eksempel: bade brugeren i et lys som gør blusen selvlysende; for eksempel: regulere varmen i lokalet; for eksempel: foretage "indre-monolog-læbe-skanning" a altså en art tankelæsning og så videre.
Det kendte skræmmebillede af den diktatoriske torterende datamat, som tvinger sin bruger til dette eller hint ved hjælp af sin kontrol over nærmiljøets tekniske, mekaniske installationer, synes alt for velkendt i det præteknologiske gennembruds fiktion, ikke blot i den tidlige periode, for eksempel den nævnte (kapitel 5 (V.XXX)) superdatamat: "Hal" i Arthur C. Clarkes "2001" til "2061"-film og bøger, men også til eksempel superhjernen i den anden "Robotcop"-film, populær langt ind i det præteknologiske gennembrud, for ikke igen at anføre "Lawnmoower-Man"-filmenes "Cyber-Christ" (slutnote ni kapitel 5 (V.SN.1).
Forfatteren skal ikke her søge at afgøre diskussionen, ej heller fremsætte sikrende forslag (se dog eventuelt kapitel 2 (II.23)), men vil blot påpege området, og dertil bemærke, at det for alvor synes aktuelt netop i diskussionen af sanseligheden og ikke i de tidligere afsnit om kommunikation og hukommelse.
Som påpeget (blandt andet kapitel 6 (VI.31)) synes sanseligheden generelt - og især her den såkaldte mangesidige altså polymorfe sanselighed specielt - undertrykt i den moderne vestlige demokratiske, parlamentariske kultur, der fremstod som den enestående og -rådende motivationsfaktor bag det præteknologiske gennembrud.
Principielt synes den netop skitserede problemstilling kun reelt problematisk, når sansedata out-put-kontrollen omfatter de eksterne miljøfunktioner anbragt i et netværk under datamatens kontrol, altså mulighed for at maskinen kan starte og standse for for eksempel varme/kulde, lys/mørke, vand/luft, teleforbindelser, dørlåse og sikkerhedssystemer, elevatorer og så videre (som for eksempel mareridtsagtigt fremstillet i flere af de nævnte filmfiktionseksempler).
Så snart denne kontrol flytter ind i et nærmiljø skabt af maskineriet selv, (ind i et "informatorisk" rum, eller i "info-strømmen", "datasfæren" og "cyber-space", "virtuel virkelighed", som det nu kaldtes ved udløbet af det præteknologiske gennembrud i 1996,) så synes kontrolproblematikken ophævet: om end alle indser; at informatikkens registreringer danner nu- & fremtidens guld/værdi, findes der ikke - i 1996 - endnu udviklet paranoiatænkning omkring, hvad maskinerne kunne tænkes at gøre ved en info-surfer inde i sine simulerede verdener.
Som resumeret under behandlingen af "Virtual Reality" (: virtuel virkelighed omtalt kapitel 4 (IV.52)) synes teknologien - her ved udløbet af det præteknologiske gennembrud - allerede i stand til at gendanne data for de fem sansebånds registreringer, manglerne ligger - i 1996 - i erkendelsen af det menneskelige nervesystems funktionsmodus.
Dog med VR-teknikker synes der i disse år primært tale om at bibringe humanoider simulerede sansedata, ikke om at måle humanoiders tilgængelige sansedata og at kommunikere herom.
Dette sidste forekommer at udgøre en noget nærmere liggende, realistisk mulighed; hvad der her kræves af apparaturet: læsende registreringer af lysfrekvenser (syn), lydfrekvenser (hørelse), varme, fugtighed, tryk og andre taktile data (følelse) samt (med mere avanceret teknik) luftmålinger af olfaktoriske substanser (duft) og kemiske læsehoveder for gustatoriske data (smag).
- Tilhørende disse læsehoveder, igen sammensat hybridt af dels serielt dels parallelt processerende databehandlingsenheder, forestiller Forfatteren sig altså så relevante listninger, hvor de maskinelt registrerede data omsættes til humanoidt begribelige termer, som så igen kan indgå i en kommunikativ talehandlingssituation med brugeren.
På denne vis udgør dette sanseregistreringsmodul, denne sensoriske bearbejder et sekundært niveau i den sandt personlige komputer, et lag hvor simuleringen af fælles bevidsthed udfra overensstemmede omverdensmålinger synes det vigtigste: en underfunktion på selv samme vis, som sensoriske data længe har fundet underordnet anvendelse i almen humanoid indsigt og udveksling.
Der findes dog endnu to lag i den sensoriske databehandlingsdel, som nedenfor skal præciseres: den første stratificering altså lagdeling andrager det alment kendte indvendingspostulat; at om end maskinerne til en hvis grad kan "forstå", vil de aldrig kunne opbygge den sandt menneskelige intuitivt medfølende forståelse.
Den anden stratificering andrager det lige så velkendte postulat; at om end maskiner siden Weizenbaums "ELIZA" (omtalt kapitel 5 (V.31)) har kunnet yde humanoider en art psykologisk bistand, vil de aldrig kunne erstattes af en dygtig, medmenneskelig lyttende ven; - begge punkter skal søges delvis falsificerede nedenfor:
Hvad angår den intuitive menneskeforstand, synes den reelt opbygget på dels målinger af relativt "usynlige" data, ad exemplum: den unge desperate mand som længes efter kærlighed (først omtalt kapitel 5 (V.30) og imødegået blandt andet kapitel 6 (VI.12), og (VI.13) og (VI.16)) dels på "ubevidste" målinger af anspændt hjerne- og hjerterytme, forhøjet blodtryk, muskelspændinger, forøget sekretion (eller ekskretion jævnfør fodnoten om hormonekskretion kapitel 6 (VI.12)) af kønshormoner, aflæsninger af olfaktoriske altså duftmæssige småpartikler, uregelmæssige søvnkurver, forøget dagdrømmerisk aktivitet, -: alle de tegn på uro, forstyrrelse og excitation, a som kendetegner ungdommens forelskelse.
Faktisk kan et digitalt måleapparat med en neural erfaringsbearbejder tilsluttes sensorer for alle disse nævnte og mange andre lignende informatiske udslag af humanoid perturbation, sensorer som måler både mere nøjagtigt og objektivt end den humanoide intuitive "fornemmelse", som henter størstedelen af sit datamateriale fra lignende registreringer i den "underbevidste" intelligens Kenneth Bowers (kapitel 6 (VI.5)) arbejdede med.
End faktisk vil et sæt målinger af ovenstående datatyper få apparatets kommunikationsprogrammel til at hoppe direkte fra "restaurant" scenariet eller menuen til spørgsmålet "Fornemmer jeg en underliggende desperat længsel efter kærlighed?" uden mellemstationer.
- Man kunne teknisk set forestille sig, at disse "underliggende målinger" får de relevante menupunkter/listeelementer i scenariets kolonne til at vise sig, som en art selvlysende forbindelser: såkaldte "links" (: led), som kan hoppe frem til det relevante spørgsmål.
På denne vis synes en mere præcis og meget mere reelt og objektivt forstående humanoid intuitiv fornemmelse simuleret (naturligvis styrket i samarbejdet med de øvrige moduler, på samme måde som - i mennesket - den intuitive fornemmelse støtter sig på blandt andet erfaring, baggrund og præcedens).
Hvad angår det terapeutisk, konfessionelle b aspekt, bedes læseren indledningsvis genkalde de under behandlingen af kommunikations-interfacet opstillede muligheder for baggrundsmæssige præcedensdragninger og illustrativ multi-media komparerende altså sammenlignende situationsanalyse, (omtalt kapitel 6 (VI.12)).
Allerede her synes maskinen mere veludstyret end såvel den gennemsnitlige som den over middel rangerende terapeut.
Med registrering af sensoriske data, især hvis (og når) denne registreringsmulighed udbygges med den type ekspertsystemer, som kan aflæse ikke blot "udstrålede" data, men også foretage målinger (internt eller endokrint c) af blodsammensætning, neuropeptidproduktion, hjernebølger og lignende forhold beskrevet i kapitel 4 (fra især (IV.62)), vil maskinen - i kraft af sine lagrings- og genfremkaldelsesmekanismer - kunne foretage historiske, statistikmæssige beregninger, vil altså kunne diagnosticere a brugeren som en ekspertmæssig læge, samtidigt med at dens almindelige registrering vil kunne fremkalde billeder af tidligere kommunikationer med brugeren optegnet i alment multi-media-format.
Apparatet vil altså ikke blot intuitivt kunne forstå den desperate unge mand, men vil samtidigt kunne fortælle ham om hans indre kemiske krise, og vil med billeder og lyd og så videre kunne vise ham, hvordan han har forandret sig i løbet af sin forelskelse; - diagnosticeringen vil altså fremstå som enhver humanoid psykiater overlegen, behandlingen vil kunne fremstå som enhver psykolog overlegen, - manden vil virkelig kunne gøre noget ved sit problem, fordi hans maskine "også i den grad" både sanser, registrerer og intuitivt forstår ham, samtidigt med at den kender utallige, spændende lignende fortilfælde og deres løsningskonsekvenser.
[TOP]
Fodnoter:
a
kalibrerede: efter græsk kalopodion: en lille fod, en læst. Heraf en kaliber:
en genstands størrelse, beskaffenhed, dens mål. Heraf igen kalibrering:
opmåling af og især afstemning af en genstands kaliber. Kalibrerede
altså: passende justerede og størrelsesmæssigt forordnede. Se eventuelt
også om SETI-forsknings faktor "Sk", kalibrering, i
slutnoten om udviklingerne af Drakes ligning i kapitel 2 (II.97).
a
"indre-monolog-læbe-skanning":
som forklaret i slutnoten Kapitel 1 (I.48).
a
excitation: efter latin ex cire: frem kalde, ud bevæge. Excitation
altså: ophidselse, pirring, påvirkning.
b
terapeutisk
konfessionelle: efter græsk
therapeuein: tjene, pleje, kurere. Heraf terapeutisk: som
plejer og kurerer. Og efter latin con fateri: med bekende. Tilståelse,
bekendelse, trosbekendelse. Terapeutisk konfessionelle altså: den
problemafhjælpende, sjælekurerende samtale og fortrolige tilståelse.
c
endokrint: efter græsk endo krinein: indvendig afsondre. Endokrint
altså: som vedrører den indre afsondring og dens funktion. (Se eventuelt
om sekretion fodnoten kapitel 6 (VI.12)).
a
diagnosticere:
efter græsk dia gnosis: gennem erkendelse. At diagnosticere
altså: bestemme, fastslå en tilstands herunder en sygdoms art.
[TOP]