Udsagnsord: almene udsagnsord bøjet i datid med '-te'

Den mindre af de tre grundformer for udsagnsords bøjning

Regler Eksempler: side a side b side c Eksempler side 1-2-3 Eksempler Side i-ii-iii

Grundformer og opdelinger af udsagnsord

Definition: Almene udsagnsord

Udsagnsord bøjede med '-te' i sætningen

Nogle eksempler med '-te' bøjede udsagnsord

Definition: Almene udsagnsord

Felt B Udsagnsord: Almene udsagnsord (verber). Udsagnsord bøjet med '-te'.

Udsagnsord bøjede med '-te' i sætningen

NETVÆRK: Udsagnsord og udsagnsled (verbum og verbal) regnes for det grundlæggende led i enhver sætning 

FUNKTION: Udsagnsord  og udsagnsled (verber & verbaler) kan stå som udsagnsled (verbal) i sætningen og vedføje et handlingsmoment til sammensatte udsagnsled (verbaler) samt bevægelse i navneordsled (nominaler).

Type B udsagnsord (verber): svagt bøjede udsagnsord med endelsen '-te' i datid (præteritum).

De to svage og den ene stærke bøjninger af udsagnsord

Hvor udsagnsord normalt alle tilføjer '-er' i nutid (præsens) for eksempel: 'man henter' 'man sender' & 'man drikker', deler de sig i datid (præteritum også kaldet imperfektum) i tre bøjningsmåder kaldet: '-ede', '-te' og omlyd for eksempel: 'man hentede', 'man sendte' & 'man drak'.

Langt de fleste udsagnsord følger den første bøjning, de tilføjer altså: '-ede' til udsagnsordets stamme (verbal radix); en hel del andre udsagnsord følger den anden bøjning, de tilføjer altså:  '-te' til udsagnsordets stamme (verbal radix); endelig kommer der den mindste sidste gruppe: de stærkt bøjede udsagnsord med omlyd. De kan alle kendes som meget gamle ord, fra en tid hvor det betød meget mere, at man angav tiderne præcist, derfor har de også en særlig form for førnutid (perfektum

Fra Sprognævnets liste med nogle af de mest almindelige danske udsagnsord (omkring år 2000) bøjes de følgende med '-te' i datid (præteritum):

Små hundrede udsagnsord bøjede med '-te' i alfabetisk orden:

Uudfyldt grundskema for udsagnsord bøjede med '-ede'

at adskille, at afføre, at afvise, at anvende, at begynde, at bestemme, at besøge, at betale, at brænde, at dele, at dræbe, at erkende, at forsøge, at fylde, at føde, at føle, at føre, at gennemføre, at glemmeat høre, at indføre, at kalde, at kende, at koge, at købe, at køre, at lære, at læse, at løse, at melde, at mene, at møde, at nævne, at oplyse, at påkalde, at ramme, at rejse, at råbe, at sende, at skabe, at ske, at skjule, at smile, at stemme, at søge, at tabe, at tale, at tjene, at tænke, at udsende, at udtale, at udtrykke, at undersøge, at vende, at vise

Forklaring til det anvendte bøjningsskema for udsagnsord:

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'  (verbers basisfleksiver)

Her kan der stå nogle bemærkninger til udsagnsordet ... og her kan der gøres noter ved senere arbejde!
Sætninger i parentes () regnes ikke for helt gyldige og hvis der anføres en tankestreg (-) eller - 
betyder det at formen ikke umiddelbart anvendes. De pågældende former mærkes med rødt!

navnemåde
(infinitiv)
at -e her bruges udsagnsordet i sin navnemåde
her bruges ordets navnemåde med 'at' i et sammensat udsagnsled ofte med 'at prøve'
her bruges ordets navnemåde uden 'at' og styret af et mådesudsagnsord
bydemåde
(imperativ)
! her bruges ordet i sin bydemådeform
nutid
(præsens)
-er her bruges udsagnsordet i nutid aktiv
-es her bruges udsagnsordet i nutid passiv
datid
(præteritum)
-te her bruges udsagnsordet i datid aktiv
-tes her bruges udsagnsordet i datid passiv
kort tillægsform
(perfektum)
-t  her bruges ordet i sammensat tid førnutid eller førdatid og med 'at have' og/eller 'at være'
her bruges ordet i sammensat passiv enten nutid eller datid og med 'at blive' eller 'at få'
her bruges ordets korte tillægsform i et udvidet navneordsled
lang tillægsform
(participium)
-ende her bruges ordet i deltagemåde i et sammensat aktivt eller passivt udsagnsled
her bruges ordets lange tillægsform i et udvidet navneordsled

Mange af de grundliggende og de meget anvendte udsagnsord (verber) har mange betydninger (multiordinale) og danner også udvidende udsagnsled (verbaler) med yderligere betydninger.  I eksemplerne  anvendes ikke alle disse betydninger i det enkelte ord, men kun et passende udvalgt der kan illustrer de forskellige bøjningsformer. I tilfælde af usikkerhed om betydningen slå da ordet op i en passende ordbog og lær både det og dets afstamning at kende, med de eksempler ordbogen giver.

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te'
(verbers basisfleksiver) sammensat af forholdsordet 'ad' + udsagnsordet 'at skille'
bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled
navnemåde
(infinitiv)
at adskille at adskille betyder noget nær det samme som 'at skille ad' - men kun 'noget nær'
vi prøver derfor alle at adskille skidtet fra kanelet
sorteringsmanden skal først adskille de store og kanadskille de mindre sten
bydemåde
(imperativ)
adskil! adskil først blommen og hviden! adskil skæg fra snot! 
nutid
(præsens)
adskiller han adskiller sig fra de og det skiller ham ud fra resten ved adskillige lejligheder
adskilles der adskilles ikke i teksten mellem faktiske og fiktive hændelser
datid
(præteritum)
adskilte de adskilte først de fraskilte og adskilte så de der skilte sig ud fra resten
adskiltes de adskiltes af skæbnens tilskikkelser, men mødtes igen og adskiltes nu aldrig siden
kort tillægsform
(perfektum)
adskilt eleven haradskilt udsagnsord fra andre ord, de er nu adskilt i adskillige grupper
de blev faktisk aldrig adskilt af tid og sted som altså aldrig fik dem adskilt
den adskilte restgruppe fik erstatning for besværet med adskillelsen
lang tillægsform
(participium)
adskillende -
(den adskillende holdning opleves ofte som kedeligt show-stopperi)

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled
navnemåde
(infinitiv)
at afføre at afføre sig tøjet hører til enhver strippers fornemmeste opgave
nu prøver vi så at afføre grisens afføring til en tank en såkaldt gylletank
vi kan sagtens afføre os tøjet nu, man skal faktisk afføre sig tøjet i nudistlejren
bydemåde
(imperativ)
affør! affør Dem Deres klæder i omklædningsrummet! affør din afføring i toilettet!
nutid
(præsens)
affører vi affører spildevandet gennem et afføringssystem
afføres beskyttelsesfrakken afføres først når sikkerhedsdøren aflåses
datid
(præteritum)
afførte hun afførte sig sin frakke og han afførte sig sin hat og sin jakke
afførtes spildvandet afførtes gennem afføringskloakken hvortil også afføringen førtes
kort tillægsform
(perfektum)
afført vi har nu afført den overskydende afføring der er afført til gylletanken
den bliver regelmæssigt afført således at bonden får afført gyllen til tanken
den afførte frakke hang på en knagerække
lang tillægsform
(participium)
afførende (hun stod ene og stille afførende sig sin natkjole i månelyset)
den afførende pille består mest af magnesiumoxyd i en eller anden form

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te'
(verbers basisfleksiver) sammensat af forholdsordet 'af' + udsagnsordet 'at vise'
navnemåde
(infinitiv)
at afvise at afvise betyder noget nær det samme som 'at vise af' - men kun noget nær
vi prøver ganske bestemt ikke at afvise, de der har brug for, at vi anviser dem tryghed
skal vi mon afvise dem, kan vi afvise dem og hvis vi vil bør og tør vi så afvise dem?
bydemåde
(imperativ)
afvis! afvis ham ikke, Helga den Fagre, nu hvor du ved at han, ham Ormstunge, elsker dig
nutid
(præsens)
afviser borgmesteren afviser ikke længere anklagerne om embedsmisbrug
afvises anklagerne om embedsmisbrug afvises ikke længere fra borgmesterens side
datid
(præteritum)
afviste direktionen afviste hans forsøg på afvisning og afviste også fyringsplanen
afvistes hans forsøg på afvisning afvistes af direktionen og også fyringsplanen afvistes
kort tillægsform
(perfektum)
afvist direktøren har ikke afvist lønforhøjelsen, den er altså ikke afvist 
så den blev ikke og bliver ikke afvist, nej den fik og får vi ikke afvist overhovedet
en afvist elsker kender Hun ikke, Hende der anviser hver afvist en sikker visheds havn
lang tillægsform
(participium)
afvisende direktøren forblev fuldstændig afvisende overfor nedskæringsplanerne
den afvisende direktør anviste firmaet en investeringsydelse fra sin spekulationsgevinst

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled
navnemåde
(infinitiv)
at anvende at anvende sit gode hoved til at tænke sig om er ikke forbudt, ved du nok
vi prøver nu en gang til at anvende de rigtige koder til at åbne den lås
du kun anvende den nøgle, kun den kan du anvende, så den skal du anvende
bydemåde
(imperativ)
anvend! anvend din viden konstruktivt ellers bliver det blot til tomme ord med din snak
nutid
(præsens)
anvender de anvender en særlig form for hævemiddel i det daglige grovbrød af fuldkornsmel
anvendes en særlig form for hævemiddel anvendes i det daglige grovbrød af fuldkornsmel
datid
(præteritum)
anvendte vikingerne anvendte som så ofte før godt købmandskab, når de vandt sig venner
anvendtes som så ofte før anvendtes godt købmandskab, når vikingerne vandt sig venner
kort tillægsform
(perfektum)
anvendt vi har altid anvendt en god, ren te, det er vist almindelig anvendt overalt
der bliver gerne anvendt en tekande, så vi får altså anvendt den gamle tepotte
det anvendte datamedie indstikkes i datamaskines anvendelsesport
lang tillægsform
(participium)
anvendende (komikeren klovnede ihærdigt anvendende alle sine sjoveste numre)
den larmende og lugtende benzinanvendende eksplosionsmotor forsvandt igen

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled
navnemåde
(infinitiv)
at begynde at begynde på noget og at starte på noget - en begyndelse og en start
vi prøver altid at begynde undervisningen rettidigt
eleven skal nu begynde, et nyt kursus vil begynde, så vi kan godt begynde nu
bydemåde
(imperativ)
begynd! begynd bare med det samme! begynd bare, vent ikke på mig! 
nutid
(præsens)
begynder forestillingen begynder om lidt nemlig når musikken begynder
begyndes en ny runde begyndes hver anden time
datid
(præteritum)
begyndte de begyndte med begyndelsen og kom snart videre til det centrale
begyndtes endelig begyndtes undersøgelserne og snart efter begyndtes da produktionen
kort tillægsform
(perfektum)
begyndt udsendelsen er allerede begyndt
arbejdet med opførelsen blev snart begyndt og de fik faktisk begyndt i god tid
'Gurrelieder' en længe påbegyndt opera der endelig blev færdiggjort
lang tillægsform
(participium)
begyndende (de besluttede altså begyndende at finansiere og så siden at kapitalisere)
den begyndende optakt til afslutningssangen påbegyndtes og kom finalen

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te'
(verbers basisfleksiver) sammensat af forstavelsen 'be-' + udsagnsordet 'at stemme'
bruges også i andre lignende former: 'at afstemme', 'at ombestemme'
findes også navneord (substantiv) 'en stemme'
navnemåde
(infinitiv)
at bestemme at bestemme noget og at bestemme over nogen: at beslutte en beslutning
diktatoren prøver altid at bestemme det hele, og det kan jeg bestemt ikke lide
nu skal du bestemme om du vil bestemme det hele eller kan lade andre bestemme
bydemåde
(imperativ)
bestem! bestem du selv din skæbne, din bestemmelse, Egil! bestem dig nu!
nutid
(præsens)
bestemmer hvem bestemmer her? vi bestemmer selv, hvem der bestemmer her!
bestemmes den slags ting bestemmes af alle i et konsensusdemokratis bestemmelsesproces
datid
(præteritum)
bestemte direktøren bestemte sig for en løsning, der helt bestemt vil virke
bestemtes den slags ting bestemtes af herskeren alene i et diktatur
kort tillægsform
(perfektum)
bestemt den nye regel har direktøren bestemt, den er helt bestemt stemt o.k. det har vi bestemt 
det blev bestemt, at der bestemt ikke skal bestemmes, så får vi nu bestemt noget?
et bestemt brev ligger helt bestemt og venter på dig en dag
lang tillægsform
(participium)
bestemmende kongen sad gerne bestemmende og bestemt på sin tronstol og regerede
den bestemmende hanabe er ikke altid den klogeste men gerne den stærkeste

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te'
(verbers basisfleksiver)
navnemåde
(infinitiv)
at besøge at besøge betyder noget med at aflægge en visit
vi prøver nemlig at nå faktisk at besøge alle børnebørnene i løbet af sommeren
skal vi besøge de gamle? kan du ikke besøge os snart? jo jeg vil gerne besøge jer nu!
bydemåde
(imperativ)
besøg! besøg os snart igen og besøg også de smukke parker i byen
nutid
(præsens)
besøger han besøger os igen til jul og besøger nok også til den tid sine barndomsvenner
besøges slotsruinerne besøges hvert år af besøgende fra hele verden og hjemsøges i natten
datid
(præteritum)
besøgte år efter år besøgte de den gamle have i besøgstiden og de besøgende blev stadig flere
besøgtes år efter år besøgtes den gamle have i besøgstiden og de besøgende blev stadig flere
kort tillægsform
(perfektum)
besøgt vikingerne har jo besøgt de fleste oldtidslande (og er jo besøgt af mange fortidige folk)
også Miklagård blev ofte besøgt af vikinger, så de fik besøgt Istanbul i gamle dage
en udsøgt ret mad blev serveret fra en sølvtallerken på den velbesøgte restaurant
lang tillægsform
(participium)
besøgende Kong Harald Hårfager rejste besøgende rundt til sine bedste mænd
alle museets besøgende skulle nu skynde sig ud inden de besøgendes lukketid

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te'
(verbers basisfleksiver) gammelt ord sammensat af forstavelsen 'be-'+ udsagnsordet 'at tale'
findes i mange andre sammensætninger. 'at aftale', 'at indtale', 'at omtale' og mange andre
navnemåde
(infinitiv)
at betale at betale kontant blev afskaffet, efterhånden som at betale med kort blev indført
vi prøver altid at betale for vort forbrug med det samme så vi undgår gæld
vi kan sagtens betale, så skal vi ikke betale nu? det vil betale sig i længden!
bydemåde
(imperativ)
betal! betal prisen eller lad vær! betal og undgå problemer! betal ved kasse 1
nutid
(præsens)
betaler jeg betaler gerne den tur i byen men betaler hellere en ny computer til dig
betales så længe regningerne betales rettidigt har man fred med betalingssystemet
datid
(præteritum)
betalte den kommende regering betalte mig for at skaffe landet fred og fremgang
betaltes overalt i betalingssamfundet betaltes der 'ved kasse 1' som man sagde
kort tillægsform
(perfektum)
betalt husmoderen har allerede betalt for varerne så der er altså betalt
der blev nemlig straks betalt for varerne fordi husmoderen altid fik betalt straks
en betalt regning og det betalte beløb stemte fint overens
lang tillægsform
(participium)
betalende kunden stod betalende ved kassen og smilte venligt til kassedamen der var en mand
de betalende kunder blev bedre behandlet end de ikke-betalende besøgende

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te'
(verbers basisfleksiver)
navnemåde
(infinitiv)
at brænde at brænde er noget der foregår mellem ild og et brændbart emne
siden det med Njal og hans sønner prøvede også andre at brænde folk inde
skal du bare brænde noget brænde så kan vi da bare brænde den knude der
bydemåde
(imperativ)
brænd! brænd vanvittige dæmon, brænd op i det helvede du kommer fra og går tilbage til!
nutid
(præsens)
brænder brænder du for en sag, kalder de dig en ildsjæl, brænder du ikke ligner du bare dem
brændes der brændes en hel del trækul og der brændes også hjemmebrændt sprit
datid
(præteritum)
brændte de brændte faktisk Njal Bonde inde sammen med Njalssønnerne
brændtes Njal Bonde brændtes faktisk inde med sine sønner, Kaare tog dog grusom hævn
kort tillægsform
(perfektum)
brændt brændet er nu alt sammen brændt og vi har også brændt resten af trækullet af
resten af pestofrene blevbrændt ja vi fik endelig brændt de pestrotter af
brændt barn skyr ilden, men en forbrændt pestrotte flygtede fra branden
lang tillægsform
(participium)
brændende stavkirken stod nu brændende indtil det sidste tømmer forkullede
den brændende kærlighedssang bevirkede endnu en gang hjertebrand

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te'
(verbers basisfleksiver)
navnemåde
(infinitiv)
at dele at dele regnes for naturnødvendigt, selv om mange ikke nødvendigvis gør det naturligt
vi prøver nu først at dele børnene i to grupper der deles om pladsen i dagtimerne
skal vi dele brødet? vi kan jo dele resten! du hellere dele med de andre! vi vil bare dele
bydemåde
(imperativ)
del! del og hersk! sådan lyder ledersprog! MEN: del en retfærdig del af overskuddet med os! 
nutid
(præsens)
deler konferencens deltagere deler sig i denne sag i tre dele alle med mange delløsninger
deles nu deles der fordelingslister rundt og opgaverne fordeles blandt de deltagende delegater 
datid
(præteritum)
delte da delte samfundets parter rigdommen ligeligt imellem de forskellige dele af befolkningen
deltes fjendens angrebsstyrker deltes og vort forsvar fordeltes derfor nu både foran og bag dem
kort tillægsform
(perfektum)
delt fjenderne er fuldstændig delt nu og vi har også allerede delt alt deres gods imellem os
og således bliver fjenden delt af vort sværd og derved får vi også delt deres vel og værd
en delt fjende vinder ingensinde, et delt folk mangler en tolk for de dele der udgør det hele
lang tillægsform
(participium)
delende de kom nu delende og herskende frem til et bedre samfund
den opgaveuddelende lærer skabte en retfærdig fordeling mellem alle dele af elevgruppen

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te'
(verbers basisfleksiver)
navnemåde
(infinitiv)
at dræbe at dræbe mennesker og selv at dræbe dyr regnes for forkert men ikke at dræbe planter 
moderne mennesker prøver ikke at dræbe andre mennesker af moralske årsager
du ikke dræbe! vi vil helst ikke dræbe! men vi skal jo dræbe maden, før vi spiser den!
bydemåde
(imperativ)
dræb! dræb nu ikke flere af fjenderne end vi behøver for at sejre, et er krig et andet er drab
nutid
(præsens)
dræber dræber dræber dræber, mens vi andre helst ikke dræber, nu vi sagtens kan lade være
dræbes mange dyr og planter dræbes for at dulme menneskers drabelige æde- og afføringslyst
datid
(præteritum)
dræbte Egil dræbte mange, han dræbte med storhed og pli, og de dræbte nød hæder herefter
dræbtes monstro der dræbtes så drabeligt som sagaerne lader os tro? fjenden dræbtes, javel ok!
kort tillægsform
(perfektum)
dræbt de har faktisk dræbt mange myg i år (de er nemlig dræbt ved en storstilet aktion i foråret)
der blev faktisk dræbt mange myg, så svalerne fik senere ikke dræbt og ædt så mange
en trafikdræbt rovfugl lå i rabatten og rådnende, indtil gråkragerne opdagede den
lang tillægsform
(participium)
dræbende Egil gik  kæmpende og dræbende i lag med fjenden og kom dræbende den sidste til sejr
de hørte på et dræbende kedeligt foredrag om dræbersneglenes dræberaktioner

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium)
navnemåde
(infinitiv)
at ende at ende betyder at noget afsluttes eller at nogen kommer til en afslutning
vi prøver aktivt på at ende den uretfærdighed på en redelig måde
nu det pjat altså ende! hvad vil det mon ende med? det skal faktisk ende ved enden!
bydemåde
(imperativ)
end! (end du med din søgen først når du finder! end oh sygdom og død!)
nutid
(præsens)
ender historien ender med at der endelig kommer fred, der ender historien og en ny starter
endes endelig endes da 30 års års tovtrækkeri med at Christiania bevares
datid
(præteritum)
endte endvidere endte hele den skideaffære med at enden blev aftørret
endtes krigen endtes og de stridende parter startede igen den handel der endtes da krigen kom
kort tillægsform
(perfektum)
endt nu er det hele altså endt med et dejligt stort bryllup -
- og så får vi jo endelig endt de to singlers soloserenader
misbruget er endt og det endte kaffemisbrug endte med afgiftning
lang tillægsform
(participium)
endende -
-

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled
navnemåde
(infinitiv)
at erkende at erkende sin egen uformåen indeholder kimen til selverkendelse
disciplen prøver ihærdigt at erkende, hvad mester mener han nu har at erkende
man skal først erkende sig selv, så kan man erkende sandheden det vil du erkende
bydemåde
(imperativ)
erkend! erkend først dine fejl og mangler og kend så dig selv godt udfra den erkendelse!
nutid
(præsens)
erkender jeg erkender fuldstændigt at der må gøres noget ved problemet
erkendes endelig erkendes det i vide kredse at der må aktiv problemløsning til
datid
(præteritum)
erkendte jeg tror aldrig at nazisterne erkendte deres mangel på folkelig opbakning
erkendtes endelig om aftenen den 4. maj 1945 erkendtes nederlaget og fjenden forsvandt
kort tillægsform
(perfektum)
erkendt han har endelig erkendt sine mangler det er nu helt sikkert erkendt fuldt ud
de blev simpelthen erkendt udfra en selverkendelse, hvor han fik erkendt sine fejl
den erkendte sandhed vil vel siden kendes for hvad den - sådan lyder kendelsenŽ
lang tillægsform
(participium)
erkendende -
den erkendende kraft har ført videnskaben og menneskeheden frem og frem

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled,
og ej heller ikke kort tillægsforms navnemådeform
navnemåde
(infinitiv)
at forsøge at forsøge regner vi for bedre end bare at opgive
vi prøver ihærdigt at forsøge igen-igen ellers prøver vi bare at forsøge forfra
du da forsøge! du skal ikke forsøge hvis du ikke tør forsøge, vil du nu forsøge?
bydemåde
(imperativ)
forsøg! forsøg du nu bare at gøre det! forsøg og du har i det mindste prøvet!
nutid
(præsens)
forsøger vi forsøger at opbygge et fornuftigt forhold til de mange nye beboere i byggeriet
forsøges det forsøges nu at få etableret et energiproduktionssystem med vedvarende energi
datid
(præteritum)
forsøgte tyskerne forsøgte forgæves at overbevise os danskere om nazismens fordele
forsøgtes alle forhandlingsmuligheder for freden forsøgtes inden den sidste udvej anvendtes
kort tillægsform
(perfektum)
forsøgt han har ofte forsøgt at holde fred men det er ikke forsøgt fra anden side
det blev forsigtigt forsøgt at oprette diplomatisk kontakt, så de fik altså forsøgt det
(en forsøgt fiasko tæller mere end en uforsøgt mulighed)
lang tillægsform
(participium)
forsøgende (de kommer nu forsøgende på at dreje om hjørnet uden at slingre i valsen)
(den forsøgende holdning betegner forskningens kreative forståelse)

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium)
navnemåde
(infinitiv)
at fylde at fylde betyder bl.a. at noget eller nogen optager en plads eller et rum fuldt ud
vi håberat fylde hele salen med tilskuere, vi påtænker jo at fylde op med venner
vi kan sagtens fylde lidt mere, næh vi da fylde lidt mindre, åh I skal da bare fylde 
bydemåde
(imperativ)
fyld! fyld lidt mindre! fyld lige min tekop! bare fyld posen, du! 
nutid
(præsens)
fylder vi fylder kufferten og vi fylder også en taske, en pose og det hele fylder op
fyldes der fyldes 5 sardiner og der fyldes 10 passagerer i hver dåse og kupé
datid
(præteritum)
fyldte hun fyldte 80 år for nogle år siden og hun fyldte sit affald i genbrugscontaineren
fyldtes der fyldtes meget ugræs i melet fra den markedsplads der siden fyldtes af sand
kort tillægsform
(perfektum)
fyldt vi har nu fyldt alle brikkerne på plads så hele puslespillet er nu fyldt ud
der blev nu fyldt godt med penge ind på min konto og derfor fik vi også fyldt lagrene op
en fyldt kupé i et overfyldt tog slingrede ned ad (ikke ned af) bjergsiden, hvis du forstår?
lang tillægsform
(participium)
fyldende (Thorlaug sad igen fyldende sin vom til bristepunktet med Thorhalas gode flæskesvær)
-

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te'
(verbers basisfleksiver)
navnemåde
(infinitiv)
at føde evnen til at føde gør kvinder så meget mere værdifulde end mænd
hun prøvede faktisk derfor så at føde sit bar siddende i sin spa
hun skal snart føde, hun vil gerne føde nu, kaninen kan vi føde på, så kan den føde små
bydemåde
(imperativ)
fød! fød du blot dit barn, kvinde! fød os en tanke! fød på de sultne eller bliv selv spist!
nutid
(præsens)
føder hunaben føder en smuk og velskabt babyabe, hvert år føder danske fruer børn
fødes hvert år fødes der søde, nye dyreunger i Zoo, hvor dyrene fødes med økologisk føde
datid
(præteritum)
fødte førhen fødte kvinden børnene og manden fødte på dem
fødtes dog kort efter at Vali fødtes, red han lysets spidse lanse dybt i mørkets dystre midte
kort tillægsform
(perfektum)
født en spændende tid der har affødt mange store tanker er forfatteren jo nemlig født i
han blev jo født fra frihedskampens drøm om fred (og fik faktisk affødt verdensfred)
én nyfødt pattegris var en pattegrisepige og blev senere den nye storfødeso, Synøve
lang tillægsform
(participium)
fødende hun altså fødende på fødeklinikken og den nyfødte ser du nu her!
den fødende kvinde hylede højt sit sejrshyl, da da barnet blev født og fødslen endte

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te'
(verbers basisfleksiver)
navnemåde
(infinitiv)
at føle at føle: altså at bruge følelser og sanser aktivt - alle levende væsener  føler
jeg prøver nu at føle mig frem og jeg husker også at føle efter
du skal kunne føle det i dit hjerte før du viser dine følelser, kan du føle det nu?
bydemåde
(imperativ)
føl! føl min glæde! føl verden! føl lige her! føl det føl!
nutid
(præsens)
føler jeg føler en hel del gode følelser for dig så jeg ved at du også føler sådan med mig
føles det føles så dejligt når du gør det der, det føles som en meget skøn fornemmelse
datid
(præteritum)
følte hun følte også en hel del af hans følsomme sind, det følte han tydeligt
føltes det føltes bare så dejligt, når han tog hendes hånd, den føltes så rolig og rar
kort tillægsform
(perfektum)
følt jeg har altså følt kærlighed, den er virkelig dybfølt følt
der blev så siden følt en hel del på den fyr, ja de fik virkelig følt efter
et indfølt digt blev følsomt foredraget med en medfølt situationsfornemmelse
lang tillægsform
(participium)
følende hun sad forsigtigt følende på den hånd, han så følsomt havde givet hende
den følende skjald overgår gerne sig selv hver gang med sine medfølende kvad

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te'
(verbers basisfleksiver)
navnemåde
(infinitiv)
at føre at føre betyder mange ting blandt andet både at ligge foran og at trække fremad
vi prøver altid at føre alle indtægter og udgifter udførligt til bogs
far skal jo føre bruden op! hyrden må føre flokken til engen, føreren kan ikke føre sig selv
bydemåde
(imperativ)
før! før os venligst frem, fører! før igennem hele løbet som du plejer, vinderhest!
nutid
(præsens)
fører før førte vinderhesten kun med en enkelt hestemule nu fører den med en hestelængde
føres befolkningen føres systematisk bag lyset af politikernes førende spin-doktorer
datid
(præteritum)
førte før førte vinderhesten kun med en enkelt hestemule nu fører den med en hestelængde
førtes befolkningen i Tyskland førtes bag lyset af den fører der førte dem ud i krig og vanære
kort tillægsform
(perfektum)
ført det har jo ført til det rene forurening af voldgraven, så det er nu ført for vidt,
fordi afføring nu  bliver ført ud i andedammen, ja de fik virkelig ført de kloakker forkert
et gennemført projekt fra anføreren for de forførte kvinders forhørsdomstol
lang tillægsform
(participium)
førende flagbæreren går gerne førende forrest i paraden og spreder tegnbærerens signal (S.T.S.)
den førende repræsentant for almuen krævede et stop for den fredløse Gretters hærgen

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te'
(verbers basisfleksiver) sammensat af forstavelsen 'gennem' + udsagnsordet 'at føre'
findes i utallige versioner for eksempel: 'at udføre', 'at indføre', 'at afføre', 'at tilføre' og afledninger heraf
bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled
navnemåde
(infinitiv)
at gennemføre at gennemføre betyder at gøre noget færdigt
vi regner med at gennemføre hele operationen på kun 12 timer
jeg kan sagtens gennemføre uddannelsen, de skal gennemføre, vi vil gennemføre
bydemåde
(imperativ)
gennemfør! gennemfør først din uddannelse! gennemfør det maratonløb, løber!
nutid
(præsens)
gennemfører teamet gennemfører projektet til den aftalte gennemførselstid
gennemføres hver dag gennemføres store handlingsplaners beslutningsprocesser 
datid
(præteritum)
gennemførte hele holdet gennemførte uddannelsen til normeret tid og med topkarakter
gennemførtes hele projektet gennemførtes på den aftalte tid ja selv testperioden gennemførtes 
kort tillægsform
(perfektum)
gennemført vi har nu gennemført opgaven så den er altså gennemført  
og opgaven blev flot gennemført, ja vi får jo faktisk altid gennemført med god stil
det gennemførte projekt blev gennemgående godt evalueret 
lang tillægsform
(participium)
gennemførende -
det eneste fuldt gennemførende forskerhold kom fra Amerika og fandt fejlen

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium)
navnemåde
(infinitiv)
at glemme at glemme er ofte den bedste vej ud af sorgen det skal du ikke glemme
prøv nu venligst ikke at glemme hvad du har lært om høflighed
vi skal bare glemme det, selv om vi ikke kan glemme det som vi bør glemme
bydemåde
(imperativ)
glem! glem det! glem mig ej! glem ikke at leve livet! glem alt om det!
nutid
(præsens)
glemmer jeg glemmer aldrig den dag JFK blev dræbt, det chok glemmer verden aldrig
glemmes det glemmes ganske ofte i debatten at hvad der glemmes ikke glemmes helt
datid
(præteritum)
glemte hun glemte aldrig hvad de havde givet hende at leve på af ellers glemte sagn
glemtes efterhånden glemtes de gamle sager, ja efterhånden glemtes de nu glemte minder
kort tillægsform
(perfektum)
glemt har du ikke glemt at ikke alle de gamle sagn og myter fra forn er helt glemt 
og aldrig bliver glemt fordi vi aldrig helt fik glemt deres vidunderlige beretninger
der lå en glemt taske på perronen den røg i kassen med glemte ting og sager
lang tillægsform
(participium)
glemmende -
(den glemmende holdning fortrænger nok mere end den faktisk glemmer)

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium)
navnemåde
(infinitiv)
at høre at høre betyder at nogen opfatter lyde med sine øren ved at lytte
jeg prøver lige at høre hvad direktøren mener om en høring
kan du høre mig? nu skal du bare høre, hvad vil du høre? det du må høre eller bør høre
bydemåde
(imperativ)
hør! hør her! hør nu her! hør! hører du duehøgens vingebrus? hør engang! hør nu efter!
nutid
(præsens)
hører jeg hører mængdens råb i dit og dat og jeg hører gerne den sang
høres nu høres endelig høringens hørehæmmede deltagere fra de høreskadedes landsforening
datid
(præteritum)
hørte da hørte jeg nattergalen synge med pilekonen i krattet og jeg hørte det henført
hørtes så snart hærskriget hørtes, hørtes Egils sværdsvingssus og hammerhuggerknus
kort tillægsform
(perfektum)
hørt har du hørt det nyeste? nej, ja det er virkelig uhørt at det kunne ske
popmusik blev snart hørt verden over, ja de fik da hørt en masse rock'n'roll
en afhørt fange afviser den påhørte anklage og forhørsdommeren løslader ham
lang tillægsform
(participium)
hørende -
(den hørende forhørsdommer forhørte sig om de tilhørendes høreskader)

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled
navnemåde
(infinitiv)
at indføre at indføre bruges når noget stikkes ind eller påbegyndes 
ugabuggalænderne prøver tålmodigt at indføre et oplyst demokrati i ulandet Danmark
du kan ikke indføre den slags varer uden afgift, du skal bare indføre stikpillen, nu
bydemåde
(imperativ)
indfør! indfør demokrati! indfør stikpillen i endetarmen! indfør tamponen i vagina! 
nutid
(præsens)
indfører ude indfører han varer, hjemme indfører han sit lem og indfører gode vaner
indføres der indføres en hel del luksusvarer til overklassen mens underklassen sulter
datid
(præteritum)
indførte danskerne indførte en art demokrati efterhånden og indførte en hel del arbejdskraft
indførtes en art demokrati  indførtes efterhånden og også en hel del arbejdskraft indførtes
kort tillægsform
(perfektum)
indført jeg har nu indført en dåse krabber, den er faktisk indført fra Rusland
førhen blev hamp indført til marinen fra Rusland, de fik indført en hel del tekstilhamp
den netop indførte kasse bananer og cigarer blev snart ført ud og fordelt
lang tillægsform
(participium)
indførende -
den valutaindførende bankier har endnu engang skudt papegøjen med kloge handler

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te'
(verbers basisfleksiver) findes i mange sammensatte ord blandt udsagnsord f.eks.:
'at indkalde', 'at påkalde', 'at tilkalde' og i navneords afledninger: 'et afkald' og 'et opkald' f.eks.
navnemåde
(infinitiv)
at kalde at kalde på nogen - at kalde noget eller nogen med et kaldenavn
vi prøver nu at kalde på børnene der leger i haven
vil du kalde på dem? skal jeg kalde igen? vi kan bare kalde den 'Vovse'
bydemåde
(imperativ)
kald! kald du det hvad du vil! kald dog barnet Frode! kald på din hund!
nutid
(præsens)
kalder jeg kalder på dig, du der kalder dig min ven, kalder jeg til kamp mod dumhed
kaldes nu kaldes der igen til kamp mod fjenden, der kaldes også på besindighed
datid
(præteritum)
kaldte folk kaldte ham derefter Skarphedin det blev hans kaldenavn 
kaldtes han kaldtes Skarphedin og blandt Europas tidlige litterære helte kaldtes han Njalssøn
kort tillægsform
(perfektum)
kaldt jeg har allerede kaldt på Hende hun kommer som kaldet så snart der er kaldt
der blev uden held kaldt fra kamptårnene, de fik dog ikke fremkaldt mere ufred for nu
en nyindkaldt soldat kom gående hen ad vejen med en genindkaldt veteran
lang tillægsform
(participium)
kaldende Njal stod støt kaldende ikke blot på Skarphedin men også på Høstkuld 
den kaldende mand dér, ham der kalder på os nu, kaldte sig engang Egil

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium)
navnemåde
(infinitiv)
at kende at kende er jo meget langt fra det samme som at kunne
jeg prøver faktisk at kende så mange fugle som muligt at kende og at genkende
kan du kende mig? jeg burde faktisk kende dig bedre! du skulle kende Hende
bydemåde
(imperativ)
kend! kend dig selv! kend mig så elsker du mig! kend hvem du vil, hvis de vil kende dig!
nutid
(præsens)
kender jeg kender så mange ord og ord om kendskab til ord kender jeg også i disse år
kendes der kendes mange slags fuglefamilier og der kendes mange måder fugle kan kendes
datid
(præteritum)
kendte jeg kendte så mange ord og ord om kendskab til ord kendte jeg mens jeg levede
kendtes der kendtes dengang mange fugle, men der kendtes kun få måder fugle nu kendes på
kort tillægsform
(perfektum)
kendt jeg har faktisk kendt til videnskabelig metode det er mig kendt  faktisk velbekendt
forfatterinden blev nu kendt verden over så flere læserne nu fik kendt hendes værker
den kendte forfatterinde læste op af et kendt postulat skrevet af en kendt filosof
lang tillægsform
(participium)
kendende -
-

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te'
(verbers basisfleksiver)
navnemåde
(infinitiv)
at koge at koge lærte mennesker ved at bruge ild og at opvarme vand til det fordampede
vi husker altid at koge suppe på pølsepinden prøver at huske at koge suppe altså
vi skal koge suppe, vil du koge eller stege den pølse? vi hellere koge hønen grundigt!
bydemåde
(imperativ)
kog! kog! kog! vanvittige fjende! kog en kedel vand til te! kog ægget i fem minutter!
nutid
(præsens)
koger dernede koger vi rejserne, derovre dampkoger vi sildene og der ryger vi en koger
koges ærtesuppen koges i én gryde, mens flæskeskanken koges i en anden gryde
datid
(præteritum)
kogte Thorlaug kogte sejd men Thorhalla kogte hvalen Valborg, og jeg kogte kun Jakethaj
kogtes først kogtes der mest kål og gulerødder kogtes til mos, men så kom kartoflerne
kort tillægsform
(perfektum)
kogt jeg har lige kogt den skønne lange, brune ris, den er nu nemlig kogt helt færdig 
den blev kogt på 3 kvarter jeg fik den først kogt blød og så færdigkogt på eftervarmen
den velkogte grød er både sød, sej og sprød med en friskkogt kartoffel til
lang tillægsform
(participium)
kogende gryden står lige nu næsten kogende derovre på ildstedet
den kogende gryde begyndte at sprudle og så tilsatte heksen trolddomsurten

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te'
(verbers basisfleksiver)
navnemåde
(infinitiv)
at købe at købe bliver aldrig det samme som selv at skabe
vi prøver nu at købe os fred med den uforsonlige fjende
kærlighed kan man ikke købe! vi skal nu købe hus! han vil gerne købe et mandelbrød!
bydemåde
(imperativ)
køb! køb og køb! sådan lyder forbrugersamfundets mantra! køb bananer her hos mig!
nutid
(præsens)
køber i 2010 køber stadig flere deres musik via Internet, ja, man køber alt muligt 'over nettet'
købes først købes de rige, så købes politikerne, så købes institutionerne så har man korruption
datid
(præteritum)
købte førhen købte man i butikker og før det på et tingmarked eller man købte fra rejsende
købtes bruden købtes af faderen og købslaget gjaldt, omend pigen kunne afslå brudekøbet
kort tillægsform
(perfektum)
købt jeg har endelig købt en ny rygsæk, så nu er den altså købt
den blev nemlig købt i går jeg fik den nemlig købt i Spejdersport på Nørrebro
en frikøbt træl ser mere optimistisk på tilværelsen og forlader Danmark
lang tillægsform
(participium)
købende Asbjørn Købmand rejste nu købende og sælgende rundt i Norden og Syden
købekraften hos de købende kunder steg efter reformens gennemførelse

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te'
(verbers basisfleksiver)
navnemåde
(infinitiv)
at køre at køre bil lærte mange som led i at blive voksen, før de selvkørende føreløse biler
vi prøver først at køre til stranden siden prøver vi så at køre en tur over til Bakkens Hvile
vi skal vist køre længe, kan du køre ind til venstre? vi må køre løs igen, vi vil køre hjem nu
bydemåde
(imperativ)
kør! kør nu! kør derudaf! kør løs! kør dit trip! kør ikke ind i de hellige køer!
nutid
(præsens)
kører både biler, tog, busser, cykler kører men både sejler selv om det kører for de skøre
køres firmaet køres med stram hånd af direktøren og hans medarbejdere og der køres
datid
(præteritum)
kørte vi kørte en tur i skoven, men Posemandens bil kørte i grøften og i skuddermudder
kørtes der kørtes med signallamper i både dags- og aftenstimerne og der kørtes regelmæssigt
kort tillægsform
(perfektum)
kørt jeg har vist kørt med metroen i mange år nu, den er altid kommet og kørt til tiden
der blev kørt meget med metro i de år, den fik faktisk kørt med mange millioner passager
et udkørt, arbejdskraft bliver indkørt i et gennemkørt forløb 
lang tillægsform
(participium)
kørende bilen kom nu faktisk kørende hen ad vejen med 111 kilometer i timen
den kørende bilist regner med at den kørende trafikordning kører videre efter reformen

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te'
(verbers basisfleksiver) ordet har flere betydninger (multiordinalt)
findes i mange sammensate udsagnsord (verber) f.eks.: 'at aflede', 'at indlede', 'at udlede'
findes også afledt i navneord (substantiver) f.eks. 'en ledning', 'en afledning' og mange andre
navnemåde
(infinitiv)
at lede at lede betyder både på at prøve på at finde og at fører nogen frem til et mål
vi prøver virkelig at lede efter flere oldsager og vi husker også at lede i samlingerne
vil du lede fællessangen? vi kan altid lede på loftet, vi skal også lede i kælderen
bydemåde
(imperativ)
led! led og du skal finde! led lige efter dine nøgler! led ikke efter den lede!
nutid
(præsens)
leder den lede leder i avisen leder mig til at bruge foranledningen til gensvar i en ny leder
ledes firmaet ledes af en meget moderne leder, der ofte ledes til at give lønforhøjelse
datid
(præteritum)
ledte montøren ledte i første omgang de ledende ledninger langs panelerne
ledtes vandet ledes først gennem møllens hjul og ledes derefter ned i dammen
kort tillægsform
(perfektum)
ledt vi har faktisk ledt længe efter gode ledere der er nu ledt så længe det er ledt at tænke på
der blev ledt efter gode ledere oppe og nede ja man fik virkelig ledt efter gode ledere
et ledt lam gik frem til slagtebænken det ledte lam afledte bødlen og stak af
lang tillægsform
(participium)
ledende han gik ofte rundt ledende efter fuglereder, som han kunne iagttage
den ledende politiker  blev ført bort til fængslet: gode ledere leder vi stadig efter

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent i ren form med lang tillægsform (participium
findes i mange sammensatte udsagnsord f.eks. 'at aflære', 'at belære', 'at indlære', 'at udlære'
heraf igen i mange tillægsord af korte tillægsformer: 'indlært', 'tillært', 'udlært'
samt afledt i mange navneord (substantiver) f.eks. 'en lærer', 'en lærerinde' og mange ord heraf
navnemåde
(infinitiv)
at lære at lære noget fra en god lærer, må vel nok betegne som en af livets bedste oplevelser
jeg håber hermed at lære alt fra den gamle lære som vi lærlinge kan lære
du skal lære for at leve, det kan jeg let lære! vil du lære det nu! det vi lære os, ikke?
bydemåde
(imperativ)
lær! lær lørner! lær det udenad! lær det nu! lær og lev!
nutid
(præsens)
lærer læser lærer, som en god lørner, en hel del af læren om læring og læreprocesser
læres der læres en hel del af læren om læring og læreprocesser af lærerens læser, dig
datid
(præteritum)
lærte jeg lærte en masse om magi og ekstase af troldmanden og profeten Aleister Crowley
lærtes der lærtes en masse vrøvl ved de teologiske læreanstalter, før de blev privatiseret
kort tillægsform
(perfektum)
lært lørner har faktisk lært en hel del om ord og læring og det der er i høj grad lært
det blev faktisk lært grundigt,  ja lørner fik det virkelig lært ordentligt
en lært lektie bringer en løn i sig selv den udlærte tjener bedre end lærlingen 
lang tillægsform
(participium)
lærende (han sidder flittigt lærende inde på lærerværelset)
(den indlærende lørner lærer mere end den belærende lærer tror)

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te'
(verbers basisfleksiver)
navnemåde
(infinitiv)
at læse at læse betyder at afkode skrifttegn til sprog men også at studere i en skole
vil du venligst prøve også at læse det med småt! vi prøver nu at læse det med småt
jeg kan sagtens læse eksemplet og jeg vil gerne læse det det gider jeg godt læse
bydemåde
(imperativ)
læs! læs dem skriften, oh Profet! læs dine lektier! læs lige manualen! læs lige opskriften først.
nutid
(præsens)
læser en læser sidder og læser en god og opbyggelige læsning ved læsesalens læselampe
læses der læses mange millioner SMSer, i denne her tid læses der enormt meget på skærme
datid
(præteritum)
læste førhen læste den type sjældent mere end nogle få meter ord om året
læstes dengang der kun læstes i ganske få kredse, da læstes der kun nogle få skrifter
kort tillægsform
(perfektum)
læst jeg har lige læst hele bogen så nu er den bog altså læst 
den blev nemlig læst til ende i går, hvor jeg endelig fik den læst færdig
en færdiglæst bog ligger laset i læseskabet og venter på en ny læsers læsning
lang tillægsform
(participium)
læsende Per Olsen gerne læsende under stikkelsbærbusken og nød allerede dengang livet
det meget læsende barn blev en god læser og senere lærer

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled
navnemåde
(infinitiv)
at løse at løse betyder mange ting og bruges meget i mange udtryk
vi prøver altid at løse vore problemer med fredelige løsninger
skal du nu løse krydsogtværs? vi kan løse den knude! vi vil gerne løse opgaven!
bydemåde
(imperativ)
løs! løs mine bånd! løs op og snak løs! løs mig fra det løfte nu, du! løs din lænker!
nutid
(præsens)
løser jeg løser dine bånd, fange, du løser en gåde, læser & løser nogle opgaver 
løses der løses en hel del ad hoc opgaver i den del af firmaet hvor der løses problemer
datid
(præteritum)
løste som barn løste jeg kryds og tværs og jeg løste også knuder på mit knobbånd
løstes endelig løstes da de bånd der uløseligt havde bundet heltinden til dragen i dybet
kort tillægsform
(perfektum)
løst Halgerd har nu løst knuderne, der er derfor løst op for de bindende knuder
knuden blev altså løst, for Halgerd den Kyndige fik nemlig løst den knude
et løst aftalt grundlag for en løsning skal først løses ind med en fast aftale
lang tillægsform
(participium)
løsende (han altid løsende på sin kryds og tværs)
det opløsende middel er en opløsning af salt og soda

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium)
navnemåde
(infinitiv)
at melde at melde at bringe nyt: 'at melde om' og forholde sig: at  'at melde sig ind og til og ud
forfatteren prøver faktisk at melde sin læser den gode melding om mening
skal vi ikke melde den forbryder til politiet? kan du melde mig gode tidender?
bydemåde
(imperativ)
meld! meld dig dog ind foreningen! meld kun om det gode!
nutid
(præsens)
melder jeg melder godt nyt fra fronten, meldingerne strømmer ind
meldes fra fronten meldes der godt nyt, der meldes om vundne kampe over alt
datid
(præteritum)
meldte over speakeren meldte speakeren Vinderhestens sejr i superligaløbet
meldtes fra østfronten meldtes der intet nyt og da nyhederne kom meldte de om undergang
kort tillægsform
(perfektum)
meldt frontens nyhedsmelding har nu meldt at der er meldt sejr fra alle kanter
der blev altså meldt sejr i nyhedsmeldingen (og vi fik derfor meldt sejr 4/5 1945)
et udmeldt gensvar fra et frameldt medlem rummer den tilbagemeldte melding om fred
lang tillægsform
(participium)
(meldende) (speakeren sad i overstadig lykke meldende danskerne om fredens komme)
(den anmeldende stikker blev meldt nedskudt, inden anmeldelsen kom igennem)

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled
navnemåde
(infinitiv)
at mene at mene blev desværre en udbredt folkesygdom i det nye årtusinde
midtbanepolitikeren prøver faktisk at mene, hvad de fleste mener
hvad skal vi mene derom? du kan bare mene, hvad du vil! kan de virkelig mene det?
bydemåde
(imperativ)
men! men hvad du vil men stå ved din mening! 
nutid
(præsens)
mener forfatteren og læser mener da, at de stadig har menings- og ytringsfrihed
menes det menes nu alment, at det at forfølge folk for deres meningers skyld, er meningsløst
datid
(præteritum)
mente hvad folk så end mente, så fik deres meninger ikke altid ret i meningsmålingerne
mentes dengang mentes det i fuldt alvor, at deres gud havde skabt verden på 6-7 dage!
kort tillægsform
(perfektum)
ment direktøren har faktisk altid ment at medarbejdernes meninger tæller
der blev i den forbindelse ment mange ting, (for folk fik ment mange meninger derom)
et velment fredsudspil lider den men, at fjenden ikke mener, at tiden til fred er inde
et velment råd virker måske ikke som ment, men kan give en anden meningsfylde
lang tillægsform
(participium)
(menende) -
de mange velmenende råd tager jeg formentlig for gode varer 

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium)
navnemåde
(infinitiv)
at møde at møde hver morgen til tiden faldt ham ikke svært
jeg prøvede i mine ældre år altid at møde i god tid og at møde velforberedt
vil du møde mig i morgen, kan du så møde til tiden! vi skal nu møde en holdspiller
bydemåde
(imperativ)
mød! mød mig i morgen! mød op frisk og veludhvilet! mød mig på Cassiopeia!
nutid
(præsens)
møder en dag møder du endnu mere lykke end du møder lige nu
mødes vi mødes lige pludselig og så mødes vi hele tiden resten af livet, min elskede
datid
(præteritum)
mødte de mødte til mødet sammen med de øvrige mødedeltagere mødte de præcist
mødtes Per og Britta mødtes nogle få gange inden de blev kærester
kort tillægsform
(perfektum)
mødt jeg har altid mødt, når der blev kaldt, er jeg straks mødt op
fjenden blev straks mødt med modstand 
den opmødte skarer fik mødt den fremmødte mødeleder og demokratiet virkede
lang tillægsform
(participium)
(mødende) -
-

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium)
navnemåde
(infinitiv)

at nævne

at nævne tilfældigt det man tænker inderst inde
prøv bare at nævne 10 udsagnsord der bøjes med '-te' i datid
kan du nu nævne 10 ytringsudsagnsord, vil du nævne dem igen, du må nævne dem nu
bydemåde
(imperativ)
nævn! nævn ikke det unævnelige! - skreg Eigil og svang sværdet hovedafhuggende til tavshed
nutid
(præsens)
nævner nu nævner jeg en hel del udsagnsord, der også nævnes af Sprognævnet
nævnes nu nævner jeg en hel del udsagnsord der også nævnes af Sprognævnet
datid
(præteritum)
nævnte Halgerd, den Velvise, nævnte ikke den unævnelige ting for Ingunnar-Frey, den Frydefulde
nævntes blandt de fremeste mænd nævntes han ofte og ingen nævntes da som hans lige
kort tillægsform
(perfektum)
nævnt jeg har ikke nævnt alle sagasønner som er nævnt i sagaerne
de blev også nævnt af andre, ja digterne fik ganske ofte nævnt en sagasøn eller to
ingen nævnt ingen glemt af nævnets navnkundigt nævnte hædersmænd
lang tillægsform
(participium)
(nævnende) -
-

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled
navnemåde
(infinitiv)
at oplyse at oplyse og at bringe forståelse var et slogan for oplysningsbevægelsen 
beboerne  beslutter sig for at oplyse gårdens gangarealer som de prøver at oplyse nu
kan du oplyse mig derom? vi vil bare oplyse befolkningen! vi skal først oplyse os selv!
bydemåde
(imperativ)
oplys! oplys mig venligst om hvad der skal ske! oplys mig, Mester!
nutid
(præsens)
oplyser beboer oplyser gerne gangen så lamperne lyser op fra mørket falder på
oplyses de nærmere omstændigheder oplyses først når der er oplyst kort- og kontonummer
datid
(præteritum)
oplyste i oplysningstiden oplyste de lærde folket om den videnskabelige sammenhæng
oplystes kongen ædle profil oplystes af ligbålenes romantiske skær over de skærende skrig
kort tillægsform
(perfektum)
oplyst spionen har igen oplyst os om fjendens adfærd oplysningerne er nemlig blevet oplyst
der blev ikke oplyst  noget videre herom, vi fik faktisk først oplyst emnet langt senere
en veloplyst allé endte i en slet oplyst gyde her fandt en oplyst Mester nu en oplyst elev
lang tillægsform
(participium)
oplysende -
de gennemførte en sobert oplysende olysningskampagne med alle de nyeste oplysninger 

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium)
navnemåde
(infinitiv)
at påkalde at påkalde betyder at kalde på kræfterne både i universet og i sindet
troldmanden  prøver med sin sang at påkalde de højere magter 
jeg kan sagtens påkalde Freya! skal vi ikke påkalde Nuit? jeg vil nu påkalde Babalon
bydemåde
(imperativ)
påkald! påkald dine guder og de vil stå dig bi! påkald dig ikke fjendens vrede endnu!
nutid
(præsens)
påkalder jeg påkalder med glæde Hende, det ved du jo, og Hun påkalder mig
påkaldes nu om dage påkaldes Mammon, Satan og Belial næsten hver gang politikerne taler
datid
(præteritum)
påkaldte ægypterne påkaldte Nuit og nordboere påkaldte Idunna og fik indsigt og evigt liv
påkaldtes førhen påkaldtes guderne meget og blev også dengang besvoret under påkaldelsen
kort tillægsform
(perfektum)
påkaldt jeg har sådan set påkaldt alle gode guder, i min karriere er de alle påkaldt med pli
især Tyr og Tor blev førhen påkaldt og vi blev selv påkaldt af vor fylgie, vor skytsånd
en påkaldt gud glædes ved lidt selskab den påkaldte gudinde åbner sit varme skød
lang tillægsform
(participium)
(påkaldende) (sejderen, magikeren, stod fri, frank og rank i kredsens midte påkaldende Hende)
(den påkaldende kraft kaldes også 'manen' som i udtrykket 'eder og manen')

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te'
(verbers basisfleksiver)
navnemåde
(infinitiv)
at ramme at ramme hver gang drømmer enhver jager og skytte om
skarpskytten prøver ihærdigt at ramme plet med et rammende skud
kan du ramme målskiven? vi ikke ramme for hårdt! vi skal da ramme det billede ind
bydemåde
(imperativ)
ram! ram altid dit mål! ram ikke ved siden af! ram lige i plet
nutid
(præsens)
rammer jeg rammer hver gang, når jeg rammer ud mod dumhed og tvang, rammer jeg plet
rammes nu, hvor de fattige rammes af hungersnød, rammes de stakkels rige på pengepungen, 
datid
(præteritum)
ramte endelig ramte forskerne den rigtige formular og skabte derved nye rammer
ramtes fjendens skjulte mandskabsskure ramtes alle samtidigt af rammende mortergranater
kort tillægsform
(perfektum)
ramt skytten har netop ramt mårhunden, den er faktisk ramt lige i hjertet
mårhunden blev altså ramt af skytten, som fik ramt mange inden de fik ram på vildtet
den ramte bokser slingrede lidt, inden han knusende ramte modstanderens glaskæbe
lang tillægsform
(participium)
rammende han skød effektivt rammende med hvert eneste skud i den frihedskamp
en vittigt rammende bemærkning rammer ofte bedre end mange argumenter

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te'
(verbers basisfleksiver) 
navnemåde
(infinitiv)
at rejse at rejse blev en folkefornøjelse med velstandsstigningen efter anden verdenskrig
hele selskabet ville nu prøve at rejse til Tibet og studere der
skal du rejse hjem? vi vil rejse en statue! kan du rejse dit lem du? du må rejse dig op nu!
bydemåde
(imperativ)
rejs! ryg og rejs! - sådan siger den vrede: - rejs derhen hvor peberet gror!
nutid
(præsens)
rejser han rejser som vanligt hjem til jul, han rejser verden rundt men rejser altid hjem i julen 
rejses der rejses nu mange penge til at finansiere den statue der skal rejses på torvet
datid
(præteritum)
rejste i sin ungdom rejste de verden rundt og rejste også til Ugabuggaland
rejstes der rejstes en statue på torvet, den rejstes af taknemmelige borgere ved et rejsegildea
kort tillægsform
(perfektum)
rejst vi har rejst en statue på torvet kunstneren er derefter rejst hjem
der blev både rejst statuer og rejst hjem og vi fik også rejst en ordentlig rejsning på taget
et oprejst stillads rundt om den netop opførte statue 
lang tillægsform
(participium)
rejsende de kom og kommer stadig trygt og godt rejsende til Danmark fra nær og fjer  
med de mange rejsende måtte der indsættes ekstra tog

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te'
(verbers basisfleksiver)
navnemåde
(infinitiv)
at råbe at råbe betegnes ofte som barnligt eller uhøfligt men at råbe gør også de glade
du behøver ikke (at) råbe for at blive hørt Jeg prøver ikke at råbe for meget
du altså råbe lidt højere, du skal ikke råbe så højt, kan du råbe på børnene nu? vil du?
bydemåde
(imperativ)
råb! råb så højt du kan! råb dit råb om fred!
nutid
(præsens)
råber alle fodboldholdets supportere råber højt af glæde over sejren
råbes kz-fangerne råbes op hver morgen og der råbes af dem hele dagen
datid
(præteritum)
råbte i gamle dage gik skærslipperne rundt i gaderne og råbte: Jeg sliber knive og sakse
råbtes der råbtes en hel del på det gamle fisketorv, især fra rejekællingernes side råbtes der
kort tillægsform
(perfektum)
råbt familien Herse har faktisk råbt og herset i mange år og nu er navnelisten råbt op
der blev nu mere råbt end talt besindigt, så de fik faktisk råbt sig ganske hæse
en som helt udråbt soldat, der hed Ira Hayes, råbte ikke mere op om krigens helvede
lang tillægsform
(participium)
råbende de løb hastigt fremad ivrigt råbende deres hærråb frem mod fjenden
den råbende Kormark løb sværdsvingende efter fjenderne der alle omkom 

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium)
navnemåde
(infinitiv)
at sende at sende betyder at nogen får noget flyttet hen til nogen anden
vi prøver altså nu at sende flere penge til de nødstedte men deres butikker er lukkede
vil du sende den til mig? jeg kan da sende den nu! skal vi sende flere penge?
bydemåde
(imperativ)
send! send hende en SMS og send hende et par mails, hvor du sender kærlighed og respekt
nutid
(præsens)
sender man sender nu om dage mange pakker, man sender mails og man sender SMSer 
sendes der sendes pakkepost hver anden dag og poste restante eftersendes med det samme 
datid
(præteritum)
sendte man sendte før hen flere telegrammer, man sendte telexer og man sendte brevpost
sendtes der sendtes regelmæssigt nyheds og underholdningsudsendelser fra den kanal
kort tillægsform
(perfektum)
sendt hun havde over årene sendt pakker til Afrika og er nu selv sendt derned som konsulent
hun blev faktisk sendt derned af Danida som fik hende sendt til Uganda
den udsendte medarbejder har netop sendt en nyligt udsendt pressemeddelelse
lang tillægsform
(participium)
sendende (han sad roligt sendende lokalradio i et lille studie på Amager)
(den sendende radiostation hed Radio Frigg til minde om Odins hustru)

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled
navnemåde
(infinitiv)
at skabe at skabe betyder meget for enhver kreativ person og ordet bruges derfor meget
vi prøver nu at skabe et nyt grundlag for bedre forståelse mellem mennesker
vi vil skabe en ny forståelse, skal vi skabe et kunstværk? kan vi ikke skabe et forlig?
bydemåde
(imperativ)
skab! skab dig ikke, barn! skab et kunstværk, kunstner! skab et nyt klædeskab, snedker!
nutid
(præsens)
skaber forfatteren skaber veloplagt endnu et velskabt eksempel i selskab med læser
skabes der skabes mange spændende kunstværker rundt omkring i verden
datid
(præteritum)
skabte i forfatterskabet skabte han endnu et selvskabt eksempel i al selskabelighed med læser
skabtes mesterværket skabtes først efter at kunstneren havde skabt sig en formue
kort tillægsform
(perfektum)
skabt han har således skabt en statue af en kvinder der er skabt som en statue
den blev skabt i en erotisk rus, hvor han fik skabt dette guddommelige mesterværk
en velskabt datter blev født til sin første fødselsdag 
lang tillægsform
(participium)
skabende (Picasso of Dali stod næste altid skabende fulde af inspiration foran deres lærreder)
den skabende kunstner skal nok finde fred i processen med at formidle sproget

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te'
(verbers basisfleksiver) dette handlingsudsagnsord mangler i en hel del former
'at ske' kan træde i stedet for 'at gøre' i den omvendte spørgesætning til afsluttende handlingsudsagnsord,
ordets korte og lange tillægsformer bruges sjældent og det ses sjælden i lidemåde (passiv)
navnemåde
(infinitiv)
at ske at ske betyder at noget foregår for nogen og derefter er foregået et særligt ord 
det forventes nu at ske omkring midnat det der jo skal ske skal ske
der skal snart ske noget! vil der mon så ske det du tror? kan det mon ske?
bydemåde
(imperativ)
ske! ske din vilje! ske hvad der vil (ske skal der til!) 
nutid
(præsens)
sker der sker meget på den tid og det sker lige nu sker for os alle
(skes) -
datid
(præteritum)
skete der skete da det, at det der aldrig før skete begyndte at ske
(sketes) (det sketes betydning gik langsomt op for den læser)
kort tillægsform
(perfektum)
sket der er nu sket, hvad vi håbede mest og sket er sket 
-
lang tillægsform
(participium)

(-)

-
-

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te'
(verbers basisfleksiver)
navnemåde
(infinitiv)
at skjule at skjule noget betyder at gemme det væk fra at blive observeret
Gretter den Stærke prøvede altid at skjule sine spor og det lykkedes i mange år
skal vi skjule os her? vil du virkelig skjule dig nu? kan den lille top skjule dit bryst?
bydemåde
(imperativ)
skjul! skjul du nu din frænde, Thorleif! Skjul det ikke for mig! 
nutid
(præsens)
skjuler flygtningene skjuler sig i et sikkert skjul der skjuler dem for forfølgerne
skjules intet skjules nej når malerens erfarne øjne afsøger modellens former skjules intet
datid
(præteritum)
skjulte så længe de skjulte sandheden for befolkningen kunne de ikke få verden i lave igen
skjultes jøderne skjultes i et lille lysthus indtil de kunne komme på en fiskerbåd til Sverige
kort tillægsform
(perfektum)
skjult Egil har jo skjult sin skat så godt  så ja den er stadig skjult 
der på Island hvor den blev skjult der fik den gamle snu Egil skjult sin skat mesterligt
de skjulte dokumenter kom for dagen, især et længe skjult brev med beviser
lang tillægsform
(participium)
skjulende hækken står ganske godt skjulende og sikrede en uforstyrret forhave
den skjulende hæk giver også skjul til mange småfugle 

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te'
(verbers basisfleksiver) ('at smile' bøjes dog mest med '-ede')
navnemåde
(infinitiv)
at smile at smile venligt i forbifarten blev i moderne tid en nødvendighed i de store byer 
Thorgerd prøver tappert at smile selv om hendes mand ligger ubødet 
kan du ikke smile? skal du ikke smile igen? du bør smile høfligt! vi vil alle gerne smile!
bydemåde
(imperativ)
smil! smil til verden så smiler verden til dig! smil dit søde smil, skat!
nutid
(præsens)
smiler så længe du smiler indeni gør det vel ikke så meget at verden ikke smiler i disse år
smiles der smiles venligt i den butik der 'klarer det med et smil' men smiles der mon ægte smil?
datid
(præteritum)
smilte hun smilte lige så sødt som hun smilede så jeg smilte igen med mit største smil
smiltes der smiltes i smug i krogene, når Kierkegaard eller H.C. Andersen stolprede i gaden
kort tillægsform
(perfektum)
smilt nu har Hun igen smilt tilbage, (ja der er nu smilt til mig)
der blev altså smilt de helt store smil ved mødet og vi fik endelig smilt til hinanden
(et tilsmilt, ja et solsmilt øjeblik gemte han i sit hjerte hele livet)
lang tillægsform
(participium)
smilende han stod faktisk smilende og modtog gæsterne ved dette megablot til vanaguderne
den smilende kvindes sødme har lært os en del om biords bøjning, ikke?

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te'
(verbers basisfleksiver)
navnemåde
(infinitiv)
at spise at spise udgør en af de mest basale menneskelige funktioner
har du mon nogensinde prøvet den glæde at spise chiafrø?
skal du spise nu? vil du spise lidt frugt? du kan bare spise en ostemad! du må spise nu!
bydemåde
(imperativ)
spis! spis din mad! spis op! overspis ej! 
nutid
(præsens)
spiser sortkragen spiser næsten alt, skaden spiser skadeæg, manden spiser rågeunger
spises der spises efterhånden overvejende grønt og økologisk på alle bedre restauranter
datid
(præteritum)
spiste danskerne spiste førhen en del sortkrager, solsorte, skader og kramsfugle
spistes førhen spistes der mange kramsfugle og der spistes også mange kragefugle
kort tillægsform
(perfektum)
spist jeg har nu spist hele kagen så nu er den altså spist op
der blev nemlig spist en hel del dobbeltbekkasiner og de fik endda spist en tredækker 
et halvspist æble med en halv orm i ser mange som en ulækker spise i moderne tid
lang tillægsform
(participium)
spisende de sad alle sammen spisende i køkkenet da klokken ringede i forstuen
den spisende dame derovre hedder Elvira Madigan og hun har kendt Mozart 

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled
navnemåde
(infinitiv)
at stemme at stemme betyder mange ting på dansk 
prøver du at stemme det gamle klaver igen? ja jeg prøver nu at stemme det ordentligt
vi skal snart stemme ved valget, vil du stemme på hende? kan du stemme i Danmark?
bydemåde
(imperativ)
stem! stem på mig - sådan siger politikeren, stem på den du vil - siger jeg
nutid
(præsens)
stemmer jeg stemmer i med en god melodi, der stemmer med mine forventninger
stemmes klaveret stemmes stemmenøglen, der stemmes i overensstemmelse med traditionen
datid
(præteritum)
stemte jeg stemte som det passede mig og det stemte overens med mine forventninger
stemtes der stemtes ikke overraskende på protestpartiet og der stemtes massivt for dem
kort tillægsform
(perfektum)
stemt han var mere stemt for reform så han har derfor stemt på reformpartiet
der blev nok stemt udfra en folkestemning, hvor mange fik stemt for reform og protest
et forstemt klaver, en bestemt sag og et afstemt resultat i samme rum og tid
lang tillægsform
(participium)
stemmende -
de stemmende tog opstilling i afstemningslokalet stemningen var på kogepunktet

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te'
(verbers basisfleksiver)
navnemåde
(infinitiv)
at søge at søge betyder at nogen leder efter noget at nogen gerne vil finde nogets
forskerne prøver nu derfor først at søge efter tegn på teoriens rigtighed
skal vi søge her? jeg må søge sandheden! kan du så søge objektivt? vil du søge her?
bydemåde
(imperativ)
søg! søg og du skal finde! søg kun mig! søg væk fra den stilling! søg i den gode bog! 
nutid
(præsens)
søger de leder og søger i de sidste papirbøger, vi søger på nettet og vi søger efter udsøgte svar
søges skuespillere til stykke søges af forfatter, det forsøges at få søgningen afsøgt snarest
datid
(præteritum)
søgte de ledte og søgte i gamle bøger, vi søgte i databaser og vi forsøgte at eftersøge al viden
søgtes der søgtes overalt, men hverken Robin Hood, den Røde Pimpernel eller Zoro fandtes
kort tillægsform
(perfektum)
søgt når man har søgt om tilladelse får man intet svar der er da søgt med det bureaukrati
et udsøgt æble af fineste kvalitet blev søgt solgt til en temmelig søgt overpris
lang tillægsform
(participium)
søgende de gik rundt søgende efter flere tegn på tidlig bronzealderbeboelse i terrænet
den søgende, efterforskende holdning vinder ofte hvor den alvidende fejler

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled
navnemåde
(infinitiv)
at tabe at tabe blev efterhånden vindertypernes eneste måde at afreagerer på i disse år
de prøver at få vinderhesten til at tabe, men lærer at tabe med godt humør
du vil tabe hvis du bliver ved! kan du tabe dig? du skal kunne tabe for at kunne vinde
bydemåde
(imperativ)
tab! tab og vind med samme sind! tab ikke modet! tab så længe du kan bære tabet!
nutid
(præsens)
taber du taber nok de ekstra kilo en dag, når du taber lysten til fede sager
tabes først tabes lysten, så tabes modet så tabes kampen og således fortabes fjenden fuldt
datid
(præteritum)
tabte nazisterne tabte jo faktisk krigen og tabte dermed ansigt i politik
tabtes handsken tabtes med vilje og hjertes tabtes derpå, da handskens henter hende så
kort tillægsform
(perfektum)
tabt har damelandsholdet nu også tabt den kamp eller er alt ikke tabt endnu
der blev ikke tabt så mange kampe den sæson, (de fik faktisk ikke tabt en eneste)
en tabt handske lå på gaden og så fortabt ud ligesom den fortabte søn
lang tillægsform
(participium)
tabende -
det tabende landshold måtte udlevere pokalen til os andre

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te'
(verbers basisfleksiver)  ('at tale' blev også i gammel tid bøjet med '-ede')
navnemåde
(infinitiv)
at tale at tale med mad i munden blev anset for uhøfligt før hen
han prøver nu om dage at tale med en pænt københavneraccent selv om han er jydsker
vi kan da tale om det! ja vi må tale sammen! skal vi tale om det nu? (ja lad os tale om det!)
bydemåde
(imperativ)
tal! tal højt! tal ud! tal tydeligt! tal til mig! tal ikke efter munden på de dumme!
nutid
(præsens)
taler den hvide mand taler ofte mede to tunger begge lyver den ene af vane den anden af uvane
tales der tales meget om hvordan der tales et smukt dansk blandt bogens læsere
datid
(præteritum)
talte den kloge kone talte længe med Eigil før hun æggede ham til drabene på niddingerne
taltes der taltes i de år meget om hvem han, der taltes blandt de bedste, egentlig selv talte for
kort tillægsform
(perfektum)
talt Tyr har altså talt med Tor, nu er der talt herom og planen havde de snart lagt
der bliver faktisk talt derom længe endnu, ja det får vi nok aldrig talt færdig om
en meget omtalt yderst veltalt tale holdt den store taler Høvding Seattle 
lang tillægsform
(participium)
talende de stod først og gik så siden fredeligt talende om de store forandringer, der kom
den meget talende kvinde, der sidder der med et talende udtryk i ansigtet, taler om sig selv

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled
navnemåde
(infinitiv)
at tjene at tjene sit land og sin konge betød engang meget for mangen dansk mand
de dumme og svage prøver kun at tjene Mammon, mens jeg kun ønsker at tjene Hende
vi vil helst tjene penge, men vi skal også tjene chefen, og vi ikke tjene for lidt
bydemåde
(imperativ)
tjen! tjen så mange penge du kan, tjen dog ikke Fanden, mand!
nutid
(præsens)
tjener forfatteren tjener kun Hende og derfor fortjener han altid al fryd og fred 
tjenes der tjenes pænt på bestillingen som tjener, når blot betjeningen tjenes ind igen
datid
(præteritum)
tjente Frøken Lisa tjente i det hus i mange år og imens tjente Herren en formue
tjentes der tjentes ikke så godt som betjent så hellere et fortjent job som tjenestemand
kort tillægsform
(perfektum)
tjent hesteejeren har efterhånden tjent en formue, så vinderhestens pris er mere end tjent hjem
der blev i de år også tjent godt på eksporten, hvor de fik optjent helt store fortjenester
en udtjent betjent gik på en velfortjent efterløn som han have tjent op under tjenesten
lang tillægsform
(participium)
tjenende (de levede hengivent og tjenende den store Moder - Gudinden bag livet  eller blot Gud)
de tjenende ånder tjente, tjener og vil stadig tjene som tjenere i tjenestens højere sag

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te'
(verbers basisfleksiver) har mange betydninger (multiordinalt)
findes i mange afledninger i alle ordklasser
bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled
navnemåde
(infinitiv)
at trænge at trænge kan både bekrive materiel og psykisk mangel, som trænger sig på
vi prøver altid på ikke at trænge til, mere end hvad vi kan få
du skal vist trænge meget, før du beder om hjælp, vil du mon trænge til flere penge?
bydemåde
(imperativ)
træng! træng på, hvis du vil frem! træng ikke til andet end hvad du kan få og find således fred!
nutid
(præsens)
trænger vi trænger til fremskridt for nødens stund trænger sig på med nye trængsler
trænges tilskuerne trænges foran tribunen og den folkekære kendis giver en tiltrængt opsang
datid
(præteritum)
trængte først og fremmeste trængte folk også dengang til fred fremgang fornøjelse (F.F.F.)
trængtes der trængtes i den grad til en tiltrængt opgradering af både humør og helse
kort tillægsform
(perfektum)
trængt fjenden er nu trængt ind i landet og har derfor længe trængt til en afklapsning
der bliver altså trængt på fra fjendens side, men vi får nok trængt fjenden ud igen
en betrængt befolkning trænger på for at få den hårdt trængte diktator afskaffet
lang tillægsform
(participium)
trængende -
de trængende blev hurtigt vist til toilettet, hvor deres trængsler lettedes afgørende

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te'
(verbers basisfleksiver)
navnemåde
(infinitiv)
at tænke at tænke hvad der passer en hører til de få privilegier vi har fået under demokratiet
jeg trænerat tænke klart selv når der forstyrres prøver jeg at tænke klart
vil du tænke over det? jeg skal tænke over det! jeg lige tænke mig om, kan du nok tænke dig
bydemåde
(imperativ)
tænk! tænk selv! tænk dig om! tænk på mig mens jeg er væk! tænk hvis vi fik fred i verden!
nutid
(præsens)
tænker hun tænker på alle de ting der skal tænkes på i forbindelse med brylluppet
tænkes hun tænker på alle de ting der skal tænkes på i forbindelse med brylluppet
datid
(præteritum)
tænkte jeg tænkte det nok, at du ikke tænkte så meget på pengene når det gjaldt om at hjælpe
tænktes der tænktes dengang ikke noget videre angående dyrevelfærd og økologi
kort tillægsform
(perfektum)
tænkt vi har ofte tænkt på at forbedre verden er det mon forkert tænkt
der bliver faktisk tænkt på verdensforbedring det får mange mennesker tænkt over
en gennemtænkt idé skal ikke forbigås ligesom en veludtænkt plan bør gennemføres
lang tillægsform
(participium)
tænkende den gode professor gik tænkende på gaden, siden cyklede han tænkende på vejen
den tænkende mand, Tænkeren, kendes som en af Rodins mesterværker

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium)
navnemåde
(infinitiv)
at udsende at udsende en meddelelse, at udsende et signal - begge kaldes så udsendelser
danskerne i England begyndte at udsende frihedsbudskabet den 4 maj 1945 om aftenen
du skal helst kun udsende gode vibrationer, hvis du vil udsende fred får du fred
bydemåde
(imperativ)
udsend! udsend ikke så mange forvirrede vibrationer! sagde de hippier og udsendte fredelige vibrationer
nutid
(præsens)
udsender bandet udsender sit nyeste hit i denne uge og udsender pressemeddelelsen i dag
udsendes der udsendes hvert år en hel del udsendelser, der ikke igen udsendes året efter
datid
(præteritum)
udsendte Hun udsendte de kærligste følelser, og hendes udsendinge sendte dem ud i verden
udsendtes der udsendtes bandbuller fra den hidsige pavestol, hvis magt den udsendte opløste
kort tillægsform
(perfektum)
udsendt vi har lige nu udsendt en pressemeddelelse, så udsendelsen er allerede  udsendt
bogen bliver altså genudsendt i morgen og vi får den helt sikker udsendt til tiden
vores udsendte medarbejder i Ugabuggaland beretter begejstret om festlighederne
lang tillægsform
(participium)
udsendende -
-

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te'
(verbers basisfleksiver) sammenst af biordet (adverbiet) 'ud' + udsagnsordet (verbet) 'at tale'
findes i et utal af afledninger og sammensatte ord
bruges sjældent med lang tillægsform (participium)
navnemåde
(infinitiv)
at udtale at udtale ordet helt korrekt hører til verdens ældste sproglige problemer, som ikke behandles her
har du prøvet ædru at udtale ordet 'fiskebensskørt', du prøver ædru at udtale det ord
vi skal nu udtale: 'rødgrød med fløde' kan du udtale det? det du gerne udtale nu
bydemåde
(imperativ)
udtal! udtal dig forsigtigt til pressen! udtal ordene på dansk! udtal gerne dit mindste ønske!
nutid
(præsens)
udtaler jeg udtaler mig ikke til pressen, du udtaler de franske ord så fint på fransk
udtales der udtales mange dumheder, af den der taler i udtalt vrede udtales der intet godt
datid
(præteritum)
udtalte han udtalte mange ord med de kendte overklassefrederiksbergske udtaleformer
udtaltes men da Ordet nu udtaltes korrekt gik Forfatteren videre til næste niveau i sin udvikling
kort tillægsform
(perfektum)
udtalt han har ofte udtalt at hvert ord der er udtalt fra Hendes mund huskes til evig tid
(der blev ikke videre påtalt noget) så den talende fik vel endelig udtalt ordene korrekt
en udtalt mangel på medmenneskelighed blev deres nemesis og enden på dem
lang tillægsform
(participium)
udtalende -
(den omhyggeligt udtalende danskbruger bliver hørt blandt andre danskbrugere)

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te'
(verbers basisfleksiver) sammensat af biorde (adverbiet) 'ud' + udsagnsordet (verbet) 'at trykke'
findes i mange flere afledninger i andre ordklasser.
bruges sjældent med lang tillægsform (participium) men nok i andre afledninger som det fremgår
navnemåde
(infinitiv)
at udtrykke for at udtrykke godt noget skal man vel gøre et godt indtryk på nogen 
kunstneren prøver bevidst at udtrykke angsten i sit værk 'Skriget'
kan du udtrykke dig klarere? skal jeg udtrykke mig helt ærligt!
bydemåde
(imperativ)
udtryk! udtryk dig klart! udtryk dig ikke om hvad du ikke ved noget om!
nutid
(præsens)
udtrykker med det udtryk i ansigtet udtrykker du både glæde og fred
udtrykkes både glæde og fred udtrykkes med det udtryk i ansigtet
datid
(præteritum)
udtrykte surrealisterne udtrykte en uudtrykkelig indre fornemmelses indtryk
udtryktes en uudtrykkelig indre fornemmelses indtryk udtryktes hos surrealisterne
kort tillægsform
(perfektum)
udtrykt kunstneren har nemlig udtrykt sig præcist så det er nu helt klart udtrykt
det blev nemlig udtrykt af kunstneren som dermed fik det udtrykt klart
et veludtrykt forslag lå på direktørens bord som udtryk for et udtrykt behov
lang tillægsform
(participium)
(udtrykkende) (diktatoren regerede vildt undertrykkende overfor sine undersåtter)
(den undertrykkende person undertrykker ikke sin egen undertrykkelse)

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te'
(verbers basisfleksiver) sammensat af biordet (adverbiet) 'under' + udsagnsordet (verbet) 'at søge'
findes i en hel del afledninger i de øvrige ordklasser
navnemåde
(infinitiv)
at undersøge at undersøge noget betyder at man finder ud af noget på en grundig måde
forskerne vil derfor prøve på ny at undersøge om teorien også holder i praksis
vi da undersøge den sag? skal vi undersøge den nu? kan du undersøge det?
bydemåde
(imperativ)
undersøg! undersøg alt! undersøg sagen nærmere! undersøg først om det holder!
nutid
(præsens)
undersøger vi tror intet men undersøger alt og vi undersøger sagen til bunds
undersøges det undersøges nu om undersøgelsens resultat bør undersøges yderligere
datid
(præteritum)
undersøgte først undersøgte videnskaben det det synlige siden undersøgte den det imaginære
undersøgtes de rejsendes kufferter undersøgtes meget nøje af et undersøgelseshold
kort tillægsform
(perfektum)
undersøgt først nu er det fuldstændig undersøgt hvad vi har undersøgt
det blev undersøgt så grundigt, at vi nu fik det undersøgt til bunds så at sige
den undersøgte sag blev undersøgt af undersøgelseskommissionens 
lang tillægsform
(participium)
undersøgende de gik forsigtigt undersøgende og udspørgende frem med undersøgelsen
den undersøgende kommisen kom frem med en undersøgelsesrapport

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium)
navnemåde
(infinitiv)
at vende at vende betyder at dreje på at dreje i tingene og at dreje mentalt
vi prøver nu at vende vognen ved vejens næste vending
skal vi ikke vende nu? kan du vende ved næste vending? tør du ikke vende om?
bydemåde
(imperativ)
vend! vend dig om! vend pattebarnet fra! omvend dig!
nutid
(præsens)
vender vendehalsen vender sit hoved næsten som en slange vender sig
vendes der vendes en hel del sider som vendes hurtigt, når man læser en spændingsbog
datid
(præteritum)
vendte de vendte om i vendingen og vendte sig siden til asatroen
vendtes endelig vendtes befolkningens had mod diktatoren, hvis lykke vendtes til ulykke
kort tillægsform
(perfektum)
vendt solsikken, den vendekåbe, har nu igen vendt sig mod solen den er lige vendt
den bliver nemlig vendt i takt med solens vandring får den sig altid vendt rigtigt
den vendte frakke bliver nok også omsyet i en håndevending 
lang tillægsform
(participium)
vendende (husets stuevindue altså vendende mod øst og soveværelset vendende mod vest)
(den vendende bil kørte nu ind til vejsiden efter den flotte vending)

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te'
(verbers basisfleksiver)
navnemåde
(infinitiv)
at vise at vise sig regnes ikke for noget godt, men at vise sig frem går nok an
forfatteren prøver ihærdigt og veltalende at vise, at alle mennesker har fælles interesser
mesteren kan og vil helt sikkert vise dig vejen, du bør altså vise den vise Mester respekt!
bydemåde
(imperativ)
vis! vis dig som en mand, kvinde! vis mig hvad du kan, mand! vis dem høflighed, nu du!
nutid
(præsens)
viser jeg viser mig gerne ved festen, men viser det sig, at der tages stoffer, viser jeg mig ikke igen
vises der vises en hel del spændende genstande i fremvisningsmontren i hovedsalen
datid
(præteritum)
viste jeg viste mig gerne til fest, men viste det sig, at de tog stoffer, viste jeg mig aldrig der igen
vistes der vistes mange sære tegn og mirakler i den tid hvor vejen vistes til de troende
kort tillægsform
(perfektum)
vist jeg har nemlig nu vist dig, hvordan de alle er vist tilbage til vejen, det er ganske vidst
selv de der blev vist vintervejen, får altså nu vist en sikker vej til fred
en udvist heltedåd omtales aldrig ilde i slægterne, det er for vist og vistnok universelt
lang tillægsform
(participium)
visende guiden gik rundt visende og forklarende, mens han underviste de vise
den eftervisende holdning viser sig ofte at vise den visdom den visende mester mestrer

 

Uudfyldt grundskema for udsagnsord bøjede med '-te'

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-te'
(verbers basisfleksiver)
navnemåde
(infinitiv)
at  
 
 
bydemåde
(imperativ)
!  
nutid
(præsens)
er
es  
datid
(præteritum)
te
s  
kort tillægsform
(perfektum)
t
 
 
lang tillægsform
(participium)
ende