|
Udsagnsord: almene udsagnsord bøjet i datid med '-te' |
|||
Den mindre af de tre grundformer for udsagnsords bøjning |
||||
---|---|---|---|---|
|
||||
Regler | Eksempler: side a side b side c | Eksempler side 1-2-3 | Eksempler Side i-ii-iii |
|
Felt B Udsagnsord: Almene udsagnsord (verber). Udsagnsord bøjet med '-te'.
FUNKTION: Udsagnsord og udsagnsled (verber & verbaler) kan stå som udsagnsled (verbal) i sætningen og vedføje et handlingsmoment til sammensatte udsagnsled (verbaler) samt bevægelse i navneordsled (nominaler).
Type B udsagnsord (verber): svagt bøjede udsagnsord med endelsen '-te' i datid (præteritum).
Hvor udsagnsord normalt alle tilføjer '-er' i nutid (præsens) for eksempel: 'man henter' 'man sender' & 'man drikker', deler de sig i datid (præteritum også kaldet imperfektum) i tre bøjningsmåder kaldet: '-ede', '-te' og omlyd for eksempel: 'man hentede', 'man sendte' & 'man drak'.
Langt de fleste udsagnsord følger den første bøjning, de tilføjer altså: '-ede' til udsagnsordets stamme (verbal radix); en hel del andre udsagnsord følger den anden bøjning, de tilføjer altså: '-te' til udsagnsordets stamme (verbal radix); endelig kommer der den mindste sidste gruppe: de stærkt bøjede udsagnsord med omlyd. De kan alle kendes som meget gamle ord, fra en tid hvor det betød meget mere, at man angav tiderne præcist, derfor har de også en særlig form for førnutid (perfektum)
Fra Sprognævnets liste med nogle af de mest almindelige danske udsagnsord (omkring år 2000) bøjes de følgende med '-te' i datid (præteritum):
at vise, at mene, at ske, at høre, at begynde, at køre, at tænke, at kalde, at føre, at skabe, at sende, at kende, at føle, at betale, at rejse, at købe, at tale, at læse, at vende, at møde, at forsøge, at lære, at søge, at nævne, at spise, at udsende, at fylde, at oplyse, at løse, at glemme, at gennemføre, at tjene, at anvende, at tabe, at ende, at ramme, at føde, at råbe, at afvise, at dele, at dræbe, at undersøge, at melde, at bestemme, at indføre, at besøge, at udtrykke, at brænde, at udføre, at erkende, at udtale, at trænge, at smile, at skjule, at koge, at lede, at stemme.
at adskille, at afføre, at afvise, at anvende, at begynde, at bestemme, at besøge, at betale, at brænde, at dele, at dræbe, at erkende, at forsøge, at fylde, at føde, at føle, at føre, at gennemføre, at glemme, at høre, at indføre, at kalde, at kende, at koge, at købe, at køre, at lære, at læse, at løse, at melde, at mene, at møde, at nævne, at oplyse, at påkalde, at ramme, at rejse, at råbe, at sende, at skabe, at ske, at skjule, at smile, at stemme, at søge, at tabe, at tale, at tjene, at tænke, at udsende, at udtale, at udtrykke, at undersøge, at vende, at vise,
Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' (verbers basisfleksiver) | ||
Her kan der stå nogle bemærkninger til udsagnsordet ...
og her kan der gøres noter ved senere arbejde! |
||
navnemåde (infinitiv) |
at -e | her bruges udsagnsordet i sin navnemåde |
her bruges ordets navnemåde med 'at' i et sammensat udsagnsled ofte med 'at prøve' | ||
her bruges ordets navnemåde uden 'at' og styret af et mådesudsagnsord | ||
bydemåde (imperativ) |
! | her bruges ordet i sin bydemådeform |
nutid (præsens) |
-er | her bruges udsagnsordet i nutid aktiv |
-es | her bruges udsagnsordet i nutid passiv | |
datid (præteritum) |
-te | her bruges udsagnsordet i datid aktiv |
-tes | her bruges udsagnsordet i datid passiv | |
kort
tillægsform (perfektum) |
-t | her bruges ordet i sammensat tid førnutid eller førdatid og med 'at have' og/eller 'at være' |
her bruges ordet i sammensat passiv enten nutid eller datid og med 'at blive' eller 'at få' | ||
her bruges ordets korte tillægsform i et udvidet navneordsled | ||
lang
tillægsform (participium) |
-ende | her bruges ordet i deltagemåde i et sammensat aktivt eller passivt udsagnsled |
her bruges ordets lange tillægsform i et udvidet navneordsled |
Mange af de grundliggende og de meget anvendte udsagnsord (verber) har mange betydninger (multiordinale) og danner også udvidende udsagnsled (verbaler) med yderligere betydninger. I eksemplerne anvendes ikke alle disse betydninger i det enkelte ord, men kun et passende udvalgt der kan illustrer de forskellige bøjningsformer. I tilfælde af usikkerhed om betydningen slå da ordet op i en passende ordbog og lær både det og dets afstamning at kende, med de eksempler ordbogen giver.
Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te' | ||
(verbers
basisfleksiver) sammensat af forholdsordet 'ad' + udsagnsordet 'at skille' bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled |
||
navnemåde (infinitiv) |
at adskille | at adskille betyder noget nær det samme som 'at skille ad' - men kun 'noget nær' |
vi prøver derfor alle at adskille skidtet fra kanelet | ||
sorteringsmanden skal først adskille de store og kan så adskille de mindre sten | ||
bydemåde (imperativ) |
adskil! | adskil først blommen og hviden! adskil skæg fra snot! |
nutid (præsens) |
adskiller | han adskiller sig fra de og det skiller ham ud fra resten ved adskillige lejligheder |
adskilles | der adskilles ikke i teksten mellem faktiske og fiktive hændelser | |
datid (præteritum) |
adskilte | de adskilte først de fraskilte og adskilte så de der skilte sig ud fra resten |
adskiltes | de adskiltes af skæbnens tilskikkelser, men mødtes igen og adskiltes nu aldrig siden | |
kort
tillægsform (perfektum) |
adskilt | eleven har så adskilt udsagnsord fra andre ord, de er nu adskilt i adskillige grupper |
de blev faktisk aldrig adskilt af tid og sted som altså aldrig fik dem adskilt | ||
den adskilte restgruppe fik erstatning for besværet med adskillelsen | ||
lang
tillægsform (participium) |
adskillende | - |
(den adskillende holdning opleves ofte som kedeligt show-stopperi) |
Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te' | ||
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled | ||
navnemåde (infinitiv) |
at afføre | at afføre sig tøjet hører til enhver strippers fornemmeste opgave |
nu prøver vi så at afføre grisens afføring til en tank en såkaldt gylletank | ||
vi kan sagtens afføre os tøjet nu, man skal faktisk afføre sig tøjet i nudistlejren | ||
bydemåde (imperativ) |
affør! | affør Dem Deres klæder i omklædningsrummet! affør din afføring i toilettet! |
nutid (præsens) |
affører | vi affører spildevandet gennem et afføringssystem |
afføres | beskyttelsesfrakken afføres først når sikkerhedsdøren aflåses | |
datid (præteritum) |
afførte | hun afførte sig sin frakke og han afførte sig sin hat og sin jakke |
afførtes | spildvandet afførtes gennem afføringskloakken hvortil også afføringen førtes | |
kort
tillægsform (perfektum) |
afført | vi har nu afført den overskydende afføring der er afført til gylletanken |
den bliver regelmæssigt afført således at bonden får afført gyllen til tanken | ||
den afførte frakke hang på en knagerække | ||
lang
tillægsform (participium) |
afførende | (hun stod ene og stille afførende sig sin natkjole i månelyset) |
den afførende pille består mest af magnesiumoxyd i en eller anden form |
Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te' | ||
(verbers basisfleksiver) sammensat af forholdsordet 'af' + udsagnsordet 'at vise' | ||
navnemåde (infinitiv) |
at afvise | at afvise betyder noget nær det samme som 'at vise af' - men kun noget nær |
vi prøver ganske bestemt ikke at afvise, de der har brug for, at vi anviser dem tryghed | ||
skal vi mon afvise dem, kan vi afvise dem og hvis vi vil bør og tør vi så afvise dem? | ||
bydemåde (imperativ) |
afvis! | afvis ham ikke, Helga den Fagre, nu hvor du ved at han, ham Ormstunge, elsker dig |
nutid (præsens) |
afviser | borgmesteren afviser ikke længere anklagerne om embedsmisbrug |
afvises | anklagerne om embedsmisbrug afvises ikke længere fra borgmesterens side | |
datid (præteritum) |
afviste | direktionen afviste hans forsøg på afvisning og afviste også fyringsplanen |
afvistes | hans forsøg på afvisning afvistes af direktionen og også fyringsplanen afvistes | |
kort
tillægsform (perfektum) |
afvist | direktøren har ikke afvist lønforhøjelsen, den er altså ikke afvist |
så den blev ikke og bliver ikke afvist, nej den fik og får vi ikke afvist overhovedet | ||
en afvist elsker kender Hun ikke, Hende der anviser hver afvist en sikker visheds havn | ||
lang
tillægsform (participium) |
afvisende | direktøren forblev fuldstændig afvisende overfor nedskæringsplanerne |
den afvisende direktør anviste firmaet en investeringsydelse fra sin spekulationsgevinst |
Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te' | ||
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled | ||
navnemåde (infinitiv) |
at anvende | at anvende sit gode hoved til at tænke sig om er ikke forbudt, ved du nok |
vi prøver nu en gang til at anvende de rigtige koder til at åbne den lås | ||
du må kun anvende den nøgle, kun den kan du anvende, så den skal du anvende | ||
bydemåde (imperativ) |
anvend! | anvend din viden konstruktivt ellers bliver det blot til tomme ord med din snak |
nutid (præsens) |
anvender | de anvender en særlig form for hævemiddel i det daglige grovbrød af fuldkornsmel |
anvendes | en særlig form for hævemiddel anvendes i det daglige grovbrød af fuldkornsmel | |
datid (præteritum) |
anvendte | vikingerne anvendte som så ofte før godt købmandskab, når de vandt sig venner |
anvendtes | som så ofte før anvendtes godt købmandskab, når vikingerne vandt sig venner | |
kort
tillægsform (perfektum) |
anvendt | vi har altid anvendt en god, ren te, det er vist almindelig anvendt overalt |
der bliver gerne anvendt en tekande, så vi får altså anvendt den gamle tepotte | ||
det anvendte datamedie indstikkes i datamaskines anvendelsesport | ||
lang
tillægsform (participium) |
anvendende | (komikeren klovnede ihærdigt anvendende alle sine sjoveste numre) |
den larmende og lugtende benzinanvendende eksplosionsmotor forsvandt igen |
Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te' | ||
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled | ||
navnemåde (infinitiv) |
at begynde | at begynde på noget og at starte på noget - en begyndelse og en start |
vi prøver altid at begynde undervisningen rettidigt | ||
eleven skal nu begynde, et nyt kursus vil begynde, så vi kan godt begynde nu | ||
bydemåde (imperativ) |
begynd! | begynd bare med det samme! begynd bare, vent ikke på mig! |
nutid (præsens) |
begynder | forestillingen begynder om lidt nemlig når musikken begynder |
begyndes | en ny runde begyndes hver anden time | |
datid (præteritum) |
begyndte | de begyndte med begyndelsen og kom snart videre til det centrale |
begyndtes | endelig begyndtes undersøgelserne og snart efter begyndtes da produktionen | |
kort
tillægsform (perfektum) |
begyndt | udsendelsen er allerede begyndt - |
arbejdet med opførelsen blev snart begyndt og de fik faktisk begyndt i god tid | ||
'Gurrelieder' en længe påbegyndt opera der endelig blev færdiggjort | ||
lang
tillægsform (participium) |
begyndende | (de besluttede altså begyndende at finansiere og så siden at kapitalisere) |
den begyndende optakt til afslutningssangen påbegyndtes og så kom finalen |
Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te' | ||
(verbers
basisfleksiver) sammensat af forstavelsen 'be-' + udsagnsordet 'at stemme' bruges også i andre lignende former: 'at afstemme', 'at ombestemme' findes også navneord (substantiv) 'en stemme' |
||
navnemåde (infinitiv) |
at bestemme | at bestemme noget og at bestemme over nogen: at beslutte en beslutning |
diktatoren prøver altid at bestemme det hele, og det kan jeg bestemt ikke lide | ||
nu skal du bestemme om du vil bestemme det hele eller kan lade andre bestemme | ||
bydemåde (imperativ) |
bestem! | bestem du selv din skæbne, din bestemmelse, Egil! bestem dig nu! |
nutid (præsens) |
bestemmer | hvem bestemmer her? vi bestemmer selv, hvem der bestemmer her! |
bestemmes | den slags ting bestemmes af alle i et konsensusdemokratis bestemmelsesproces | |
datid (præteritum) |
bestemte | direktøren bestemte sig for en løsning, der helt bestemt vil virke |
bestemtes | den slags ting bestemtes af herskeren alene i et diktatur | |
kort
tillægsform (perfektum) |
bestemt | den nye regel har direktøren bestemt, den er helt bestemt stemt o.k. det har vi bestemt |
det blev bestemt, at der bestemt ikke skal bestemmes, så får vi nu bestemt noget? | ||
et bestemt brev ligger helt bestemt og venter på dig en dag | ||
lang
tillægsform (participium) |
bestemmende | kongen sad gerne bestemmende og bestemt på sin tronstol og regerede |
den bestemmende hanabe er ikke altid den klogeste men gerne den stærkeste |
Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te' | ||
(verbers basisfleksiver) | ||
navnemåde (infinitiv) |
at besøge | at besøge betyder noget med at aflægge en visit |
vi prøver nemlig at nå faktisk at besøge alle børnebørnene i løbet af sommeren | ||
skal vi besøge de gamle? kan du ikke besøge os snart? jo jeg vil gerne besøge jer nu! | ||
bydemåde (imperativ) |
besøg! | besøg os snart igen og besøg også de smukke parker i byen |
nutid (præsens) |
besøger | han besøger os igen til jul og besøger nok også til den tid sine barndomsvenner |
besøges | slotsruinerne besøges hvert år af besøgende fra hele verden og hjemsøges i natten | |
datid (præteritum) |
besøgte | år efter år besøgte de den gamle have i besøgstiden og de besøgende blev stadig flere |
besøgtes | år efter år besøgtes den gamle have i besøgstiden og de besøgende blev stadig flere | |
kort
tillægsform (perfektum) |
besøgt | vikingerne har jo besøgt de fleste oldtidslande (og er jo besøgt af mange fortidige folk) |
også Miklagård blev ofte besøgt af vikinger, så de fik besøgt Istanbul i gamle dage | ||
en udsøgt ret mad blev serveret fra en sølvtallerken på den velbesøgte restaurant | ||
lang
tillægsform (participium) |
besøgende | Kong Harald Hårfager rejste besøgende rundt til sine bedste mænd |
alle museets besøgende skulle nu skynde sig ud inden de besøgendes lukketid |
Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te' | ||
(verbers
basisfleksiver) gammelt ord sammensat af forstavelsen 'be-'+ udsagnsordet
'at tale' findes i mange andre sammensætninger. 'at aftale', 'at indtale', 'at omtale' og mange andre |
||
navnemåde (infinitiv) |
at betale | at betale kontant blev afskaffet, efterhånden som at betale med kort blev indført |
vi prøver altid at betale for vort forbrug med det samme så vi undgår gæld | ||
vi kan sagtens betale, så skal vi ikke betale nu? det vil betale sig i længden! | ||
bydemåde (imperativ) |
betal! | betal prisen eller lad vær! betal og undgå problemer! betal ved kasse 1 |
nutid (præsens) |
betaler | jeg betaler gerne den tur i byen men betaler hellere en ny computer til dig |
betales | så længe regningerne betales rettidigt har man fred med betalingssystemet | |
datid (præteritum) |
betalte | den kommende regering betalte mig for at skaffe landet fred og fremgang |
betaltes | overalt i betalingssamfundet betaltes der 'ved kasse 1' som man sagde | |
kort
tillægsform (perfektum) |
betalt | husmoderen har allerede betalt for varerne så der er altså betalt |
der blev nemlig straks betalt for varerne fordi husmoderen altid fik betalt straks | ||
en betalt regning og det betalte beløb stemte fint overens | ||
lang
tillægsform (participium) |
betalende | kunden stod betalende ved kassen og smilte venligt til kassedamen der var en mand |
de betalende kunder blev bedre behandlet end de ikke-betalende besøgende |
Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te' | ||
(verbers basisfleksiver) | ||
navnemåde (infinitiv) |
at brænde | at brænde er noget der foregår mellem ild og et brændbart emne |
siden det med Njal og hans sønner prøvede også andre at brænde folk inde | ||
skal du bare brænde noget brænde så kan vi da bare brænde den knude der | ||
bydemåde (imperativ) |
brænd! | brænd vanvittige dæmon, brænd op i det helvede du kommer fra og går tilbage til! |
nutid (præsens) |
brænder | brænder du for en sag, kalder de dig en ildsjæl, brænder du ikke ligner du bare dem |
brændes | der brændes en hel del trækul og der brændes også hjemmebrændt sprit | |
datid (præteritum) |
brændte | de brændte faktisk Njal Bonde inde sammen med Njalssønnerne |
brændtes | Njal Bonde brændtes faktisk inde med sine sønner, Kaare tog dog grusom hævn | |
kort
tillægsform (perfektum) |
brændt | brændet er nu alt sammen brændt og vi har også brændt resten af trækullet af |
resten af pestofrene blev så brændt ja vi fik endelig brændt de pestrotter af | ||
brændt barn skyr ilden, men en forbrændt pestrotte flygtede fra branden | ||
lang
tillægsform (participium) |
brændende | stavkirken stod nu brændende indtil det sidste tømmer forkullede |
den brændende kærlighedssang bevirkede endnu en gang hjertebrand |
Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te' | ||
(verbers basisfleksiver) | ||
navnemåde (infinitiv) |
at dele | at dele regnes for naturnødvendigt, selv om mange ikke nødvendigvis gør det naturligt |
vi prøver nu først at dele børnene i to grupper der deles om pladsen i dagtimerne | ||
skal vi dele brødet? vi kan jo dele resten! du må hellere dele med de andre! vi vil bare dele | ||
bydemåde (imperativ) |
del! | del og hersk! sådan lyder ledersprog! MEN: del en retfærdig del af overskuddet med os! |
nutid (præsens) |
deler | konferencens deltagere deler sig i denne sag i tre dele alle med mange delløsninger |
deles | nu deles der fordelingslister rundt og opgaverne fordeles blandt de deltagende delegater | |
datid (præteritum) |
delte | da delte samfundets parter rigdommen ligeligt imellem de forskellige dele af befolkningen |
deltes | fjendens angrebsstyrker deltes og vort forsvar fordeltes derfor nu både foran og bag dem | |
kort
tillægsform (perfektum) |
delt | fjenderne er fuldstændig delt nu og vi har også allerede delt alt deres gods imellem os |
og således bliver fjenden delt af vort sværd og derved får vi også delt deres vel og værd | ||
en delt fjende vinder ingensinde, et delt folk mangler en tolk for de dele der udgør det hele | ||
lang
tillægsform (participium) |
delende | de kom nu delende og herskende frem til et bedre samfund |
den opgaveuddelende lærer skabte en retfærdig fordeling mellem alle dele af elevgruppen |
Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te' | ||
(verbers basisfleksiver) | ||
navnemåde (infinitiv) |
at dræbe | at dræbe mennesker og selv at dræbe dyr regnes for forkert men ikke at dræbe planter |
moderne mennesker prøver ikke at dræbe andre mennesker af moralske årsager | ||
du må ikke dræbe! vi vil helst ikke dræbe! men vi skal jo dræbe maden, før vi spiser den! | ||
bydemåde (imperativ) |
dræb! | dræb nu ikke flere af fjenderne end vi behøver for at sejre, et er krig et andet er drab |
nutid (præsens) |
dræber | dræber dræber dræber, mens vi andre helst ikke dræber, nu vi sagtens kan lade være |
dræbes | mange dyr og planter dræbes for at dulme menneskers drabelige æde- og afføringslyst | |
datid (præteritum) |
dræbte | Egil dræbte mange, han dræbte med storhed og pli, og de dræbte nød hæder herefter |
dræbtes | monstro der dræbtes så drabeligt som sagaerne lader os tro? fjenden dræbtes, javel ok! | |
kort
tillægsform (perfektum) |
dræbt | de har faktisk dræbt mange myg i år (de er nemlig dræbt ved en storstilet aktion i foråret) |
der blev faktisk dræbt mange myg, så svalerne fik senere ikke dræbt og ædt så mange | ||
en trafikdræbt rovfugl lå i rabatten og rådnende, indtil gråkragerne opdagede den | ||
lang
tillægsform (participium) |
dræbende | Egil gik kæmpende og dræbende i lag med fjenden og kom dræbende den sidste til sejr |
de hørte på et dræbende kedeligt foredrag om dræbersneglenes dræberaktioner |
Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te' | ||
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) | ||
navnemåde (infinitiv) |
at ende | at ende betyder at noget afsluttes eller at nogen kommer til en afslutning |
vi prøver aktivt på at ende den uretfærdighed på en redelig måde | ||
nu må det pjat altså ende! hvad vil det mon ende med? det skal faktisk ende ved enden! | ||
bydemåde (imperativ) |
end! | (end du med din søgen først når du finder! end oh sygdom og død!) |
nutid (præsens) |
ender | historien ender med at der endelig kommer fred, der ender historien og en ny starter |
endes | endelig endes da 30 års års tovtrækkeri med at Christiania bevares | |
datid (præteritum) |
endte | endvidere endte hele den skideaffære med at enden blev aftørret |
endtes | krigen endtes og de stridende parter startede igen den handel der endtes da krigen kom | |
kort
tillægsform (perfektum) |
endt | nu er det hele altså endt med et dejligt stort bryllup - |
- og så får vi jo endelig endt de to singlers soloserenader | ||
misbruget er endt og det endte kaffemisbrug endte med afgiftning | ||
lang
tillægsform (participium) |
endende | - |
- |
Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te' | ||
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled | ||
navnemåde (infinitiv) |
at erkende | at erkende sin egen uformåen indeholder kimen til selverkendelse |
disciplen prøver ihærdigt at erkende, hvad mester mener han nu har at erkende | ||
man skal først erkende sig selv, så kan man erkende sandheden det vil du erkende | ||
bydemåde (imperativ) |
erkend! | erkend først dine fejl og mangler og kend så dig selv godt udfra den erkendelse! |
nutid (præsens) |
erkender | jeg erkender fuldstændigt at der må gøres noget ved problemet |
erkendes | endelig erkendes det i vide kredse at der må aktiv problemløsning til | |
datid (præteritum) |
erkendte | jeg tror aldrig at nazisterne erkendte deres mangel på folkelig opbakning |
erkendtes | endelig om aftenen den 4. maj 1945 erkendtes nederlaget og fjenden forsvandt | |
kort
tillægsform (perfektum) |
erkendt | han har endelig erkendt sine mangler det er nu helt sikkert erkendt fuldt ud |
de blev simpelthen erkendt udfra en selverkendelse, hvor han fik erkendt sine fejl | ||
den erkendte sandhed vil vel siden kendes for hvad den - sådan lyder kendelsenŽ | ||
lang
tillægsform (participium) |
erkendende | - |
den erkendende kraft har ført videnskaben og menneskeheden frem og frem |
Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te' | ||
(verbers
basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium)
i udvidede udsagnsled, og ej heller ikke kort tillægsforms navnemådeform |
||
navnemåde (infinitiv) |
at forsøge | at forsøge regner vi for bedre end bare at opgive |
vi prøver ihærdigt at forsøge igen-igen ellers prøver vi bare at forsøge forfra | ||
du må da forsøge! du skal ikke forsøge hvis du ikke tør forsøge, vil du nu forsøge? | ||
bydemåde (imperativ) |
forsøg! | forsøg du nu bare at gøre det! forsøg og du har i det mindste prøvet! |
nutid (præsens) |
forsøger | vi forsøger at opbygge et fornuftigt forhold til de mange nye beboere i byggeriet |
forsøges | det forsøges nu at få etableret et energiproduktionssystem med vedvarende energi | |
datid (præteritum) |
forsøgte | tyskerne forsøgte forgæves at overbevise os danskere om nazismens fordele |
forsøgtes | alle forhandlingsmuligheder for freden forsøgtes inden den sidste udvej anvendtes | |
kort
tillægsform (perfektum) |
forsøgt | han har ofte forsøgt at holde fred men det er ikke forsøgt fra anden side |
det blev forsigtigt forsøgt at oprette diplomatisk kontakt, så de fik altså forsøgt det | ||
(en forsøgt fiasko tæller mere end en uforsøgt mulighed) | ||
lang
tillægsform (participium) |
forsøgende | (de kommer nu forsøgende på at dreje om hjørnet uden at slingre i valsen) |
(den forsøgende holdning betegner forskningens kreative forståelse) |
Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te' | ||
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) | ||
navnemåde (infinitiv) |
at fylde | at fylde betyder bl.a. at noget eller nogen optager en plads eller et rum fuldt ud |
vi håber på at fylde hele salen med tilskuere, vi påtænker jo at fylde op med venner | ||
vi kan sagtens fylde lidt mere, næh vi må da fylde lidt mindre, åh I skal da bare fylde | ||
bydemåde (imperativ) |
fyld! | fyld lidt mindre! fyld lige min tekop! bare fyld posen, du! |
nutid (præsens) |
fylder | vi fylder kufferten og vi fylder også en taske, en pose og det hele fylder op |
fyldes | der fyldes 5 sardiner og der fyldes 10 passagerer i hver dåse og kupé | |
datid (præteritum) |
fyldte | hun fyldte 80 år for nogle år siden og hun fyldte sit affald i genbrugscontaineren |
fyldtes | der fyldtes meget ugræs i melet fra den markedsplads der siden fyldtes af sand | |
kort
tillægsform (perfektum) |
fyldt | vi har nu fyldt alle brikkerne på plads så hele puslespillet er nu fyldt ud |
der blev nu fyldt godt med penge ind på min konto og derfor fik vi også fyldt lagrene op | ||
en fyldt kupé i et overfyldt tog slingrede ned ad (ikke ned af) bjergsiden, hvis du forstår? | ||
lang
tillægsform (participium) |
fyldende | (Thorlaug sad igen fyldende sin vom til bristepunktet med Thorhalas gode flæskesvær) |
- |
Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te' | ||
(verbers basisfleksiver) | ||
navnemåde (infinitiv) |
at føde | evnen til at føde gør kvinder så meget mere værdifulde end mænd |
hun prøvede faktisk derfor så at føde sit bar siddende i sin spa | ||
hun skal snart føde, hun vil gerne føde nu, kaninen kan vi føde på, så kan den føde små | ||
bydemåde (imperativ) |
fød! | fød du blot dit barn, kvinde! fød os en tanke! fød på de sultne eller bliv selv spist! |
nutid (præsens) |
føder | hunaben føder en smuk og velskabt babyabe, hvert år føder danske fruer børn |
fødes | hvert år fødes der søde, nye dyreunger i Zoo, hvor dyrene fødes med økologisk føde | |
datid (præteritum) |
fødte | førhen fødte kvinden børnene og manden fødte på dem |
fødtes | dog kort efter at Vali fødtes, red han lysets spidse lanse dybt i mørkets dystre midte | |
kort
tillægsform (perfektum) |
født | en spændende tid der har affødt mange store tanker er forfatteren jo nemlig født i |
han blev jo født fra frihedskampens drøm om fred (og fik faktisk affødt verdensfred) | ||
én nyfødt pattegris var en pattegrisepige og blev senere den nye storfødeso, Synøve | ||
lang
tillægsform (participium) |
fødende | hun lå altså fødende på fødeklinikken og den nyfødte ser du nu her! |
den fødende kvinde hylede højt sit sejrshyl, da da barnet blev født og fødslen endte |
Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te' | ||
(verbers basisfleksiver) | ||
navnemåde (infinitiv) |
at føle | at føle: altså at bruge følelser og sanser aktivt - alle levende væsener føler |
jeg prøver nu at føle mig frem og jeg husker også at føle efter | ||
du skal kunne føle det i dit hjerte før du viser dine følelser, kan du føle det nu? | ||
bydemåde (imperativ) |
føl! | føl min glæde! føl verden! føl lige her! føl det føl! |
nutid (præsens) |
føler | jeg føler en hel del gode følelser for dig så jeg ved at du også føler sådan med mig |
føles | det føles så dejligt når du gør det der, det føles som en meget skøn fornemmelse | |
datid (præteritum) |
følte | hun følte også en hel del af hans følsomme sind, det følte han tydeligt |
føltes | det føltes bare så dejligt, når han tog hendes hånd, den føltes så rolig og rar | |
kort
tillægsform (perfektum) |
følt | jeg har altså følt kærlighed, den er virkelig dybfølt følt |
der blev så siden følt en hel del på den fyr, ja de fik virkelig følt efter | ||
et indfølt digt blev følsomt foredraget med en medfølt situationsfornemmelse | ||
lang
tillægsform (participium) |
følende | hun sad forsigtigt følende på den hånd, han så følsomt havde givet hende |
den følende skjald overgår gerne sig selv hver gang med sine medfølende kvad |
Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te' | ||
(verbers basisfleksiver) | ||
navnemåde (infinitiv) |
at føre | at føre betyder mange ting blandt andet både at ligge foran og at trække fremad |
vi prøver altid at føre alle indtægter og udgifter udførligt til bogs | ||
far skal jo føre bruden op! hyrden må føre flokken til engen, føreren kan ikke føre sig selv | ||
bydemåde (imperativ) |
før! | før os venligst frem, fører! før igennem hele løbet som du plejer, vinderhest! |
nutid (præsens) |
fører | før førte vinderhesten kun med en enkelt hestemule nu fører den med en hestelængde |
føres | befolkningen føres systematisk bag lyset af politikernes førende spin-doktorer | |
datid (præteritum) |
førte | før førte vinderhesten kun med en enkelt hestemule nu fører den med en hestelængde |
førtes | befolkningen i Tyskland førtes bag lyset af den fører der førte dem ud i krig og vanære | |
kort
tillægsform (perfektum) |
ført | det har jo ført til det rene forurening af voldgraven, så det er nu ført for vidt, |
fordi afføring nu bliver ført ud i andedammen, ja de fik virkelig ført de kloakker forkert | ||
et gennemført projekt fra anføreren for de forførte kvinders forhørsdomstol | ||
lang
tillægsform (participium) |
førende | flagbæreren går gerne førende forrest i paraden og spreder tegnbærerens signal (S.T.S.) |
den førende repræsentant for almuen krævede et stop for den fredløse Gretters hærgen |
Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te' | ||
(verbers
basisfleksiver) sammensat af forstavelsen 'gennem' + udsagnsordet 'at
føre' findes i utallige versioner for eksempel: 'at udføre', 'at indføre', 'at afføre', 'at tilføre' og afledninger heraf bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled |
||
navnemåde (infinitiv) |
at gennemføre | at gennemføre betyder at gøre noget færdigt |
vi regner med at gennemføre hele operationen på kun 12 timer | ||
jeg kan sagtens gennemføre uddannelsen, de skal gennemføre, vi vil gennemføre | ||
bydemåde (imperativ) |
gennemfør! | gennemfør først din uddannelse! gennemfør det maratonløb, løber! |
nutid (præsens) |
gennemfører | teamet gennemfører projektet til den aftalte gennemførselstid |
gennemføres | hver dag gennemføres store handlingsplaners beslutningsprocesser | |
datid (præteritum) |
gennemførte | hele holdet gennemførte uddannelsen til normeret tid og med topkarakter |
gennemførtes | hele projektet gennemførtes på den aftalte tid ja selv testperioden gennemførtes | |
kort
tillægsform (perfektum) |
gennemført | vi har nu gennemført opgaven så den er altså gennemført |
og opgaven blev flot gennemført, ja vi får jo faktisk altid gennemført med god stil | ||
det gennemførte projekt blev gennemgående godt evalueret | ||
lang
tillægsform (participium) |
gennemførende | - |
det eneste fuldt gennemførende forskerhold kom fra Amerika og fandt fejlen |
Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te' | ||
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) | ||
navnemåde (infinitiv) |
at glemme | at glemme er ofte den bedste vej ud af sorgen det skal du ikke glemme |
prøv nu venligst ikke at glemme hvad du har lært om høflighed | ||
vi skal bare glemme det, selv om vi ikke kan glemme det som vi bør glemme | ||
bydemåde (imperativ) |
glem! | glem det! glem mig ej! glem ikke at leve livet! glem alt om det! |
nutid (præsens) |
glemmer | jeg glemmer aldrig den dag JFK blev dræbt, det chok glemmer verden aldrig |
glemmes | det glemmes ganske ofte i debatten at hvad der glemmes ikke glemmes helt | |
datid (præteritum) |
glemte | hun glemte aldrig hvad de havde givet hende at leve på af ellers glemte sagn |
glemtes | efterhånden glemtes de gamle sager, ja efterhånden glemtes de nu glemte minder | |
kort
tillægsform (perfektum) |
glemt | har du ikke glemt at ikke alle de gamle sagn og myter fra forn er helt glemt |
og aldrig bliver glemt fordi vi aldrig helt fik glemt deres vidunderlige beretninger | ||
der lå en glemt taske på perronen den røg i kassen med glemte ting og sager | ||
lang
tillægsform (participium) |
glemmende | - |
(den glemmende holdning fortrænger nok mere end den faktisk glemmer) |
Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te' | ||
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) | ||
navnemåde (infinitiv) |
at høre | at høre betyder at nogen opfatter lyde med sine øren ved at lytte |
jeg prøver lige at høre hvad direktøren mener om en høring | ||
kan du høre mig? nu skal du bare høre, hvad vil du høre? det du må høre eller bør høre | ||
bydemåde (imperativ) |
hør! | hør her! hør nu her! hør! hører du duehøgens vingebrus? hør engang! hør nu efter! |
nutid (præsens) |
hører | jeg hører mængdens råb i dit og dat og jeg hører gerne den sang |
høres | nu høres endelig høringens hørehæmmede deltagere fra de høreskadedes landsforening | |
datid (præteritum) |
hørte | da hørte jeg nattergalen synge med pilekonen i krattet og jeg hørte det henført |
hørtes | så snart hærskriget hørtes, hørtes Egils sværdsvingssus og hammerhuggerknus | |
kort
tillægsform (perfektum) |
hørt | har du hørt det nyeste? nej, ja det er virkelig uhørt at det kunne ske |
popmusik blev snart hørt verden over, ja de fik da hørt en masse rock'n'roll | ||
en afhørt fange afviser den påhørte anklage og forhørsdommeren løslader ham | ||
lang
tillægsform (participium) |
hørende | - |
(den hørende forhørsdommer forhørte sig om de tilhørendes høreskader) |
Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te' | ||
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled | ||
navnemåde (infinitiv) |
at indføre | at indføre bruges når noget stikkes ind eller påbegyndes |
ugabuggalænderne prøver tålmodigt at indføre et oplyst demokrati i ulandet Danmark | ||
du kan ikke indføre den slags varer uden afgift, du skal bare indføre stikpillen, nu | ||
bydemåde (imperativ) |
indfør! | indfør demokrati! indfør stikpillen i endetarmen! indfør tamponen i vagina! |
nutid (præsens) |
indfører | ude indfører han varer, hjemme indfører han sit lem og indfører gode vaner |
indføres | der indføres en hel del luksusvarer til overklassen mens underklassen sulter | |
datid (præteritum) |
indførte | danskerne indførte en art demokrati efterhånden og indførte en hel del arbejdskraft |
indførtes | en art demokrati indførtes efterhånden og også en hel del arbejdskraft indførtes | |
kort
tillægsform (perfektum) |
indført | jeg har nu indført en dåse krabber, den er faktisk indført fra Rusland |
førhen blev hamp indført til marinen fra Rusland, de fik indført en hel del tekstilhamp | ||
den netop indførte kasse bananer og cigarer blev snart ført ud og fordelt | ||
lang
tillægsform (participium) |
indførende | - |
den valutaindførende bankier har endnu engang skudt papegøjen med kloge handler |
Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te' | ||
(verbers
basisfleksiver) findes i mange sammensatte ord blandt udsagnsord f.eks.: 'at indkalde', 'at påkalde', 'at tilkalde' og i navneords afledninger: 'et afkald' og 'et opkald' f.eks. |
||
navnemåde (infinitiv) |
at kalde | at kalde på nogen - at kalde noget eller nogen med et kaldenavn |
vi prøver nu at kalde på børnene der leger i haven | ||
vil du kalde på dem? skal jeg kalde igen? vi kan bare kalde den 'Vovse' | ||
bydemåde (imperativ) |
kald! | kald du det hvad du vil! kald dog barnet Frode! kald på din hund! |
nutid (præsens) |
kalder | jeg kalder på dig, du der kalder dig min ven, kalder jeg til kamp mod dumhed |
kaldes | nu kaldes der igen til kamp mod fjenden, der kaldes også på besindighed | |
datid (præteritum) |
kaldte | folk kaldte ham derefter Skarphedin det blev hans kaldenavn |
kaldtes | han kaldtes Skarphedin og blandt Europas tidlige litterære helte kaldtes han Njalssøn | |
kort
tillægsform (perfektum) |
kaldt | jeg har allerede kaldt på Hende hun kommer som kaldet så snart der er kaldt |
der blev uden held kaldt fra kamptårnene, de fik dog ikke fremkaldt mere ufred for nu | ||
en nyindkaldt soldat kom gående hen ad vejen med en genindkaldt veteran | ||
lang
tillægsform (participium) |
kaldende | Njal stod støt kaldende ikke blot på Skarphedin men også på Høstkuld |
den kaldende mand dér, ham der kalder på os nu, kaldte sig engang Egil |
Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te' | ||
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) | ||
navnemåde (infinitiv) |
at kende | at kende er jo meget langt fra det samme som at kunne |
jeg prøver faktisk at kende så mange fugle som muligt at kende og at genkende | ||
kan du kende mig? jeg burde faktisk kende dig bedre! du skulle kende Hende | ||
bydemåde (imperativ) |
kend! | kend dig selv! kend mig så elsker du mig! kend hvem du vil, hvis de vil kende dig! |
nutid (præsens) |
kender | jeg kender så mange ord og ord om kendskab til ord kender jeg også i disse år |
kendes | der kendes mange slags fuglefamilier og der kendes mange måder fugle kan kendes på | |
datid (præteritum) |
kendte | jeg kendte så mange ord og ord om kendskab til ord kendte jeg mens jeg levede |
kendtes | der kendtes dengang mange fugle, men der kendtes kun få måder fugle nu kendes på | |
kort
tillægsform (perfektum) |
kendt | jeg har faktisk kendt til videnskabelig metode det er mig kendt faktisk velbekendt |
forfatterinden blev nu kendt verden over så flere læserne nu fik kendt hendes værker | ||
den kendte forfatterinde læste op af et kendt postulat skrevet af en kendt filosof | ||
lang
tillægsform (participium) |
kendende | - |
- |
Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te' | ||
(verbers basisfleksiver) | ||
navnemåde (infinitiv) |
at koge | at koge lærte mennesker ved at bruge ild og at opvarme vand til det fordampede |
vi husker altid at koge suppe på pølsepinden prøver at huske at koge suppe altså | ||
vi skal koge suppe, vil du koge eller stege den pølse? vi må hellere koge hønen grundigt! | ||
bydemåde (imperativ) |
kog! | kog! kog! vanvittige fjende! kog en kedel vand til te! kog ægget i fem minutter! |
nutid (præsens) |
koger | dernede koger vi rejserne, derovre dampkoger vi sildene og der ryger vi en koger |
koges | ærtesuppen koges i én gryde, mens flæskeskanken koges i en anden gryde | |
datid (præteritum) |
kogte | Thorlaug kogte sejd men Thorhalla kogte hvalen Valborg, og jeg kogte kun Jakethaj |
kogtes | først kogtes der mest kål og gulerødder kogtes til mos, men så kom kartoflerne | |
kort
tillægsform (perfektum) |
kogt | jeg har lige kogt den skønne lange, brune ris, den er nu nemlig kogt helt færdig |
den blev kogt på 3 kvarter jeg fik den først kogt blød og så færdigkogt på eftervarmen | ||
den velkogte grød er både sød, sej og sprød med en friskkogt kartoffel til | ||
lang
tillægsform (participium) |
kogende | gryden står lige nu næsten kogende derovre på ildstedet |
den kogende gryde begyndte at sprudle og så tilsatte heksen trolddomsurten |
Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te' | ||
(verbers basisfleksiver) | ||
navnemåde (infinitiv) |
at købe | at købe bliver aldrig det samme som selv at skabe |
vi prøver nu at købe os fred med den uforsonlige fjende | ||
kærlighed kan man ikke købe! vi skal nu købe hus! han vil gerne købe et mandelbrød! | ||
bydemåde (imperativ) |
køb! | køb og køb! sådan lyder forbrugersamfundets mantra! køb bananer her hos mig! |
nutid (præsens) |
køber | i 2010 køber stadig flere deres musik via Internet, ja, man køber alt muligt 'over nettet' |
købes | først købes de rige, så købes politikerne, så købes institutionerne så har man korruption | |
datid (præteritum) |
købte | førhen købte man i butikker og før det på et tingmarked eller man købte fra rejsende |
købtes | bruden købtes af faderen og købslaget gjaldt, omend pigen kunne afslå brudekøbet | |
kort
tillægsform (perfektum) |
købt | jeg har endelig købt en ny rygsæk, så nu er den altså købt, |
den blev nemlig købt i går jeg fik den nemlig købt i Spejdersport på Nørrebro | ||
en frikøbt træl ser mere optimistisk på tilværelsen og forlader Danmark | ||
lang
tillægsform (participium) |
købende | Asbjørn Købmand rejste nu købende og sælgende rundt i Norden og Syden |
købekraften hos de købende kunder steg efter reformens gennemførelse |
Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te' | ||
(verbers basisfleksiver) | ||
navnemåde (infinitiv) |
at køre | at køre bil lærte mange som led i at blive voksen, før de selvkørende føreløse biler |
vi prøver først at køre til stranden siden prøver vi så at køre en tur over til Bakkens Hvile | ||
vi skal vist køre længe, kan du køre ind til venstre? vi må køre løs igen, vi vil køre hjem nu | ||
bydemåde (imperativ) |
kør! | kør nu! kør derudaf! kør løs! kør dit trip! kør ikke ind i de hellige køer! |
nutid (præsens) |
kører | både biler, tog, busser, cykler kører men både sejler selv om det kører for de skøre |
køres | firmaet køres med stram hånd af direktøren og hans medarbejdere og der køres på | |
datid (præteritum) |
kørte | vi kørte en tur i skoven, men Posemandens bil kørte i grøften og i skuddermudder |
kørtes | der kørtes med signallamper i både dags- og aftenstimerne og der kørtes regelmæssigt | |
kort
tillægsform (perfektum) |
kørt | jeg har vist kørt med metroen i mange år nu, den er altid kommet og kørt til tiden |
der blev kørt meget med metro i de år, den fik faktisk kørt med mange millioner passager | ||
et udkørt, arbejdskraft bliver indkørt i et gennemkørt forløb | ||
lang
tillægsform (participium) |
kørende | bilen kom nu faktisk kørende hen ad vejen med 111 kilometer i timen |
den kørende bilist regner med at den kørende trafikordning kører videre efter reformen |
Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te' | ||
(verbers
basisfleksiver) ordet har flere betydninger (multiordinalt) findes i mange sammensate udsagnsord (verber) f.eks.: 'at aflede', 'at indlede', 'at udlede' findes også afledt i navneord (substantiver) f.eks. 'en ledning', 'en afledning' og mange andre |
||
navnemåde (infinitiv) |
at lede | at lede betyder både på at prøve på at finde og at fører nogen frem til et mål |
vi prøver virkelig at lede efter flere oldsager og vi husker også at lede i samlingerne | ||
vil du lede fællessangen? vi kan altid lede på loftet, vi skal også lede i kælderen | ||
bydemåde (imperativ) |
led! | led og du skal finde! led lige efter dine nøgler! led ikke efter den lede! |
nutid (præsens) |
leder | den lede leder i avisen leder mig til at bruge foranledningen til gensvar i en ny leder |
ledes | firmaet ledes af en meget moderne leder, der ofte ledes til at give lønforhøjelse | |
datid (præteritum) |
ledte | montøren ledte i første omgang de ledende ledninger langs panelerne |
ledtes | vandet ledes først gennem møllens hjul og ledes derefter ned i dammen | |
kort
tillægsform (perfektum) |
ledt | vi har faktisk ledt længe efter gode ledere der er nu ledt så længe det er ledt at tænke på |
der blev ledt efter gode ledere oppe og nede ja man fik virkelig ledt efter gode ledere | ||
et ledt lam gik frem til slagtebænken det ledte lam afledte bødlen og stak af | ||
lang
tillægsform (participium) |
ledende | han gik ofte rundt ledende efter fuglereder, som han kunne iagttage |
den ledende politiker blev ført bort til fængslet: gode ledere leder vi stadig efter |
Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te' | ||
(verbers
basisfleksiver) bruges sjældent i ren form med lang tillægsform (participium) findes i mange sammensatte udsagnsord f.eks. 'at aflære', 'at belære', 'at indlære', 'at udlære' heraf igen i mange tillægsord af korte tillægsformer: 'indlært', 'tillært', 'udlært' samt afledt i mange navneord (substantiver) f.eks. 'en lærer', 'en lærerinde' og mange ord heraf |
||
navnemåde (infinitiv) |
at lære | at lære noget fra en god lærer, må vel nok betegne som en af livets bedste oplevelser |
jeg håber hermed at lære alt fra den gamle lære som vi lærlinge kan lære | ||
du skal lære for at leve, det kan jeg let lære! vil du lære det nu! det må vi lære os, ikke? | ||
bydemåde (imperativ) |
lær! | lær lørner! lær det udenad! lær det nu! lær og lev! |
nutid (præsens) |
lærer | læser lærer, som en god lørner, en hel del af læren om læring og læreprocesser |
læres | der læres en hel del af læren om læring og læreprocesser af lærerens læser, dig | |
datid (præteritum) |
lærte | jeg lærte en masse om magi og ekstase af troldmanden og profeten Aleister Crowley |
lærtes | der lærtes en masse vrøvl ved de teologiske læreanstalter, før de blev privatiseret | |
kort
tillægsform (perfektum) |
lært | lørner har faktisk lært en hel del om ord og læring og det der er i høj grad lært |
det blev faktisk lært grundigt, ja lørner fik det virkelig lært ordentligt | ||
en lært lektie bringer en løn i sig selv den udlærte tjener bedre end lærlingen | ||
lang
tillægsform (participium) |
lærende | (han sidder flittigt lærende inde på lærerværelset) |
(den indlærende lørner lærer mere end den belærende lærer tror) |
Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te' | ||
(verbers basisfleksiver) | ||
navnemåde (infinitiv) |
at læse | at læse betyder at afkode skrifttegn til sprog men også at studere i en skole |
vil du venligst prøve også at læse det med småt! vi prøver nu at læse det med småt | ||
jeg kan sagtens læse eksemplet og jeg vil gerne læse det det gider jeg godt læse | ||
bydemåde (imperativ) |
læs! | læs dem skriften, oh Profet! læs dine lektier! læs lige manualen! læs lige opskriften først. |
nutid (præsens) |
læser | en læser sidder og læser en god og opbyggelige læsning ved læsesalens læselampe |
læses | der læses mange millioner SMSer, i denne her tid læses der enormt meget på skærme | |
datid (præteritum) |
læste | førhen læste den type sjældent mere end nogle få meter ord om året |
læstes | dengang der kun læstes i ganske få kredse, da læstes der kun nogle få skrifter | |
kort
tillægsform (perfektum) |
læst | jeg har lige læst hele bogen så nu er den bog altså læst |
den blev nemlig læst til ende i går, hvor jeg endelig fik den læst færdig | ||
en færdiglæst bog ligger laset i læseskabet og venter på en ny læsers læsning | ||
lang
tillægsform (participium) |
læsende | Per Olsen lå gerne læsende under stikkelsbærbusken og nød allerede dengang livet |
det meget læsende barn blev en god læser og senere lærer |
Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te' | ||
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled | ||
navnemåde (infinitiv) |
at løse | at løse betyder mange ting og bruges meget i mange udtryk |
vi prøver altid at løse vore problemer med fredelige løsninger | ||
skal du nu løse krydsogtværs? vi kan løse den knude! vi vil gerne løse opgaven! | ||
bydemåde (imperativ) |
løs! | løs mine bånd! løs op og snak løs! løs mig fra det løfte nu, du! løs din lænker! |
nutid (præsens) |
løser | jeg løser dine bånd, fange, du løser en gåde, læser & løser nogle opgaver |
løses | der løses en hel del ad hoc opgaver i den del af firmaet hvor der løses problemer | |
datid (præteritum) |
løste | som barn løste jeg kryds og tværs og jeg løste også knuder på mit knobbånd |
løstes | endelig løstes da de bånd der uløseligt havde bundet heltinden til dragen i dybet | |
kort
tillægsform (perfektum) |
løst | Halgerd har nu løst knuderne, der er derfor løst op for de bindende knuder |
knuden blev altså løst, for Halgerd den Kyndige fik nemlig løst den knude | ||
et løst aftalt grundlag for en løsning skal først løses ind med en fast aftale | ||
lang
tillægsform (participium) |
løsende | (han lå altid løsende på sin kryds og tværs) |
det opløsende middel er en opløsning af salt og soda |
Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te' | ||
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) | ||
navnemåde (infinitiv) |
at melde | at melde at bringe nyt: 'at melde om' og forholde sig: at 'at melde sig ind og til og ud' |
forfatteren prøver faktisk at melde sin læser den gode melding om mening | ||
skal vi ikke melde den forbryder til politiet? kan du melde mig gode tidender? | ||
bydemåde (imperativ) |
meld! | meld dig dog ind foreningen! meld kun om det gode! |
nutid (præsens) |
melder | jeg melder godt nyt fra fronten, meldingerne strømmer ind |
meldes | fra fronten meldes der godt nyt, der meldes om vundne kampe over alt | |
datid (præteritum) |
meldte | over speakeren meldte speakeren Vinderhestens sejr i superligaløbet |
meldtes | fra østfronten meldtes der intet nyt og da nyhederne kom meldte de om undergang | |
kort
tillægsform (perfektum) |
meldt | frontens nyhedsmelding har nu meldt at der er meldt sejr fra alle kanter |
der blev altså meldt sejr i nyhedsmeldingen (og vi fik derfor meldt sejr 4/5 1945) | ||
et udmeldt gensvar fra et frameldt medlem rummer den tilbagemeldte melding om fred | ||
lang
tillægsform (participium) |
(meldende) | (speakeren sad i overstadig lykke meldende danskerne om fredens komme) |
(den anmeldende stikker blev meldt nedskudt, inden anmeldelsen kom igennem) |
Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te' | ||
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled | ||
navnemåde (infinitiv) |
at mene | at mene blev desværre en udbredt folkesygdom i det nye årtusinde |
midtbanepolitikeren prøver faktisk at mene, hvad de fleste mener | ||
hvad skal vi mene derom? du kan bare mene, hvad du vil! kan de virkelig mene det? | ||
bydemåde (imperativ) |
men! | men hvad du vil men stå ved din mening! |
nutid (præsens) |
mener | forfatteren og læser mener da, at de stadig har menings- og ytringsfrihed |
menes | det menes nu alment, at det at forfølge folk for deres meningers skyld, er meningsløst | |
datid (præteritum) |
mente | hvad folk så end mente, så fik deres meninger ikke altid ret i meningsmålingerne |
mentes | dengang mentes det i fuldt alvor, at deres gud havde skabt verden på 6-7 dage! | |
kort
tillægsform (perfektum) |
ment | direktøren har faktisk altid ment at medarbejdernes meninger tæller |
der blev i den forbindelse ment mange ting, (for folk fik ment mange meninger derom) | ||
et velment fredsudspil lider den men, at fjenden ikke mener, at tiden til fred er inde | ||
et velment råd virker måske ikke som ment, men kan give en anden meningsfylde | ||
lang
tillægsform (participium) |
(menende) | - |
de mange velmenende råd tager jeg formentlig for gode varer |
Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te' | ||
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) | ||
navnemåde (infinitiv) |
at møde | at møde hver morgen til tiden faldt ham ikke svært |
jeg prøvede i mine ældre år altid at møde i god tid og at møde velforberedt | ||
vil du møde mig i morgen, kan du så møde til tiden! vi skal nu møde en holdspiller | ||
bydemåde (imperativ) |
mød! | mød mig i morgen! mød op frisk og veludhvilet! mød mig på Cassiopeia! |
nutid (præsens) |
møder | en dag møder du endnu mere lykke end du møder lige nu |
mødes | vi mødes lige pludselig og så mødes vi hele tiden resten af livet, min elskede | |
datid (præteritum) |
mødte | de mødte til mødet sammen med de øvrige mødedeltagere mødte de præcist |
mødtes | Per og Britta mødtes nogle få gange inden de blev kærester | |
kort
tillægsform (perfektum) |
mødt | jeg har altid mødt, når der blev kaldt, er jeg straks mødt op |
fjenden blev straks mødt med modstand | ||
den opmødte skarer fik mødt den fremmødte mødeleder og demokratiet virkede | ||
lang
tillægsform (participium) |
(mødende) | - |
- |
Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te' | ||
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) | ||
navnemåde (infinitiv) |
at nævne tilfældigt det man tænker inderst inde | |
prøv bare at nævne 10 udsagnsord der bøjes med '-te' i datid | ||
kan du nu nævne 10 ytringsudsagnsord, vil du nævne dem igen, du må nævne dem nu | ||
bydemåde (imperativ) |
nævn! | nævn ikke det unævnelige! - skreg Eigil og svang sværdet hovedafhuggende til tavshed |
nutid (præsens) |
nævner | nu nævner jeg en hel del udsagnsord, der også nævnes af Sprognævnet |
nævnes | nu nævner jeg en hel del udsagnsord der også nævnes af Sprognævnet | |
datid (præteritum) |
nævnte | Halgerd, den Velvise, nævnte ikke den unævnelige ting for Ingunnar-Frey, den Frydefulde |
nævntes | blandt de fremeste mænd nævntes han ofte og ingen nævntes da som hans lige | |
kort
tillægsform (perfektum) |
nævnt | jeg har ikke nævnt alle sagasønner som er nævnt i sagaerne |
de blev også nævnt af andre, ja digterne fik ganske ofte nævnt en sagasøn eller to | ||
ingen nævnt ingen glemt af nævnets navnkundigt nævnte hædersmænd | ||
lang
tillægsform (participium) |
(nævnende) | - |
- |
Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te' | ||
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled | ||
navnemåde (infinitiv) |
at oplyse | at oplyse og at bringe forståelse var et slogan for oplysningsbevægelsen |
beboerne beslutter sig for at oplyse gårdens gangarealer som de prøver at oplyse nu | ||
kan du oplyse mig derom? vi vil bare oplyse befolkningen! vi skal først oplyse os selv! | ||
bydemåde (imperativ) |
oplys! | oplys mig venligst om hvad der skal ske! oplys mig, Mester! |
nutid (præsens) |
oplyser | beboer oplyser gerne gangen så lamperne lyser op fra mørket falder på |
oplyses | de nærmere omstændigheder oplyses først når der er oplyst kort- og kontonummer | |
datid (præteritum) |
oplyste | i oplysningstiden oplyste de lærde folket om den videnskabelige sammenhæng |
oplystes | kongen ædle profil oplystes af ligbålenes romantiske skær over de skærende skrig | |
kort
tillægsform (perfektum) |
oplyst | spionen har igen oplyst os om fjendens adfærd oplysningerne er nemlig blevet oplyst |
der blev ikke oplyst noget videre herom, vi fik faktisk først oplyst emnet langt senere | ||
en veloplyst allé endte i en slet oplyst gyde her fandt en oplyst Mester nu en oplyst elev | ||
lang
tillægsform (participium) |
oplysende | - |
de gennemførte en sobert oplysende olysningskampagne med alle de nyeste oplysninger |
Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te' | ||
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) | ||
navnemåde (infinitiv) |
at påkalde | at påkalde betyder at kalde på kræfterne både i universet og i sindet |
troldmanden prøver med sin sang at påkalde de højere magter | ||
jeg kan sagtens påkalde Freya! skal vi ikke påkalde Nuit? jeg vil nu påkalde Babalon | ||
bydemåde (imperativ) |
påkald! | påkald dine guder og de vil stå dig bi! påkald dig ikke fjendens vrede endnu! |
nutid (præsens) |
påkalder | jeg påkalder med glæde Hende, det ved du jo, og Hun påkalder mig |
påkaldes | nu om dage påkaldes Mammon, Satan og Belial næsten hver gang politikerne taler | |
datid (præteritum) |
påkaldte | ægypterne påkaldte Nuit og nordboere påkaldte Idunna og fik indsigt og evigt liv |
påkaldtes | førhen påkaldtes guderne meget og blev også dengang besvoret under påkaldelsen | |
kort
tillægsform (perfektum) |
påkaldt | jeg har sådan set påkaldt alle gode guder, i min karriere er de alle påkaldt med pli |
især Tyr og Tor blev førhen påkaldt og vi blev selv påkaldt af vor fylgie, vor skytsånd | ||
en påkaldt gud glædes ved lidt selskab den påkaldte gudinde åbner sit varme skød | ||
lang
tillægsform (participium) |
(påkaldende) | (sejderen, magikeren, stod fri, frank og rank i kredsens midte påkaldende Hende) |
(den påkaldende kraft kaldes også 'manen' som i udtrykket 'eder og manen') |
Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te' | ||
(verbers basisfleksiver) | ||
navnemåde (infinitiv) |
at ramme | at ramme hver gang drømmer enhver jager og skytte om |
skarpskytten prøver ihærdigt at ramme plet med et rammende skud | ||
kan du ramme målskiven? vi må ikke ramme for hårdt! vi skal da ramme det billede ind | ||
bydemåde (imperativ) |
ram! | ram altid dit mål! ram ikke ved siden af! ram lige i plet |
nutid (præsens) |
rammer | jeg rammer hver gang, når jeg rammer ud mod dumhed og tvang, rammer jeg plet |
rammes | nu, hvor de fattige rammes af hungersnød, rammes de stakkels rige på pengepungen, | |
datid (præteritum) |
ramte | endelig ramte forskerne den rigtige formular og skabte derved nye rammer |
ramtes | fjendens skjulte mandskabsskure ramtes alle samtidigt af rammende mortergranater | |
kort
tillægsform (perfektum) |
ramt | skytten har netop ramt mårhunden, den er faktisk ramt lige i hjertet |
mårhunden blev altså ramt af skytten, som fik ramt mange inden de fik ram på vildtet | ||
den ramte bokser slingrede lidt, inden han knusende ramte modstanderens glaskæbe | ||
lang
tillægsform (participium) |
rammende | han skød effektivt rammende med hvert eneste skud i den frihedskamp |
en vittigt rammende bemærkning rammer ofte bedre end mange argumenter |
Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te' | ||
(verbers basisfleksiver) | ||
navnemåde (infinitiv) |
at rejse | at rejse blev en folkefornøjelse med velstandsstigningen efter anden verdenskrig |
hele selskabet ville nu prøve at rejse til Tibet og studere der | ||
skal du rejse hjem? vi vil rejse en statue! kan du rejse dit lem du? du må rejse dig op nu! | ||
bydemåde (imperativ) |
rejs! | ryg og rejs! - sådan siger den vrede: - rejs derhen hvor peberet gror! |
nutid (præsens) |
rejser | han rejser som vanligt hjem til jul, han rejser verden rundt men rejser altid hjem i julen |
rejses | der rejses nu mange penge til at finansiere den statue der skal rejses på torvet | |
datid (præteritum) |
rejste | i sin ungdom rejste de verden rundt og rejste også til Ugabuggaland |
rejstes | der rejstes en statue på torvet, den rejstes af taknemmelige borgere ved et rejsegildea | |
kort
tillægsform (perfektum) |
rejst | vi har rejst en statue på torvet kunstneren er derefter rejst hjem |
der blev både rejst statuer og rejst hjem og vi fik også rejst en ordentlig rejsning på taget | ||
et oprejst stillads rundt om den netop opførte statue | ||
lang
tillægsform (participium) |
rejsende | de kom og kommer stadig trygt og godt rejsende til Danmark fra nær og fjer |
med de mange rejsende måtte der indsættes ekstra tog |
Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te' | ||
(verbers basisfleksiver) | ||
navnemåde (infinitiv) |
at råbe | at råbe betegnes ofte som barnligt eller uhøfligt men at råbe gør også de glade |
du behøver ikke (at) råbe for at blive hørt Jeg prøver ikke at råbe for meget | ||
du må altså råbe lidt højere, du skal ikke råbe så højt, kan du råbe på børnene nu? vil du? | ||
bydemåde (imperativ) |
råb! | råb så højt du kan! råb dit råb om fred! |
nutid (præsens) |
råber | alle fodboldholdets supportere råber højt af glæde over sejren |
råbes | kz-fangerne råbes op hver morgen og der råbes af dem hele dagen | |
datid (præteritum) |
råbte | i gamle dage gik skærslipperne rundt i gaderne og råbte: Jeg sliber knive og sakse |
råbtes | der råbtes en hel del på det gamle fisketorv, især fra rejekællingernes side råbtes der | |
kort
tillægsform (perfektum) |
råbt | familien Herse har faktisk råbt og herset i mange år og nu er navnelisten råbt op |
der blev nu mere råbt end talt besindigt, så de fik faktisk råbt sig ganske hæse | ||
en som helt udråbt soldat, der hed Ira Hayes, råbte ikke mere op om krigens helvede | ||
lang
tillægsform (participium) |
råbende | de løb hastigt fremad ivrigt råbende deres hærråb frem mod fjenden |
den råbende Kormark løb sværdsvingende efter fjenderne der alle omkom |
Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te' | ||
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) | ||
navnemåde (infinitiv) |
at sende | at sende betyder at nogen får noget flyttet hen til nogen anden |
vi prøver altså nu at sende flere penge til de nødstedte men deres butikker er lukkede | ||
vil du sende den til mig? jeg kan da sende den nu! skal vi sende flere penge? | ||
bydemåde (imperativ) |
send! | send hende en SMS og send hende et par mails, hvor du sender kærlighed og respekt |
nutid (præsens) |
sender | man sender nu om dage mange pakker, man sender mails og man sender SMSer |
sendes | der sendes pakkepost hver anden dag og poste restante eftersendes med det samme | |
datid (præteritum) |
sendte | man sendte før hen flere telegrammer, man sendte telexer og man sendte brevpost |
sendtes | der sendtes regelmæssigt nyheds og underholdningsudsendelser fra den kanal | |
kort
tillægsform (perfektum) |
sendt | hun havde over årene sendt pakker til Afrika og er nu selv sendt derned som konsulent |
hun blev faktisk sendt derned af Danida som fik hende sendt til Uganda | ||
den udsendte medarbejder har netop sendt en nyligt udsendt pressemeddelelse | ||
lang
tillægsform (participium) |
sendende | (han sad roligt sendende lokalradio i et lille studie på Amager) |
(den sendende radiostation hed Radio Frigg til minde om Odins hustru) |
Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te' | ||
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled | ||
navnemåde (infinitiv) |
at skabe | at skabe betyder meget for enhver kreativ person og ordet bruges derfor meget |
vi prøver nu at skabe et nyt grundlag for bedre forståelse mellem mennesker | ||
vi vil skabe en ny forståelse, skal vi skabe et kunstværk? kan vi ikke skabe et forlig? | ||
bydemåde (imperativ) |
skab! | skab dig ikke, barn! skab et kunstværk, kunstner! skab et nyt klædeskab, snedker! |
nutid (præsens) |
skaber | forfatteren skaber veloplagt endnu et velskabt eksempel i selskab med læser |
skabes | der skabes mange spændende kunstværker rundt omkring i verden | |
datid (præteritum) |
skabte | i forfatterskabet skabte han endnu et selvskabt eksempel i al selskabelighed med læser |
skabtes | mesterværket skabtes først efter at kunstneren havde skabt sig en formue | |
kort
tillægsform (perfektum) |
skabt | han har således skabt en statue af en kvinder der er skabt som en statue |
den blev skabt i en erotisk rus, hvor han fik skabt dette guddommelige mesterværk | ||
en velskabt datter blev født til sin første fødselsdag | ||
lang
tillægsform (participium) |
skabende | (Picasso of Dali stod næste altid skabende fulde af inspiration foran deres lærreder) |
den skabende kunstner skal nok finde fred i processen med at formidle sproget |
Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te' | ||
(verbers
basisfleksiver) dette handlingsudsagnsord mangler i en hel del former 'at ske' kan træde i stedet for 'at gøre' i den omvendte spørgesætning til afsluttende handlingsudsagnsord, ordets korte og lange tillægsformer bruges sjældent og det ses sjælden i lidemåde (passiv) |
||
navnemåde (infinitiv) |
at ske | at ske betyder at noget foregår for nogen og derefter er foregået et særligt ord |
det forventes nu at ske omkring midnat det der jo skal ske skal ske | ||
der skal snart ske noget! vil der mon så ske det du tror? kan det mon ske? | ||
bydemåde (imperativ) |
ske! | ske din vilje! ske hvad der vil (ske skal der til!) |
nutid (præsens) |
sker | der sker meget på den tid og det sker lige nu sker for os alle |
(skes) | - | |
datid (præteritum) |
skete | der skete da det, at det der aldrig før skete begyndte at ske |
(sketes) | (det sketes betydning gik langsomt op for den læser) | |
kort
tillægsform (perfektum) |
sket | der er nu sket, hvad vi håbede mest og sket er sket |
- | ||
- | ||
lang
tillægsform (participium) |
(-) |
- |
- |
Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te' | ||
(verbers basisfleksiver) | ||
navnemåde (infinitiv) |
at skjule | at skjule noget betyder at gemme det væk fra at blive observeret |
Gretter den Stærke prøvede altid at skjule sine spor og det lykkedes i mange år | ||
skal vi skjule os her? vil du virkelig skjule dig nu? kan den lille top skjule dit bryst? | ||
bydemåde (imperativ) |
skjul! | skjul du nu din frænde, Thorleif! Skjul det ikke for mig! |
nutid (præsens) |
skjuler | flygtningene skjuler sig i et sikkert skjul der skjuler dem for forfølgerne |
skjules | intet skjules nej når malerens erfarne øjne afsøger modellens former skjules intet | |
datid (præteritum) |
skjulte | så længe de skjulte sandheden for befolkningen kunne de ikke få verden i lave igen |
skjultes | jøderne skjultes i et lille lysthus indtil de kunne komme på en fiskerbåd til Sverige | |
kort
tillægsform (perfektum) |
skjult | Egil har jo skjult sin skat så godt så ja den er stadig skjult |
der på Island hvor den blev skjult der fik den gamle snu Egil skjult sin skat mesterligt | ||
de skjulte dokumenter kom for dagen, især et længe skjult brev med beviser | ||
lang
tillægsform (participium) |
skjulende | hækken står ganske godt skjulende og sikrede en uforstyrret forhave |
den skjulende hæk giver også skjul til mange småfugle |
Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te' | ||
(verbers basisfleksiver) ('at smile' bøjes dog mest med '-ede') | ||
navnemåde (infinitiv) |
at smile | at smile venligt i forbifarten blev i moderne tid en nødvendighed i de store byer |
Thorgerd prøver tappert at smile selv om hendes mand ligger ubødet | ||
kan du ikke smile? skal du ikke smile igen? du bør smile høfligt! vi vil alle gerne smile! | ||
bydemåde (imperativ) |
smil! | smil til verden så smiler verden til dig! smil dit søde smil, skat! |
nutid (præsens) |
smiler | så længe du smiler indeni gør det vel ikke så meget at verden ikke smiler i disse år |
smiles | der smiles venligt i den butik der 'klarer det med et smil' men smiles der mon ægte smil? | |
datid (præteritum) |
smilte | hun smilte lige så sødt som hun smilede så jeg smilte igen med mit største smil |
smiltes | der smiltes i smug i krogene, når Kierkegaard eller H.C. Andersen stolprede i gaden | |
kort
tillægsform (perfektum) |
smilt | nu har Hun igen smilt tilbage, (ja der er nu smilt til mig) |
der blev altså smilt de helt store smil ved mødet og vi fik endelig smilt til hinanden | ||
(et tilsmilt, ja et solsmilt øjeblik gemte han i sit hjerte hele livet) | ||
lang
tillægsform (participium) |
smilende | han stod faktisk smilende og modtog gæsterne ved dette megablot til vanaguderne |
den smilende kvindes sødme har lært os en del om biords bøjning, ikke? |
Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te' | ||
(verbers basisfleksiver) | ||
navnemåde (infinitiv) |
at spise | at spise udgør en af de mest basale menneskelige funktioner |
har du mon nogensinde prøvet den glæde at spise chiafrø? | ||
skal du spise nu? vil du spise lidt frugt? du kan bare spise en ostemad! du må spise nu! | ||
bydemåde (imperativ) |
spis! | spis din mad! spis op! overspis ej! |
nutid (præsens) |
spiser | sortkragen spiser næsten alt, skaden spiser skadeæg, manden spiser rågeunger |
spises | der spises efterhånden overvejende grønt og økologisk på alle bedre restauranter | |
datid (præteritum) |
spiste | danskerne spiste førhen en del sortkrager, solsorte, skader og kramsfugle |
spistes | førhen spistes der mange kramsfugle og der spistes også mange kragefugle | |
kort
tillægsform (perfektum) |
spist | jeg har nu spist hele kagen så nu er den altså spist op |
der blev nemlig spist en hel del dobbeltbekkasiner og de fik endda spist en tredækker | ||
et halvspist æble med en halv orm i ser mange som en ulækker spise i moderne tid | ||
lang
tillægsform (participium) |
spisende | de sad alle sammen spisende i køkkenet da klokken ringede i forstuen |
den spisende dame derovre hedder Elvira Madigan og hun har kendt Mozart |
Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te' | ||
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled | ||
navnemåde (infinitiv) |
at stemme | at stemme betyder mange ting på dansk |
prøver du at stemme det gamle klaver igen? ja jeg prøver nu at stemme det ordentligt | ||
vi skal snart stemme ved valget, vil du stemme på hende? kan du stemme i Danmark? | ||
bydemåde (imperativ) |
stem! | stem på mig - sådan siger politikeren, stem på den du vil - siger jeg |
nutid (præsens) |
stemmer | jeg stemmer i med en god melodi, der stemmer med mine forventninger |
stemmes | klaveret stemmes stemmenøglen, der stemmes i overensstemmelse med traditionen | |
datid (præteritum) |
stemte | jeg stemte som det passede mig og det stemte overens med mine forventninger |
stemtes | der stemtes ikke overraskende på protestpartiet og der stemtes massivt for dem | |
kort
tillægsform (perfektum) |
stemt | han var mere stemt for reform så han har derfor stemt på reformpartiet |
der blev nok stemt udfra en folkestemning, hvor mange fik stemt for reform og protest | ||
et forstemt klaver, en bestemt sag og et afstemt resultat i samme rum og tid | ||
lang
tillægsform (participium) |
stemmende | - |
de stemmende tog opstilling i afstemningslokalet stemningen var på kogepunktet |
Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te' | ||
(verbers basisfleksiver) | ||
navnemåde (infinitiv) |
at søge | at søge betyder at nogen leder efter noget at nogen gerne vil finde nogets |
forskerne prøver nu derfor først at søge efter tegn på teoriens rigtighed | ||
skal vi søge her? jeg må søge sandheden! kan du så søge objektivt? vil du søge her? | ||
bydemåde (imperativ) |
søg! | søg og du skal finde! søg kun mig! søg væk fra den stilling! søg i den gode bog! |
nutid (præsens) |
søger | de leder og søger i de sidste papirbøger, vi søger på nettet og vi søger efter udsøgte svar |
søges | skuespillere til stykke søges af forfatter, det forsøges at få søgningen afsøgt snarest | |
datid (præteritum) |
søgte | de ledte og søgte i gamle bøger, vi søgte i databaser og vi forsøgte at eftersøge al viden |
søgtes | der søgtes overalt, men hverken Robin Hood, den Røde Pimpernel eller Zoro fandtes | |
kort
tillægsform (perfektum) |
søgt | når man har søgt om tilladelse får man intet svar der er da søgt med det bureaukrati |
et udsøgt æble af fineste kvalitet blev søgt solgt til en temmelig søgt overpris | ||
lang
tillægsform (participium) |
søgende | de gik rundt søgende efter flere tegn på tidlig bronzealderbeboelse i terrænet |
den søgende, efterforskende holdning vinder ofte hvor den alvidende fejler |
Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te' | ||
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled | ||
navnemåde (infinitiv) |
at tabe | at tabe blev efterhånden vindertypernes eneste måde at afreagerer på i disse år |
de prøver at få vinderhesten til at tabe, men lærer så at tabe med godt humør | ||
du vil tabe hvis du bliver ved! kan du tabe dig? du skal kunne tabe for at kunne vinde | ||
bydemåde (imperativ) |
tab! | tab og vind med samme sind! tab ikke modet! tab så længe du kan bære tabet! |
nutid (præsens) |
taber | du taber nok de ekstra kilo en dag, når du taber lysten til fede sager |
tabes | først tabes lysten, så tabes modet så tabes kampen og således fortabes fjenden fuldt | |
datid (præteritum) |
tabte | nazisterne tabte jo faktisk krigen og tabte dermed ansigt i politik |
tabtes | handsken tabtes med vilje og hjertes tabtes derpå, da handskens henter hende så | |
kort
tillægsform (perfektum) |
tabt | har damelandsholdet nu også tabt den kamp eller er alt ikke tabt endnu |
der blev ikke tabt så mange kampe den sæson, (de fik faktisk ikke tabt en eneste) | ||
en tabt handske lå på gaden og så fortabt ud ligesom den fortabte søn | ||
lang
tillægsform (participium) |
tabende | - |
det tabende landshold måtte udlevere pokalen til os andre |
Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te' | ||
(verbers basisfleksiver) ('at tale' blev også i gammel tid bøjet med '-ede') | ||
navnemåde (infinitiv) |
at tale | at tale med mad i munden blev anset for uhøfligt før hen |
han prøver nu om dage at tale med en pænt københavneraccent selv om han er jydsker | ||
vi kan da tale om det! ja vi må tale sammen! skal vi tale om det nu? (ja lad os tale om det!) | ||
bydemåde (imperativ) |
tal! | tal højt! tal ud! tal tydeligt! tal til mig! tal ikke efter munden på de dumme! |
nutid (præsens) |
taler | den hvide mand taler ofte mede to tunger begge lyver den ene af vane den anden af uvane |
tales | der tales meget om hvordan der tales et smukt dansk blandt bogens læsere | |
datid (præteritum) |
talte | den kloge kone talte længe med Eigil før hun æggede ham til drabene på niddingerne |
taltes | der taltes i de år meget om hvem han, der taltes blandt de bedste, egentlig selv talte for | |
kort
tillægsform (perfektum) |
talt | Tyr har altså talt med Tor, nu er der talt herom og planen havde de snart lagt |
der bliver faktisk talt derom længe endnu, ja det får vi nok aldrig talt færdig om | ||
en meget omtalt yderst veltalt tale holdt den store taler Høvding Seattle | ||
lang
tillægsform (participium) |
talende | de stod først og gik så siden fredeligt talende om de store forandringer, der kom |
den meget talende kvinde, der sidder der med et talende udtryk i ansigtet, taler om sig selv |
Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te' | ||
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled | ||
navnemåde (infinitiv) |
at tjene | at tjene sit land og sin konge betød engang meget for mangen dansk mand |
de dumme og svage prøver kun at tjene Mammon, mens jeg kun ønsker at tjene Hende | ||
vi vil helst tjene penge, men vi skal også tjene chefen, og vi må ikke tjene for lidt | ||
bydemåde (imperativ) |
tjen! | tjen så mange penge du kan, tjen dog ikke Fanden, mand! |
nutid (præsens) |
tjener | forfatteren tjener kun Hende og derfor fortjener han altid al fryd og fred |
tjenes | der tjenes pænt på bestillingen som tjener, når blot betjeningen tjenes ind igen | |
datid (præteritum) |
tjente | Frøken Lisa tjente i det hus i mange år og imens tjente Herren en formue |
tjentes | der tjentes ikke så godt som betjent så hellere et fortjent job som tjenestemand | |
kort
tillægsform (perfektum) |
tjent | hesteejeren har efterhånden tjent en formue, så vinderhestens pris er mere end tjent hjem |
der blev i de år også tjent godt på eksporten, hvor de fik optjent helt store fortjenester | ||
en udtjent betjent gik på en velfortjent efterløn som han have tjent op under tjenesten | ||
lang
tillægsform (participium) |
tjenende | (de levede hengivent og tjenende den store Moder - Gudinden bag livet eller blot Gud) |
de tjenende ånder tjente, tjener og vil stadig tjene som tjenere i tjenestens højere sag |
Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te' | ||
(verbers
basisfleksiver) har mange betydninger (multiordinalt) findes i mange afledninger i alle ordklasser bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled |
||
navnemåde (infinitiv) |
at trænge | at trænge kan både bekrive materiel og psykisk mangel, som trænger sig på |
vi prøver altid på ikke at trænge til, mere end hvad vi kan få | ||
du skal vist trænge meget, før du beder om hjælp, vil du mon trænge til flere penge? | ||
bydemåde (imperativ) |
træng! | træng på, hvis du vil frem! træng ikke til andet end hvad du kan få og find således fred! |
nutid (præsens) |
trænger | vi trænger til fremskridt for nødens stund trænger sig på med nye trængsler |
trænges | tilskuerne trænges foran tribunen og den folkekære kendis giver en tiltrængt opsang | |
datid (præteritum) |
trængte | først og fremmeste trængte folk også dengang til fred fremgang fornøjelse (F.F.F.) |
trængtes | der trængtes i den grad til en tiltrængt opgradering af både humør og helse | |
kort
tillægsform (perfektum) |
trængt | fjenden er nu trængt ind i landet og har derfor længe trængt til en afklapsning |
der bliver altså trængt på fra fjendens side, men vi får nok trængt fjenden ud igen | ||
en betrængt befolkning trænger på for at få den hårdt trængte diktator afskaffet | ||
lang
tillægsform (participium) |
trængende | - |
de trængende blev hurtigt vist til toilettet, hvor deres trængsler lettedes afgørende |
Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te' | ||
(verbers basisfleksiver) | ||
navnemåde (infinitiv) |
at tænke | at tænke hvad der passer en hører til de få privilegier vi har fået under demokratiet |
jeg træner på at tænke klart selv når der forstyrres prøver jeg at tænke klart | ||
vil du tænke over det? jeg skal tænke over det! jeg må lige tænke mig om, kan du nok tænke dig | ||
bydemåde (imperativ) |
tænk! | tænk selv! tænk dig om! tænk på mig mens jeg er væk! tænk hvis vi fik fred i verden! |
nutid (præsens) |
tænker | hun tænker på alle de ting der skal tænkes på i forbindelse med brylluppet |
tænkes | hun tænker på alle de ting der skal tænkes på i forbindelse med brylluppet | |
datid (præteritum) |
tænkte | jeg tænkte det nok, at du ikke tænkte så meget på pengene når det gjaldt om at hjælpe |
tænktes | der tænktes dengang ikke noget videre angående dyrevelfærd og økologi | |
kort
tillægsform (perfektum) |
tænkt | vi har ofte tænkt på at forbedre verden er det mon forkert tænkt |
der bliver faktisk tænkt på verdensforbedring det får mange mennesker tænkt over | ||
en gennemtænkt idé skal ikke forbigås ligesom en veludtænkt plan bør gennemføres | ||
lang
tillægsform (participium) |
tænkende | den gode professor gik tænkende på gaden, siden cyklede han tænkende på vejen |
den tænkende mand, Tænkeren, kendes som en af Rodins mesterværker |
Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te' | ||
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) | ||
navnemåde (infinitiv) |
at udsende | at udsende en meddelelse, at udsende et signal - begge kaldes så udsendelser |
danskerne i England begyndte at udsende frihedsbudskabet den 4 maj 1945 om aftenen | ||
du skal helst kun udsende gode vibrationer, hvis du vil udsende fred får du fred | ||
bydemåde (imperativ) |
udsend! | udsend ikke så mange forvirrede vibrationer! sagde de hippier og udsendte fredelige vibrationer |
nutid (præsens) |
udsender | bandet udsender sit nyeste hit i denne uge og udsender pressemeddelelsen i dag |
udsendes | der udsendes hvert år en hel del udsendelser, der ikke igen udsendes året efter | |
datid (præteritum) |
udsendte | Hun udsendte de kærligste følelser, og hendes udsendinge sendte dem ud i verden |
udsendtes | der udsendtes bandbuller fra den hidsige pavestol, hvis magt den udsendte opløste | |
kort
tillægsform (perfektum) |
udsendt | vi har lige nu udsendt en pressemeddelelse, så udsendelsen er allerede udsendt |
bogen bliver altså genudsendt i morgen og vi får den helt sikker udsendt til tiden | ||
vores udsendte medarbejder i Ugabuggaland beretter begejstret om festlighederne | ||
lang
tillægsform (participium) |
udsendende | - |
- |
Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te' | ||
(verbers
basisfleksiver) sammenst af biordet (adverbiet) 'ud' + udsagnsordet
(verbet) 'at tale' findes i et utal af afledninger og sammensatte ord bruges sjældent med lang tillægsform (participium) |
||
navnemåde (infinitiv) |
at udtale | at udtale ordet helt korrekt hører til verdens ældste sproglige problemer, som ikke behandles her |
har du prøvet ædru at udtale ordet 'fiskebensskørt', du prøver ædru at udtale det ord | ||
vi skal nu udtale: 'rødgrød med fløde' kan du udtale det? det må du gerne udtale nu | ||
bydemåde (imperativ) |
udtal! | udtal dig forsigtigt til pressen! udtal ordene på dansk! udtal gerne dit mindste ønske! |
nutid (præsens) |
udtaler | jeg udtaler mig ikke til pressen, du udtaler de franske ord så fint på fransk |
udtales | der udtales mange dumheder, af den der taler i udtalt vrede udtales der intet godt | |
datid (præteritum) |
udtalte | han udtalte mange ord med de kendte overklassefrederiksbergske udtaleformer |
udtaltes | men da Ordet nu udtaltes korrekt gik Forfatteren videre til næste niveau i sin udvikling | |
kort
tillægsform (perfektum) |
udtalt | han har ofte udtalt at hvert ord der er udtalt fra Hendes mund huskes til evig tid |
(der blev ikke videre påtalt noget) så den talende fik vel endelig udtalt ordene korrekt | ||
en udtalt mangel på medmenneskelighed blev deres nemesis og enden på dem | ||
lang
tillægsform (participium) |
udtalende | - |
(den omhyggeligt udtalende danskbruger bliver hørt blandt andre danskbrugere) |
Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te' | ||
(verbers
basisfleksiver) sammensat af biorde (adverbiet) 'ud' + udsagnsordet
(verbet) 'at trykke' findes i mange flere afledninger i andre ordklasser. bruges sjældent med lang tillægsform (participium) men nok i andre afledninger som det fremgår |
||
navnemåde (infinitiv) |
at udtrykke | for at udtrykke godt noget skal man vel gøre et godt indtryk på nogen |
kunstneren prøver bevidst at udtrykke angsten i sit værk 'Skriget' | ||
kan du udtrykke dig klarere? skal jeg udtrykke mig helt ærligt! | ||
bydemåde (imperativ) |
udtryk! | udtryk dig klart! udtryk dig ikke om hvad du ikke ved noget om! |
nutid (præsens) |
udtrykker | med det udtryk i ansigtet udtrykker du både glæde og fred |
udtrykkes | både glæde og fred udtrykkes med det udtryk i ansigtet | |
datid (præteritum) |
udtrykte | surrealisterne udtrykte en uudtrykkelig indre fornemmelses indtryk |
udtryktes | en uudtrykkelig indre fornemmelses indtryk udtryktes hos surrealisterne | |
kort
tillægsform (perfektum) |
udtrykt | kunstneren har nemlig udtrykt sig præcist så det er nu helt klart udtrykt |
det blev nemlig udtrykt af kunstneren som dermed fik det udtrykt klart | ||
et veludtrykt forslag lå på direktørens bord som udtryk for et udtrykt behov | ||
lang
tillægsform (participium) |
(udtrykkende) | (diktatoren regerede vildt undertrykkende overfor sine undersåtter) |
(den undertrykkende person undertrykker ikke sin egen undertrykkelse) |
Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te' | ||
(verbers
basisfleksiver) sammensat af biordet (adverbiet) 'under' +
udsagnsordet (verbet) 'at søge' findes i en hel del afledninger i de øvrige ordklasser |
||
navnemåde (infinitiv) |
at undersøge | at undersøge noget betyder at man finder ud af noget på en grundig måde |
forskerne vil derfor prøve på ny at undersøge om teorien også holder i praksis | ||
vi må da undersøge den sag? skal vi undersøge den nu? kan du undersøge det? | ||
bydemåde (imperativ) |
undersøg! | undersøg alt! undersøg sagen nærmere! undersøg først om det holder! |
nutid (præsens) |
undersøger | vi tror intet men undersøger alt og vi undersøger sagen til bunds |
undersøges | det undersøges nu om undersøgelsens resultat bør undersøges yderligere | |
datid (præteritum) |
undersøgte | først undersøgte videnskaben det det synlige siden undersøgte den det imaginære |
undersøgtes | de rejsendes kufferter undersøgtes meget nøje af et undersøgelseshold | |
kort
tillægsform (perfektum) |
undersøgt | først nu er det fuldstændig undersøgt hvad vi har undersøgt |
det blev undersøgt så grundigt, at vi nu fik det undersøgt til bunds så at sige | ||
den undersøgte sag blev undersøgt af undersøgelseskommissionens | ||
lang
tillægsform (participium) |
undersøgende | de gik forsigtigt undersøgende og udspørgende frem med undersøgelsen |
den undersøgende kommisen kom frem med en undersøgelsesrapport |
Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te' | ||
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) | ||
navnemåde (infinitiv) |
at vende | at vende betyder at dreje på at dreje i tingene og at dreje mentalt |
vi prøver nu at vende vognen ved vejens næste vending | ||
skal vi ikke vende nu? kan du vende ved næste vending? tør du ikke vende om? | ||
bydemåde (imperativ) |
vend! | vend dig om! vend pattebarnet fra! omvend dig! |
nutid (præsens) |
vender | vendehalsen vender sit hoved næsten som en slange vender sig |
vendes | der vendes en hel del sider som vendes hurtigt, når man læser en spændingsbog | |
datid (præteritum) |
vendte | de vendte om i vendingen og vendte sig siden til asatroen |
vendtes | endelig vendtes befolkningens had mod diktatoren, hvis lykke vendtes til ulykke | |
kort
tillægsform (perfektum) |
vendt | solsikken, den vendekåbe, har nu igen vendt sig mod solen den er lige vendt |
den bliver nemlig vendt i takt med solens vandring får den sig altid vendt rigtigt | ||
den vendte frakke bliver nok også omsyet i en håndevending | ||
lang
tillægsform (participium) |
vendende | (husets stuevindue lå altså vendende mod øst og soveværelset vendende mod vest) |
(den vendende bil kørte nu ind til vejsiden efter den flotte vending) |
Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te' | ||
(verbers basisfleksiver) | ||
navnemåde (infinitiv) |
at vise | at vise sig regnes ikke for noget godt, men at vise sig frem går nok an |
forfatteren prøver ihærdigt og veltalende at vise, at alle mennesker har fælles interesser | ||
mesteren kan og vil helt sikkert vise dig vejen, du bør altså vise den vise Mester respekt! | ||
bydemåde (imperativ) |
vis! | vis dig som en mand, kvinde! vis mig hvad du kan, mand! vis dem høflighed, nu du! |
nutid (præsens) |
viser | jeg viser mig gerne ved festen, men viser det sig, at der tages stoffer, viser jeg mig ikke igen |
vises | der vises en hel del spændende genstande i fremvisningsmontren i hovedsalen | |
datid (præteritum) |
viste | jeg viste mig gerne til fest, men viste det sig, at de tog stoffer, viste jeg mig aldrig der igen |
vistes | der vistes mange sære tegn og mirakler i den tid hvor vejen vistes til de troende | |
kort
tillægsform (perfektum) |
vist | jeg har nemlig nu vist dig, hvordan de alle er vist tilbage til vejen, det er ganske vidst |
selv de der blev vist vintervejen, får altså nu vist en sikker vej til fred | ||
en udvist heltedåd omtales aldrig ilde i slægterne, det er for vist og vistnok universelt | ||
lang
tillægsform (participium) |
visende | guiden gik rundt visende og forklarende, mens han underviste de vise |
den eftervisende holdning viser sig ofte at vise den visdom den visende mester mestrer |
Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te' | ||
(verbers basisfleksiver) | ||
navnemåde (infinitiv) |
at | |
bydemåde (imperativ) |
! | |
nutid (præsens) |
er | |
es | ||
datid (præteritum) |
te | |
s | ||
kort
tillægsform (perfektum) |
t | |
lang
tillægsform (participium) |
ende | |