|
|
Udsagnsord: almene udsagnsord bøjet i datid med '-ede' |
|
||
Den største af de tre grundformer for udsagnsords bøjning |
||||
|---|---|---|---|---|
| Regler | Eksempler side 1-2-3 | Eksempler Side i-ii-iii | ||
|
|
Udsagnsord: almene udsagnsord bøjet i datid med '-ede' |
|
||
Den største af de tre grundformer for udsagnsords bøjning |
||||
|---|---|---|---|---|
| Regler | Eksempler side 1-2-3 | Eksempler Side i-ii-iii | ||
 |
|
 |
||||||||||||
Felt A Udsagnsord: Almene udsagnsord (verber).
FUNKTION: Udsagnsord og udsagnsled (verber & verbaler) kan stå som udsagnsled (verbum) i sætningen og vedføje et handlingsmoment til sammensatte udsagnsled om tid og måde (temporale & modale verbaler) samt i deres tillægsformer tilføje bevægelse i tid og med måde til udvidede navneordsled (nominaler) bestående af navneord, tillægsord og forholdsord.
Type A udsagnsord (verber): gruppe a: svagt bøjede udsagnsord med endelsen '-ede' i datid (præteritum også engang kaldet imperfektum)
Hvor udsagnsord normalt alle tilføjer '-er' i nutid (præsens) for eksempel: 'jeg henter' 'jeg sender' & 'jeg drikker', deler de sig i datid (præteritum) i tre bøjningsmåder kaldet: '-ede', '-te' og 'omlyd' for eksempel: 'jeg hentede', 'jeg sendte' & 'jeg drak'.
Langt de fleste udsagnsord følger den første bøjning, de tilføjer altså: '-ede' til udsagnsordets stamme (verbal radix); en hel del andre udsagnsord følger den anden bøjning, de tilføjer altså: '-te' til udsagnsordets stamme (verbal radix); endelig kommer der den sidste og mindste gruppe: de stærkt bøjede udsagnsord med omlyd. De kan alle kendes som meget gamle ord, fra en tid hvor det betød meget mere, at man angav tiderne præcist, derfor har de også en særlig form for førnutid (perfektum).
Fra Dansk Sprognævns liste over de 250 mest almindeligt anvendte udsagnsord (verber) omkring år 2000 bøjes de følgende med '-ede' i datid (præteritum):
at tro, at lave, at spille, at stille, at ønske, at leve, at arbejde, at samle, at vente, at nå, at prøve, at bo, at svare, at kræve, at passe, at sikre, at klare, at koste, at starte, at bygge, at lukke, at mærke, at virke, at opleve, at handle, at ændre, at ligne, at dreje, at udvikle, at flytte, at elske, at regne, at mangle, at forklare, at ringe, at vokse, at håbe, at danne, at huske, at hente, at kigge, at miste, at åbne, at fjerne, at snakke, at slutte, at dække, at øge, at rette, at behandle, at kaste, at interessere, at styre, at skifte, at beslutte, at opnå, at fungere, at betragte, at dø, at true, at behøve, at tegne, at opdage, at forvente, at sørge, at benytte, at støtte, at skaffe, at stoppe, at tø, at kæmpe, at glæde, at omfatte, at konstatere, at understrege, at blande, at placere, at spare, at lytte, at eksistere, at yde, at acceptere, at løfte, at præsentere, at diskutere, at bevare, at presse, at fremstille, at præge, at love, at bevæge, at pege, at afsløre, at forestille, at smile, at dukke, at vurdere, at producere, at sejle, at begrænse, at etablere, at frygte, at overveje, at tilføje, at posere.
| Små hundrede udsagnsord bøjede med '-ede' i alfabetisk orden |
| Uudfyldt grundskema for udsagnsord bøjede med '-ede' |
at acceptere, at afsløre, at amme, at arbejde, at begrænse, at behandle, at behøve, at benytte, at beslutte, at betragte, at bevare, at bevæge, at blande, at bo, at bygge, at cykle, at danne, at diskutere, at dreje, at dukke, at dække, at dø, at eksistere, at elske, at etablere, at fjerne, at flytte, at forklare, at forstille, at forvente, at fremstille, at frygte, at fungere, at gavne, at glæde, at handle, at hente, at huske, at håbe, at interessere, at jamme, at juble, at kaste, at kigge, at klare, at konstatere, at koste, at kræve, at kæmpe, at lave, at leve, at ligne, at love, at lukke, at løfte, at mangle, at miste, at mærke, at nøle, at nå, at omfatte, at opdage, at opleve, at opnå, at overveje, at passe, at pege, at placere, at posere, at presse, at producere, at præge, at præsentere, at prøve, at regne, at rette, at ringe, at samle, at sejle, at sikre, at skaffe, at skifte, at slutte, at smile, at snakke, at spare, at spille, at starte, at stille, at stoppe, at styre, at støtte, at svare, at sørge, at tegne, at tilføje, at tro, at true, at tø, at udvikle, at understrege, at vente, at virke, at vokse, at vurdere, at yde, at ændre, at øge, at ønske, at åbne:
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-ede' (verbers basisfleksiver) | ||
|
Her kan der stå nogle bemærkninger til udsagnsordet ...
og her kan der gøres noter ved senere arbejde! |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at -e | her bruges udsagnsordet i sin navnemåde |
| her bruges ordets navnemåde med 'at' i et sammensat udsagnsled ofte med 'at prøve' | ||
| her bruges ordets navnemåde uden 'at' og styret af et mådesudsagnsord | ||
| bydemåde (imperativ) |
! | her bruges ordet i sin bydemådeform |
| nutid (præsens) |
-er | her bruges udsagnsordet i nutid aktiv |
| -es | her bruges udsagnsordet i nutid passiv | |
| datid (præteritum) |
-ede | her bruges udsagnsordet i datid aktiv |
| -edes | her bruges udsagnsordet i datid passiv | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
-et | her bruges ordet i sammensat tid førnutid eller førdatid og med 'at have' eller 'at være' |
| her bruges ordet i sammensat passiv enten nutid eller datid og med 'at blive' eller 'at få' | ||
| her bruges ordets korte tillægsform i et udvidet navneordsled | ||
| lang
tillægsform (participium) |
-ende | her bruges ordet i deltagemåde i et sammensat aktivt eller passivt udsagnsled |
| her bruges ordets lange tillægsform i et udvidet navneordsled | ||
Mange af de grundliggende og de meget anvendte udsagnsord (verber) har mange betydninger (multiordinale) og danner også udvidende udsagnsled (verbaler) med yderligere betydninger. I eksemplerne anvendes ikke alle disse betydninger i det enkelte ord men kun et passende udvalg, der kan illustrere de forskellige bøjningsformer. I tilfælde af usikkerhed om betydningen: slå da ordet op i en passende ordbog og lær både det og dets afstamning at kende med de eksempler som ordbogen giver.
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' (verbers basisfleksiver) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at acceptere | at acceptere verdens fortrædeligheder er en del af enhver fredsproces |
| modstanderne prøver trods alt at acceptere vinderhestens evige sejrsrytteri | ||
| vi kan kan vel nok acceptere det forlig, skal vi ikke bare acceptere det nu? | ||
| bydemåde (imperativ) |
accepter! | accepter nu blot skæbnen! accepter dig selv som du er! accepter med fuld accept! |
| nutid (præsens) |
accepterer | danskerne accepterer ikke umiddelbart, hvad de ikke forstår, det må du acceptere |
| accepteres | hvad der ikke umiddelbart forstås accepteres ej heller af danskerne | |
| datid (præteritum) |
accepterede | jætterne accepterede så vanerne, så kom så aserne, som de så ikke accepterede |
| accepteredes | efterhånden accepteredes også de førhen uacceptable bøsser og lesbiske | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
accepteret | de har endelig accepteret nederlaget, så det er hermed fuldt accepteret |
| sejren blev fuldt accepteret den 5 maj, så da fik de overvundne accepteret det | ||
| et accepteret nederlag er bedre end en postuleret sejr | ||
| lang
tillægsform (participium) |
accepterende | de kom da endelig accepterende på begge sider frem til et forlig med fælles accept |
| med en accepterende og imødekommende attitude når man langt blandt mange | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at afsløre | at afsløre dumhed betyder ikke, at man selv besidder klogskab |
| Ekstrabladet har formået igennem mange år at afsløre den rådne side af Danmark | ||
| jeg vil nu afsløre, at man sagtens kan afsløre den slags og man vil derved afsløre mere | ||
| bydemåde (imperativ) |
afslør! | afslør ondskaben! afslør dig, smukke! afslør ikke hvad du ikke selv ønsker at se! |
| nutid (præsens) |
afslører | når først Hun afslører sine yndigheder, opstår der jubel på jord og hvad hun så afslører |
| afsløres | den nye rytterstatue ved Tiden Ende afsløres i morgen efter klokken 14 | |
| datid (præteritum) |
afslørede | Hun afslørede gerne hjemme de yndigheder, som sløret slørede, når hun var ude |
| afsløredes | nu afsløredes det da, at fjenden havde bestukket store dele af magthaverne | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
afsløret | Ekstrabladet har igen afsløret korruption - det er fan'me flot afsløret EB |
| endelig blev diktatorens spinddoktor afsløret som bedrager, ham fik vi afsløret | ||
| en afsløret nonne og en afsløret tempelskøge lå nøgne på madrassen og fik massage | ||
| lang
tillægsform (participium) |
afslørende | (hun stod saligt afslørende sig, da det 7. slør faldt afslørende det inderste, jublede jeg) |
| den afslørende kjole fremhævede ganske effektivt hendes yndigheder | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at amme | at amme kan vist godt kaldes et eksklusivt kvindeligt privilegium eller monopol |
| hun prøver nu at amme barnet i nogle måneder mere, hun elsker faktisk at amme | ||
| når moderen kan amme, så bør hun da amme, ville du ikke amme hvis du kunne amme? | ||
| bydemåde (imperativ) |
am! | am det sultne spædbarn med dit mælkefulde bryst, moder! am nu blot, amme! |
| nutid (præsens) |
ammer | nu om dage ammer de fleste mødre selv deres børn, førhen havde de rige ammer |
| ammes | spædekalven ammes med jævne mellemrum også spædbarnet ammes regelmæssigt | |
| datid (præteritum) |
ammede | hendes amme ammede hende og hendes lillebror i mere end 7 år i alt |
| ammedes | barnet ammedes i 2 år og ammedes af forskellige ammer, hvis egne børn også ammedes | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
ammet | Maria har faktisk ammet begge sine egne børn i godt et år, de er ammet med moderlig pli |
| de blev faktisk ammet med megen kærlig omsorg og sådan fik hun dem begge ammet | ||
| lang
tillægsform (participium) |
ammende | hun sad ofte ammende i solen med sit barn i den tid |
| den ammende kvinde med det store, runde mælkehvide bryst holder barnet trygt til | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at arbejde | at arbejde har ikke altid været en selvfølge for de rige |
| har du prøvet omhyggeligt at arbejde med dine arbejdsvaner? | ||
| skal du arbejde nu? jeg vil arbejde nu! kan du arbejde over? det må jeg arbejde med | ||
| bydemåde (imperativ) |
arbejd! | arbejd i dit ansigts sved! |
| nutid (præsens) |
arbejder | arbejderne arbejder i en arbejdslejr for arbejdssky personer |
| arbejdes | der arbejdes hårdt i denne arbejdslejr for arbejdssky arbejdere | |
| datid (præteritum) |
arbejdede | Picasso, Dali og Per Olsen arbejdede ganske meget og ganske godt |
| arbejdedes | allerede dengang arbejdedes der ihærdigt på at sætte kvaliteten op og prisen ned | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
arbejdet | vi har nu arbejdet i kulminen i tre generationer (der er nemlig arbejdet i den kulmine) |
| der blev faktisk arbejdet hårdt i den mine, ja der fik minearbejderne nemlig arbejdet | ||
| et gennemført udarbejdet forslag lå på direktørens bord og blev indarbejdet | ||
| lang
tillægsform (participium) |
arbejdende | han kom altså hårdt arbejdende til sin anselige formue, du |
| det arbejdende folk blev ofte udbyttet førhen | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at begrænse | at begrænse sig skal mange lære både økonomisk og mentalt |
| han prøver faktisk ihærdigt at begrænse sine behov til det nødvendigste | ||
| nu må du begrænse dig, jeg vil ikke begrænse dig, men du skal selv begrænse dig | ||
| bydemåde (imperativ) |
begræns! | begræns nu hverken din fantasi eller dit ini'tiv - fantasien kender ingen grænser! |
| nutid (præsens) |
begrænser | vi begrænser os ikke, vi sætter grænser og overskrider andre som begrænsninger |
| begrænses | vor indsigt begrænses ikke længere af en manglende evne til at begrænse emnet | |
| datid (præteritum) |
begrænsede | forældrene begrænsede klogt barnets sukkerforbrug og satte klare grænser |
| begrænsedes | dengang begrænsedes vort handlerum af manglen på maskinel | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
begrænset | vi har nu også begrænset vort forbrug, da vort budget er temmelig begrænset |
| det blev i år især begrænset af at vi endelig fik begrænset lån og gæld betydeligt | ||
| et begrænset antal afvigeres indsats kunne måske nok hjælpe hæren til sejr | ||
| lang
tillægsform (participium) |
begrænsende | (han prøvede altid begrænsende at skære ind til benet) |
| penge bliver desværre ofte en begrænsende faktor for fattigfolk | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at behandle | at behandle en sag, en patient eller en anmodning gør man hver dag nu om dage |
| han har prøvet mange gange at behandle syge hunde med en hestekur | ||
| du skal altså behandle andre ordentligt, vi vil behandle dem som brøde | ||
| bydemåde (imperativ) |
behandl! | behandl andre som du ønsker at andre skal behandle dig! behandl mig, doktor! |
| nutid (præsens) |
behandler | sygeplejersken behandler små rifter og skrammer lægen behandler sygdom |
| behandles | små rifter og skrammer behandles af sygeplejersken sygdom behandles af lægen | |
| datid (præteritum) |
behandlede | lægerne behandlede patienten med den tids standardbehandling |
| behandledes | patienten behandledes med den tids standardbehandling af lægerne | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
behandlet | lægen har nemlig behandlet sygdommen, den er altså behandlet nu |
| patienten blev straks behandlet på behandlingscenteret ham fik de altså behandlet | ||
| en behandlet sygdom forsvinder og en godt behandlet kunde vender tilbage | ||
| lang
tillægsform (participium) |
behandlende | han stod stødt behandlende ved behandlingsbordet og gennemførte behandlingen |
| den behandlende overlæge har før anvendt denne behandlingsform med held | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers
basisfleksiver) et ord der mere og mere bruges som mådesudsagnsord (modal
verbum), bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled og med kort tillægsform i nominaler |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at behøve | at behøve noget betyder snart sagt det samme som at have brug for noget |
| vi prøver realistisk på at behøve sådan cirka, hvad vi formår | ||
| hundeejeren kan sagtens behøve en god hundebørste | ||
| bydemåde (imperativ) |
behøv! | behøv mindre og din tilfredshed med hvad du har vokser proportionalt hermed! |
| nutid (præsens) |
behøver | læser behøver faktisk blot anse 'at behøve' som en art moderne mådesudsagnsord |
| behøves | der behøves omgående en revision af regnskabet med anførte rekomendationer | |
| datid (præteritum) |
behøvede | læser behøvede faktisk blot anse 'at behøve' som en art moderne mådesudsagnsord |
| behøvedes | der behøvedes da en grundig regnskabsrevision med anførte rekomendationer | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
behøvet | danskerne har nogle gange behøvet hjælp - |
| (det blev først og fremmest behøvet at de betalte regningen) - | ||
| - | ||
| lang
tillægsform (participium) |
behøvende | (det behov krævede altid behøvende det ene eller det andet aldrig givende noget) |
| (den behøvende holdning bør revidere sin trang og sin taknemmelighed) | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at benytte | at benytte sine gode evner er faktisk både en menneskeret og menneskepligt |
| han tøver ikke med at benytte de bedste ideer, som vi prøver straks at benytte | ||
| læreren vil naturligvis benytte en god, anerkendt læringsmetode | ||
| bydemåde (imperativ) |
benyt! | benyt du nu bare dine gode forbindelser til at få et bedre liv end hvad andre under dig! |
| nutid (præsens) |
benytter | tidens moderne maskiner benytter alle elektrisk energi |
| benyttes | der benyttes elektrisk energi i alle tidens moderne maskiner | |
| datid (præteritum) |
benyttede | den tids moderne maskiner benyttede alle elektrisk energi som drivkraft |
| benyttedes | der benyttedes elektrisk energi som drivkraft i alle den tids moderne maskiner | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
benyttet | direktøren har igen benyttet sin ret til at give lønforhøjelse, der er nu benyttet |
| arbejdsgiverretten til at give lønforhøjelse blev nu igen benyttet af direktøren | ||
| en udnyttet arbejdskraft arbejder ringere end den velbenyttede medarbejder | ||
| lang
tillægsform (participium) |
(benyttende) | (artisten arbejdede med succes ihærdigt benyttende de små og store tricks i bogen ) |
| (den benyttende holdning kan kun kaldes grundig og gavnligt indsigtsfuld benyttelse) | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at beslutte | at beslutte sig bliver aldrig nemt for den vankelmodige eller den vægelsindede |
| har du tænkt på at beslutte dig eller prøve i det mindste at beslutte dig nu? | ||
| kan du så beslutte dig! vi venter på din beslutning, hvad vil du mon beslutte? | ||
| bydemåde (imperativ) |
beslut! | beslut dig nu blot for det ene eller andet så gør vi det |
| nutid (præsens) |
beslutter | direktøren beslutter sig nok allerede i morgen, så vi kan komme i gang fra næste uge |
| besluttes | der besluttes ikke noget før direktøren får beslutningsgrundlaget forelagt | |
| datid (præteritum) |
besluttede | de beslutningsdygtige stemmeberettigede besluttede at vedtage forslaget |
| besluttedes | der besluttedes aldrig noget, før direktøren havde fået beslutningsgrundlaget forelagt | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
besluttet | direktionen har på forhånd besluttet sig for lønforhøjelser, så de er altså besluttet |
| forslaget blev endelig besluttet, da direktøren først fik besluttet sig | ||
| det enigt besluttede forslag blev realiseret som besluttet i beslutningsreferatet | ||
| lang
tillægsform (participium) |
besluttende | (de kom altså til enighed besluttende en populær beslutning) |
| den besluttende myndighed skulle først have alle data om transaktionen | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at betragte | at betragte en proces bør betragtes som aktiv medvirken, siger kvanteteorien |
| hvis du prøver nøjagtigt at betragte den fugl der, vil du se dens typisk vippende hale | ||
| kan du betragte fugle med ro, så skal du betragte dem nøje, og vil da betragte godt | ||
| bydemåde (imperativ) |
betragt! | betragt mig nu ikke som en gamling blot fordi jeg fyldte 90 for nogle år siden |
| nutid (præsens) |
betragter | fuglekiggeren betragter gerne fugles travle liv gennem en kikkert af betragtelig værdi |
| betragtes | mennesker betragtes mindst lige så meget af fugle, som fugle betragtes af mennesker | |
| datid (præteritum) |
betragtede | rørdrummen betragtede mennesker som irriterende idioter en irriterende betragtning |
| betragtedes | Manniche betragtedes med rette som en af den tids store, danske fuglekendere | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
betragtet | hunsvalen har ofte med stor fryd betragtet hansvalens betragteligt lange hale - |
| hans betragtelige hale blev jo betragtet med fryd, hun fik sandelig betragtet den godt | ||
| en betragtet proces bør altså betragtes som i samspil med den betragtende person | ||
| lang
tillægsform (participium) |
betragtende | prinsen stod eftertænksomt betragtende ved sit vindue bag gardinet |
| den betragtende person derovre hedder Grimnir Glum, han svinger gerne sin ravnefødehuggerøkse | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers
basisfleksiver) sammensat af forstavelsen 'be-' + udsagnsordet 'at vare' bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at bevare | at bevare og at vare betød og betyder at passe på forstår du nok? Ja, bevares! |
| vi prøver altså bare på at bevare vores værdighed på trods af al den flippersnak | ||
| monne Gud bevare Danmark! jeg vil bare bevare verdensfreden | ||
| bydemåde (imperativ) |
bevar! | bevar Christiania! bevar humøret! bevar mig vel! |
| nutid (præsens) |
bevarer | de bevarer stadig hans efterladte knogler begravet dybt inde i kæmpehøjen |
| bevares | Christiania bevares altså, bevares - det bevaringsværdige bevares og opbevares her | |
| datid (præteritum) |
bevarede | folket bevarede minderne i levende live og opbevarede levnene længe Gud bevares! |
| bevaredes | herregårdens grønne skove bevaredes og guldet opbevaredes i boksen | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
bevaret | du ser jo nok, at vi har bevaret kæmpehøjene som er godt bevaret i Danmark |
| Christiania blev altså bevaret og vi, Københavnere, fik dermed bevaret endnu en oase | ||
| en velbevaret sandhed skal nok finde vej frem til de sandhedssøgendes signede læber | ||
| lang
tillægsform (participium) |
bevarende | (de besluttede sig bevarende for at normalisere Christiania på christianitternes vilkår) |
| den naturbevarende indsats har højnet danskernes dagligdag og gavnet økonomien | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at bevæge | at bevæge sig eller noget betyder handlende forandring både med krop og sind |
| forfatteren husker jo at bevæge sig prøv også du at bevæge dig hver dag | ||
| man skal helst hver dag bevæge sig og for at få motion må man jo bevæge sig | ||
| bydemåde (imperativ) |
bevæg! | bevæg dig! bevæg mig til at besinde mig! |
| nutid (præsens) |
bevæger | vinderhesten bevæger sig altid med en udsøgt graciøs holdning |
| bevæges | bladhanget bevæges ved den mindste vind og bevægelserne giver en raslende lyd | |
| datid (præteritum) |
bevægede | vinderhesten bevægede sig, siges det, altid med en udsøgt graciøs holdning |
| bevægedes | endelig bevægedes da oprørsbevægelsen til at imødegå fjendens troppebevægelser | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
bevæget | dine ord har derfor nu bevæget mig til at handle jeg er dybt bevæget |
| jeg blev altså dybt bevæget af dine ord (der fik mig bevæget til at handle) | ||
| en dybt bevæget gom kyssede sin brud mens goderne velsignende dem begge | ||
| lang
tillægsform (participium) |
bevægende | - |
| en dybt bevægende senere berømt tale blev holdt af Høvding Seattle | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at blande | at blande betyder mange ting og indgår i mange ordforbindelser |
| vi vil nu prøve nu at blande ingredienserne i opskriften sammen | ||
| du skal bare blande dig og så vil du kunne blande dig uden indblanding udefra | ||
| bydemåde (imperativ) |
bland! | bland dig udenom! bland dig ikke! bland en fed! |
| nutid (præsens) |
blander | vi blander en fed, vi blander os i debatten, vi blander os blandt folk og vi blander kort |
| blandes | der blandes nu fuldkornsgrovmel i blandingen og blandes godt op | |
| datid (præteritum) |
blandede | instruktøren blandede en tilpas mængde blandet humor ind i sin film |
| blandedes | dengang blandedes uvederhæftig teologisk spekulation ind i videnskabens teser | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
blandet | jeg har nu blandet ingredienserne sammen så nu er bolledejen blandet |
| den bliver udelukkende blandet af økologiske råvarer så vi får blandet en god bolledej | ||
| et blandet kor af morgenfriske fugle blandede deres sang op i stilheden | ||
| lang
tillægsform (participium) |
blandende | (hun rørte nu blandende rundt i opblandingen med blandede følelser) |
| (den blandende blender blander godt op i blandingens iblandede ingredienser) | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at bo | at bo betyder at man har taget fast ophold et sted, et bosted |
| har du prøvet at bo i Ugabuggaland med en fynbo? | ||
| vi vil gerne bo her! kan du ikke bo der? vi skal bo på hotel, vi bør og må bo pænt | ||
| bydemåde (imperativ) |
bo! | bo her! kom og bo hos mig! bo bedre! |
| nutid (præsens) |
bor | de små ugler bor gerne i et forladt spættebo som spætten ikke længere bebor |
| (bos) | (der bos i små træhytter og hver hytte bebos af en lille familieenhed) | |
| datid (præteritum) |
boede | gravænderne boede gerne i de gamle kaninhullers huler under den lille søbrink |
| (boedes) | (der blev boet i små træhytter og hver hytte beboedes af en lille familieenhed) | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
boet | hunden har nemlig boet i det hundehus længe, det er altså faktisk beboet |
| der blev altså boet i det hundehus i en årrække ja hunden fik således boet der længe | ||
| et beboet hundehus har sine charmer for den glade hundebeboer | ||
| lang
tillægsform (participium) |
boende | de blev derfor boende i det kvarter hvor beboerne holdt af dem |
| de mange boende i kvarteret fik efterhånden lagt både lys, vand og Internet ind | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at bygge | at bygge hører til blandt menneskehedens mest konstruktive egenskaber |
| vi prøver først at bygge en prototype og så at bygge selve tingen? | ||
| vi kan da bygge her! skal du ikke bygge hus? vil du bygge hundehus? | ||
| bydemåde (imperativ) |
byg! | byg en bygning! byg et stenhus, gris! byg så snart byggetilladelsen foreligger! |
| nutid (præsens) |
bygger | Byggvir bygger både huse og både, Firmafeng bygger et firma og byggeriet fortsætter |
| bygges | der bygges mange myretuer i den skov så grønspætterne kommer nok snart | |
| datid (præteritum) |
byggede | arkitekten byggede blandt andre smukke bygninger flere kirker og koncertsale |
| byggedes | i den tid byggedes der især langhus, hvor både mennesker og kvæg boede sammen | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
bygget | gæstearbejdere har faktisk bygget flere af de bygninger, der er bygget i denne tid |
| der blev især bygget broer og dertil fik folk så også bygget badebroer og brohoveder | ||
| en færdigbygget pavillon i kinesisk stil gør bygherren ære | ||
| lang
tillægsform (participium) |
byggende | det firma kom altså både byggende og renoverende til deres position i byggebranchen |
| de to travlt byggende skader begyndte at bygge redens tag med en stor kæp som bærebjælke | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent i den korte tillægsforms navnemåde | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at cykle | at cykle hører til blandt de nyere færdigheder, som mennesket har lært sig i moderne tid |
| danske børn lærer jo at cykle fra barndommens første trehjulede cykel | ||
| kan du cykle? vi skal cykle til sommer! vil du cykle i regnen? må du ikke cykle endnu? | ||
| bydemåde (imperativ) |
cykl! | cykl i stedet for at køre med bil! cykl den vej! |
| nutid (præsens) |
cykler | den ansvarlige børnefamilie i storbyen cykler naturligvis på en Christianiacykel |
| cykles | der cykles meget i de danske storbyer og der cykles gerne med cykelhjelm | |
| datid (præteritum) |
cyklede | hun cyklede på arbejde i mange år og også hendes mand og børn cyklede |
| cykledes | der cykledes meget i min fødeby i de år hvor jeg levede cykledes der altså meget her | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
cyklet | jeg har faktisk cyklet så lige fra barndommen er mangen distance gennemcyklet |
| der bliver også cyklet i dag og derfor får mange sunde mennesker cyklet sig en tur | ||
| (en cyklet tur eller en cykeltur, den cyklede tur var på 10 kilometer distancen er cyklet) | ||
| lang
tillægsform (participium) |
cyklende | hun kom elegant cyklende ind til byen af cykelstien |
| de cyklende bedes holde til højre så de cyklende i modgående retning får plads | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at danne | at danne et nyt selskab ovenpå fallitten gør en konkursrytter sædvanligvis uden indsigelser |
| vi prøver nu at danne en ny borgerretsgruppe støtter indianernes kamp mod tvangssterilisering | ||
| vi kan da bare danne en boldklub! skal vi ikke danne den klub? vi vil danne den sådan | ||
| bydemåde (imperativ) |
dan! | dan levende kæder her, hvor voldsmagten ruller sine kampvogne ind |
| nutid (præsens) |
danner | borgerretsforkæmperne danner levende kæder foran de drabslystne racister |
| dannes | der dannes først en skorpe over såret siden dannes der så et arvæv | |
| datid (præteritum) |
dannede | både rige og fattige danskere dannede anti-nazistiske modstandsgrupper under krigen |
| dannedes | først dannedes der mindre grupper af sabotører siden dannedes der en fælles front | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
dannet | han har netop dannet et nyt orkester |
| der blev igen dannet forbund landet over og de fik dermed dannet en ny bevægelse | ||
| en dannet mand taler både pænt og høfligt, en dannemand har også pli og ædelmod | ||
| lang
tillægsform (participium) |
dannende | - |
| den formdannende faktor i formularen hemmeligholdes for den dannede offentlighed | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at diskutere | at diskutere og diskutere bringer ikke løsninger på bordet af sig selv |
| i bestyrelsen prøver vi altid først at diskutere sagen sagligt inden vi bestemmer os | ||
| folk kunne i disse år ikke frit diskutere på grund af regeringens tæskeholdspolitik | ||
| bydemåde (imperativ) |
diskuter! | diskuter nu opgaven sammen og kom så med en praktisk løsning! |
| nutid (præsens) |
diskuterer | de fremmødte deltagere diskuterer nu forslaget før afstemningen |
| diskuteres | før afstemningen diskuteres nu forslaget blandt de fremmødte deltagere | |
| datid (præteritum) |
diskuterede | de fremmødte deltagere diskuterede så forslaget før afstemningen |
| diskuteredes | så før afstemningen diskuteredes forslaget altså blandt de fremmødte deltagere | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
diskuteret | vi har faktisk ofte diskuteret dette spørgsmål før i tiden det er altså gennemdiskuteret |
| det blev grundigt diskuteret og ved generalforsamling fik vi det igen diskuteret | ||
| et gennemdiskuteret forslag blev enstemmigt vedtaget uden videre diskussion | ||
| lang
tillægsform (participium) |
diskuterende | diskussionsdeltagerne sad alle ivrigt diskuterende i diskussionslokalet |
| den diskuterende gruppe ved langbordet nyder virkelig diskussionen kan man se | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at dreje | at dreje bliver man jo altså nødsaget til i en rundkørsel |
| de lærte endelig at dreje af i god tid så de prøver nu altid at dreje når vejen drejer | ||
| vi skal dreje ved krydset, dog kan du allerede dreje her, men må slet ikke dreje der | ||
| bydemåde (imperativ) |
drej! | drej af efter supermarkedet på hjørnet og kør lige ud frem til stationen! drej nu! |
| nutid (præsens) |
drejer | det drejer sig om at vi alle gerne ville have det godt i de år, men ... |
| drejes | nu når kuglen drejes i forhold til underlaget drejes tilsyneladende også det genskin vi ser | |
| datid (præteritum) |
drejede | hestevognen drejede først til venstre og drejede så med en elegant drejning til højre |
| drejedes | alle holdninger drejedes ind efter spinddoktorernes og mediemongolernes tosserier | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
drejet | han er altid drejet af overfor det spørgsmål og det har faktisk aldrig drejet sig om et svar |
| der blev ikke drejet af i god tid, så bilen fik derfor først drejet af fra motorvejen efter byen | ||
| en veldrejet kvinde eller to sidder og kigger på den gamle mand i krogen | ||
| lang
tillægsform (participium) |
drejende | han kom så endelig drejende om hjørnet |
| den drejende bil tilhører præsidentens kone, den veldrejede dame på bagsædet | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at dukke | at dukke andre finder kun de underlegne morsomt |
| nu skal vi prøve så godt vi kan at dukke den korkprop ned under vandoverfladen | ||
| vi vil formentlig dukke op ved 20 tiden | ||
| bydemåde (imperativ) |
duk! | duk dig, mand! nu skyder de igen med dum-dum-kugler i reservaterne |
| nutid (præsens) |
dukker | nu dukker han endelig op med vores forsyninger |
| dukkes | nu dukkes korkproppen under dog straks dukker den igen op på overfladen | |
| datid (præteritum) |
dukkede | bokseren dukkede sig lynhurtigt og dukkede så sin modstander med et svingslag |
| dukkedes | alle hovederne dukkedes straks og velsignelserne blev udtalt | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
dukket | ham har vi faktisk dukket under lige siden vi så ham dukke sig da det gjaldt |
| der blev nu dukket hver gang der blev skudt så vi fik virkelig dukket os for skytset | ||
| en neddukket dukke dukkede igen op til overfladen og blev igen dukket under | ||
| lang
tillægsform (participium) |
(dukkende) | - |
| (en dukkende dukke dingler i vinden under en dukkert fra regnbygen) | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers
basisfleksiver) orddet indgår i mange sammensætninger i ordklasserne (multiordinalt) f.eks. navneord (suvstantiver) 'et dække' og 'et dækken' bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at dække | at dække hundens behov med et godt dækken kender hundeejeren godt til |
| nu prøver du vel ikke at dække over de der ikke har fået gjort det? | ||
| vi kan nok dække til her med dækslet, men der må vi nok dække over med en planke | ||
| bydemåde (imperativ) |
dæk! | dæk dig, hund, og lad os se dig sitte som en god vovse inden du får dit dække på |
| nutid (præsens) |
dækker | taget på hundehuset dækker hunden, og det dækker også over dens to skåle |
| dækkes | når solen dækkes af skyer lad da ej sindet dækkes af mørke | |
| datid (præteritum) |
dækkede | lapperne dækkede fint over hullet i buksebagen, der igen dækkede bagen selv |
| dækkedes | der dækkedes et festligt dække bord, hvor der diskedes op med den dejligste mad | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
dækket | vi har nu dækket hullerne i taget, så der er helt sikkert dækket for når regnen kommer |
| der blev straks dækket op for gæsterne, ja de fik faktisk dækket bord på kun et kvarter | ||
| skjoldedækket mjød, som vi drikker efter Balders Død, står allerede dækket og gærer | ||
| lang
tillægsform (participium) |
dækkende | (han betalte så endelig dækkende alle de gældsposter han havde oparbejdet) |
| den dækkende beskrivelse kan nok kun fremsættes blandt dannede mennesker | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges ikke meget i lideform (passiv) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at dø | at dø ønsker hverken kartofelplanten eller slagtekalven på "en god dag at dø" |
| de forbereder sig på at dø gennem meditation og prøver ikke at dø så længe | ||
| modstanden vil aldrig dø! håbet kan måske dø, men sejren skal aldrig dø | ||
| bydemåde (imperativ) |
dø! | dø! Nazi dø! Sådan lyder parolen den dag i dag! Og vi står fan'me fast! |
| nutid (præsens) |
dør | min kærlighed til min kone dør aldrig, mens jeg lever, nej, den bliver større dag for dag |
| (døs) | (der døs alt for meget i krig og i voldsfilm) | |
| datid (præteritum) |
døde | døde der døde overgår langt de levende i tal hvad vi godt ved uden at blive dødisfikserede |
| (dødes) | (der dødedes alt for meget i den gammel nordiske kampkultur) | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
dødt | hver eneste menneske der lå døende og håbede på frelse er alligevel dødt til slut |
| et dødt løb kunne vinderhesten ikke acceptere, så den løb frem forrest og vandt igen | ||
| lang
tillægsform (participium) |
døende | Dronning Dagmar lå nu døende i Ribe, og gled med Guds fred fra døende til død til slut |
| de døende vikingers kroppe så frem til lighjælpen som del af de "døendes utalte formationer" | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers
basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium)
i udvidede udsagnsled, og ej heller i lidemåde (passiv), endvidere ej heller i kort tillægsmådes navneform |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at eksistere | at eksistere betyder at nogen eller noget er, findes og har et rum i tid |
| vi prøver først at eksistere på et eksistensminimum | ||
| jeg kan sagtens eksistere på det eksistensminimum | ||
| bydemåde (imperativ) |
eksister! | eksister trods af alt! eksister i fred! eksister trods eksistens eksistentielle tomhed! |
| nutid (præsens) |
eksisterer | der eksisterer mange stammer som vi ikke ved eksisterer |
| (eksisteres) | (der eksisteres så sandelig på et eksistensminimum i diktaturstaten) | |
| datid (præteritum) |
eksisterede | på den tid eksisterede der ikke en egentlig elektronisk musik |
| (eksisteredes) | (i diktaturstaten eksisteredes der så sandelig på et eksistensminimum) | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
eksisteret | der har altid eksisteret ophøjede mestre som ønsker os alle godt - |
| (dinosauruserne fik altså alligevel eksisteret i mange millioner år) | ||
| ('en veleksisteret eksisten' lyder forkert, men hvad med 'en gennemeksisteret tid'? | ||
| lang
tillægsform (participium) |
eksisterende | (de fattige overlevede næppe eksisterende på andet end eksistensminimum) |
| de eksisterende husmus gik i gang med at grave den gang i græsset | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at elske | at elske uden forbehold men med omfavnende tilgivelse og forståelse sådan lyder loven |
| har du prøvet at elske din fjendes knuste fjæs inden du giver ham dødsstødet | ||
| du skal jo elske din næste som dig selv, så stik mig din kone og din tegnebog | ||
| bydemåde (imperativ) |
elsk! | elsk dig selv så du kan elskes af din næste sådan lyder den profets kærlighedsbud |
| nutid (præsens) |
elsker | jeg elsker den gamle den vaklende rønne - sådan starter en gammel dansk sang |
| elskes | amerikansk film og musik elskes af alle verden over i disse år elskes underholdning | |
| datid (præteritum) |
elskede | jeg elskede i mit liv først og fremmest fred, ro og kærlighed samt mine elskedes nærhed |
| elskedes | amerikansk film og musik elskedes af alle verden over i de år elskedes underholdning | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
elsket | jeg har elsket dig så længe jeg kan mindes, den sang er stadig elsket blandt danskere |
| Hun bliver uden tvivl elsket igen i natterdag, så vi igen får elsket som elskes skal | ||
| en elsket elsker elsker elskværdigt sin elskelige elskedes elskov | ||
| lang
tillægsform (participium) |
elskende | de lå sødt elskende på deres dertil indrettede elskovsleje |
| de to elskende lod sig ikke forstyrre på nogen måde, de nød de elskende kroppes lyst | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at etablere | at etablere en bedre forretningsorden faktisk at etable en demokratisk én |
| direktøren prøver energisk at etablere den forskningsfond nu | ||
| han vil faktisk etablere fonden i dit navn, læser! Læsers Etableringsfond | ||
| bydemåde (imperativ) |
etabler! | etabler jer på gården! etabler først et venskab så siden et ægteskab! |
| nutid (præsens) |
etablerer | direktøren etablerer en investeringsfond der igen etablerer et forskningslaboratorium |
| etableres | der etableres mange nye firmaer indenfor den branche i disse år | |
| datid (præteritum) |
etablerede | direktøren etablerede investeringsfonden, der etablerede forskningslaboratoriet |
| etableredes | der etableredes nemlig mange nye firmaer indenfor den branche i de år | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
etableret | vi har endelig etableret kontakt, den er altså etableret |
| kontakten blev nemlig etableret i går, vi fik den etableret på mindre end et kvarter | ||
| et veletableret forhold som nu ikke kan hverken afbrydes eller ødelægges | ||
| lang
tillægsform (participium) |
(etablerende) | (de stod fast etablerende på et kompromis mellem de modsatrettede meninger) |
| (den etablerende faktor for dette problems løsning kommer af trangen til indsigt) | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) - bruges sjældent med lang tillægsform (participium) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at fjerne | at fjerne sig fra fronten kan ofte være første skridt til fjendens eliminering |
| våren arbejder hårdt på at fjerne de sidste spor af vinterens forfrosne jord | ||
| direktøren vil nemlig fjerne den slags embedsmisbrug på alle planer | ||
| bydemåde (imperativ) |
fjern! | fjern nu blot det hundelort fra Deres fortov som De skal! Hr. von Katz |
| nutid (præsens) |
fjerner | nu fjerner skyerne sig og solen kommer frem igen med fuld kraft |
| fjernes | endelig fjernes nu den uduelige minister fra posten | |
| datid (præteritum) |
fjernede | således fjernede vi de sidste rester af overtro fra danskernes billede af virkeligheden |
| fjernedes | endelig fjernedes da den uduelige minister fra posten | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
fjernet | jeg har efterhånden fjernet en del af din uvidenhed, den er nu fjernet, du |
| den blev nemlig fjernet af mig, så du fik efterhånden fjernet en del af din uvidenhed | ||
| en nyfjernet hundelort lå lækkert indbydende i møddingen så skarnsbassen nu klart | ||
| lang
tillægsform (participium) |
fjernende | (han gik rundt fjernende de forskellige hundelorte på villavejen) |
| (den altfjernende holdning har lidet med livets realiteter at gøre) | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at flytte | at flytte skal man virkelig planlægge ordentligt, inden man går i gang med at pakke sine nelliker |
| vi prøver bare at flytte sofaen over på den anden side og at flytte reolen herhen, ikke? | ||
| de skal faktisk flytte til næste år, når de har fået sparet lidt mere sammen til udbetalingen | ||
| bydemåde (imperativ) |
flyt! | flyt dig så dit store drog! flyt lige det der! flyt ind hos os! flyt fra Danmark! flyt til Danmark! |
| nutid (præsens) |
flytter | vinderhesten flytter sig bare hurtigere, end alle andre heste der stiller op på banen |
| flyttes | der flyttes nu endelig rundt på de mange indefrosne kontis beholdninger | |
| datid (præteritum) |
flyttede | vinderhesten flyttede sig bare hurtigere, end alle andre heste der stillede op på banen |
| flyttedes | endelig flyttedes der nu rundt på de mange indefrosne kontoers indeståender | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
flyttet | vi har nu endelig fået flyttet hundehuset, så nu er det altså flyttet om i baghaven |
| det blev jo nemlig flyttet lige før og vi fik det faktisk flyttet ret nemt | ||
| lang
tillægsform (participium) |
flyttende | (de kom flyttende på alle deres ting frem til en ny og bedre boplads ved stranden) |
| de flyttende naboer måtte bugsere deres tunge kommode ud gennem vinduet | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at forklare | at forklare overfor andre betyder ikke, at man selv er forklaret |
| prøv nu ikke at bortforklare din manglende interesse som min fejl | ||
| kan du lige forklare det en gang til! du skal ikke forklare det bare gør det! | ||
| bydemåde (imperativ) |
forklar! | forklar dig nu blot frit frem, unge mand, så forstår vi nok din forklaring med tiden |
| nutid (præsens) |
forklarer | han forklarer os, alt om hvordan Buddhaen blev til den forklarede Buddha |
| forklares | første gang det forklares skal du blot lytte, anden gang det forklares kan du forstå det | |
| datid (præteritum) |
forklarede | vi forklarede ikke nazien noget som helst, inden vi plaffede ham ned |
| forklaredes | besættelsen forklaredes for befolkningen, men folk klarede sig uden den slags løgne | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
forklaret | regeringen har ikke forklaret sit overforbrug, der er ikke forklaret noget herom |
| endelig blev grammatik forklaret ordentligt, ja vi fik det fint forklaret af Lærer Olsen | ||
| med et forklaret lys af videnskabelig indsigt løb han fri af ideen om en alvidende gud | ||
| lang
tillægsform (participium) |
forklarende | han stod forklarende ved tavlen og udpegede problemernes løsning med pli |
| den forklarende herre derhenne kan sagtens give dig den fornødne indsigt | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
|
(verbers
basisfleksiver) sammensat af forholdsordet 'for' og udsagnsordet 'at
stille'
findes i mange sammensatte ord: |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at forstille | at forestille noget eller at forestille sig noget: sammensatte ord |
| han vil vel nok prøve at forestille en forstilt person, det prøver han altid at forstille | ||
| skuespillerinden skal vist nok forestille en fantasiforestilling | ||
| bydemåde (imperativ) |
forstil! | forstil dig ikke noget! forstil dig for eksempel Hendes kys! |
| nutid (præsens) |
forstiller | figuren forstiller en tidstypisk figur, der forstiller en arketype, som forestiller sig noget |
| forstilles | - | |
| datid (præteritum) |
forstillede | de måtte ikke lave noget der forestillede noget på grunde af religiøse tvangstanker |
| forstilledes | - | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
forstillet | jeg har faktisk forestillet mig den lykke mange gange - |
| (det håb blev mig forestillet af den vise kone, hun fik forestillet os en løsning) | ||
| - | ||
| lang
tillægsform (participium) |
(forstillende) | (han har malet et billede forestillende solnedgangen over Skagens Rev) |
| - | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at forvente | at forvente sig et godt resultat er det halve af en succes |
| prøv nu ikke at forvente andet end hvad der med rimelighed kan forventes | ||
| vi kan forvente regn, du skal ikke forvente noget, derfor må du forvente en bøde | ||
| bydemåde (imperativ) |
forvent! | forvent dig intet godt af den hvide mand, han skuffer din forventning |
| nutid (præsens) |
forventer | vi forventer endnu en kraftig øgning i den forventede omsætningen |
| forventes | der forventes en hel del regn og endvidere forventes der yderligere omkostninger | |
| datid (præteritum) |
forventede | vi forventede os intet godt af den hvide man, så han skuffede ikke vor forventning |
| forventedes | der forventedes intet godt hverken fra nazisterne eller deres håndgangne mænd | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
forventet | det var ikke forventet at du skulle komme så hurtigt op på mærkerne igen |
| der blev i nogen grad forventet en undskyldning - | ||
| et forvent lille overskud blev til et uventet stor overskud | ||
| lang
tillægsform (participium) |
forventende | (han stod som forventende en undskyldning men vi meldte ham til politiet) |
| (den afventende holdning virker bedst i en tid uden forventninger) | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at fremstille | at fremstille hjælpemidler til de ældre er en god sag som alle med årene kan blive glade for |
| vi prøver jo nu at fremstille en hel del delkomponenter for at få det til at virke | ||
| vi skal fremstille cykler, kan du fremstille et manglebræt? vil du fremstille mig ved hoffet? | ||
| bydemåde (imperativ) |
fremstil! | fremstil en fremstilling af en fraktal figur! fremstil arrestanten for en dommer nu! |
| nutid (præsens) |
fremstiller | jeg fremstiller små figurer af nøgne kvinder i gips fra mit værksted i Allégade |
| fremstiller | små gipsfigurer af nøgne kvinder fremstilles fra værkstedet i Allégade | |
| datid (præteritum) |
fremstillede | politimanden fremstillede den anholdte for en dommer straks efter tilfangetagelsen |
| fremstillede | den anholdte fremstilledes for en dommer straks efter tilfangetagelsen | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
fremstillet | jeg har over årene fremstillet en del produkter de var altså fremstillet her til lands |
| og de produkter bliver skam stadig fremstillet her, for her får vi nemlig fremstillet dem | ||
| en tidligt fremstillet terrakottavase blev beundret i sin montre på museet | ||
| lang
tillægsform (participium) |
fremstillende | (arbejderen stod ved drejebænken fremstillende en bordplade i egetræ) |
| den kemikaliefremstillende virksomhed frigav straks den nye formular til forsvaret | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at frygte | overhovedet at frygte før kampen betyder at fjenden allerede har vundet den halve sejr |
| de arbejdede på ikke at frygte noget som helst, selv ikke frygten selv - til slut vandt de! | ||
| du skal ikke frygte døden, mange vil faktisk frygte dig, du må ikke frygte noget fra dem | ||
| bydemåde (imperativ) |
frygt! | frygt intet! frygt intet! for jeg er intet og mig skal I frygte! |
| nutid (præsens) |
frygter | de frygter, at der kommer en ny krise og lukker deres små lukrative lønningsposer i |
| frygtes | det frygtes at de frygtløse vikinger igen i år vil slå ned på lurendrejerne i Rom | |
| datid (præteritum) |
frygtede | hun frygtede ingenting og overvandt så endelig den knugende tomhedsfornemmelse og nåede til Moksha |
| frygtedes | dengang frygtedes der for folks liv, hvis de ikke bekendte sig til alskens overtro | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
frygtet | jeg har aldrig frygtet kamp mod overmagt, for den får vi hurtig gjort underkastet os - |
| (der bliver faktisk frygtet for Danmarks overlevelsesmuligheder) - | ||
| en frygtet folkefjende kom til Danmark 9. April 1940 og blev nedlagt af de frygtløse danskere | ||
| lang
tillægsform (participium) |
(frygtende) | (de løb nu væk frygtende for deres liv og nåede snart væk fra kugleregnen) |
| (den frygtende holdning ser vi andre som en undermåles mulighedsvurderinger) | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers
basisfleksiver) fungerer meget men kun i nogle former og også i andre
ordklasser, bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled, sjældent også i lideform (passiv), og ej heller i kort tillægsforms navnemåde |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at fungere | at fungere rationelt ligner efterhånden et mindstekrav til medborgeren som ikke kan fraviges |
| vi prøver alle at få det hele til at fungere på bedste beskub og med lidt held går det nok | ||
| det skal jo fungere og vi vil derfor fungere således at det nok skal fungere funktionelt | ||
| bydemåde (imperativ) |
funger! | funger og vi lader dig i fred! funger nu blot på dine egne præmisser! funger nu! |
| nutid (præsens) |
fungerer | det hele fungerer bedst på vore egne præmisser, som man sagde i disse år |
|
(fungeres) |
(der fungeres fint i danske børnehaver for der fungeres udfra pædagogikken) | |
| datid (præteritum) |
fungerede | det fungerede først rigtig godt mellem os efter at vi fik bragt de små ting på plads |
|
(fungeredes) |
(der fungeredes fint i danske børnehaver for der fungeredes udfra pædagogikken) | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
fungeret | han har faktisk fungeret rigtig fint med den bestilling i mange år - |
| (nu fik da endelig den beslutning fungeret efter hensigt) | ||
| (et fungeret forhold omkring fastlagte rammer9 | ||
| lang
tillægsform (participium) |
fungerende | - |
| den fungerende direktør gav endnu engang grønt lys for det foreslåede projekt | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers
basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium)
i udvidede udsagnsled eller kort tillægsforms nominaler |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at gavne | at gavne står som utilitaristernes store idé for alt selv det nytteløse |
| vi prøver alle i stor stil at gavne den gode sag ved at skrive breve | ||
| vil det ikke gavne? det skal nok gavne! det må da gavne med tiden | ||
| bydemåde (imperativ) |
gavn! | gavn du nu blot dig selv og gør derved noget gavnligt! |
| nutid (præsens) |
gavner | men den idé gavner jo i det mindste de fattige og forfulgte |
| gavnes | folket gavnes naturligvis hvis dets ledere arbejder til gavn for alle ikke blot sig selv | |
| datid (præteritum) |
gavnede | hvem mon egentlig de modsatte idéer gavnede i det lange løb |
| gavnedes | folket gavnedes naturligvis efterhånden som ledernes arbejde gavnede øknomien | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
gavnet | har alt det præk så gavnet dig overhovedet? - |
| fik al den snak så gavnet dig i det hele taget? | ||
| - | ||
| lang
tillægsform (participium) |
gavnende | - |
| nu får du en gavnende medicin til din hund, du | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers
basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) ej heller med kort tillægsform i lidemåde (passiv) eller som tillægsord |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at glæde | at glæde andre og sig selv er en glæde der gør det let at være glad |
| vi prøver altså derfor at glæde dig med endnu et oplagt eksempel på vid | ||
| vi kan sagtens glæde os! du skal bare glæde dig! vil det mon glæde hende? | ||
| bydemåde (imperativ) |
glæd! | glæd dig! glæd dig ikke for meget! glæd dig os er et glædeligt lovord givet! |
| nutid (præsens) |
glæder | det glæder os at du nyder livets glæder, så vi glæder os ved at se dig så glad |
| glædes | det små børn glædes ved livet og de voksne glædes ved de små børns smil | |
| datid (præteritum) |
glædede | også i vikingetiden glædede de små børn sig til jul og eventyret om Vali |
| glædedes | da den kristne krystermentalitet spredtes i Norden glædedes sydens folk | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
glædet | vi har vel altid her i Norden glædet os over de gamle glædebringende sagn - |
| (de fattige pensionister blev bevidst glædet af pensionsforhøjelse der fik glædet alle) | ||
| (et glædet sangkor bryder ud i en jublende glædessang til glæden - an die Freude - ) | ||
| lang
tillægsform (participium) |
(glædende) | - |
| (den glædende holdning ser vi som noget nær princip hos humoristen og optimisten) | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at handle | at handle betød efterhånden mere for de gamle nordboere end at kæmpe |
| han prøver altid at handle i overensstemmelse med Dharmas bud | ||
| vi må altså handle nu hvis vi skal handle i tide vil vi skulle handle nu | ||
| bydemåde (imperativ) |
handl! | handl du nu blot med hvem du vil og efter din egen overbevisning |
| nutid (præsens) |
handler | vi handler gerne hos gårdmand Bjørn, når han har friske gulerødder |
| handles | hvor der handles spildes der, siges det, men handles der så miljøbevidst? | |
| datid (præteritum) |
handlede | indianeren handlede så lidt bæverskind og tobak med sin blegfjæsede ven fra Jylland |
| handledes | skind og tobak handledes der efterhånden en hel del af med skrællingsfrænden | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
handlet | jeg har efterhånden handlet med den pusher i nogle år, der er derfor handlet i god tro |
| der bliver stadig handlet med beslutsom handling, så vi får gerne handlet i rette tid | ||
| en underhandlet fred er bedre end ingen fred for den tabende part i forhandlingerne | ||
| lang
tillægsform (participium) |
handlende | han kom ikke sovende og ikke ranende som en røver men handlende til sin formue |
| de handlende i gaden takkede ham for hans gavmilde handlinger | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at hente | at hente noget betyder 1. at man ved hvor det er og 2. at man kan transportere det |
| vi prøver faktisk at nå at hente et læs brænde til bålfesten i aften | ||
| kan du hente den lille i børnehaven? skal vi hente dig klokken 3? vil I hente en kop kaffe | ||
| bydemåde (imperativ) |
hent! | hent det lige! hent hønen henne i fryseren! indhent nu først oplysningerne! |
| nutid (præsens) |
henter | jeg henter lige hashen, så henter du potten |
| hentes | der hentes mange informationer men mest underholdning og reklamer fra Internettet | |
| datid (præteritum) |
hentede | den skikkelige bondemand hentede øl, mens studenten fik godt med konens godter |
| hentedes | derefter hentedes køkkenaffaldet hver morgen og storskrald afhentedes om torsdagen | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
hentet | jeg har nu hentet hashen, den er lige hentet |
| du bliver altså så hentet ved stationen, vi får nu hentet hashen og bondemandens øl | ||
| en friskhentet fisk fra Øresund blev hentet op på stegepanden og stegt sprød | ||
| lang
tillægsform (participium) |
(hentende) | - |
| - | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at huske | at huske noget betyder, at man kommer i tanke om noget fra førhen |
| hestepasseren prøver altid at huske en ekstra gulerod til sin kære vinderhest | ||
| hestepasseren skal altid huske en ekstra gulerod til vor kære vinderhest | ||
| bydemåde (imperativ) |
husk! | husk dit! husk dat! husk at huske! husk nu vores bryllupsdag! |
| nutid (præsens) |
husker | hun husker endnu levende, hvordan han kom med blomster hver gang de mødtes |
| huskes | mon de smukke gamle ord om 'pligtens pli' stadig huskes blandt tidens levende? | |
| datid (præteritum) |
huskede | danskerne huskede altid og husker endnu deres gamle sange og myter |
| huskedes | mon de smukke gamle ord om 'pligtens pli' stadig huskedes blandt de dengng levende? | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
husket | vi, danskerne, har faktisk husket kvadene (så de er altså husket i mange tusinde år nu) |
| kvadene blev altså husket af danskerne, fik du husket at læse dem selv? | ||
| lang
tillægsform (participium) |
huskende | (vidnet talte og fortalte længe nøjagtigt huskende enhver detalje) |
| (det huskende menneske husker, hvad der skal huskes med god hu) | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers
basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium), og heller ikke den korte tillægsforms i navnemåde |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at håbe | at håbe betyder ikke at vide hvad der vil ske men at håbe på det bedste |
| vi prøver stadig at håbe på en passende ordning men forhåbningerne falder | ||
| vi må altså håbe at hestekuren virker på den syge hund | ||
| bydemåde (imperativ) |
håb! | håb du nu blot, at håbet ikke brister! |
| nutid (præsens) |
håber | alle tåber håber! vi håber stadig på at medicinen hjælper på hundens symptomer |
| håbes | det håbes at oprørerne inden aften har overtaget diktatorens palads | |
| datid (præteritum) |
håbede | danskerne håbede på at nazismen faldt og det håb fik de opfyldt i maj 1945 |
| håbedes | dengang håbedes det jo at nazisterne snart ville tabe krigen og håbet brast jo ej! | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
håbet | visse mennesker har vel altid blot håbet håbløst på bedre tider |
| der blev blandt disse mennesker stadig håbet håbløst på bedre tider | ||
| (en længe håbet drøm gik i opyldelse den skønne dag) | ||
| lang
tillægsform (participium) |
håbende | - |
| (den håbende holdning afventer dybt engageret, et udfald der ikke kan kontrolleres) | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers
basisfleksiver) ordet bruges i mange sammensatte og faste udtryk i flere
ordklasser bruges sjældent med lang tillægsform (participium) |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at interessere | at interessere sig for noget, at interessere sig i noget interessant med interese |
| jeg skal nok prøve snart at interessere mig mere for krybdyr og kamæleoner | ||
| vi vil nu alle sammen interessere os for udsagnsords bøjningsformer | ||
| bydemåde (imperativ) |
interesser! | interesser dig for noget! interesser dig andre end dig selv! |
| nutid (præsens) |
interesserer | de mennesker interesserer sig for fugle og de interesserer også mig - fuglene altså |
| interesseres | når først interessen vækkes interesseres mange flere mennesker af sig selv | |
| datid (præteritum) |
interesserede | eleverne interesserede sig for mange interessante ting der også havde lærerens interesse |
| interesseredes | endelig interesseredes da også den intellektuelle elite for de nye tanker om fred | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
interesseret | de har nu interesseret sig for fugle længe, så de er faktisk interesseret i den fugl dér |
| jeg blev selv snart interesseret og fik over årene interesseret mig en del for fugle | ||
| hun sendte en høfligt interesseret mail og fik et lige så interesseret svar samme dag | ||
| lang
tillægsform (participium) |
interesserende | - |
| - | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at jamme | at jamme betyder at spille improviseret rytmisk musik sammen |
| Stones prøvede engang at jamme med blueslegenden Muddy Waters | ||
| garvede musikere vil altid gerne jamme med andre garvede musikere | ||
| bydemåde (imperativ) |
jam! | jam med alle de gode musikere, du møder! jam med din musikboks! |
| nutid (præsens) |
jammer | punkerne jammer stadig hjemme i garagen, nogen gange lyder det som Hard Rock |
| jammes | der jammes jazz, blues, rock'n'roll & hiphop over hele kloden lige nu | |
| datid (præteritum) |
jammede | nazisternes valsevovser frygtede den sorte jazzmand, der jammede med en jøde |
| jammedes | dengang jammedes der jazz og blues over hele Amerika og Europa | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
jammet | vi har ofte jammet sammen med amerikanske bluesmusikere |
| der blev faktisk mest jammet og de fik i den grad jammet blues den aften | ||
| en jammet blues der lød så godt, at man skulle tro, at de havde øvet den på forhånd | ||
| lang
tillægsform (participium) |
jammende | han sad nemlig jammende med sin gamle trommeslager |
| den jammende bluesmand vred riffet ud af guitarens hjerteblod | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at juble | at juble betyder at man udtrykker stor glæde og fryd |
| har du prøvet det at juble over dine fjenders sejr? NEJ! | ||
| vi kan tidsnok juble, vi vil juble over sejren, vi skal ikke juble for tidligt | ||
| bydemåde (imperativ) |
jubl! | jubl du nu blot, når du vinder i livet, din jubelnar! |
| nutid (præsens) |
jubler | roligganen jubler sin rolige jubel over sit hjemmeholds jubelsejr |
| jubles | de jubles i de små hjem landet over, nu hvor sejren er hjemme | |
| datid (præteritum) |
jublede | han jublede så meget at de begyndte at kalde ham en jubelidiot |
| jubledes | der jubledes i gader og stræder den 5. maj 1945 hvor sejren var hjemme | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
jublet | tilskuerne har faktisk jublet så meget, at de er helt hæse, der er jo jublet længe |
| der blev faktisk jublet i mange år efter, ja vi får nok aldrig helt jublet af | ||
| en tiljublet sportshelt er i princippet en stor jubelidiot | ||
| lang
tillægsform (participium) |
jublende | de løb alle sammen jublende ned mod strandkanten |
| den jublende hob modtog frihedshelten med stående klapsalver | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at kaste | at kaste betyder mange ting og indgår i mange sammensatte ord |
| vi forsøger derfor således at kaste lys over et løssluppent udtryk | ||
| du skal bare kaste bolden den vej, kan du ikke kaste nøglerne ind ad brevsprækken | ||
| bydemåde (imperativ) |
kast! | kast så den bold! kast alt fra dig! kast op, hvis du har kvalme! |
| nutid (præsens) |
kaster | man kaster bolde og man kaster sig ud i noget som man siden kaster fra sig |
| kastes | de små joller kastes op på stranden foran flodbølgens kraft, afkastet kastes efter gælden | |
| datid (præteritum) |
kastede | han kastede op i en spand og kastede så det narkotika ud |
| kastedes | de hvirvlende støvbolde kastedes hid og did af vindens susende kraft | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
kastet | hun har nu kastet bolden (så den er netop kastet igen) |
| bolden blev altså kastet af hende Bold-Marie og hun fik faktisk kastet den langt | ||
| der lå et forkastet udkast til en henkastet bemærkning om kastesystemet i ilden | ||
| lang
tillægsform (participium) |
kastende | (målmanden løb nu kastende frem mod angrebsspilleren) |
| den kastende målmand fik faktisk kastet bolden for fødderne af holdets topscorer | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers
basisfleksiver) (også stavet at kikke) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) ej heller som tillægsord i førnutid (perfectum) |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at kigge | at kikke i en kikkert nærer det fjerne mål man kikker på |
| nu prøver skolebørnene først at kigge på blomsterne så prøver de at kigge på bierne | ||
| du skal lige kigge herhen! vil du gerne kigge mere på løven? kan du så kigge væk! | ||
| bydemåde (imperativ) |
kig! | kig her! kig lige efter! kig engang! |
| nutid (præsens) |
kigger | hvis du kigger der hen med din kikkert kan du se den sjældne perleugle der kigger frem fra sit skjul |
| kigges | der kigges for meget fjernsyn og der kigges for lidt indad i disse års undergangskultur | |
| datid (præteritum) |
kiggede | den kikker der med sin kikkert kikkede på nudisterne sidder nu og kigger i sin celle |
| kiggedes | dengang kiggedes der meget på fotos og der kiggedes på illustrerede tidningers billeder | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
kigget | har du kigget i fadeburet? ja, der er også kigget i fadeburet |
| men blev der kigget efter i bunden af fadeburet? ja vi fik faktisk også kigget bunden efter | ||
| (en udkigget fugl plirrer skælmsk kiggende igen) | ||
| lang
tillægsform (participium) |
kiggende | (en udkigget fugl plirrer skælmsk kiggende igen) |
| (de kiggende tilskuere stod også og fik sig en god kigger, da kendisserne kiggede forbi) | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at klare | at klare noget giver mennesker en god fornemmelse af at kunne noget |
| de prøver altid at klare dagen og vejen ved at holde igen med udgifterne | ||
| kan du klare presset? skal vi lige klare den opvask? vi må sgu klare os så godt vi kan! | ||
| bydemåde (imperativ) |
klar! | klar parat start! sådan lyder startordren. Gør dig klar nu! Hold dig klar kl. 17! |
| nutid (præsens) |
klarer | hun klarer mere i sin travle hverdag end de fleste andre klarer og nu klarer det op |
| klares | alle den slags problemer klares uden klynk det hele klares med et smil | |
| datid (præteritum) |
klarede | vi klarede også at få vasket tøj og ryddet op her til formiddag |
| klaredes | fjendes sidste slagne bagtropper klaredes med nogle få præcise kamphandlinger | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
klaret | vi har nu klaret den første del af arbejdet, så nu er den klaret, du! |
| det blev faktisk klaret i god tid, ja den fik vi skam klaret i en fart | ||
| en opklaret sag klaret med stil, blev gjort klar af detektivens detaljerede forklaring | ||
| lang
tillægsform (participium) |
(klarende) | (han levede lykkeligt og behændigt klarende alle problemer så snart de opstod) |
| (det ser ud til opklarende vejr nu til aften) | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at konstatere | at konstatere den slags kan medvirke til at bibringe en løsning |
| vi har nu prøvet at kommet til at konstatere om der skal foretages yderligere indgreb | ||
| lægen kan nu konstatere at det går godt vil vi kunne konstatere | ||
| bydemåde (imperativ) |
konstater! | konstater først om din hjælp er nødvendig, konstater så om du faktisk kan hjælpe |
| nutid (præsens) |
konstaterer | vi konstaterer blot med en enkel konstatering at det går fremad med indlæringen |
| konstateres | det konstateres nu igen, at der virkelig er en konstant stigning i elevtilgangen | |
| datid (præteritum) |
konstaterede | direktøren konstaterede igen at der kunne sættes et klækkeligt beløb af til konsolidering |
| konstateredes | det konstateredes at denne frygtelige sygdom nu kunne helbredes fuldstændigt | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
konstateret | vi har således konstateret interesse for grammatik hvilket også er konstateret i andre sammenhænge |
| der blev igen konstateret fremgang for fiskeørne og vi fik også konstateret flere fisk | ||
| en konstateret sygdom kan man stadig nå athelbrede om blot den ikke bliver konstateret for sent | ||
| lang
tillægsform (participium) |
konstaterende | (de sad altså uden tvivl konstaterende endnu et solidt overskud efter lønforhøjelsen) |
| (den konstaterende holdning bør ikke i sin accept undlade at handle) | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers
basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium), og heller ikke i den korte tillægsforms navnemåde, og kun i sammensatte ord i lidemåde (passiv) |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at koste | at koste noget betegner en bytteværdi hos en varer der udløber ved købet |
| et godt køb behøver ikke at koste en herregård bare brugsværdien holder | ||
| det behøver ikke koste en herregård for at være et godt køb | ||
| bydemåde (imperativ) |
kost! | (kost hvad du vil, tøs! billige piger kan købes, rigtige kvinder er ubetalelige) |
| nutid (præsens) |
koster | det koster altid noget, når man vil have en glad aften i byen med en god middag |
| (kostes) | (der bekostes meget på at få det til at se bedre ud end det er) | |
| datid (præteritum) |
kostede | det kostede os en hel del penge, men nu har vi altså fået det |
| (kostedes) | (der bekostedes mange penge på at få disse befolkningsgrupper med i arbejdsstyrken) | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
kostet | den computer har faktisk kostet en hel del penge i sin tid - |
| den computer blev faktisk bekostet med en hel del opsparede penge i sin tid | ||
| - | ||
| lang
tillægsform (participium) |
kostende | - |
| - | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at kræve | at kræve blev så almindeligt at man kritisk talte om 'en krævementalitet' |
| de begyndte blandt andet at kræve højere løn og lavere skat og kortere arbejdstid | ||
| du kan ikke blot kræve, vil du virkelig kræve erstatning? skal vi ikke kræve fred og ro | ||
| bydemåde (imperativ) |
kræv! | kræv mere i løn! kræv fred i verden! kræv din ret! |
| nutid (præsens) |
kræver | arbejderne kræver ikke mere end hvad der realistisk set kan kræves i en krævende situation |
| kræves | der kræves nu ikke mere end hvad der realistisk set kan kræves i en krævende situation | |
| datid (præteritum) |
krævede | arbejdsgiverne krævede ikke mere end hvad der realistisk set kunne kræves i en krævende situation |
| krævedes | der krævedes nu ikke mere end hvad der realistisk set kunne kræves i en krævende situation | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
krævet | vi har igen krævet at der bliver taget hensyn til arbejdsmiljøet, (det er jo krævet ved flere lejligheder) |
| der blev altid krævet med den krævementalitet, de fik dog ikke krævet alle deres krav | ||
| en påkrævet handling bliver endelig udført af en krævende specialist | ||
| lang
tillægsform (participium) |
krævende | han sad altid krævende i krogen som en sand døgenigt, en bærnhytter en nasserøv |
| en krævende dame der vil have sin mand kræver sin mand | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at kæmpe | at kæmpe for alt hvad man har kært, det har de danske kæmper stadig lært |
| det bliver nok nødvendigt at kæmpe lidt hårdere for at vinde dem kamp | ||
| du skal kæmpe for fred! vil du kæmpe for det? kan man kæmpe mod vindmøller? | ||
| bydemåde (imperativ) |
kæmp! | kæmp for alt hvad du har kært! kæmp for din ret! kæmp mod junk! kæmp mod fordummelsen! |
| nutid (præsens) |
kæmper | vi bekæmper fattigdom, vi kæmper for fremgang og frihed, vi kæmper med vor egen kæmpestore dumhed |
| kæmpes | der kæmpes stadig om 2. og 3. pladsen mens vinderhesten går i mål nu! | |
| datid (præteritum) |
kæmpede | danskerne bekæmpede den nazistiske overmagt, kæmpede i den allierede front - kæmpede og vandt sejr |
| kæmpedes | der kæmpedes stadig ved de sydlige fronter da freden kom til Danmark 4. maj 1945 | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
kæmpet | Egil havde jo kæmpet og vundet over alle undtagen alderdommen |
| der bliver nu kæmpet for ligestilling og vi får på den måde kæmpet os frem til fred | ||
| efter en veludkæmpet kamp blev holdet enige om at holde en kæmpefest med de slagne modstandere | ||
| lang
tillægsform (participium) |
kæmpende | Egil Skallagrim stod enligt kæmpende med 11 kampklare frisiske kæmper der angeb |
| de kæmpende bukkede dødsmærkede under for Skallagrims økse og sværd | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at lave | at lave noget betyder at man foretager sig et eller andet og det betyder mange ting |
| skal vi nu ikke prøve først at lave en lidt mere overskuelig fremstilling? | ||
| vi vil nu først lave en lidt mere overskuelig fremstilling | ||
| bydemåde (imperativ) |
lav! | lav hvad du vil! lav så det arbejde, du! lav nu ikke for meget lort i den, du! |
| nutid (præsens) |
laver | man laver noget så længe man lever inklusiv at man laver en hel del lort |
| laver | der laves alle mulige former for elektroniske dimser i disse år | |
| datid (præteritum) |
lavede | Picasso lavede altid noget, Dali lavede altid noget, også Per Olsen lavede altid noget |
| lavedes | der lavedes alle mulige former for elektroniske dimser i disse år | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
lavet | vi har nu lavet en hel del af arbejdet, det er altså næsten lavet færdig |
| arbejdet blev nemlig lavet grundigt og vi fik det også lavet i en fart | ||
| bæbillen så en vellavet kolort der lå lækkert og tørrede i solen belavet på indflytning | ||
| lang
tillægsform (participium) |
lavende | Blum fra Joyce's mesterværk sad først på dagen lavende på sit toilet og læste avis |
| den madlavende mesterkok anretter den hjemmelavede mad på fire flotte tallerkner | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at leve | at leve er ikke nok man skal også have lidt kærlighed og solskin samt god mad og søvn |
| nu vil vi altså prøve at leve efter de gyldne forskrifter for et sundt liv | ||
| kan du leve af et sesamfrø? vil du gerne leve i det land? vi skal alle leve sammen! | ||
| bydemåde (imperativ) |
lev! | lev vel! lev i fred! lev uden had! lev længe og med fremgang! |
| nutid (præsens) |
lever | vi lever af god mad blandt andet får vi lever hver torsdag, kalvelever med løg |
| leves | livet leves forlæns og moralen efterleves baglæns så længe der leves med stil | |
| datid (præteritum) |
levede | de fattige danskere levede af leverpostej og de rige levede af fransk leverpostej |
| levedes | livet levedes uden særlige sorger og bekymringer det levedes som levemænd nu lever | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
levet | vi har nu levet her i landet i nogle år de år er udlevet i fred og ro |
| der blev altid levet efter evne og derfor fik de levet et godt, trygt liv | ||
| et vellevet liv bør rumme glade øjeblikke med fred og familielykke | ||
| lang
tillægsform (participium) |
levende | han kom faktisk levende gennem kz-lejrens helvede |
| han gav en både levende og indlevet fremstilling af de levende urskovsindianeres situation | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers
basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium)
i udvidede udsagnsled og ej heller som tillægsord i kort tillægsform |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at ligne | at ligne betyder både noget ydre og at sammenligne noget enten ydre eller indre |
| hun prøver vist at ligne en filmdiva og det lykkes hende ret godt | ||
| det skal vist ligne en mandala, det må gerne ligne en gråspurv, han kan godt ligne en helt | ||
| bydemåde (imperativ) |
lign! | lign du nu blot dig selv! lign hvad du vil! |
| nutid (præsens) |
ligner | hej smukke, du ligner røven på en dukke! hej frække du ligner blodet i min sprække! |
| lignes | Hendes skønhed lignes endnu i den fjerneste fremtid med det bedste vi vid | |
| datid (præteritum) |
lignede | han lignede det symbolsk med lignelserne i biblen og lignende gamle overleveringer |
| lignedes | Hendes skønhed lignedes allerede i den fjerneste fortid med det bedste vi vidste | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
lignet | hun har altid lignet en mellemting mellem en teddybjørn og en dukke - |
| der blev så udlignet inden halvlejen (vi fik derved lige lignet et fodboldhold på ferie) | ||
| (en lignet lignelse lignes med en lignende udlignet lignings løsning) | ||
| lang
tillægsform (participium) |
lignende | (hun strålede og smilede lignende et kryds mellem en diva og en deva) |
| en lignende glæde ønsker jeg også dig | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at love | at love betyder at man forpligter sig og ordet findes på mange måder |
| prøv ikke at love for meget, det er bedre kun at love lidt og at levere lidt mere | ||
| jeg tør nok love det og vi kan sagtens love mere for vi vil ikke love for meget | ||
| bydemåde (imperativ) |
lov! | lov mig at du gør det! lov dem at du vil prøve! lov os at du kommer! |
| nutid (præsens) |
lover | jeg lover dig, at jeg nok skal holde loven, hvis du lover mig at loven holder |
| loves | der loves så meget i salgssnakken måske loves der mere end der holdes? | |
| datid (præteritum) |
lovede | han lovede hende guld og grønne skove og gav hende det da de blev forlovede |
| lovedes | der lovedes beskyttelse og borgerfred fra værnemagernes side ... bar løgn! | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
lovet | jeg har nu lovet noget lige lovligt lovende, men hvad der er lovet det er altså lovet |
| hvad der bliver lovet skal man holde og jeg fik faktisk ikke lovet dem for meget | ||
| et forlovet par blev lovet til hinanden og et lovet løfte blev siden holdt ved vielsen | ||
| lang
tillægsform (participium) |
lovende | politikeren stod ivrigt lovende både guld og grønne skove, men hvad fik vi? |
| den lovende artist gav et oplagt om end lovlig langt ekstranummer | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at lukke | at lukke butikken efter en god dags salg hører til god orden ifølge lukkeloven |
| kan du ikke bare prøve at lukke den konto og betale overtrækket tilbage | ||
| skal vi lukke dem ind? vil du så lukke op! kan du lukke låget! bør vi ikke lukke katten ud? | ||
| bydemåde (imperativ) |
luk! | luk op! luk op for godteposen! luk røven, hashhader! luk låget, mudderslynger! |
| nutid (præsens) |
lukker | nu lukker de butikken for i dag, den lukker op igen i morgen |
| lukkes | butikken lukkes alle hverdage kl. 17:30, hvor dørene lukkes i og personalet lukkes ud | |
| datid (præteritum) |
lukkede | først lukkede de Tivoli hele vinteren, så lukkede de op i efterårsferien, påsken og julen |
| lukkedes | haven lukkedes altid førhen for besøgende klokken 17 siden lukkedes den helt | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
lukket | jeg har lige lukket butikken, så nu er den lukket for id ag |
| den blev straks lukket den smutvej, så nu fik vi altså lukket den smutvej i god tid | ||
| en lukket bog blev åbnet igen og siden aldrig lukket i | ||
| lang
tillægsform (participium) |
lukkende | han kom faktisk udelukkende til penge ved at arbejde hårdt og investere klogt |
| den lukkende instans bag lukningen af Ungdomshuset blev udelukket fra forsoning | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) den korte tillægsform bruges sjældent som tillægsord i nominaler | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at lytte | at lytte skal mangen mand og kvinde lærer før de forstår at tale |
| den nye direktør begyndte straks velvilligt at lytte til sine medarbejdere | ||
| man skal altså lytte til medmenneskets snak, vil du ikke lige lytte her? vi må lytte nu! | ||
| bydemåde (imperativ) |
lyt! | lyt til guitaren der klinger kvalivaren, vil du klinge med? stå stille og lyt! |
| nutid (præsens) |
lytter | den politiker lytter faktisk til hvad der bliver sagt til ham |
| lyttes | der lyttes meget til MP3-filer i denne her tid der lyttes især til popmusik | |
| datid (præteritum) |
lyttede | han lyttede aldrig til hvad der blev sagt og derfor lyttede ingen til hvad han sagde |
| lyttedes | rundt om i de danske hjem lyttedes der til hvad London meddelte i krigens sidste år | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
lyttet | forhørslederen har nu lyttet til tilståelsen (politiet er altså også selv aflyttet) |
| der blev sjældent lyttet til børn dengang, så de fik derfor ikke lyttet til fremtidens stemme | ||
| (en gennemlyttet melodi bliver lært af den lyttende sangers orkester) | ||
| lang
tillægsform (participium) |
lyttende | han stod nu lyttende midt i fuglenes morgenkor |
| de lyttende spidsede nu øren, mens stæreflokken gik i sang | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsrd bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at løfte | at løfte betyder at nogen eller noget tvinges opad understøttet nbedfra |
| Egil prøvede så at løfte stenen som ingen kunne rokke og han smed den så ud i havet | ||
| kan du løfte den sten? vi må nu løfte byrden sammen! vil du lige løfte her! | ||
| bydemåde (imperativ) |
løft! | løft byrden i samlet flok! løft op i skørterne, Stine! |
| nutid (præsens) |
løfter | når blot hele stammen løfter i samlet flok, så skal alle løfter nok blive indfriet |
| løftes | med den nye kran løftes hele og halve tons med nogle få armbevægelser løftes byrderne | |
| datid (præteritum) |
løftede | Kormark løftede gerne i favnen en sten ingen anden kunne løfte end ikke med løftestang |
| løftedes | stemningen løftedes betydeligt, da tæppet løftedes og afslørede den populære diva | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
løftet | kæmper har altid løftet sten og de er derfor nu løftet langt væk fra hvor isen lagde dem |
| den sten blev ingensinde løftet dog endelig fik da tyve mand og et hejseværk løftet den | ||
| et løftet selskab kom slingrende ned ad Vestergade med de gamle gnagsplader i favnen. | ||
| lang
tillægsform (participium) |
løftende | Hr. Herkules Hadit står stadig støt løftende midt i centraluniversets centrumscirkel |
| en opløftende meddelelse blev sendt fra London den 4. maj 1945 | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers
basisfleksiver) indgår i mange sammenstte ord i flere ordklasser bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled og ejheller i kort tillægsforms navnemåder |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at mangle | at mangle som nogen, at mangle noget, en mangel - måske en mangelvare? |
| har du prøvet at mangle basale fornødenheder så som mad og varme? | ||
| der skal ikke mangle kaffe ved det danske morgenbord, det kan og vil vi ikke mangle | ||
| bydemåde (imperativ) |
mangl! | mangl nu ikke noget! mangl det da indtil du får det, mangl da ej mere, du manglende! |
| nutid (præsens) |
mangler | danskerne mangler intet udover retfærdighedssans, venlighed og proportionssans |
| mangles | der mangles ikke noget i det lille, rige land mangles hverken hus- eller hjerterum | |
| datid (præteritum) |
manglede | fejl og mangler manglede besættelsesmagten ikke mange af men venner manglede de |
| mangledes | mange deltagere mangledes da første gong lød men da sidste lød mangledes ingen | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
manglet | jeg har faktisk aldrig manglet penge men især i min ungdom ofte manglet fred |
| der blev ikke manglet så meget ved boret (men vi fik manglet et mangelfuldt eksempel) | ||
| - | ||
| lang
tillægsform (participium) |
manglende | (de levede trods alt godt omend manglende et sandt, sundt eksempel at bygge på) |
| den manglende sum blev nu straks stillet til min rådighed | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at miste | at miste dem man altid har holdt af bliver værre med alderen |
| når man har prøvet at miste sin frihed lærer man at slås for den | ||
| du kan ikke miste hvad du ikke ejer, du vil nok aldrig miste dit gode humør | ||
| bydemåde (imperativ) |
mist! | mist nu ikke humøret, vi når nok end frem endda! mist blot ikke overblikket! |
| nutid (præsens) |
mister | man mister ikke selv noget videre når man mister sit liv, de efterladte mister meget mere |
| mistes | der mistes disse år mange fugle-, dyre- samt menneskeliv i trafikken mistes de desværre | |
| datid (præteritum) |
mistede | danskerne mistede mange af deres jøder under den krig men ikke så mange som tyskerne mistede |
| mistedes | der mistedes mange liv så længe mennesker selv skulle føre deres trafikanordninger | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
mistet | tv-værten har altså mistet mælet og der er mistet mange penge i den forbindelse |
| der blev nu samlet olden og nødder, nøddekrigen og skovskaden fik sørme samlet lager | ||
| et mistet, bristet håb har dog kraften til at vække håb om at det mistede kan genvindes | ||
| lang
tillægsform (participium) |
mistende | - |
| - | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at mærke | at mærke betyder både at føle og at sætte et mærke på noget og meget andet |
| har du prøvet at mærke hvor blød den kattepels føles under fingrene | ||
| vi kan da mærke Hendes kærlighed, du skal lige mærke efter, vi vil altid bemærke det | ||
| bydemåde (imperativ) |
mærk! | mærk hendes former! mærk verden! mærk mig! |
| nutid (præsens) |
mærker | straffefangen mærker tydeligt, at de mærker dommeren sætter mærkværdigvis indgår hans sag |
| mærkes | der mærkes først ikke noget med øvelsen så mærkes det at man kommer på mærkerne | |
| datid (præteritum) |
mærkede | de mærkede ikke noget til naziernes mærkelige ide om at få dem mærkede |
| mærkedes | først mærkedes et forslag i vejret, siden mærkedes så den silende regn mod huden | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
mærket | jeg har tit mærket, at hvis man er mærket af fattigdom, ja ak |
| så bliver man ikke bemærket og nu fik du så altså også anmærket det forhold | ||
| en ringmærket fugl fløj op for at mærke om den kunne få luft under vingerne uden at blæse bort | ||
| lang
tillægsform (participium) |
(mærkende) | (hun lå på hospitalet mærkende de værkende lemmer, der voksede sammen igen) |
| (den pinagtigt mærkende smertebevidsthed blev mildnet med den gode kamillete) | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at nøle | at nøle betyder noget med enten at tøve før handling eller at trække tiden ud |
| hvis du prøver igen at nøle så meget, så bliver du simpelthen sat af holdet | ||
| modstanderne vil nok nøle så meget de kan for at holde førerstillingen | ||
| bydemåde (imperativ) |
nøl! | nøl nu ikke, du! nøl blot for nu, Hamlet, thi du får dem til slut! |
| nutid (præsens) |
nøler | hvis du nøler når du det nok ikke! jo, jeg nøler indtil min bedste chance opstår |
| nøles | der nøles efter mange medborgeres mening stadig meget i den offentlige forvaltning | |
| datid (præteritum) |
nølede | Egil nølede aldrig, hvorfor skulle han det, når han nu kunne slå til med det samme? |
| nøledes | der nøledes efter mange medborgeres mening dengang meget i den offentlige forvaltning | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
nølet | nu har den målmand nølet nok, døm ham for nøl, dommer! (det er sgu nølet nok nu!) |
| der blev nemlig nølet fra modstandernes side til vi udlignede (så fik de nølet nok for nu) | ||
| (et nølet beslutningsgrundlag duer ikke som et fuldgyldigt eksempel her) | ||
| lang
tillægsform (participium) |
nølende | den sindssyge diktator sad som vanligt nølende og legede med byggeklodser |
| den nølende beslutningstager er alle lederes skrækbillede af dem selv | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at nå | at nå det hele i god tid har jeg lært mig selv over årene |
| direktøren prøver nu at nå frem til det nye produkts prototype | ||
| vi skal nok nå det sammen, for vi vil nemlig nå det og vi kan også godt nå det | ||
| bydemåde (imperativ) |
nå! | nå du nu det hele i god tid og nå uden for megen slinger i valsen! |
| nutid (præsens) |
når | du når det nok, når du når frem til din egen overbevisning |
| nås | målet nås først ved verdens ende, men der nås det altså, nå! | |
| datid (præteritum) |
nåede | alle deltagerne i løbet nåede i mål inden regnen kom og skyllede banen væk |
| nåedes | målet nåedes af alle deltagere i løbet, inden regnskyllet kom over banen | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
nået | han har jo nået en del og også den sag er faktisk nået i god tid |
| hans sager bliver altid nået i god tid og han får det altså nået hver gang | ||
| et nået mål, en opnået målsætning indeholder kimen til et nyt for nu uopnåeligt mål | ||
| lang
tillægsform (participium) |
(nående) | - |
| - | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at omfatte | at omfatte betyder lidt abstrakt det samme som at rumme |
| hans fremstilling forsøger at omfatte alle mennesker med forståelse og kærlighed | ||
| forsøget kan omfatte flere opstillinger, fremstillingen vil derfor omfatte hele emnet | ||
| bydemåde (imperativ) |
omfat! | (omfat ham nu med fred!) omfat alle væsener med din kærligheds velsignelse! |
| nutid (præsens) |
omfatter | uddannelsen omfatter en hel del analytiske studier i grundig dansk grammatik |
| omfattes | hverken unger eller hunner omfattes af den omfattende regulering af avlsbestanden | |
| datid (præteritum) |
omfattede | hans omfattende viden omfattede et særligt kendskab til udsagnsordenes omfattende bøjninger |
| omfattedes | hele befolkningen omfattedes med megen kærlighed i guruens bønner og velsignelser | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
omfattet | invitationerne har aldrig før omfattet partnere der nu også er omfattet i invitationen |
| Hendes figur bliver jo omfattet med altomfattende kærlighed (de fik emnet omfattet) | ||
| den omfattede sten i ringen har en omfattende brillantslibning | ||
| lang
tillægsform (participium) |
omfattende | - |
| et omfattende kendskab til grammatik kendetegner dig nu, du | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at opdage | at opdage noget betyder at finde ud af noget man ikke vidste |
| detektiven prøver stadig at opdage hvordan forbrydelsen i sin tid blev begået | ||
| du vil nok opdage at skal man opdage det slemme bør man også opdage det gode | ||
| bydemåde (imperativ) |
opdag! | opdag deres svage sider og støt dem til et bedre livŽ, hvis du kan eller udryd dem hvis du skal! |
| nutid (præsens) |
opdager | opdageren, Dixon Hill, opdager snart forbryderens hemmeligheder |
| opdages | forbryderens hemmeligheder opdages snart af opdageren Dixon Hill | |
| datid (præteritum) |
opdagede | endelig opdagede tidens politikerne nu at de havde fejlet på alle fronter |
| opdagedes | det opdagedes nu endelig at tidens politikere havde fejlet på alle områder | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
opdaget | vi har nu opdaget en af livets store hemmeligheder, den er opdaget ved MIT i USA |
| den blev faktisk opdaget af en jøde de får tit opdaget ting der kræver opfindsomhed | ||
| en nyligt opdaget succesforfatter gav sit sidste interview til undergrundpressen | ||
| lang
tillægsform (participium) |
opdagende | - |
| den opdagende følgeslutnings opdagelse betegner detektiven videnskabsbillede | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers
basisfleksiver) sammensat af et biord (adverbium) 'op' + udsagnsord
(verbum) 'at leve' findes i mange sammensatte og ord ordklasser: f.eks. som navneord (subjekt): 'en oplevelse' bruges sjældent med lang tillægsform (participium) |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at opleve | at opleve noget gør man faktisk hele tiden men at opleve det som en oplevelse? |
| de håber på nu at opleve nogle spændende oplevelser og prøver jo at opleve dem nu | ||
| de besøgende skal først opleve linedanseren og kan så opleve slangemennesket | ||
| bydemåde (imperativ) |
oplev! | oplev hvad du vil! oplev en masse dertil! |
| nutid (præsens) |
oplever | man oplever altid noget og sammen med Hende oplever man noget godt |
| opleves | Hun opleves som al oplevelses mål og det mål opleves som fuldbyrdet i Hendes kys | |
| datid (præteritum) |
oplevede | vi oplevede faktisk mindre før oplevelsesindustrien gav os en på opleveren |
| oplevedes | før oplevelsesindustrien gav os en på opleveren oplevedes der faktisk meget mindre | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
oplevet | Ugabuggalænderne havde derfor oplevet så meget, (som siden også er oplevet af os) |
| det bliver stadig oplevet her i Danmark og vi får på den måde oplevet meget | ||
| (en godt gennemoplevet oplevelse kan vel genopleves igen en anden gang?) | ||
| lang
tillægsform (participium) |
oplevende | - |
| - | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at opnå | at opnå noget som man har arbejdet på at opnå bringer en en god følelse af opnåelse |
| vi har før forgæves prøvet at opnå en mere venskabelig tone mellem befolkningsgrupperne | ||
| du vil da opnå stor indsigt! skal vi søge at opnå audiens? hvad vil du opnå derved? | ||
| bydemåde (imperativ) |
opnå! | opnå nu blot hvad du vil, du! - opnå dine mål! opnå hvad du stiler efter! |
| nutid (præsens) |
opnår | du opnår ikke noget med den attitude, man opnår mest med en positiv holdning |
| opnås | med den attitude opnås ikke noget, mest opnås med en positiv holdning | |
| datid (præteritum) |
opnåede | først opnåede han indsigt, så opnåede han fred og til slut opnåede han Samadhi |
| opnådes | først opnåedes indsigt, så opnåedes fred og til slut opnåedes Samadhi | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
opnået | vi har ikke opnået så meget, det der er opnået fik vi på plads ved rent held |
| det blev først og fremmest opnået fordi vi fik opnået en aftale om at opnå målsætningen | ||
| en endelig opnået ønskedrøms forløsning virker god for sjælens lise | ||
| lang
tillægsform (participium) |
opnående | - |
| - | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at overveje | at overveje betyder at man tænker ærme på noget gerne fra flere synsvinkler |
| har du prøvet at overveje om du har lyst til at investere i det projekt? | ||
| vil du så overveje dine ord? han skal nu overveje sin stilling du kan jo overveje din | ||
| bydemåde (imperativ) |
overvej! | overvej nu dine tanker vel! overvej sagen indtil i morgen! overvej hvert ord du siger! |
| nutid (præsens) |
overvejer | den flinke pusher overvejer ikke om han stadig vil lade den vægt veje over |
| overvejes | det overvejes at påbyde online alkohol- og stof-testning før bilnøglerne virker | |
| datid (præteritum) |
overvejede | ugabuggalænderne overvejede i mange år om de skulle kontakte danskerne |
| overvejedes | det overvejedes først i mange år om ugabuggalænderne skulle kontakte danskerne | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
overvejet | har du overvejet at sætte fuglekasser op i år? det er ikke blot overvejet men besluttet! |
| det blev nøje overvejet inden købet, jeg får altid grundigt overvejet al hushandel først | ||
| et velovervejet forslag førte til et overvejende flertal for kampagnen mod overvægt | ||
| lang
tillægsform (participium) |
overvejende | de kom faktisk overvejende kun i teatret om lørdagen eller til tirsdagsmatineen |
| overvejende musvitter og bogfinker sås ved foderbrættet i den tid nu høres de synge | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at passe | at passe betyder mange ting på dansk så man skal passe få at forstå det ord godt |
| næste gang prøver det brændte barn nok at passe bedre på med ilden | ||
| det skal helst passe, og kan vi passe ind, vil vi også passe på og skal nok passe os selv | ||
| bydemåde (imperativ) |
pas! | pas på! pas børn! pas dit arbejde! pas dig selv! |
| nutid (præsens) |
passer | de to passer til hinanden som hånd og handske, synes du ikke, at det passer? |
| passes | syge passes gerne af sygepasserne, mens børn passes af pædagoger | |
| datid (præteritum) |
passede | vi passede børn, mens vi passede haven og passede på at der ikke kom ukrudt |
| passedes | hesten passedes i alle årene af sin trofaste ven, hestepasseren | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
passet | pædagogen har ofte passet børn i børnehave og vuggestue (som det nu er passet ind) |
| der blev gerne passet børn i formiddagstimerne ja forældrene fik deres børn passet der | ||
| et veltilpasset folk har ikke brug for hadske politikere og deres krige tilpasset korruption | ||
| lang
tillægsform (participium) |
passende | (gartneren sjosker nu passende sine planter rundt i haven) |
| en passende mængde hash i piben hjælper en ud af kniben voila: et passende proverbe | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers
basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium)
i udvidede udsagnsled og mest i sammensatte ord i den korte tillægsforms navnemåde |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at pege | at pege måtte børn ikke før hen, men nu sidder vi alle og peger på skærmen |
| kan du ikke prøve at pege på den fugl du mener er en han | ||
| før måtte man ikke pege på folk, nu skal man pege på skærmen, vil du udpege Hende | ||
| bydemåde (imperativ) |
peg! | peg ikke fingre! peg og klik! peg med pegepinden! |
| nutid (præsens) |
peger | han peger på de mange fejl og mangler i den religion |
| peges | mange ting udpeges simpelthen på skærmen, der hvor der peges og klikkes | |
| datid (præteritum) |
pegede | han pegede på den store fattigdom og udpegede flere måder at overvinde den på |
| pegedes | mange ting udpegedes simpelthen på skærmen, der hvor der kan peges | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
peget | børn har jo peget fingre af afvigerne (så længe afvigerne er udpeget som sådanne) |
| der blev ikke nu peget på dén statsministerkandidat, men man fik da peget på den anden | ||
| (en udpeget person flytter til en anden position, en netop nu udpeget position) | ||
| lang
tillægsform (participium) |
pegende | (der står Hubert Hansen pegende glad på vinderhesten og med sin stråhat på hovedet!) |
| den pegende mand til venstre i billedet hedder Hubert Hansen | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at placere | at placere ansvaret på andre end sig selv kaldes ansvarsforflyttelse eller 'at tørre den af' |
| vi prøver ihærdigt at placere en veluddannet person der formår at placere vores strategi i den gruppe | ||
| vi må sgu placere os bedre! vi skal da placere os her! kan du placere gaven på bordet? | ||
| bydemåde (imperativ) |
placer! | placer dig der! placer pengene i automaten! |
| nutid (præsens) |
placerer | livet placer ofte de underligste personer i ens dagligdag |
| placeres | der placeres derfor mange passagerer på agterdækket mens fordækket spules | |
| datid (præteritum) |
placerede | vi placerede de opsparede midler i den investering, hvorved vi placerede os i millionærklassen |
| placeredes | de indkomne bestillinger placeredes i ordrebakken og varerne placeredes derefter | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
placeret | vi har altså nu placeret penge i den forretning og de penge er faktisk godt placeret |
| der blev derfor placeret en spion i gruppen der sådan set fik placeret aflytningsgrejet | ||
| en velplaceret bemærkning kan åbne menneskehjertet dør mener mange højt placerede psykologer | ||
| lang
tillægsform (participium) |
placerende | - |
| en velplaceret bemærkning kan åbne menneskehjertets dør mener mange højt placerede psykologer | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at posere | at posere blev noget ethvert barn mestrede efter indførelsen af digital fotografering |
| hvis du nu prøver at posere som en alvorligt lærende person, snupper jeg et billede | ||
| alle kan posere for fotografen, vil du posere for os? han kan posere som en popstjerne | ||
| bydemåde (imperativ) |
poser! | poser for mig så tager jeg et par billeder! |
| nutid (præsens) |
poserer | fotomodellen i den nyeste mode poser scenevant for fotograferne og vinder bifald, |
| poseres | der poseres foran alle verdens turistattraktioner millioner af gange om dagen | |
| datid (præteritum) |
poserede | når man førhen poserede betød det an man stillede sig an som en opblæst nar |
| poseredes | på den cat-walk poseredes alle de hotteste modedillers og -dullers yndigheder | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
poseret | Hun har ofte ja altid poseret for mig med megen yndes meningsfylde er der poseret |
| der blev altså ofte poseret overalt efter digitalkameraets opfindelse | ||
| et velposeret billede gik verden over og viste den nye tids stil for alle | ||
| lang
tillægsform (participium) |
poserende | fotomodellen kom faktisk poserende til sine penge |
| den poserende pige vakte stor opmærksomhed med sin udfordrende positur | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at presse | at presse pressen til at skrive sandhed, når sponsoren betaler for løgn, går ikke |
| hvis du prøver at presse citronen for meget så giver det bare bagslag | ||
| vi kan presse appelsinsaft nu! skal vi presse smokingen nu? vi må presse os sammen | ||
| bydemåde (imperativ) |
pres! | pres på, mand! pres fingeren mod såret! pres pressendingen på plads! |
| nutid (præsens) |
presser | jeg presser dine bukser, du presser din boss for lønforhøjelse |
| presses | pressen presses nu af politiet til at indrømme sin overtrædelse af Presseloven | |
| datid (præteritum) |
pressede | politiet pressede meget på i den sag og under pres indrømmede pressen da alt |
| pressedes | eftersom vidnerne altså pressedes af FBI med trusler så retten altså bort fra de udsagn | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
presset | jeg er nu så presset af jeg har presset pressen for at få en løsning |
| pressechefen blev så presset af pressen, vi fik nemlig presset sandheden ud af dem | ||
| en presset citron lå med resterne af en fladfisk og blev smidt ud i affaldspressen | ||
| lang
tillægsform (participium) |
pressende | (affaldskværnen virker både pressende og knusende på en gang) |
| en pressende sag presses ud af min bag hver dag | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at producere | at producere det nødvendige gør enhver ordentlig arbejder, bonde og intelektuel |
| de vil jo absolut prøve at producere verdens morsomste børnefilm | ||
| vi kan bare producere mere! vi skal nu producere film! vil du producere musik? | ||
| bydemåde (imperativ) |
producer! | producer lidt mer! producer dig ud af krisen! |
| nutid (præsens) |
producerer | han producerer mange spændende kunstneres plader og film |
| produceres | lige nu produceres der mere legetøj end våben inklusiv legetøjsvåben | |
| datid (præteritum) |
producerede | firmaet producerede mange produkter med et blandet indhold for børn og voksne |
| produceredes | førhen produceredes ofte halvfarlige produkter, men så kom produktionskontrollen | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
produceret | muslinger har jo produceret perler i årevis - der er jo igen produceret mange goder |
| perlerne bliver jo nemlig produceret af østers og østers får faktisk produceret perler | ||
| en færdigproduceret vare lå og ventede på sin værdisættelse som bytteværdi | ||
| lang
tillægsform (participium) |
producerende | de kom både producerende og overskudsskabende igennem krisen |
| den producerende producer har ofte ønsket at producere lødige produkter | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at præge | at præge betyder mange ting også selv om ordet ikke bruges særlig udpræget |
| skolens lærere prøvede ihærdigt at præge børnene til at indtage en positiv politisk position | ||
| vi skal alle præge børnene positivt, så de igen kan præge deres børn engang | ||
| bydemåde (imperativ) |
præg! | præg mig flere mønter, møntmester! |
| nutid (præsens) |
præger | hun præger sine omgivelser med sit høje humør og sit præg af kærlig eftergivende accept |
| præges | børn præges af forældre, de præges af dagligdagen og de præges af sprogets struktur | |
| datid (præteritum) |
prægede | L. Ron Hubbard prægede mig også med sin udprægede trang til at præge udviklingen |
| prægedes | i den kvindestamme prægedes mandslingen med vølveskrig, isolation og sexsmerter | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
præget | Crowley har jo nemlig præget min tænkning allermest, den er altså præget af magik |
| den tids børn blev meget præget af krigen, siden fik også deres børn indpræget fred | ||
| en nyslået mønt mister ikke præget, en nypræget mønt bliver gemt væk i samlingen | ||
| lang
tillægsform (participium) |
(prægende) | - |
| - | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at præsentere | at præsentere en ny flot kollektion hvert forår satte gang i skrædderiet |
| vi håber igen i år at præsentere et blomsterflor af smukke kvinder og flotte fyre | ||
| teatret vil igen i år præsentere både klassisk og ny dramatik og musik | ||
| bydemåde (imperativ) |
præsenter! | præsenter synspunkterne klart! præsenter med et godt præsentationsprogram! |
| nutid (præsens) |
præsenterer | modedesigneren præsenterer sin nye kollektion i nye præsentable lokaler |
| præsenteres | den nye kollektion præsenteres i de nye præsentable lokaler på fredag | |
| datid (præteritum) |
præsenterede | den dag præsenterede hestehandleren en fyrig hingst for sin bedste avlshoppe |
| præsenteredes | hestehandlerens bedste avlshoppe præsenteredes den dag for en fyrig hingst | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
præsenteret | vi har nu præsenteret sagens fakta som altså hermed er fuldt præsenteret |
| sagens fakta bliver jo præsenteret nu så vi altså får dem præsenteret i god tid | ||
| et velpræsenteret program kørte succesen i hus | ||
| lang
tillægsform (participium) |
præsenterende | (diplomaten stod repræsentativt præsenterende og tog imod gæsterne) |
| det effektiv præsenterede præsentationsprogram satte salgstallet op | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) et udsagnsord der jo altså bruges som en art hjælpeudsagnsord | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at prøve | at prøve og at prøve indtil man så bare kan det; se dét gør en til en sand mester |
| vi husker især at prøve os frem med en urban omgangstone | ||
| Læser vil altså prøve at forstå 'init'iv-ordet': 'at prøve' og dermed initialverbaler | ||
| bydemåde (imperativ) |
prøv! | prøv du nu bare du! prøv om du kan! prøv min cykel! prøv igen! |
| nutid (præsens) |
prøver | vi prøver og prøver det er den rene prøvelse |
| prøves | eleverne prøves både angående deres praktiske og teoretiske færdigheder ved prøven | |
| datid (præteritum) |
prøvede | i mange år prøvede de rige at lade som om de fattige godt kunne lide dem |
| prøvedes | mange forskellige muligheder prøvedes, før det endelig lykkedes at kontrollerer ilden | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
prøvet | Solvej har aldrig prøvet det før, men nu er det altså prøvet faktisk godt afprøvet |
| det blev jo prøvet lige før, så Solvej fik det altså prøvet faktisk gennemprøvet | ||
| en hårdt prøvet medarbejder fik en strålende anerkendelse fra direktøren | ||
| lang
tillægsform (participium) |
prøvende | han kom forsigtigt prøvende frem med sin næste prøve på udsøgt eftertanke |
| den prøvende instans består måske sin egen prøve, men hvad med den daglige brug? | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) mangetydigt (multiordinalt) og indgår i mange sammensatte ord | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at regne | at regne har mange betydninger så som vand fra himlen og forhold og tal der behandles |
| vi prøver faktisk at regne alle vore regnestykker rigtigt | ||
| vi skal ikke regne med at vi får fri for regning i morgen selv om det ikke regner | ||
| bydemåde (imperativ) |
regn! | regn efter! regn ikke med noget! regn bare med mig! |
| nutid (præsens) |
regner | det regner så vi regner med at blive hjemme og nu regner vi budgettet igennem |
| regnes | budgetlægning regnes for en grundlæggende handling i god grundliggende økonomi | |
| datid (præteritum) |
regnede | de regnede alle deres regneopgaver, mens det regnede |
| regnedes | budgetlægning regnedes for en grundlæggende handling i god grundliggende økonomi | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
regnet | har du regnet med drikkepenge? ja alt er faktisk medregnet |
| drikkepengene og blev beregnet før vi betalte, så vi fik altså regnet det hele fint ud | ||
| en færdigberegnet regning lå udregnet i regnen og regnede ikke med at blive betalt | ||
| lang
tillægsform (participium) |
regnende | eleverne sad altså flittigt regnende inde i klassen, mens solen skinnede udenfor |
| den beregnende profitmager vil immer ærgres over profittens størrelse | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at rette | at rette betyder mange ting og indgår i mange orddannelser |
| sproglæreren prøver velvilligt at rette på eleverne og rettelserne tager de til rette | ||
| regnelæreren skal nu rette alle opgaverne, mens eleverne leger ude i solen | ||
| bydemåde (imperativ) |
ret! | ret dig op! ret dig ind! ret dig efter ordren! ret ryggen! ret så opgaverne, lærer! |
| nutid (præsens) |
retter | dansklæreren retter opgaver, mens eleverne retter sig ind på en linie til rundbold |
| rettes | der rettes alt for få danskopgaver nu om dage, sproget rettes ikke til | |
| datid (præteritum) |
rettede | regnelæreren rettede elevernes hjemmeopgaver, mens solen gik rettidigt ned |
| rettedes | der rettedes mange danskopgaver dengang, sproget rettedes til på den måde | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
rettet | nu er opgaverne rettet og læreren har faktisk rettet en hel del fejl |
| fejlene blev straks rettet ja eleverne fik dem nemlig rettet med det samme | ||
| en rettet opgave lå øverst i bunken med rettede opgaver | ||
| lang
tillægsform (participium) |
rettende | læreren sad altså tålmodigt og flittigt rettende i elevernes opgaver |
| den rettende instans kaldes korrekturen også retten inklusiv højesteret har korrektur | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers
basisfleksiver) ordet har flere betydninger (multiordinalt) og
findes i flere ordklasser den korte tillægsform findes ikke meget som tillægsord i nominaler |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at ringe | at ringe har igennem tiderne haft vidt forskellige betydninger |
| har du prøvet at ringe til hende og spørge om hun plejer at ringe efter hjælp | ||
| jeg skal lige ringe til hende og høre om hun vil ringe efter hjælp | ||
| bydemåde (imperativ) |
ring! | ring til mig! ring klokken 18! ring til alarmcentralen! ring igen imorgen! |
| nutid (præsens) |
ringer | klokkerne ringer, når klokkeren ringer dem, eleverne ringer hjem, mens skoleklokken ringer ud |
| ringes | der ringes utrolig meget i denne tids verden ikke med klokker men med telefoner | |
| datid (præteritum) |
ringede | hun lå og ringede på telefonen mens han sad og ringede i bilen, en ikke ringe situation |
| ringedes | der ringedes utrolig meget i den tids verden ikke med klokker som før men med telefoner | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
ringet | har du ringet? ja, der er nu ringet! |
| der bliver faktisk ringet igen, hvis vi ikke er blevet ringet op snart, nå nu fik de da ringet | ||
| (en længe udringet ringetone forsvandt sammen med en ringe gammeldags mobiltelefon) | ||
| lang
tillægsform (participium) |
ringende | klokken hang nu ringende oppe i tårnet og der hænger den stadig lige nu mildt ringende |
| den ringende skoleklokke husker mange nu ældre elever siden senere i livet, husker du? | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) ordet indgår i mange ordklasser og betydningslag (multiordinalt) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at samle | at samle har mange betydninger: at samle oplysninger og at samle sammen f.eks. |
| vi prøver altså at samle hele familien til næste forår, det bliver en stor forsamling | ||
| vi skal i krattet og samle brombær vi vil faktisk samle nok til en brombærtærte | ||
| bydemåde (imperativ) |
saml! | saml dine billeder nu samles de ind! saml jer her ovre! saml du blot sammen! |
| nutid (præsens) |
samler | hovedmanden samler nu en større samling af indsamlede minder |
| samles | der samles på de underligste ting blandt samlere | |
| datid (præteritum) |
samlede | Linné samlede blomster ind og samlede deres navne i oversigter |
| samledes | der samledes de underligste ting sammen i samlernes samlinger | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
samlet | vi har nu samlet oplysningerne de er hermed samlet for første gang |
| oplysningerne blev alle samlet her og vi fik dem samlet i et samlet forløb | ||
| vi foretog en samlet vurdering af hele sagen samlet under et | ||
| lang
tillægsform (participium) |
samlende | kvinderne gik flittigt samlende rundt på marken og i urtehaven |
| den samlende faktor i historien er uden tvivl hovedpersonens samlermani | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges både om handling og måde | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at sejle | at sejle blev hans lidenskab og snart begyndte han at sejle som skibsfører |
| vi prøver ihærdigt at sejle over fjorden til det nye land ude vestpå | ||
| de skal vel nok sejle med deres sejlbåd i denne skønne sommer | ||
| bydemåde (imperativ) |
sejl! | sejl du nu blot bort, sømand men sejl nu også tilbage igen snart, sejler! |
| nutid (præsens) |
sejler | der sejler en hel del sejlbåde og der sejler også vikingeskibe langs de danske kyster |
| sejles | der sejles stadig en hel del med sejlbåd i de danske farvande | |
| datid (præteritum) |
sejlede | danskerne sejlede med sikkerhed helt tilbage i den tid hvor isen forsvandt |
| sejledes | der sejledes dengang mest i kano og kajak men der sejledes også med lastpramme | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
sejlet | skibet er sejlet i nat og det har sejlet på Østen i mange år |
| der blev nemlig sejlet en del varer hjem fra Østen så dansken fik faktisk sejlet en del | ||
| (en udsejlet pram lå og blev bolig for en del vadefugle) | ||
| lang
tillægsform (participium) |
sejlende | en underskøn kvinde kom nærmest sejlende ind i lokalet |
| den sikkert sejlende skude styres af skibsføreren der sætter alle sejl | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers
basisfleksiver) bydemåden (imperativ) bruges sjældent af
lydmæssige grunde bruges sjældent med lang tillægsform (participium) |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at sikre | at sikre sig solidt betyder meget for folk nu om dage |
| han prøver nu ihærdigt at sikre ladets sikkerhed | ||
| man kan ikke sikre sig mod alt, men den sikre vil sikre sig at kunne sikre sig trods alt | ||
| bydemåde (imperativ) |
sikr! | (sikr du bare dig selv og dine investeringer) |
| nutid (præsens) |
sikrer | sikringsfirmaet sikrer enhver sikring i elskabet og således sikrer firmaet forbrugerne |
| sikres | der sikres mange værdier for alt kan forsikres blot præmieindbetalingen sikres | |
| datid (præteritum) |
sikrede | ugabuggalændernes rigdom sikrede danskernes velfærd og sikrede verdensfreden |
| sikredes | rigdommen sikredes i en bankboks, men liget sikredes i en skudsikker stålkiste | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
sikret | forsikringsselskabet er nu sikret mod flere forbrydelser og har sikret sig permanent |
| bygningen blev derefter sikret således at beboerne nu fik alle dørene sikret | ||
| en sikret investering i et velforsikret sikringsfirma sikrede firmaets sunde økonomi | ||
| lang
tillægsform (participium) |
sikrende | - |
| (forsikrende genforsikring sikrede forsikringsselskabet mod underskud) | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at skaffe | at skaffe og at skaffe mere kan nok kaldes akaffedyrets hovedopgave |
| han prøver faktisk altid at skaffe verdens bedste hash til landet med held | ||
| vi vil vel altid kunne skaffe verdens bedste musik via internettet | ||
| bydemåde (imperativ) |
skaf! | skaf os nu bare fred! skaf noget tjald! skaf overblik over tingens beskaffenhed |
| nutid (præsens) |
skaffer | nu skaffer direktøren os bedre løn og arbejdsforhold igen |
| skaffes | der skaffes en hel del værdier til huse af tidens hårdarbejdende skaffedyr | |
| datid (præteritum) |
skaffede | de anskaffede sig først demokrati, efter at de afskaffede diktaturet og skaffede frie valg |
| skaffedes | der skaffedes førhen mest overlevelse via fødemidler, klæder og husning | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
skaffet | direktøren har nu skaffet os lønforhøjelse og også kortere arbejdstid er der nu skaffet |
| det blev faktisk skaffet nu, ja og vi fik jo skaffet bedre forhold fordi vi havde overskud | ||
| en afskaffet diktator med en nyanskaffet sutteklud skaffer sig selv lidt fred | ||
| lang
tillægsform (participium) |
skaffende | (han kom til magten afskaffende diktaturet med et nyt diktatur) |
| (den evigt skaffende rolle som skaffedyr skaffede længe manden en særstilling) | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at skifte | at skifte betød førhen mange andre ting end blot at bytte og at veksle |
| vi forsøger altså derfor at skifte tog allerede i Paris | ||
| skal vi ikke skifte side? han kan skifte barnets ble! vi må skifte sengetøj nu! | ||
| bydemåde (imperativ) |
skift! | skift gear, nu! skift spor, du! skift underbukser hver dag! |
| nutid (præsens) |
skifter | vi skifter tog på Flintholm Station og vi skifter også mobilselskab nu og da |
| skiftes | småbørnene skiftes til at hoppe i hinkeruden og babyernes bleer skiftes på skift | |
| datid (præteritum) |
skiftede | vi skiftede mellem at skifte tog på Flintholm og Nørreport |
| skiftedes | fuglene skiftedes til at ruge og til at søge føde og skiftedes siden til at fodre ungerne | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
skiftet | vi har skiftevis skiftet tog på Flintholm og Nørreport og der er nu blevet skiftet |
| der blev ofte skiftet ud i hendes garderobe, og derfor fik hun også ofte skiftet tøj | ||
| de udskiftede defekte dele placeres i containeren, mens de skiftede skiftesko pudses | ||
| lang
tillægsform (participium) |
skiftende | - |
| mange skiftende regeringer søgte at udskifte bureaukratiet med noget bedre | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at slutte | at slutte synes lige så vigtigt som at starte - begge endepunkter udgør et hele |
| vi prøver altid først at slutte fred, inden vi så prøver at slutte fjendens vold med vold | ||
| vi vil altid slutte fred, før vi må slutte fjendens vold med mere vold | ||
| bydemåde (imperativ) |
slut! | slut af nu! slut med den snak! slut prut finale! |
| nutid (præsens) |
slutter | jeg slutter af med en overdådig afslutning |
| sluttes | der sluttes endelig af med en overdådig afsluttende slutning | |
| datid (præteritum) |
sluttede | krigen sluttede da fjenden lå knus for vores fødder |
| sluttedes | der sluttedes endelig af med en overdådig afsluttende slutning | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
sluttet | vi har i dette øjeblik sluttet fred så der er altså sluttet fred fra nu af |
| freden blev altså sluttet af os, og vi fik på den måde sluttet fred | ||
| et udsøgt sluttet selskab har netop sluttet slutrunden med stil | ||
| lang
tillægsform (participium) |
sluttende | (de slog til slut sluttende på lutterne under musikkens finale) |
| i de afsluttende runder spurtede vinderhesten igen en fænomenal slutspurt | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) ('at smile' kan også bøjes med '-te') | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at smile | at smile og dog stadig være en skurk - det skrev Shakespeare godt om |
| komikere prøver vel altid at smile og prøver at få os andre til også at smile | ||
| man skal jo helst smile, så hvis man må smile og ligefrem skal smile så vil jeg smile | ||
| bydemåde (imperativ) |
smil! | smil til verden! smil til mig! smil du blot! smil igen! smil til fotografen! |
| nutid (præsens) |
smiler | Hun smiler så sødt overalt i denne bog om grammatik, smiler hun til os begge |
| smiles | der smiles og les hver gang et barn åbner et Anders And blad, der smiles sjove smil | |
| datid (præteritum) |
smilede | Hun smilede så sødt, overalt i denne bog om grammatik smilede hun til os begge |
| smiledes | Egil tilsmiledes af lykken og der smiledes af den gamle Egil, når han stavrede rundt | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
smilet | nu har jeg smilet forelsket til hende igen i dag (der er nemlig smilet sødt tilbage) |
| der blev igen smilet forelsket til mig i dag, og jeg fik faktisk smilet igen! | ||
| (en lykketilsmilet person tørrer ikke smilet af sit smilende ansigt) | ||
| lang
tillægsform (participium) |
smilende | kongen kommer nu smilende frem og vinker ivrigt smilende til de opmødte |
| den smilende tosse var også glad hele dagen i dag, ikke? | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at snakke | at snakke betyder ikke det samme som som at tale - at snakke har mindre seriøs betydning |
| vi prøvede så at snakke med hende om hendes snak | ||
| du må gerne snakke nu, men du skal ikke snakke i timen og vi vil ikke snakke mere nu | ||
| bydemåde (imperativ) |
snak! | snak med Hende om det! snak først med din familie om det! |
| nutid (præsens) |
snakker | hvem snakker du med, når du snakker med dig selv? |
| snakkes | der snakkes nu en hel del om måske at lytte til, hvad der snakkes om i krogene | |
| datid (præteritum) |
snakkede | de snaksomme snakkede videre om snakken på gangen |
| snakkedes | dengang snakkedes der meget om måske at give jøder, kvinder og de fattige borgerret | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
snakket | direktøren har nu snakket med mig, så der er altså snakket om snakken |
| hvad der blev snakket om, ved vi ikke, med de fik formentlig snakket om snakkeriet | ||
| et gennemsnakket forslag fra den meget snakkende talsmand blev vedtaget | ||
| lang
tillægsform (participium) |
snakkende | de kom frem på balkonen stadig ivrigt snakkende og vinkende til pøblen |
| et gennemsnakket forslag fra den meget snakkende talsmand blev vedtaget | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at spare | at spare fik jeg først lært, da jeg lærte at spare på mine behov |
| vi prøver faktisk sparsommeligt at spare på udgifterne | ||
| vi skal ikke spare, vi vil heller ikke spare, for vi behøver ikke spare overhovedet | ||
| bydemåde (imperativ) |
spar! | spar op! spar mig for mere vrøvl! spar på kræfterne! |
| nutid (præsens) |
sparer | hvis du sparer mig for mere bøvl, sparer du på kræfterne og jeg opsparer energi |
| spares | der spares på alting undtagen politikernes lønforhøjelser og de riges skattelettelser | |
| datid (præteritum) |
sparede | kongen sparede ikke på noget og vandt sig dermed gavmilde venner |
| sparedes | hos rentemester Spareby sparedes der ikke blot sparsommeligt men nidkært | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
sparet | nu har jeg sparet op i mange år, for at kunne købe den hest, der er ikke sparet på noget |
| der blev så endelig sparet på krudtet og vi fik dermed opsparet en investeringskapital | ||
| en beskattet krone sparet er halvanden krone tjent! | ||
| lang
tillægsform (participium) |
sparende | - |
| - | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at spille | at spille musik nyder jeg - at spille dum og klog undlader jeg - at spille smart vil jeg ikke |
| sabotøren prøver blot at spille dum og på den måde at spille op | ||
| han kan spille guitar! skal vi spille whist? nu må du ikke spille dum! vil du spille med? | ||
| bydemåde (imperativ) |
spil! | spil spillet! spil den af! spil dum! spil smart! spil op! |
| nutid (præsens) |
spiller | jeg spiller ikke tuba men spiller gerne koncertpiano |
| spilles | der spilles en hel del gamle sange i den spillehal og der spilles også om store penge | |
| datid (præteritum) |
spillede | jeg spillede skak med direktøren og hun spillede på sin charme |
| spilledes | der spilledes en hel del turneringskampe, inden finalen spilledes mellem vinderholdene | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
spillet | spillet er nu spillet og da vi har spillet på vinderhesten vinder vi igen |
| der blev jo spillet en hel del pik i det missionshus, ja der fik de faktisk spillet den af | ||
| et gennem- og velafspillet lem nød den sidste sprøjtende træknings salige fryd | ||
| lang
tillægsform (participium) |
spillende | han sad faktisk spillende ved bordet og kom således spillende til sin formue |
| den smukt spillende skuespillerinde gav skuespillet en strålende fortolkning | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at starte | at starte noget har modsat at slutte noget en iboende begyndelse ikke en ende |
| vi prøver nu at starte den første primitive æske med sand til opbevaring af el-energi | ||
| vi kan faktisk starte når du vil starte og du må gerne starte så snart du tør starte | ||
| bydemåde (imperativ) |
start! | parat start nu! start i det små! start gennemgå ændringerne stop og start igen! |
| nutid (præsens) |
starter | nu starter resten af dit liv det starter faktisk også nu og nu starter det igen |
| startes | der startes hver uge nye starthold og der startes fra de berømte starthuller nu | |
| datid (præteritum) |
startede | først startede startholdet, derefter startede ændringsholdet og så startede slutholdet |
| startedes | først startedes der så en lang række klubber og siden startedes selve foreningen | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
startet | (de har startet før men kom ingen vegne) han er endelig startet på den hestekur nu |
| (der blev først sent startet på forhandlingerne,) dog de fik da startet møderne i forgårs | ||
| et startet løb er som det startede almene sammenleje, det går fra start mod mål | ||
| lang
tillægsform (participium) |
startende | vinderhesten kom godt startende fra startlinjen og løb først i mål |
| den startende holdning bør følges op af en vedblivende og afsluttende indsats | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at stille | at stille tingene på plads betyder meget for et ordensmenneske |
| prøv du nu blot at stille dine egne krav til livet i stedet for at leve op til andres | ||
| vi kan stille vasen her! skal vi ikke stille den der? nej vil må heller stille den der! | ||
| bydemåde (imperativ) |
stil! | stil dig der! stil op til kamp! stil dig an! stil krav! stil om! stil ind! |
| nutid (præsens) |
stiller | fjender stiller sine tropper op og bestiller ikke noget, mens vi stiller om og udstiller dem |
| stilles | homoseksuelle stilles dårligt i kristen og islamisk tro, de udstilles som udskudte | |
| datid (præteritum) |
stillede | først stillede fjende op med vold, så stillede de betingelser siden opstillede vi deres urner |
| stilledes | homofobernes hellige bøger stilledes i store, løse bålbunker, inden vi brændte dem af | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
stillet | jeg har før stillet spørgsmålstegn ved fanatisme den slags fjolser er dårligt stillet |
| idioterne blev nu stillet op på række, ja det fik vi efterhånden stillet spørgsmålstegn ved | ||
| et opstillet budget for den udstillede samling blev til en enstemmigt indstillet beslutning | ||
| lang
tillægsform (participium) |
stillende | - |
| (den stillende komite opstillede hende til stillingen blandt de opstillingsberettigede) | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at stoppe | at stoppe noget har modsat at starte noget en iboende ende ikke en begyndelse |
| vi prøver igen i dag at stoppe undervisningen tidligere, så eleverne kan nå ekstratimen | ||
| nu må du stoppe! vil vil stoppe her! kan du ikke lige stoppe her? vi skal stoppe for idag | ||
| bydemåde (imperativ) |
stop! | stop op! stop nu! stop op og slap af! |
| nutid (præsens) |
stopper | nu stopper myldretidens menneskemængde og derfor stopper de mange ekstrabusser |
| stoppes | for fremtiden stoppes alle der vil ind i butikken af en stopkontrol hvor der ID checkes | |
| datid (præteritum) |
stoppede | førhen stoppede fabrikken ved fyraften siden stoppede skiftehold aldrig fabrikationen |
| stoppedes | alle motorkøretøjer i farezonen stoppedes og blev omdirigeret ad en sikker omvej | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
stoppet | nedløbsrøret har før stoppet til og nu er det altså stoppet igen |
| nedturen blev nu stoppet og vi fik den stoppet i god tid | ||
| et stoppet afløb stoppet med stopklodser af hår, lud, fedt, skidt og bakterier | ||
| lang
tillægsform (participium) |
stoppende | målmanden stod stødt stoppende alle de bolde der trængte sig på ved hans net |
| den stoppende holdning vinder sig sjældent venner men stopper til slut sig selv, så ... | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at styre | at styre kan ses som en retningsbestemt styring af et fartøj eller en sag f.eks. |
| pædagogerne prøver myndigt at styre den vilde flok børnehavebørns tamme kaninflok | ||
| kan du styre dig? skal jeg styre for dig? vil du så styre dig! du må altså styre dig nu! | ||
| bydemåde (imperativ) |
styr! | styr dig! styr styrmand! styr til venstre! styr til højre! styr lige ud! |
| nutid (præsens) |
styrer | styrmanden styrer og han styrer lige ind i sejlrenden og styrer så over mod styrbord |
| styres | der styres med alt det nye udstyr mod et udstyrsstykke, der styres af kold teknik | |
| datid (præteritum) |
styrede | diktatoren styrede landet diktatorisk, indtil folket styrtede ham og fik demokratisk styre |
| styredes | der styredes direkte mod isbjerget og der styredes for vildt og den historie kender man | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
styret | direktøren har nu styret firmaet godt det er nemlig stadig styret med forstand |
| det bliver jo styret så alle kan se ideen og derfor får direktøren det styret på plads | ||
| en styret presse er ikke fri og folket under et ufrit styre styres af et styret had | ||
| lang
tillægsform (participium) |
styrende | (styrmanden og skibsføreren stod sammen styrende skuden fri af isbjerget) |
| den styrende gruppe, styringsgruppen, har ganske godt styr på det hele | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at støtte | at støtte vil jeg gerne, at støtte vold med vold vil jeg ikke, at støtte moralsk gør jeg gerne |
| mennesker prøver gerne at støtte andre menneskers frihedskamp | ||
| vi kan da støtte med en pengegave, vil du støtte den sag? vi skal da gerne støtte de fattige | ||
| bydemåde (imperativ) |
støt! | støt fri hash! støt med et støttebeløb! støt din klub, supporter! støt mig nu! |
| nutid (præsens) |
støtter | diktatoren støtter kun sig selv så selv hans tro støtter støtter nu oprørsbevægelsen |
| støttes | i Ugabuggaland støttes enhver medborger og der støttes op om alle folk initiativer | |
| datid (præteritum) |
støttede | i mange år støttede han danskerne, selv om de aldrig støttede ham, han blev ikke stødt |
| støttedes | i Danmark støttedes kun projekter, mens kunstnerne selv kun støttedes af markedet | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
støttet | firmaet har altid støttet forskningen og igen er forskningen støttet med store summer |
| der blev nemlig støttet op om den slags forskning, så vi fik støttet alle vore standpunkter | ||
| en understøttet støtte stod støt støttet til den gamle mur | ||
| lang
tillægsform (participium) |
støttende | - |
| de mange støttende ord støttede ham godt igennem krisen med arbejdsløshedsstøtte | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at svare | at svare på henvendelser og at svare til en beskrivelse og mange andre betydninger |
| jeg prøver faktisk på at svare på alle henvendelser samme dag | ||
| jeg skal svare på det brev, vil du venligst svare mig? kan du svare mig på det? | ||
| bydemåde (imperativ) |
svar! | svar mig! svar med et godt svar! svar dog på spørgsmålet! |
| nutid (præsens) |
svarer | hans svar svarer ikke til den besvarelse vi får fra de andre der svarer på spørgsmålene |
| svares | der svares altid på alle henvendelser indenfor 24 timer skal der svares igen | |
| datid (præteritum) |
svarede | beskrivelsen svarede til udseende så hun svarede straks ja til hans invitation |
| svaredes | først svaredes der kun med breve, siden besvaredes opkald over telefon og via mails | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
svaret | nu har jeg altså svaret så der er endelig svaret på den henvendelse |
| der blev først svaret med en kort besvarelse og siden fik vi så svaret mere udførligt | ||
| et besvaret brev blev straks besvaret igen med et tilsvarende brev | ||
| lang
tillægsform (participium) |
svarende | (han optrådte altid som den vidende og tilsvarende delende ven) |
| et besvaret brev blev straks besvaret igen med et tilsvarende brev | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at sørge | at sørge for eller at sørge over nogen eller noget -: helt forskellige betydninger |
| vi prøver faktisk at sørge for os selv og at besørge alle vore gøremål prompte | ||
| vil du sørge for maden? han skal nok sørge for det! vi kan da besørge det brev nu | ||
| bydemåde (imperativ) |
sørg! | sørg godt for de efterladte! sørg nu ikke over mig! sørg lige for at sørge for det hele! |
| nutid (præsens) |
sørger | jeg sørger for maden, du sørger for gæsterne og vi sammen sørger vi for festen |
| sørges | der sørges overalt i landet den 9. april 1940 ved meddelelsen om besættelsen | |
| datid (præteritum) |
sørgede | danskerne sørgede over tabet men glemte aldrig Flammens indsats |
| sørgedes | der sørgedes over hele Danmark ved nyheden om Dronning Dagmars død | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
sørget | der er nu sørget for det hele og vi har faktisk sørget i 3 år efter hans død |
| der blev dernæst sørget for mad til alle og vi fik også sørget for mus til katten | ||
| et velbesørget ærinde hvor vi fik sørget for sørgemarchen og besørgelsesbehovet | ||
| lang
tillægsform (participium) |
sørgende | de sørgende sad sammen sørgende ved kisten og senere ved kaffebordet |
| de sørgende og efterladte sendte mig tak for at have sørget for det hele | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at tegne | at tegne godt lærer den talentfulde ved at øve sig ofte uden begrænsninger |
| han prøver nu at tegne nogle billeder af Buddha som finder den Gyldne Middelvej | ||
| jeg vil gerne tegne endnu nogle billeder af den vise Buddha | ||
| bydemåde (imperativ) |
tegn! | tegn det for mig! tegn hvad du vil! tegn nogle tegn! tegn den sande profet, Dyret 666! |
| nutid (præsens) |
tegner | jeg tegner hvad jeg vil og det tegner godt for en tegner der tegner så godt |
| tegnes | på kunstskolen tegnedes der mange nøgne damer og der tegnedes mange æbler | |
| datid (præteritum) |
tegnede | Dali og da Vinci tegnede begge ekstremt godt og de tegnede mange tegninger |
| tegnedes | imens billedet tegnedes på papiret betragtede vi det aftegnedes transformation til kunst | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
tegnet | man har faktisk tegnet, modeleret og udhugget buddhastatuer i mange år |
| der blev tegnet mange bygninger på den arkitektstue, de fik bl.a. tegnet et tårn | ||
| en fortegnet tegning dannede grundlag for det optegnede projekt | ||
| lang
tillægsform (participium) |
tegnende | Dali og da Vinci elskede at stå eller sidde tegnende ved deres staffeli eller tegnebræt |
| signaturen udgør en betegnende detalje i den tegnende tegners tegninger | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers
basisfleksiver) sammensat af forholdordet 'til'og udsagnsordet 'at føje' bruges sjældent med lang tillægsform (participium) |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at tilføje | at tilføje og at føje betyder både at give mere og at slå af |
| Egil prøver ihærdigt og har nu held til at tilføje fjenderne deres banehug | ||
| man kan jo så tilføje små kommentarer, hvis man vil tilføje mere skal man tilføje det dér | ||
| bydemåde (imperativ) |
tilføj! | tilføj det ord til dit ordforråd! tilføj intet når alt er sagt! |
| nutid (præsens) |
tilføjer | vi tilføjer nu en skefuld fuldkorns speltmel og en teske himalaysalt |
| tilføjes | der tilføjes nu en skefuld fuldkorns speltmel | |
| datid (præteritum) |
tilføjede | Egil tilføjede fjenderne deres banesår og tilføjede de falde til sin liste over de helsendte |
| tilføjedes | snart tilføjedes fjende så mange hug og stik at han segnede da banehugget tilføjedes | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
tilføjet | vi har altså tilføjet fjenden store tab de tab er nu heltemodigt tilføjet fjenden |
| joho fjenden blev nemlig tilføjet banehug, så vi fik faktisk tilføjet fjenden til dødslisten | ||
| et veltilføjet banehug hugger fjendernes hoveder af så de kan rulle i støvet for fødderne | ||
| lang
tillægsform (participium) |
(tilføjende) | - |
| (det tilføjende moment i kompositionen bestod i et tilføjet skalaløb i dorisk mol) | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers
basisfleksiver) ordet har flere betydninger (multiordinalt) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at tro | at tro på en fanatiker falder mig ikke ind, at tro på den gode Gud finder jeg let og givende! |
| jeg prøver ærligt at tro på den historie, men ... | ||
| jeg vil ikke tro det før jeg ser det, kan du tro på det uden bevis? du skal ikke tro ham! | ||
| bydemåde (imperativ) |
tro! | tro på mig! tro på dine guder! tro nu ikke, at ...! |
| nutid (præsens) |
tror | jeg tror på hvad videnskaben viser også når den ikke ved hvad den selv skal tro |
| tros | hvad der end tros på blandt de primitive danskere så betros sandheden dem ej | |
| datid (præteritum) |
troede | førhen troede folk på de vildeste ting, de vidste det ikke, men de troede på det rene vås |
| troedes | for eksempel troedes det hos almuen, at hekse kunne flyve på kost | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
troet | jeg har aldrig troet på fjendens løgne, (den slags er måske troet blandt de vilde) |
| der blev fladt ud troet på det mest utrolige vrøvl, (ja, de fik faktisk troet på det utrolige vås) | ||
| et betroet sendebud afleverer en fortrolig meddelelse og bliver umiddelbart troet | ||
| lang
tillægsform (participium) |
troende | (de lever godt troende på sig selv og deres videnskabelige forståelse af virkeligheden) |
| de forsamlede troende fik syndsforladelse uden videre vederlag til papistens fortrydelse | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at true | at true betyder: noget en taber gør, før der gribes til vold |
| fjenden prøver nu at true befolkningen med truende trusler om ufred | ||
| de kan true som de vil, vi vil ikke true, vi skal nemlig ikke true men bare hugge til | ||
| bydemåde (imperativ) |
tru! | tru mig blot det rører mig ikke! tru ej tro ej men gør hvad du vil! |
| nutid (præsens) |
truer | grundliggende truer den der truer andre sig selv og |
| trues | først trues eliten, så trues de rige, så trues de fleste og så trues også du | |
| datid (præteritum) |
truede | tyskerne truede med mere schalburgtage, men vi fordrev dem trods truslerne |
| truedes | befolkningen truedes til underkastelse, indtil endelig diktatoren truedes udefra | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
truet | de har ofte truet med regn, men vi er ikke truet af den grund |
| der blev fra fjendes side truet med flere mord, men os fik de ikke truet til tavshed | ||
| hverken truet eller knuget vil du leve langt, et truet menneske må fjerne truslen | ||
| lang
tillægsform (participium) |
truende | de specialtrænede elitetropper stod truende klar, dog vandkanonen fjernede dem |
| den truende stemning blev snart løftet da de tomme trusler blev afsløret | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) | ||
| (infinitiv) | at tø | at tø betyder at isen smelter både bogstaveligt og overført |
| nu i marts begynder det nok snart at tø derude i den kolde vinter | ||
| det skal nok tø snart! vi må tø den fisk op! det kan nu tø når som helst! | ||
| bydemåde (imperativ) |
tø! | (tø! lad dit hjertes is tø, søde tøs! tø! åh tø! oh du frosne verden! lad dit kolde hjerte tø!) |
| nutid (præsens) |
tør | det tør derude det tør jeg godt sige, nu hvor selv isblokkene tør og tøsens hjerte tør op |
| tøs | nu tøs den frosne middagsret lynhurtigt i mikroovnen tøs den op på 2 minutter | |
| datid (præteritum) |
tøede | nu tøede det for alvor og Grønland blev grønt igen det tøede og vandstanden steg og steg |
| tøedes | nu optøedes da de bundfrosne søer selv de bundfrosne frøer tøedes og kvækkede glade | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
tøet | det har længe tøet og nu er al vinterisen tøet så frøernes stive lemmer tøs op |
| den frossenpind blev faktisk hurtigt tøet op (og vi fik så også tøet hans frosne pind) | ||
| en halvoptøet sodavandsis blev slubret af den mus som uglen så åd | ||
| lang
tillægsform (participium) |
tøende | (isbræen klukkede tøende langs fronten, hvor vand og grødis buldrede tøende frem) |
| (den tøende isblok bliver fragtet til ørkenbæltet i Afrika) | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at udvikle | at udvikle kan blive indviklet nok og også omviklet afhængig af udviklingen |
| han prøver nok at udvikle en mere intuitiv forståelse | ||
| du kan jo udvikle dit sprog! du vil jo udvikle dig! du skal nok udvikle dig til det bedre! | ||
| bydemåde (imperativ) |
udvikl! | udvikl dig bliv et veludviklet menneske! udvikl nu først teorien og udvikl så praksis! |
| nutid (præsens) |
udvikler | forfatteren udvikler ofte helt nye ordforbindelser der videreudvikler sig |
| udvikles | der udvikles spændende bifigurer i løbet af filmserien udvikles der faktisk mange | |
| datid (præteritum) |
udviklede | både hun og han udviklede sig til smukke kloge skønne mennesker med den udvikling |
| udvikledes | men eftersom børnene udvikledes til voksne mennesker udvikledes også deres lege | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
udviklet | han har nu udviklet prototypen den er altså færdigudviklet |
| prototypen blev udviklet lige før, så nu får vi nok snart udviklet den første product line | ||
| synet af en veludviklet kvinde fryder alles øjne både kvinders og mænds mest mænds | ||
| lang
tillægsform (participium) |
udviklende | (de kom udvklende frem til en positiv udvikling af udviklingen) |
| den mest udviklende tankestrøm kom fra en intens grammatisk studieindsats | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at understrege | at understrege betyder bogstaveligt at sætte streg under og også at fremhæve |
| direktøren ønsker igen at understrege sin fulde tilfredshed med alles indsats | ||
| det må jeg understrege, det kan man ikke understrege nok vil jeg understrege | ||
| bydemåde (imperativ) |
understreg! | understreg dine pointer! understreg det vigtige i teksten! |
| nutid (præsens) |
understreger | han understreger i bogen der fyldes med understregninger |
| understreges | det understreges endvidere kraftigt, at der ikke tåles flere understegninger | |
| datid (præteritum) |
understregede | formanden understregede behovet for en række investeringer |
| understregedes | det understregedes allerede i begyndelsen, at også de rige nu skulle betale skat | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
understreget | jeg har før understreget behovet for forskning, det er netop igen understreget her |
| dette behov blev understreget allerede tidligt - ja vi fik dermed understreget det | ||
| det understregede behov og en yderligere understreget prioritering understreges | ||
| lang
tillægsform (participium) |
understregende | - |
| det understregende musiske element blev fremført af stortromme og bas i D&B | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at vente | at vente på nogen eller noget i en ventetid der så ender - at vente på Godot ender ikke |
| fuglekiggeren prøver nu at vente til i morgen med at fotograferer uglens unger | ||
| vi må nok vente lidt endnu, vil du ikke vente mere? vi skal vente her! du kan vente dig! | ||
| bydemåde (imperativ) |
vent! | vent du nu bare og se hvad der sker når tiderne forbedrer sig! vent på mig! vent her! |
| nutid (præsens) |
venter | jeg venter på dig til du kommer men så venter jeg heller ikke mere for du kan vente dig |
| ventes | der ventes i den moderne verden: ventes på ankomst & afgang begyndelse & afslutning | |
| datid (præteritum) |
ventede | jeg ventede da bare på at den rigtige partner skulle komme og ventede ikke forgæves |
| ventedes | den store forløser ventedes i mange menigheder der ventedes som forventet forgæves | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
ventet | jeg har faktisk ventet på den udvikling længe, så for mig er det ventet hvad der nu sker |
| der bliver nu ikke mere ventet på forbedringer, for vi fik endelig ventet længe nok | ||
| et forventet udkomme blev udbetalt som ventet og den forventede bedring sås straks | ||
| lang
tillægsform (participium) |
ventende | Madame Butterfly sad spændt ventende på sin sømand, ventende med længsel |
| den tålmodigt ventende holdning vil altid have et ekstra kort på hånden: god tid | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers
basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium), og gerne som del i sammensatte ord i den korte tillægsforms navnemåde og i ejefald (genitiv) |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at virke | at virke betyder og betød meget og ses i mange forbindelser |
| de ønsker nemlig ufortrødent at virke for et bedre miljø | ||
| du skal bare virke naturlig så vil din charme virke | ||
| bydemåde (imperativ) |
virk! | virk for alt hvad du tror på! virk med virkelyst! |
| nutid (præsens) |
virker | det virker nu ganske godt, sagde opfinderen stolt af sit virke |
| (virkes) | der udvirkes nu en beredskabsplan, mens flugtvejen tilvirkes | |
| datid (præteritum) |
virkede | gudskelov virkede den nye medicin mod den virusstamme |
| (virkedes) | der udvirkedes nu en beredskabsplan, mens flugtvejen tilvirkedes | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
virket | møllehjulet har faktisk virket længe, det er tilvirket af eg |
| det blev engang tilvirket af en snild virksom snedkermester | ||
| et snildt tilvirket møllehjul, en påvirket møllersvend | ||
| lang
tillægsform (participium) |
virkende | - |
| en hurtigtvirkende virkningseffekt bevirkede helbredelsen | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers
basisfleksiver) - ordet bruges med forskellige betydninger (multiordinalt), bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at vokse | at vokse betyder både noget konkret og noget abstrakt |
| vi prøver at få den sjældne blomst til at vokse i vækshuset | ||
| den skal nok vokse sig stor, når den bare får fred og lys | ||
| bydemåde (imperativ) |
voks! | voks og bliv stor, lille barn! voks op! |
| nutid (præsens) |
vokser | der vokser en del vækster som de voksne har plantet i skolehaven |
| (vokses) | ('der vokses i gartneriet', siger man ikke - men 'bilen vokses efter vask', siger man | |
| datid (præteritum) |
voksede | han voksede til og som voksen efter opvæksten voksede han stadig mentalt |
| (voksedes) | ('der voksedes i gartneriet', siger man ikke - men 'bilen voksedes efter vask', siger man | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
vokset | du er vokset! De har alle vokset sig store og flotte |
| ('de blev vokset i gartneriet', siger man ikke - men 'bilen blev vokset' siger man gerne | ||
| en velvoksen mand med et velvokset skæg | ||
| lang
tillægsform (participium) |
voksende | (den stod yndigt voksende midt i det fremvoksende blomsterbed) |
| den voksende modstandsbevægelse brugte befolkningens voksende had til fjenden | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at vurdere | at vurdere betyder at nogen beregne værdi eller grad at noget eller nogen anden |
| han prøver med stor omhu at vurdere følgerne af de mulige tiltag | ||
| vi skal altid vurdere hvilke omkostninger vi finder acceptable, inden vi køber | ||
| bydemåde (imperativ) |
vurder! | vurder du nu om dine kræfter stadiog holder til opgavens omfang! |
| nutid (præsens) |
vurderer | jeg vurderer udfra vurderingen at vi har en god chance for at fuldfør projektet |
| vurderes | denne bog vurderes til en noget nær uvurderlig værdi | |
| datid (præteritum) |
vurderede | generalen vurderede, at hans soldater trængte til et lille hvil |
| vurderedes | ejendommen vurderedes til nogle millioner ved ejendomsurderingen | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
vurderet | ejendommen er vurderet til fem millioner og vi har vurderet at den vurdering |
| faktisk blev vurderet korrekt for så vidt vi får den vurderet efter af vurderingsmanden | ||
| en undervurderet pilot fik endelig lov til at flyve solo | ||
| lang
tillægsform (participium) |
vurderende | de kom så grundigt vurderende rem til en samlet pris |
| den overselvvurderende tåbe faldt ned fra hesten i en mudderpøl | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at yde | at yde rimer på at gyde og at nyde og at lyde |
| bondemanden prøver at få koen til at yde lidt mere mælk | ||
| du skal nok yde lidt mere, hvis du vil have ekstraydelse | ||
| bydemåde (imperativ) |
yd! | yd det bedste du kan! Yd! Gyd! & Gol! lød hanegalets sang til sol |
| nutid (præsens) |
yder | det offentlige yder mange ydelser til alle danskerne |
| ydes | der ydes mange ydelser til danskerne fra det offentlige | |
| datid (præteritum) |
ydede | den højstydende kos yver ydede mange liter mælk over årene |
| ydedes | der ydedes ekstra bevilliger til at betale for byggeriet | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
ydet | der blev ydet en beredvillig indsats for forbedring |
| en velydet indsats bør promte belønnes med en ydelse | ||
| lang
tillægsform (participium) |
ydende | - |
| den højtydende ko fik en flot præmie og ekstra foder | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at ændre | at ændre noget bør man betænkte godt for at undgå at ændre til det værre |
| de har prøvet så mange gange at ændre mine arbejdsvaner - uden held | ||
| du skal ikke ændre din holdning, de må hellere ændre deres fejlopfattelse | ||
| bydemåde (imperativ) |
ændr! | (ændr så den bydemådebøjning af at ændre!) |
| nutid (præsens) |
ændrer | de mange ændringer ændrer dog ikke det grundliggende |
| ændres | de mange ændringer ændres dog ikke ene af ændringernes ordlyd | |
| datid (præteritum) |
ændrede | ændringsforslaget ændrede endelig den umoderne funktionærlov |
| ændredes | ændringsforslaget ændredes dog til en ændringsfri status quo | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
ændret | jeg har faktisk slet ikke ændret mine meninger om den sag, den er derfor uændret |
| du får ikke ændret noget ved at blive vred og opfarende | ||
| du ser foran dig et helt ændret menneske | ||
| lang
tillægsform (participium) |
ændrende | - |
| (det altændrende argument blev endelig fremført i ændringsforslaget) | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at øge | at øge sin indtægt gør godt, men at øge sit velbefindende gør bedre |
| sælgeren må prøve at øge omsætningen og vi prøver også at øge produktiviteten | ||
| vi skal øge produktionen hvis vi vil øge omsætningen må vi også øge salget | ||
| bydemåde (imperativ) |
øg! | øg salget! øg produktionen! øg indtægten! øg og øg, dit øg! |
| nutid (præsens) |
øger | alle mine eksempler øger i høj grad din sproglige fornemmelse |
| øges | omsætningen øges gradvis mens fortjenesten forøges i spring | |
| datid (præteritum) |
øgede | forøgelserne øgede i høj grad både beredskabet og mulighedsudbuddet |
| øgedes | vareomsætningen øgedes gradvis mens fortjenesten forøgedes i store spring | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
øget | nu er bevillingerne endelig øget så vi har straks forøget produktionen |
| den blev øjeblikkelig øget med 12% og vi fik den yderligere øget med 11% i dag | ||
| et stærkt øget forbrug fremkaldte et tilsvarende øget behov for affaldsortering | ||
| lang
tillægsform (participium) |
øgende | - |
| - | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at ønske | at ønske betyder mange ting og bruges i mange forbindelser |
| jeg prøver kun at ønske for andre, hvad jeg prøver at ønske for mig selv | ||
| jeg ville virkelig ønske fred på jord - vi vil sammen ønske os et ønskebarn | ||
| bydemåde (imperativ) |
ønsk! | ønsk dig noget godt! ønsk godt for andre! |
| nutid (præsens) |
ønsker | jeg ønsker fred i verden og jeg ønsker mig nogle flere hjemmestrikkede sokker |
| ønskes | et levende medspil ønskes det døde modspil ønskes intetsteds | |
| datid (præteritum) |
ønskede | hvad Fruen end ønskede, Hendes mindste ønske opfyldte vi dengang og altid |
| ønskedes | en ganske grundig grammatik ønskedes og leveredes med pli og et smil | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
ønsket | nu har jeg igen ønsket dig tillykke, og der er også ønsket mange gode år endnu |
| mens der bliver ønsket gamle travere ved ønskekoncerten | ||
| (et ønsket barn siger man ikke men gerne 'et ønskebarn') og uønsket? Uha! | ||
| lang
tillægsform (participium) |
ønskende | - |
| - | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at åbne | at åbne sig mentalt overfor lærdomsbringende udfordringer lærte jeg tidligt |
| nu prøver Egon igen at åbne den godt bevogtede kasse, den røver | ||
| nu vil Egon så åbne den godt bevogtede kasse, den røver | ||
| bydemåde (imperativ) |
åbn! | åbn så den dør, Mester Jakob, ellers synger vi den sang igen-igen |
| nutid (præsens) |
åbner | vi åbner først butikken klokken halv elleve, for vi lukker først klokken nitten |
| åbnes | butikken åbnes føst klokken halv elve, og den lukkes omkring klokken 18 | |
| datid (præteritum) |
åbnede | nu åbnede hun op for himmelens porte, og han stormede ind til den store forløsning |
| åbnedes | nu åbnedes så himmelens porte, og han stormede ind til det store øjeblik | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
åbnet | vi har nu endelig åbnet den gamle lukkede hule op, så vi kan finde de tørre ben |
| vi har nu endelig fået åbnet den gamle lukkede hule op så vi kan finde de tørre ben | ||
| en nyligt åbnet bog ligger stadig på bordet og lyser op i lokalet | ||
| lang
tillægsform (participium) |
åbnende | (hun stod med armene åbnende mod hans favn) |
| ('den åbnende holdning', det siger man ikke for dynamiske verber fungerer ikke statisk) | ||
| Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede' | ||
| (verbers basisfleksiver) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at | |
| bydemåde (imperativ) |
! | |
| nutid (præsens) |
-er | |
| datid (præteritum) |
-ede | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
-et | |
| lang
tillægsform (participium) |
-ende | |
