Navneord: Fællesnavne

SUBSTANTIVER: Appellativer

Eksempler Side 5 af 6
Regler til: Side 4 til: Side 6
 
LEKSIKON: Navneord herunder fællesnavne
Fortegnelse: Fællesnavne (appellativer)
Fællesnavne i sætningen
Fællesnavnes bøjning

 

LEKSIKON: Navneord herunder fællesnavne
(appellativer)

Definition: Navneord: Fællesnavne (appellativer). Samlingsbetegnelser, kollektiver og utællige.

Fortegnelse: Fællesnavne
(appellativer)

Opdelingen af fællesnavne (appellativer)
Fællesnavne i ental (stoffer/mængder & grupper/arter)
Fællesnavne i flertal (grupper/arter)
Fællesnavne i både flertal & ental

Eksempler med bøjning af fællesnavne (appellativer)

Opdelingen af fællesnavne (appellativer)

Fællesnavne (nomen appellativum) navneord som hverken er navne, egennavne, stedord eller talord. Navneord bruges som fællesbetegnelse for alle ting og organismer af samme art. Bøjes i bestemthed (determination) & tal (numerus) samt i ejefald (genitiv) de tre almene typer navneord: konkreter, abstrakter, kollektiver:

De tre typer samlingsnavne (kollektiver):

Sådanne ord kan bruges med bestemt form (sandet, luften, vandet ...).
På dansk sættes der ikke altid 'en' eller 'et' foran fællesnavne, i stedet bruges ofte kendeordet 'noget' foran fællesnavne i ental (singulære kollektiver) og kendeordet 'nogle' foran fællesnavne i flertal (plurale kollektiver).

Fællesnavne i ental 
(stoffer/mængder & grupper/arter):

Entalsord blandt: stoffer & mængder for eksempel:

Heraf kan nogle også ses i andre ordklasser: f.eks. 'en lære' (pensum) og 'en lærer' (personen) samt udsagnsordet 'at lære'.

Flere kan også sættes i forskellige flertalsformer for eksempel: 'noget træ' (stoffet) 'nogle træer' (væksterne) 

Entalsord blandt: grupper & arter for eksempel (heaf hár flere flertalsformer):

Fællesnavne i flertal
(grupper, arter)

Flertalsord blandt: arter for eksempel: 

Heraf kan blandt andet de følgende også sættes i fagligt ental: 'nogle briller' og 'nogle bukser' - altså: 'en brille' eller 'en buks' som henholdsvis fagsprog blandt optikere og skræddere.

Grupper for eksempel: forældre, (kan også sættes i ental i betydningen en forældre for eksempel i forhold til hjem-skole-samarbejde).

Fællesnavne i både flertal & ental
(divalente kollektiver)

De tre svage og de to stærke bøjningsformer for fællesnavnene (appellativer) på dansk plus diverse varianter: i. selvlydsfordobling (konsonantfordobling) ii. Ord på -el, -en, -er, -um & -.

Fællesnavne i sætningen

NETVÆRK: Fællesnavneordsprøven: kan der sættes 'en' eller 'et', 'noget´, 'nogen' eller 'nogle'  foran? (pragmatisk test).

FUNKTION: Navneord kan alene eller i nominalled stå som grundled (subjekt) som genstandsled (objekt), som hensynsled (indirekte objekt), som omsagnsled til grundled (subjektsprædikat), som omsagnsled til genstandsled (objektsprædikat) som omsagnsled til hensynsled (indirekte objektsprædikat) og navneord indgår også i mange løse og faste biordsled (adverbialer).

Fællesnavnes bøjning

Type 5 navneord: Appellativer Massebetegnelser bøjes i bestemthed & tal (determination & numerus) samt i ejefald (genitiv) 

De tre typer samlingsnavne (kollektiver) (flertalsformen ligger i ordets stamme):

Eksempler med bøjning af fællesnavne
(appellativer)

Fra den redigerede liste udfra Sprognævnets oversigt over de omkring år 2000 mest almindelige navneord indgår følgende eksempler på fællesnavne:

Entalsord (fælleskøn):

Entalsord (intetkøn):

Flertalord (par og flere): 

 

Eksempler på mængdebetegnelser af entalsnavneord af fælleskøn (utrum) anført med kendeordet "en":

GRUNDFORM 5 for navneord: FÆLLESNAVNE mængdebetegnelser af entalsord ENTAL
Bemærkninger til ordet: 'brug' også anført 'et brug': ordet findes også afledt som alment navneord efter 1. bøjning. 'en bruger' og som 'en brugs'/'Brugsen', findes også som udsagnsordet: 'at bruge', tillægsordet og biordet: 'brugt' samt i mange sammensatte former. Ordet kan betegnes som ekstremt mangetydigt (multiordinalt) og tilstede i mange bøjningsskemaer. Undertående nogle eksempler:

ubestemt

 en brug der findes en udstrakt brug af ikke giftig gylle i et økologisk dansk landbrug
bestemt den brug  den udstrakte brug af bioneutrale vaskemidler betyder mindre forurening
bekendt brugen brugen af CBD-olie hos smertepatienter mindskede brugen af opiater betydeligt

GRUNDFORM 5  for navneord: FÆLLESNAVNE uden flertalsform (FLERTAL)

ubestemt

 (brug) (nogle former for brug af retorik tenderer kriminelle misbrugstyper)
bestemt (brug) (de arter af floskelbrug bliver let til manipulative former for misbrug)
bekendt (brug) (alle de former for misbrug kan afhjælpes ved brug af tålmod og menneskelighed)

GRUNDFORM 5 for navneord: FÆLLESNAVNE mængdebetegnelser i ejefald ENTAL

ubestemt

 brugs noget ordentlig misbrugskonsultation førte til bedre brugerforhold
bestemt den brugs den udstrakte computerbrugs udbredelse bragte store fremskridt
bekendt brugens han kritiserede computerbrugens sløsede opfattelse af sprogbrugens betydning

GRUNDFORM 5  for navneord: FÆLLESNAVNE uden flertalsform i ejefald (FLERTAL)

ubestemt

 (brugs) (flere former for misbrugsudfoldelse blev påtalt som udenfor skik og brugs rammer)
bestemt (brugs) (de værste former for misbrugs konsekvenser rammer ofte menigmand)
bekendt (brugs) (mange former for giftbrugs afskaffelse stod Brugsernes medlemmer for)
NAVNEORD: en brugbarhed, en bruger, en brugerbetaling, en brugerfinansiering, en brugerflade, en brugergruppe, en brugergrænseflade, en bruger-id, noget brugerindflydelse, en brugeroplevelse, en brugsanvisning, Brugsen, en brugsforening, noget brugskunst, en brugsret, en brugsting, et brugstyveri, en brugsvejledning, en brugsværdi, en brugtbil, en brugtbilsforhandler, en brugtvogn, en forbruger, et misbrug, en misbruger, et misbrugercnter, en misbrugerkonsulent LEDDANNELSER: skik og brug, 
UDSAGNSLED: at nogen bruger noget elle nogen (til noget), at nogen bruger at gøre noget, at nogen bruger sine øjne, at noget er i brug (til noget) TILLÆGSORD: brugbar, brugerbetalt, brugerdreven, brugerfinansieret, brugelig, brugervenlig, brugt

 

GRUNDFORM 5 for navneord: FÆLLESNAVNE mængdebetegnelser af entalsord ENTAL
Bemærkninger til ordet: 'gengæld' sammensat af forstavelsen 'gen-' + 'gæld', findes også som udsagnsord: 'at gengælde' heraf også som nyt navneord 'gengældelse' og som tillægsord: 'gengældt'

ubestemt

 en gengæld den betalte bod blev anset for en passende gengæld af alle berørte parter
bestemt den gengæld den passende gengæld for kærlighedsgengældelse kalder vi 'et kys'
bekendt gengælden gengælden for at have levet i fred og kærlighed er jo mere fred og kærlighed

GRUNDFORM 5  for navneord: FÆLLESNAVNE uden flertalsform (FLERTAL)

ubestemt

 nogle slags (alle den slags voldelig gengældelse betragtes som uretfærdige former for gengæld)
bestemt de arter af (de typer gengæld der går ud på straf skaber blot flere arter af gengæld)
bekendt alle slags (alle de typer for gengæld blev afskaffet og erstattet med retfærdigt bod og forlig)

GRUNDFORM 5 for navneord: FÆLLESNAVNE mængdebetegnelser i ejefald ENTAL

ubestemt

 en gengælds en gengælds udformning skal til gengæld ikke virke alt for ondsindet
bestemt den gengælds den effektuerede gengælds udforming havde et humoristisk og venligt islæt
bekendt gengældens "Gengældelsens Veje" skrev Karen Blixen under pseudonym

GRUNDFORM 5  for navneord: FÆLLESNAVNE uden flertalsform i ejefald (FLERTAL)

ubestemt

 (nogle arters) (nogle vredladne former for gengældelses udøvelse finder vi uretfærdige)
bestemt (de arters) (de retfærdige typer af gengældelses humor med tilgivelse, kan vi bedre lide)
bekendt (begge arternes) (alle gengældelsernes mønster kan ses fra oven via aktion og reaktion - karma)
NAVNEORD: en gengæld, noget gengældelse, engengældelsesaktion, at gengældelsesangreb,  LEDDANNELSER: til gengæld UDSAGNSLED: at gengælde, at nogen gør gengæld (mod nogen for noget) TILLÆGSORD: gengældt

 

GRUNDFORM 5 for navneord: FÆLLESNAVNE mængdebetegnelser af entalsord ENTAL
Bemærkninger til ordet: 'luft' bruges dobbelttydigt (multiordinalt) og ordet indgår i mange udsagnsled og i en del sammensatte ord f.eks.:

ubestemt

 en luft "Der er en duft af jeg ved ikke hvad" en duft i en luft fra en tid der svandt
bestemt den luft  den stærkt forurenede luft blev forvandlet til den rene, klare luft, vi nu har
bekendt luften luften over storbyen blev gradvis rensets efterhånden som tiden gik

GRUNDFORM 5  for navneord: FÆLLESNAVNE uden flertalsform (FLERTAL)

ubestemt

 (nogle slags) (nogle slags ren og kølig luft føles som en kær og klar luftig omfavnelse
bestemt (de arter af) (de giftige luftarter må vi erstatte med de mere neutrale godgørende former for luft
bekendt (begge arterne) (alle luftarterne i fabrikkens udledning blev filtreret af et effektivt luftfilter

GRUNDFORM 5 for navneord: FÆLLESNAVNE mængdebetegnelser i ejefald ENTAL

ubestemt

 noget lufts delfinen kom op efter noget frisk lufts liese og så så luftbudebådens skumspøjt
bestemt den lufts den klare, rene og friske lufts stille brise gjorde varmen mere udholdelig
bekendt luftens luftens altomfavnende eksistens kan vi slet ikke undsige os, vel?

GRUNDFORM 5  for navneord: FÆLLESNAVNE uden flertalsform i ejefald (FLERTAL)

ubestemt

 (nogle arters) (nogle giftige luft- og gasarters kemi bør ikke blandes med de almindelige lufttyper)
bestemt (de arters) (de balsamiske røgelsestypers luftarters duft højnede sindets meditative ro)
bekendt (begge arternes) (alle luftarternes forskellige formler står anført under Luftarternes Kemi)
NAVNEORD: noget ballonluftfart, en bjergluft, en byluft, en havluft, en landluft, en luftalarm, et luftangreb, en luftart, en luftballon, en luftbro, en luftbøsse, en luftfart, et luftfartscertifikat, en luftfartsindustri, et luftfartsselskab, et luftfartøj, noget luftforurening, et luftfotografi, en lufthammer, en lufthavn, et lufthavnspersonale, en lufthavnsterminal, en lufthavnstold, et lufthavnsvæsen, et lufthul, et luftindtag, en luftindslusning, en luftkaptajn, et luftkastel, en luftkonditionering, et luftkonditioneringsanlæg, et luftlag, en luftlinje, en luftmadras, en luftmaske, en luftning, er luftskib, en luftskipper, noget luftpost, en luftpude, en luftpudebåd, et luftpudeprincip, et lufttryk, et luftrum, et luftrør, noget luftrørskatar, et luftskib, en luftsluse, en luftspejling, en luftsteg, en luftsyge, en luftighed, en lufttrafik, et lufttryk, noget lufttæthed, en luftvej, noget luftvejstrafik, en luftvejslidelse, et luftværn, et luftvåben, en morgenluft, en natteluft, en skovluft, noget trykluft, en udluftning LEDDANNELSER: ad luftvejen, de atmosfæriske og de statosfæriske luftlag, civil luftfart, de højere luftlag, inden- og udenrigs luftfart, luftsteg og vindfrikadeller UDSAGNSLED: at der er luft mellem nogen eller noget, at der er kold luft mellem nogen, at der er torden i luften, at et fly går i luften, at noget er grebet ud af luften, at nogen får eller giver luft for noget, at nogen er luft for nogen, at nogen får luft under vingerne, at nogen lufter (noget) ud, at noget er et slag i luften, at nogen trækker frisk luft, at nogen opholder sig i fri luft, at nogen vejrer morgenluft, at noget ligger i luften, at noget springer eller ryger i luften, at noget spænger noget i luften TILLÆGSORD: luftig, luftpudebåret, luftsyg, lufttæt, 

 

GRUNDFORM 5 for navneord: FÆLLESNAVNE mængdebetegnelser af entalsord ENTAL
Bemærkninger til ordet: 'musik' bemærk konsonantfordobling i bekendt form

ubestemt

 en musik Fra Bach  til Bernstein har vi en masse dejlig musik, musik vi husker endnu
bestemt den musik  den skønne musik, mange bedst husker og kan lide, blev skrevet af Mozart 
bekendt musikken musikken, Dylan spillede, gav os prøver på bluesmusikken og folkemusikken

GRUNDFORM 5  for navneord: FÆLLESNAVNE uden flertalsform (FLERTAL)

ubestemt

 nogle slags (nogle nye slags musik kommer løbende til inderfor diverse musikkulturer)
bestemt de arter af (de nyere musikformer f.eks. techno og rap bruger sampling, loops og autotune)
bekendt begge formerne (alle musikarterne indenfor klassisk, jazz, pop og techno udføres af musikere)

GRUNDFORM 5 for navneord: FÆLLESNAVNE mængdebetegnelser i ejefald ENTAL

ubestemt

 noget musiks noget opløftende musiks gode terapeutiske virkning skabte en god stemning
bestemt den musiks den kendte musiks hovedtema fik alle til smilende at lytte og at danse
bekendt musikkens musikkens indhold og form ændrede sig løbende fra middelalderen og frem 

GRUNDFORM 5  for navneord: FÆLLESNAVNE uden flertalsform i ejefald (FLERTAL)

ubestemt

 nogle formers (nogle såkaldt primitive musikformers udfoldelse opbygges af rytme, sang og dans)
bestemt de arters (de fleste moderne musikarters system bygges op på genkendelse og gentagelse)
bekendt begge arternes (både musikernes og musiktypernes anstrengelser bringer verden fred)
NAVNEORD: noget baggrundsmusik, noget barmusik, noget cirkusmusik, noget elektronmusik, noget folkemusik, en folkemusiker, noget filmmusik, noget indianermusik, noget indledningsmusik,  noget instrumentalmusik, noget jazzmusik, en jazzmusiker, noget kammermusik, en kammermusiker, noget kapelmusik, en kapelmusikker, noget kattemusik, noget kirkemusik, en musical, en musiceren, en musicering, en musikanmelder, et musikarrangement, en musikant, en musiker, en musikfestivl, et musikforlag, en musikforestilling, en musikgruppe, et musikinstrument, en musikklub, et musikkonservatorium, et musikliv, en musiklærer, en musiklærerinde, en musikmesse, en musikpædagog, en musikpædagogik, en musikskole, noget musikterpi, en musikterapeut, en musikvideo, noget muzak, noget negemusik, noget popmusik, noget programmusik, noget rapmusik, noget rockmusik, en rockmusiker, noget technomusik, noget tolvtonemusik, noget underlægningsmusik LEDDANNELSER: instrument + musik (f.eks. noget fløjtemusik, noget guitarmusik, noget klavermusik, noget trommemusik,  o.l.)  absolut musik, Dansk Musikerforbund,  Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, klassisk musik, konkret musik, levende musik, rytmisk musik UDSAGNSORD: at musicere UDSAGNSLED: at noget sker for fuld musik, at noget er sød musik for nogen, at nogen er noget ved musikken TILLÆGSORD: musikalitet, musikalsk, musikalskhed, musikpædagogisk

 

GRUNDFORM 5 for navneord: FÆLLESNAVNE mængdebetegnelser af entalsord ENTAL
Bemærkninger til ordet: 'natur' har flere betydninger (multiordinalt) og bruges også som navneord efter 1. bøjning og indgår i få faste led og mange sammensatte ord, samt findes både som  tillægsord (adjektiv) og biord (adverbium)

ubestemt

 en natur omkring landbyen ligger en smuk, uberørt og frodig natur med et rigt dyrliv
bestemt den natur  den smukke, frodige natur med de mange naturlige bevokninger fredes naturligvis 
bekendt naturen Vi må naturligvis passe på naturen, det er en naturlig holdning

GRUNDFORM 5  for navneord: FÆLLESNAVNE uden flertalsform (FLERTAL)

ubestemt

 (nogle slags) (nogle slags natur kræver mere pasning end andre typer af natur gør)
bestemt (de arter af) (de arter af natur, som naturligt passer i naturplanen, er nu rekreative naturområder)
bekendt (begge arterne) (alle naturformerne på planeten bør understøttes og gives ro til vækst, mener vi)

GRUNDFORM 5 for navneord: FÆLLESNAVNE mængdebetegnelser i ejefald ENTAL

ubestemt

 en naturs en naturs naturlige naturmiljø kan en naturkender naturligvis straks genkende
bestemt den naturs den udstrakte naturs vilde uplejede vækst gjorde området ufremkommeligt
bekendt naturens naturens vidunderlige egenskaber fremhæver den naturlige menneskelighed

GRUNDFORM 5  for navneord: FÆLLESNAVNE uden flertalsform i ejefald (FLERTAL)

ubestemt

 (nogle arters) (nogle velplejede naturtypers rekreative egenskaber værdsættes af naturelskere)
bestemt (de arters) (de mest seværdige naturformers kendetegn bliver aldrig trivielle at genkende)
bekendt (begge arternes) (alle naturarternes samspillende skønhed sørger samtidigt for at skabe ren luft)
NAVNEORD: (et naturel), nogle naturalier, en naturaliahandel, en naturaliehandler, en naturalisation, en naturalisering, en naturalist, en naturalydelse, en naturaløkonomi, noget naturgas, en naturgasforekomst, en naturgasledning, et naturgasnet, et naturfag, en naturfilosofi, et naturfolk, en naturforsker, noget naturfredning, noget naturgas, en naturhistorie, en naturalindkomst, noget naturisme, en naturist, en naturkatastrofe, en naturkraft, en naturlov, en naturlæge, noget naturlære, en naturmedicin, en naturnødvendighed, en naturpark, et naturprodukt, noget natursilke, et natursvin, en naturtone, noget naturtræ, en naturvejleder, noget naturvedledning, noget naturvidenskab, en naturvidenskabsmand, noget naturtræ, en naturværdi LEDDANNELSER: au naturel (f.eks. fødevare+(au) natural), in natura, nature morte UDSAGNSLED: at nogen følger sin natur, at noget ligger i sagens natur, at naturen går over optugtelsen, at nogen naturaliserer nogen, at naturen sletter alle spor TILLÆGSORD: naturgiven, naturalistisk, naturaløkonomisk, naturfarvet, naturistisk, naturlig, naturlighed, naturnødvendig, naturskøn, naturstridig, naturtro, naturvidenskabelig BIORD: naturligvis

 

GRUNDFORM 5 for navneord: FÆLLESNAVNE mængdebetegnelser af entalsord ENTAL
Bemærkninger til ordet: 'skyld'. Ordet har mange betydninger (multiordinalt) og indgår i en del afledte samt sammensatte ord og faste udtryk. Findes også som udsagnsord: 'at skylde' og som tillægsord f.eks.: 'skyldbetynget' - udviklet fra mådesudsagnsodet 'at skulle'

ubestemt

 en skyld fint nok, at Jesus døde for min skyld, han er jo som sådan skyld i min frelse
bestemt den skyld  for den sags skyld færdigbetalte den skyldige den resterende grundskyld
bekendt skylden hvem har skylden? Det spørgsmål løser ikke problemet, som er skyld i skylden

GRUNDFORM 5  for navneord: FÆLLESNAVNE uden flertalsform (FLERTAL)

ubestemt

 (nogle slags) (nogle slags skyld og skam udspringer af irrationelle skyldfølelser)
bestemt (de arter af) (de former for skyld, som menneskets natur rummer, udnytter visse medier)
bekendt (begge arterne) (begge skyldformerne, både den religiøse og den retslige, bør behandles straks)

GRUNDFORM 5 for navneord: FÆLLESNAVNE mængdebetegnelser i ejefald ENTAL

ubestemt

 noget skylds noget skylds traumer lyder ikke så godt som de overstod traumer fra noget skyld
bestemt den skylds den skylds afvikling blev overstået for den gode sags skyld og for sjovs skyld
bekendt skyldens skyldens brændende skam gjorde ham flittig nok til at blive skyldfri

GRUNDFORM 5  for navneord: FÆLLESNAVNE uden flertalsform i ejefald (FLERTAL)

ubestemt

 (nogle arters) (nogle skyldformers komplekser rummer både skam og gengældelse samt vrede)
bestemt (de arters) (de arter af skylds byrder, der får mennesker til at angre og råde bod, bringer fred)
bekendt (begge arternes) (alle skyldnernes skyldnere blev udvisket af Gud via bønnen Fader Vor 
NAVNEORD: en ejendomsskyld, en grundskyld, en jordskyld, en medskyld, en medskyldig, en skatteskyld, en skyldbevisthed, en skyldfølelse, en skyldig, en skyldighed, en skyldkreds, en skyldner, en skyldsbevidsthed, et skyldspørgsmål, et skyldsspørgsmål, en eller et skyldnersvig LEDDANNELSER: for en gangs skyld, for Guds skyld, for Himlens skyld, for en ordens skyld, for den sags skyld, "forlad os vor skyld som også vi forlader vore skyldnere" UDSAGNSLED: at nogen eller noget er skyld i noget, at nogen gør sig skyldig i noget, at nogen har medskyld i noget, at noget gøres for nogens skyld, at noget gerne må gøres for nogens skyld, at nogen skyld nogen noget, at noget skyldes noget eller nogen TILLÆGSORD: selvforskyldt, skyldbetynget, skyldbevist, skyldfri, skyldfrihed, uskyldig, skyldsbevidst

 

GRUNDFORM 5 for navneord: FÆLLESNAVNE mængdebetegnelser af entalsord ENTAL
Bemærkninger til ordet: 'tro' et mangetydigt (multiordinalt) ord, der også bruges som udsagnsordet 'at tro' og tillægsordet  'tro' 

ubestemt

 en tro en tro på at det nok skal gå kan kaldes en optimistisk tro men ikke nødvendigvis en naiv tro
bestemt den tro den sure tro på verdens ondskab passer ikke med min barnetro på menneskets godhed
bekendt troen troen på Gud og troen på de højere idealer  bringer mange mennesker til troen på dem selv 

GRUNDFORM 5  for navneord: FÆLLESNAVNE uden flertalsform (FLERTAL)

ubestemt

 (nogle slags( (nogle slags fejlagtig tro betegner de troende som vantro, idet de undsiger de typer af tro)
bestemt (de arter af) (de mange forskellige former for tro, vi ser i verden, handler ofte om formulere en tro på livet)
bekendt (begge formerne) (begge trosformerne bygger på Bibelen og troretningerne kaldes derfor adamiske)

GRUNDFORM 5 for navneord: FÆLLESNAVNE mængdebetegnelser i ejefald ENTAL

ubestemt

 noget tros hans rene barnetros redelige fordragelighed redde ham, da han kom til byen
bestemt den tros den kristne tros grundsætning om menneskekærlighed vinder altid til sidst
bekendt troens troens faste fundament holdt hinduerne oven vande indtil troens almene genkomst

GRUNDFORM 5  for navneord: FÆLLESNAVNE uden flertalsform i ejefald (FLERTAL)

ubestemt

 (nogle arters) (nogle østige trosformer læresætninger regner meneskeånden for udødelig via genfødsl)
bestemt (de arters) (de klogeste trosretningers ritualer løfter sindets daglige gøremål op i en højere sfære)
bekendt (begge arternes (alle trosformernes udøvere regner med at mennesket kan opdrages til moralsk adfærd)
NAVNEORD: en autoritetstro, en barnetro, en bibletro, en folketro, en fremskridtstro, en fremtidstro, en gudstro, en kristentro, en overtro, en trosartikel, en trosbekendelse, nogle trosformer, noget trosfrihed, en trosiver, en trosfælle, en trosretning, en trossag, et trossamfund, noget troskab, en tyrkertro, en vantro, en videnskabstro LEDDANNELSER: bestemt religionsnavn + tro (f.eks. den buddhistiske tro, den kristne tro o.l.) troen + noget (f.eks. troen på Gud, troen på nisser, troen på Koranen, troen på videnskaben), blind tro, i god tro, i ond tro, traditionen tro, på tro og love, en tro kopi, tro og tvivl UDSAGNSLED: at nogen afsværger sin tro, at nogen bekender sin tro, at nogen er stærk i troen, at nogen er tro mod sig selv, at nogen er tro mod sit løfte, at nogen er stærk i troen, at nogen ikke tror nogen over en dørtærskel (om noget), at nogen ikke tror sine egne øjne eller ører, at nogen tror noget om nogen eller noget, at nogen tror på noget eller nogen, at troen kan flytte bjerge TILLÆGSORD: overtroisk, tro, trofast, trolovet, troløs, utro, utrolig

 

GRUNDFORM 5 for navneord: FÆLLESNAVNE mængdebetegnelser af entalsord ENTAL
Bemærkninger til ordet: 'tvivl' kendes også som anvneord efter 1. bøjning: 'en tvivler', bruges også som udsagnsord: 'at tvivle' og som tillægsord: 'tvivlsom' indgår i nogle få faste vendinger og udsagnsled

ubestemt

 en tvivl han nagede af en brændende tvivl både i trosspørgsmål og i forhold til menneskeheden
bestemt den tvivl den spirende tvivl, I nu rummer, kan blive den tvivl, der får os på rette køl i sagen
bekendt tvivlen tvivlen kom den uskyldige mand til gode, han, som tvivlede på retfærdighed, fandt fred

GRUNDFORM 5  for navneord: FÆLLESNAVNE uden flertalsform (FLERTAL)

ubestemt

 (nogle slags) (nogle typer tvivl anføres af de dumme, som tvivler på alle slags viden, de ikke forstår)
bestemt (de arter af) (de ater af tvivl, de typer af tvivlsformer, betragtes som angerbod af pietister renser sjælen)
bekendt (formerne) (tvivlerne har mange tanker der formulerer tvivlsformerne i deres sind)

GRUNDFORM 5 for navneord: FÆLLESNAVNE mængdebetegnelser i ejefald ENTAL

ubestemt

 noget tvivls efter noget spkulerende tvivlstid bragte han sin velgennemtænkte tvivls punker på banen
bestemt den tvivls den tvivls tvivlrådige nagen blev utvivlsomt begyndelen på den løsning detektiven fandt
bekendt tvivlens 'Tvivlens Nådegave' handler nok om tvivlens, troens og nådens væsen - læs den!

GRUNDFORM 5  for navneord: FÆLLESNAVNE uden flertalsform i ejefald (FLERTAL)

ubestemt

 (nogle arters) (nogle tvivlstypers grubleri wil aldrig kunne løses med logik med kun intuitivt)
bestemt (de arters) (de mest desperate tvivlsformers resultater ville kunne fylde triste bøger men også glade)
bekendt (begge arternes) (alle troens tvivlsarters udspring kan spores til manglende indsigt og selvtillid )
NAVNEORD: en tvivler, noget tvivlrådighed, et tvivlsspørgsmål, et tvivlstilfælde LEDDANNELSER: ingen tvivl om noget, i tvivlstilfælde, nagende tvivl, Tomas Tvivleren, uden tvivl UDSAGNSLED: at der hersker tvivl omnogen eller noget, at nogen drager noget eller nogen i tvivl, at noget er hævet over enhver tvivl, at nogen har sine tvivl om nogen eller noget, at nogen nærer tvivl om nogen eller noget, at noget rejser tvivl om nogen eller noget, at noget sår tvivl om nogen eller noget, at tvivlen kommer nogen til gode, at nogen er i tvivl om nogen eller noget, at nogen tvivler på nogen eller noget TILLÆGSORD: fortvivlende, tvivlagtig, tvivlrådig, tvivlsom, utvivlsomt

Eksempler på mængdebetegnelser af entalsnavneord af fælleskøn (utrum) anført med kendeordet "noget":

GRUNDFORM 5 for navneord: FÆLLESNAVNE mængdebetegnelser for entalsord ENTAL
Bemærkninger til ordet: 'hash' blot ét meget brugt eksempel på gruperingen af 'stoffer' herunder 'euforiske stoffer' alle relativt nye ord i dansk sprog der omfatter de fleste sådanne stoffer (f.eks. 'amfetamin' ('speed'), 'heroin' ('dope'), 'kokain' ('coke'), 'LSD' ('syre') 'MDMA' ('ecstasy') o.s.v) omfatter endvidere mange 'kemiske stoffer' (f.eks. 'brint' ('helium'), 'ilt' ('oxygen') o.m.m.a.) samt 'tekstile stoffer' (f.eks. 'bomuld', 'hamp', 'hessian' 'lærred', 'silke', 'uld' o.m.a.) På grund af udtalen erstatter mange ejfaldformens slut-s med en omskrivning, som det fremgår af eksemplerne:

ubestemt

 noget hash efter år 2000 enedes danskerne om stavningen "hash" for hashish altså: cannabis
bestemt den hash den hash, der bliver forfulgt i dag, bliver nok beskattet som den lovlige hash senere 
bekendt hashen hashen blev forfulgt og hashrygerne straffet, men hashen var kommet for at blive

GRUNDFORM 5 for navneord: FÆLLESNAVNE uden flertalsform  (FLERTAL)

ubestemt

 nogle slags nogle slags blød hash smuldres andre typer hårdere hash opvarmes inden de smuldres
bestemt de arter af de blødeste mest klæbrige slags hash regnes for bedre end de hårde og tørre hasharter 
bekendt begge -erne alle hashtyperne på markedet: de brune, de sorte og de grønne, regnes for hash under ét

GRUNDFORM 5 for navneord: FÆLLESNAVNE mængdebetegnelser i ejefald ENTAL

ubestemt

 (noget hashs) altså ikke: - noget hashs virkning - men virkningen af noget hash
bestemt (den hashs) altså ikke: den hashs pris - men prisen på den hash
bekendt hashens hashens virkning og pris gjorde, at millioner af habrugere levede godt med urten hele livet 

GRUNDFORM 5 for navneord: FÆLLESNAVNE uden flertalsform i ejefald (FLERTAL)

ubestemt

 nogle arters (nogle hashtypers konsistens gør dem ekstremt klæbrige og uhåndterbare, men ...)
bestemt de arters (disse hasharters euforiserende virkning gør dem både forbudt og eftertragtede)
bekendt begge arternes (alle hasharternes indehold af cannabinol dannes efter høsten og gør dem euforiserende)
NAVNEORD: an hashblanding, en hashbonde, en hasher, en hashhandler, en hashhund, en hashhøst, en hashfest, en hashpibe, en hashpusher, en hashrus, en hashryger, en hashsmugler, en hashtåge LEDDANNELSER: en klump hash UDSAGNSLED: at nogen fyrer hash, at nogen ryger hash TILLÆGSORD: hashpåvirket

 

 

GRUNDFORM 5 for navneord: FÆLLESNAVNE mængdebetegnelser for entalsord ENTAL
Bemærkninger til ordet: 'hjælp' findes også som udsagnsord: 'at hjælpe' og som navnetordet efter 1. bøjning "en hjælper", som det fremgår omskrives ejefaldsformen gerne

ubestemt

 noget hjælp han havde brug for noget hurtig effektiv hjælp og hjælp fik han så straks
bestemt den hjælp Jeg takker for den glimrende hjælp, jeg fik, men den bedste hjælp ydede jeg selv mig selv
bekendt hjælpen hjælpen - både hjemmehjælpen og hjælpen fra Hjælpemiddelcentralen - kom ham til gode

GRUNDFORM 5 for navneord: FÆLLESNAVNE uden flertalsform  (FLERTAL)

ubestemt

 (nogle slags) (nogle typer af umiddelbar, redebon hjælp virker bedre end andre slags bedrevidende hjælp)
bestemt (de arter af) (den slags hjælpeformer, der hjælper folk til selvhjælp, er de bedste arter af hjælp)
bekendt (begge arterne) (alle hjælpeformerne blev rullet ud, da nødhjælpsarbejderne rykkede ind med hjælp)

GRUNDFORM 5 for navneord: FÆLLESNAVNE mængdebetegnelser i ejefald ENTAL

ubestemt

 noget hjælps hans fik brug for noget effektiv hjælps indsats, før han færdiggjorde projektet
bestemt den hjælps den hjælps indsats lyder kluntet i forhold til indsatsen af den hjælp
bekendt hjælpens hjælpens art og udformning blev indrettet på at bringe de nødstedte øjeblikkelig fred

GRUNDFORM 5 for navneord: FÆLLESNAVNE uden flertalsform i ejefald (FLERTAL)

ubestemt

 (nogle arters) (nogle former for hjælps udrykningsberedskab redder hver dag menneskeliv)
bestemt (de arters) (de hjælpeformers rækkevidde som udvides omfatter økonomisk og praktisk bistand)
bekendt (begge arternes) (alle hjælpetypernes samlede indsats afhjalp den akutte nødhjælpssituation)
NAVNEORD: noget bistandshjælp, noget førstehjælp, et førstehjælpsberedskab, en førstehjælpskasse, noget hjemmehjælp, en hjemmehjælper, noget hjælpearbejde, en hjælpeforanstaltning, en hjælpekilde, en hjælpelærer, et hjælpemiddel, et hjælpemiddelinstitut, en hjælpeorganisation, et hjælpeprogram, en hjælper, et hjælpeudsagnsord (auxilær verbal) hjælpeverbum (auxilær vebal), noget hushjælp, en hushjælper, noget krisehjælp, nogen køkkenhjælp, en køkkenhjælper, noget lektiehjælp,  medhjælp, en medhjælper, socialhjælp LEDDANNELSER: av-hjælpemidler, Hjælpemiddelcentralen, juridisk hjælp, tekniske hjælpemidler, ved fælles hjælp, økonomisk hjælp UDSAGNSLED: at nogen er eller står hjælpeløs overfor nogen eller noget, at nogen gør noget ved hjælp af nogen eller noget, at nogen hjælper nogen af med noget, at noget hjælper på eller mod noget, at nogen hjælper til, at nogle hjælpes ad, at nogen er godt eller vel hjulpen med noget TILLÆGSORD: hjælpsom, hjælpeløs, hjælpeløshed

 

GRUNDFORM 5 for navneord: FÆLLESNAVNE mængdebetegnelser for entalsord ENTAL
Bemærkninger til ordet: 'kaffe' - bruges og i flertal som fagligt ord blandt kaffehandlere

ubestemt

 noget kaffe lad os få noget stærk kaffe med mælk og sukker , inden vi går i gang med det arbejde
bestemt den kaffe jeg holder meget af den gode sorte arabica kaffe, når jeg endelig drikker kaffe
bekendt kaffen kaffen i min kop er ved at være kold, for jeg fik den ikke drukket færdig før

GRUNDFORM 5 for navneord: FÆLLESNAVNE uden flertalsform  (FLERTAL)

ubestemt

 nogle slags (nogle slags kaffe både koster mere og dufter bedre end andre typer af kaffe)
bestemt de sorter (de kaffesorter, kaffekendere helst kommer i kaffekanden, males af økologiske kaffebønner)
bekendt begge arterne (begge kaffesorterne blev solgt som kaffearterne, kaffekendere anerkender)

GRUNDFORM 5 for navneord: FÆLLESNAVNE mængdebetegnelser i ejefald ENTAL

ubestemt

 noget kaffes noget friskbrygget kaffes søde duft fýldte luften med en morgenstemning, vi elsker
bestemt den kaffes den kaffes smag sætter hun stor pris på, den kaffes virkning holder hun også af
bekendt kaffens kaffens indførelse i den moderne kultur foregik over nogle hundrede års kaffeslaberads

GRUNDFORM 5 for navneord: FÆLLESNAVNE uden flertalsform i ejefald (FLERTAL)

ubestemt

 (nogle arters) (nogle kaffers friske smag gør dem bedre egnet til hjemmebrygning end andre kaffers)
bestemt (de arters) (de forskellige kaffers aromaristning: fuld-, mellem-, mørk- eller letristet kvalitetskaffe )
bekendt (begge arternes) (begge kaffernes pris afspejler kaffesorternes kvalitet, forarbejdning og efterspørgsel)
NAVNEORD: noget aftenkaffe, en ekspressokaffe, noget jordmoderkaffe, en javakaffe, en kaffeangst, en kaffebakke, en kaffebar, en kaffebonde, et kaffebord, en kaffebrænder, et kaffebrænderi, et kaffebrød, en kaffebusk, en kaffebønne, et kaffedelelirium, en kaffedille, en kaffedrikker, en kaffedug, en kaffefarve, en kaffefisk, et kaffefilter, en kaffefløde, noget kaffegrums, en kaffehøst, en kaffekande, en kaffekapsel, en kaffekolbe, en kaffelikør, en kaffemaskine, en kaffemølle, en kaffeplantage, en kaffepunch, en kafferister, en kafferistning, en kaffeslabberas, en kaffesort, et kaffestel, en kaffesøster, en kaffetragt, noget kolbkaffe, noget mokkakaffe, noget morgenkaffe, noget pulvekaffe, noget tordenkaffe LEDDANNELSER: en blå kaffekanne en kop kaffe, at spå i kaffegrums, Irsk Kaffe, Madame Blå, sort kaffe, tak for kaffe!, tyrkisk kaffe UDSAGNSLED: at nogen enes med nogen (om noget) over en kop kaffe, at nogen får kaffen galt i halsen (over noget) TILLÆGSORD: kaffefarvet

 

GRUNDFORM 5 for navneord: FÆLLESNAVNE mængdebetegnelser for entalsord ENTAL
Bemærkninger til ordet: 'mad' ordet findes også som navneord efter 1 bøjning 'en mad'  

ubestemt

 noget mad - nu skal vi have noget sund mad; god mad gør maven glad - sagde madmor
bestemt den mad tak  for den gode, sunde mad, ja den dejlige, hjemmelavede mad bekom os vel
bekendt maden maden, som vi nyder, blev tilberedt sammen med maden til hunden

GRUNDFORM 5 for navneord: FÆLLESNAVNE uden flertalsform  (FLERTAL)

ubestemt

 (nogle slags) (nogle slags mad både koster mere og smager bedre end andre slags mad)
bestemt (de arter af) (de arter af mad, vi kalder veganermad, bruger ikke mademner fra dyr og fisk)
bekendt (begge arterne) (alle madarterne produceres af bønder, fiskere og deres tilknyttede industrier)

GRUNDFORM 5 for navneord: FÆLLESNAVNE mængdebetegnelser i ejefald ENTAL

ubestemt

 noget mads efter noget veltillavet mads vederkvægende virkning steg humøret
bestemt den mads den gode mads virkning udeblev ikke og madmor blev rost af de madglade gæster
bekendt madens madens betydning for folkeundheden blev lidt efter lidt central for lægestanden

GRUNDFORM 5 for navneord: FÆLLESNAVNE uden flertalsform i ejefald (FLERTAL)

ubestemt

 (nogle arters) (nogle tidligere madformers sammensætning ses som usund nu om dage)
bestemt (de arters) (de meget fede madarters afskaffelse kom lidt efter lidt med sundhedsbølgen)
bekendt (begge arternes) (maddernes madpapir fremstilles specielt tilpasset madformernes konsistens)
NAVNEORD: en aftensmad, noget basismad, en biksemad, noget dåsemad, noget festmad, noget færdigmad, noget grillmad, noget gæstemad, noget hverdagsmad, en mellemmad, noget indmad, noget lokkemad, noget madaffald, en madbestråling, en madblog, en madblogger, en maddag, en madding, en madekspert, en mading, en madforgiftning, en madkasse, en madkurv, noget madlavning, en madlede, en madmoder, en madmor,  noget madpapir, en madplan, noget madro, noget madsminke, noget madspild, et madsted, et madsvin, en madtradition, en madvane, en madvare, et madæble, et madøre, noget middagsmad, noget morgenmad, noget natmad, noget pindemad, noget skolemad, en skolemadpakke, noget slnkemad, noget søbemad, noget veganremad, noget vegetarmad, noget økomad LEDDANNELSER: fødevare + mad (ofte bøjer efter 1. bøjning: en kartoffelmad, en fedtemad, en leverpostegmad, en ostemad, en rejsemad o.l.) derude hvor kragerne har madpakke med, kold mad, mad og drikke, mad på bordet, mad ud af huset, et måltid mad, et stykke mad, tak for mad, to eller tre retter mad, sund mad, uden mad og drikke duer helten ikke, varm mad,  UDSAGNSLED: at for mange kokke fordærver maden, at lave mad. at made, at maden står på bordet, at nogen smørrer en madpakke TILLÆGSORD: madet, madglad

 

GRUNDFORM 5 for navneord: FÆLLESNAVNE mængdebetegnelser for entalsord ENTAL
Bemærkninger til ordet: 'te' bruges også i fagligt flertal efter 1. bøjning. Ordet bruges også om afkog med andre urter en te såkaldt 'urtete' og ses tit stavet: 'the'

ubestemt

 noget te da englænderne bragte en tebusk fra Kina til Indien bragte de te til vesten 
bestemt den te såvel den kinesiske, den indiske og afrikanske te nydes nu verden over
bekendt teen teen folk drikker kydres ofte med blomster og frugter, f.eks. Earl Greyteen

GRUNDFORM 5 for navneord: FÆLLESNAVNE uden flertalsform  (FLERTAL)

ubestemt

 (nogle slags) (nogle slags te både dufter mere og smager bedre end andre slags te)
bestemt (de arter af) (de arter af te kineserne mest bruger har blomstertilsat så som jasminer)
bekendt (begge arterne) (begge teerne - både urtetetyperne og de almindelige tearter nydes varme)

GRUNDFORM 5 for navneord: FÆLLESNAVNE mængdebetegnelser i ejefald ENTAL

ubestemt

 noget tees noget tees virkning lyder kluntet prøv med virkningen af noget te
bestemt den tees den skønne kinesiske tees aroma minder mig om teklubben i Kina
bekendt teens teens fine smag og skønne virkning blev hurtigt værdsat udenfor Kina

GRUNDFORM 5 for navneord: FÆLLESNAVNE uden flertalsform i ejefald (FLERTAL)

ubestemt

 (nogle arters) (nogle af de mange tesorters navne kommer fra Kina andre fra Indien)
bestemt (de arters) (de mest elskede tearters smag kender enhver tekender øjeblikkeligt)
bekendt (begge  arternes) (alle tesorternes dyrkning, plukning og forhandling kræver mandskab)
NAVNE: der findes et utal af tesorter i seks familier med navne som: Darjeelingte, Assamte, Nilgirite og Keemunte, Lapsang Souchongte, samt teblandinger som Earl Greyte, English Breakfastte, Blomsterte og urtetetyper som hibiskuste, myntete, kamillete, pebermyntete o.m.a. NAVNEORD:  en blandingste, noget aftente, noget eftermiddagste, noget iste, noget morgente, en sølvtekande, et teblad, en teblanding, en tebonde, et tebord, et tebrev, en tebusk, en tedrikker, en tedyrker, en tehandel, en tehandler, en tekande, en tekender, en teklub, en tekop, et tekrus, en teplantage, en teplukker, en tepotte, en tepose, en tesalon, en tesi, et teselskab, en teske, en tesort, en urtete LEDDANNELSER: en dåse te, grøn te, hvid te, en pose te, sort te, tak for te UDSAGNSLED: at nogen er til te (hos nogen), at nogen holder teselskab, at noget er en køn kop te, at noget eller noget ikke (lige) er nogens kop te, at noget er en tynd kop te TILLÆGSORD: tefarvet, telignende

Eksempler på mængdebetegnelser af entalsnavneord af intetkøn (neutrum) gerne anført med kendeordet "noget":

GRUNDFORM 5 for navneord: FÆLLESNAVNE mængdebetegnelser for entalsord ENTAL
Bemærkninger til ordet: 'guld' har flere betydninger (multiordinalt) dels til metallet, dets værdi og dets farve. De andre metaller og legeringer bøjes efter samme skema (f.eks.: bronze,  jern, kobber, platin, sølv, zink o.l.)

ubestemt

 noget guld de prøver at købe os med noget guld, men vi siger: frihed er det bedste guld
bestemt det  guld  det bedste guld er frihed for gyldne løfter uden substans
bekendt guldet guldet bruges bl.a. i elektronik samt som guldet i staternes bokse og i smykker

GRUNDFORM 5  for navneord: FÆLLESNAVNE uden flertalsform (FLERTAL)

ubestemt

 (nogle slags (guldsmeden har mange slags guld på lager: hvidguld, rødguld, bladguld m.m.)
bestemt (de arter af (de arter af guld, vi finder i dansk udgravninger, omfater en hel del guldblik)
bekendt (begge arterne) (begge guldtyperne - både guldblik og rødt guld - finder vi i danske udgravninger)

GRUNDFORM 5 for navneord: FÆLLESNAVNE mængdebetegnelser i ejefald ENTAL

ubestemt

 noget gulds rigmanden troede, at noget gulds købekraft ville gøre ham populær, men ...
bestemt det gulds det glimrende gulds lokkekraft har ingen magt over fremtidens verden
bekendt guldets guldets indløselighed blev efterhånden opgivet i alle lande

GRUNDFORM 5  for navneord: FÆLLESNAVNE uden flertalsform i ejefald (FLERTAL)

ubestemt

 (nogle arters) (nogle guldformers farver har givet dem navn: hvidguld, rødguld og blegguld f.eks. )
bestemt (de arters) (de arter af guld, som guldgraverne finder og guldminerne bryder, omsættes let)
bekendt (begge arternes) (guldtypernes opmåling i renhed udtrykkes i karat oftes fra 14 til 24 karats guld)
NAVNEORD: en guldaborre, noget bjergguld, noget bladguld, en guldalder, en guldalderdigter, en guldaldermaler, noget guldarbejde, en guldarbejder, et guldarmbånd, et guldbad, en guldbajer, noget guldbalsam, en guldbarre, en guldbasse, en guldbeholdning, en guldbelægning, noget guldblik, en guldbrand, en guldbrakteat, et guldbryllup, en guldbryllupsfest, en guldbryllupsgave, et guldbånd, en guldbåndslilje, noget guldoublé, en guldfisk, en guldfugl, en guldgraver, en guldgubbe, en guldgås, en guldindløselighed, en guldkalv, en guldkarat, en guldknap, et guldkorn, en guldkæde, en guldmager, en guldmedalje, en guldmine, en guldmønt, en guldpirol, en guldplade, en guldpris, en guldregn, en guldring, en guldsmed, et guldsmykke, et guldsnit, en guldstol, en guldtallerken, en guldtand, et guldtryk, en guldvægt, en guldøl, en guldåre NAVNE: f.eks.: Guldborgsund, Guldborgsundbroen, Guldhornene, guld+virksomhed (f.eks. Guldkroen, Guldgrillen, Guldkebab o.l.) LEDDANNELSER: det grå guld, det hvide guld, det sorte guld, guld og grønne skove, tale er sølv - tavshed er guld, tro som guld, en tønde guld, at vaske guld UDSAGNSLED: at ikke alt som glimrer er guld, at nogen danser om guldkalven, at nogen eller noget er gud værd, at nogen har et hjerte af guld, at nogen lover guld og grønne skove, at nogen spinder guld på noget, at nogen bærer nogen i guldstol, TILLÆGSORD: guldalderlig, guldbaldyret, guldgul, guldrandet

 

GRUNDFORM 5 for navneord: FÆLLESNAVNE mængdebetegnelser for entalsord ENTAL
Bemærkninger til ordet: 'korn' omfatter hele gruppen af kornsorter der males til mel (se evnt. under 'noget mel') samt en del afledninger udfra såvel substans (mængde) som kvalitet (form), bruges også i flertal efter 2. bøjning om de enkelte korn

ubestemt

 noget korn de såede og høstede noget dejligt korn, så de kunne få korngrød i den kolde vinter
bestemt det korn det grønlige korn til venstre skal gro lidt endnu det gullige korn til højre skal høstes nu
bekendt kornet kornet på marken stod bølgende i blæsten og snart kunne kornet så høstes

GRUNDFORM 5  for navneord: FÆLLESNAVNE uden flertalsform (FLERTAL)

ubestemt

 (nogle slags) (nogle slags korn både koster mere og smager bedre end andre kornsorter)
bestemt (de arter af) (de typer korn - de økologiske korntyper - bruges meget i korngrød og 4kornsbrød)
bekendt (begge arterne) (begge korntyperne blev glutenfri erstatninger for især hvedekornsorterne)

GRUNDFORM 5 for navneord: FÆLLESNAVNE mængdebetegnelser i ejefald ENTAL

ubestemt

 noget korns se blot noget veldyrket korns vej fra sædekorns spire til høstkorns fylde 
bestemt det korns det korns utrolige spirekraft gjorde det populært blandt bønderne i landet
bekendt kornets kornets betydning for overgangen fra ældre til yngre stenalder kender de fleste 

GRUNDFORM 5  for navneord: FÆLLESNAVNE uden flertalsform i ejefald (FLERTAL)

ubestemt

 (nogle arters) (kornenes individuelle størelse i kornsorters såkorn beregnes af såmaskinen)
bestemt (de arters) (de mest brugte kornarters mel indgår i mange levnedsmidler og bagværk)
bekendt (begge arternes) (alle kornenes tørhed blev sikret af kornsorternes avler i korntørreriet)
NAVNEORD: noget frøkorn, et hartkorn, en kornafgrøde, et kornaks, et kornareal, en kornart, en kornavl, en kornavler, en kornblomst, noget korndyrkning, noget kornfoder, noget korngrød, en kornhandel, en kornhandler, en kornhøst, et kornkammer, et kornloft, et kornmagasin, en kornmark, et kornmod, en kornmodsaften, en kornmodsglans, en kornsilo, en kornsnog, en kornsort, et korntørreri, en kornvalmue, en kornvægt, et sandkorn, et sandskorn, et sigtekorn, et støvkorn, noget sædekorn, noget såkorn NAVNE kornsort+korn (f.eks. hirsekorn, hvedekorn, bygkorn, havrekorn, hvedkorn, majskorn, riskorn, rugkorn o.l. herunder: peberkorn, sennepkorn, vaniljekorn) Navne f.eks. : Kornby Mølle, Kornmarkskolen, Kornerup o.l. Kornmod LEDDANNELSER: at blind høne også kan finde et (guld-) korn, at høster korn UDSAGNSLED: at noget er taget lige på kornet, at nogen har nogen eller noget i sigtekornet, at nogen har nogen eller noget på sigtekornet, at ngen slår nogen eller noget i hartkorn med nogen eller noget TILLÆGSORD:  finkornet, fuldkorn, grovkornet, kornet, kornblå, kornfed, kornfedet, korngul

 

 

GRUNDFORM 5 for navneord: FÆLLESNAVNE mængdebetegnelser for entalsord ENTAL
Bemærkninger til ordet: 'mel' indgår med 'noget korn' i mange stof- og mængdebetegnelser som ofte brugt eksempel på disse, og betegner i andre dannelser blot pulverformen.

ubestemt

 noget mel vi skal bruge noget fint kastanjemel og lidt kornet mandelmel i den her opskrift
bestemt det mel det brødmel folk bedst kunne lide i mange år var hvedemel: det dyre, fine mel
bekendt melet melet blev malet i møllen fyldt i melsække og derfra til melposer og melkrukker

GRUNDFORM 5  for navneord: FÆLLESNAVNE uden flertalsform (FLERTAL)

ubestemt

 (nogle slags) (nogle slags mel både koster mere og bager bedre end andre former for mel)
bestemt (de arter af) (de meltyper blander man i melblandinger med diverse slags melarter i)
bekendt (begge arterne) (alle de typer korn kværnene malede til alle meltyperne, vi kender, kommer fra bonden)

GRUNDFORM 5 for navneord: FÆLLESNAVNE mængdebetegnelser i ejefald ENTAL

ubestemt

 noget mels noget finmalet mels pulver blev brugt til at pudre parykken helt hvid
bestemt det mels det første mels bageevne og det andet mels gode smag giver ganske godt brød 
bekendt melets posemelets kvalitet betød meget for bageren: melets gode rene kvalitet

GRUNDFORM 5  for navneord: FÆLLESNAVNE uden flertalsform i ejefald (FLERTAL)

ubestemt

 (nogle arters) (nogle meget brugte melformers posemel sælges med forskellige pris og kvalitet)
bestemt (de arters) (de melarters ry farves også af om de melformers glutenhold holdes nede)
bekendt (begge arternes) (alle melarternes udspring i kornsorternes rige udbud skal ikke overses)
NAVNE: kornsort+mel f.eks.: noget boghvedemel, noget bygmel, noget flormel, noget havremel, noget hvedemed, noget majsmel, noget rismel, noget rugmel, noget sagomel, noget soyamel, noget speltmel NAVNEORD: noget benmel, noget durummel, noget fiskemel, noget fuldkornsmel, noget grahamsmel, noget kartoffelmel, noget maizenamel, en melbolle, (noget meldug), en meljævning, noget melstivelse, et eller en melmøl, en melsort, en melsæk, noget sigtemel LEDDANNELSER: hvidt mel, "Møllersvenden der gik til vinden efter sit mel" UDSAGNSLED: at nogen ikke både kan blæse og have mel i munden, at nogen ikke har rent mel i posen, at nogen maler ben til mel, at nogen meler enoget bagværk, at nogen meler sin egen kage TILLÆGSORD: melet 

 

GRUNDFORM 5 for navneord: FÆLLESNAVNE mængdebetegnelser for entalsord ENTAL
Bemærkninger til ordet: 'politi' 

ubestemt

 noget politi nogle vil have noget mere politi på gaden, andre vil have et bedre politi bag facaden
bestemt det politi det københavnske politi har ikke en politimester men en politidirektør og en politivedtægt
bekendt politiet politiet holder orden og  anstændig i 54 politikedse med en politimester og politivedtægt

GRUNDFORM 5  for navneord: FÆLLESNAVNE uden flertalsform (FLERTAL)

ubestemt

 (nogle slags) (nogle slags politi kan folk bedre lide end andre former for politi)
bestemt (de arter af) (de typer politi, man har set i diktaturstater, regner vi for former for uønskværdigt politi)
bekendt (begge arterne) (både korrupte politiafdelinger og alle voldelige politiformer fordømmer vi enstemigt)

GRUNDFORM 5 for navneord: FÆLLESNAVNE mængdebetegnelser i ejefald ENTAL

ubestemt

 noget politis et talstærkt opmødt politis tilstedeværelse sikrede en rolig landskamp mod ærkefjenden
bestemt det politis det beredne politis popularitet modsvarede det forhadte narkopolitis omdømme
bekendt politiets politiets indsatsstyrker blev så sat ind mod politiets nederlag i slumområderne

GRUNDFORM 5  for navneord: FÆLLESNAVNE uden flertalsform i ejefald (FLERTAL)

ubestemt

 (nogle arters) (nogle politiformers retsgrundlag har ikke hjemmel i grundloven, mente kritikeren)
bestemt (de arters) (de former for politiviaktiviteters udfoldelse, som beskytter borgeren, værdsætter vi alle)
bekendt (begge arternes) (alle politiarternes højere kaldelse drejer sig om at sikre orden og anstændighed)
NAVNEORD:  et politiarbejde, en politiadvokat, et politiadvokatur,  en politiassesor, en politiassistent, en politibetjent, noget politibeskyttelse, en politibil, en politichef, en politidirektør, nogle politifolk, en politifuldmægtig, en politihund, en politiinspektør, en politikomissær, et politikontor, en politikreds, en politimand, en politimester, et politiopbud, en politipatrulje, en politisag, en politisoldat, en politistation, en politistav, en politistikker, en politistyrke, et polititilhold, en politiundersøgelse, en politivedtægt NAVNE:  retsområde+politiet (f.eks.; Bagmandpolitiet, Færdelspolitiet, Kriminalpolitiet, Ordenspolitiet, Rigspolitiet o.l.) eller. politiets+område (f.eks.: Politiets Administrative Center, Politiets Efterretningstjenete, Politiets sprogfobund o.l.) LEDDANNELSER: det hemmelige politi, Politiforbundet UDSAGNSLED: at nogen går til politiet (om noget eller nogen), at nogen ringer efter eller til politiet, at politiet efterlyser nogen eller noget TILLÆGSORD: politimæssig

 

 

GRUNDFORM 5 for navneord: FÆLLESNAVNE mængdebetegnelser for entalsord ENTAL
Bemærkninger til ordet: 'sand' ses mangetydigt (multiordinalt) med henvisning til materiel form ('en sandkage'). Ordet findes også som navneord efter første bøjning: 'en sandart'; findes også som tillægsordet 'sand' med en helt anden betydning

ubestemt

 noget sand udstrakt for øjet ligger noget grå-gult, fugtigt sand langs strandbredden
bestemt det sand det sand du prøver at hælde i maskinen sprøjter tilbage på dig selv, så du tilsander
bekendt sandet sandet på stranden sandede til og lignede ikke sandet i timeglasset

GRUNDFORM 5  for navneord: FÆLLESNAVNE uden flertalsform (FLERTAL)

ubestemt

 (nogle slags) (nogle slags sand både flyver mere og ser lysere ud andre typer sand sandt at sige)
bestemt (de arter af) (de nye arter af sand, der benyttes i sandkassen, bliver først screenet og sorteret)
bekendt (begge typerne) (begge sandtyperne har vi hentet i sandbankerne og blandet på centret for byggesand)

GRUNDFORM 5 for navneord: FÆLLESNAVNE mængdebetegnelser for entalsord i ejefald ENTAL

ubestemt

 noget sands sandt at sige lyder: noget sands egenskaber ikke så mundret som: egenskaberne i sand
bestemt det sands det nærliggende flyvesands bunker flyttede sig med det underliggende sands bevægelse
bekendt sandets (sandets to grundformer: sandets våde tunge karakter og sandets tørre lette form bruges)

GRUNDFORM 5  for navneord: FÆLLESNAVNE uden flertalsform i ejefald (FLERTAL)

ubestemt

 (nogle arters) (nogle sandtypers kornstørrelse afviger fra andre sandarters kornede konsistens)
bestemt (de typers) (de kendte lette strandsandstypers bløde tørsand bliver let stenhårde, når de får vand)
bekendt (begge arternes) (alle sandarternes tonstunge mængder bliver hentet i sandrige områder og siet)
NAVNE: Sandvig, Hvide Sande o.l. NAVNEORD: en appelsinsandkage, en citronsandkage, en sandart, en sandbanke, en sandblæser, noget sandblæsning, noget sandjord, en sandjordskartoffel, en sandkage, en sandkageform, en sandkasse, et sandkorn, et sandskorn, noget sandpapir, en sandpumpe, en sandpumper, et sandslot, en sandstrand, noget strandsand, en sandsten, en sandvigbo, noget ørkensand LEDDANNELSER: fint sandpapir, groft sandpapir, sandblæst glas UDSAGNSLED: at noget løber ud i sandet, at noget sander til TILLÆGSORD: sandet, sandblæst, sandsleben, sandfarvet, sandvigsk

 

GRUNDFORM 5 for navneord: FÆLLESNAVNE mængdebetegnelser for entalsord ENTAL
Bemærkninger til ordet: 'vand' et meget gammelt ord med et utal af anvendelser både konkrete og overførte og især indenfor talemåder og i sammensatte ord - flere ældre former bruges også 2. bøjning 'vande' og ligesom med 'noget øl' og 'en øl' findes ordet også som 1. og 3. bøjnings navneord. Ordet bruges også som udsagnsord 'at vande' heraf navneordet 'en vanding' og også som tillægsord: 'vandet' 

ubestemt

 noget vand man gør aldrig noget galt, når man drikker noget friskt, rent og køligt vand
bestemt det vand det skønne vand, vi laver te og kaffe på, bliver kogt først
bekendt  vandet hen over vandet ser vi Njords guld glimre i vandspejlets krusninger

GRUNDFORM 5  for navneord: FÆLLESNAVNE uden flertalsform (FLERTAL)

ubestemt

 (nogle slags) (nogle slags vand er saltvand og andre slags vand er ferskvand)
bestemt (de arter af) (de to grundliggende vandarter: de salte vandmasser og de ferske vandformer kendes)
bekendt (begge formerne) (alle vandarternes fællesnævner har vel det bevægeligt flygtige som substans)

GRUNDFORM 5 for navneord: FÆLLESNAVNE mængdebetegnelser for entalsord i ejefald ENTAL

ubestemt

 noget vands der løber noget, piplende rent kildevands lille bæk ind i vandløbets strøm 
bestemt det vands det gode, rene, velsignede vands egenskaber skal ja bør ikke undervurders
bekendt vandets vandets altafgørende hellighed i enhver god tro skal der ikke herske tvivl om

GRUNDFORM 5  for navneord: FÆLLESNAVNE uden flertalsform i ejefald (FLERTAL)

ubestemt

 (nogle arters) (nogle vandarters smag røber deres forarbejdning og grad af renhed )
bestemt (de arters) (de solgte mineralvandstypers indhold af kulsyre giver dem en karkteristisk smag)
bekendt (begge arternes) (vandenes buldrende bevægelse og friske skum giver alle vandhunde svømmelyst)
NAVNEORD: en afvanding, en appelsinvand, noget badevand, et badeland, noget drikkevand, noget ferskvand, noget fostervand, noget grundvand, en grundvandsboring, en grundvandsforurening, noget højvande, noget lavvande, noget postevand, noget regnvand, noget saltvand, noget smeltevand, noget spildevand, en sodavand, noget søvand, en udvanding, et vandbad, noget vandbakkelse, en  vandboring, en vandbærer, en vandcykel, en vanddråbe, en vanddybde,  en vandethed, et vandfald, en vandfarve, en vandflyver, en vandgang, et vandglas, noget vandgrød, en vandhane, et vandhjul, en vandhund, en vandhøne, en vanding, en vandkalv, en vandkande, en vandkanon, en vandkant, noget vandkraft, en vandkringle, en vandkvalitet, en vandkæmning, en vandladning, noget vandladningsbesvær, et vandladningsproblem, en vandladningstrang, en vandlinje, en vandloppe, et vandløb, en vandlås, en vandmand, en vandmelon, et vandmærke, en vandmølle, en vandnymfe, en vandoverflade, et vandrør, en vandpest, en vandpibe, en vandplante, en vandpolo, en vandpost, en vandpumpetang, en vandpyt, en vandskade, en vandtank, en vandåre LEDDANNELSER: blødt vand, dagligt vande, holde vand, hårdt vand, oven vande, rent vand, rindende vand, tl vands, tungt vand, vand i knæet, vand i lungerne UDSAGNSLED: at der løber meget vand i stranden, at nogen afvander noget, at nogen udvander noget, at noget er som at slå vand på en gås, at noget er vand på nogens mølle, at nogen falder i vandet, at nogen fisker i rørt vande. at nogen går i vandet, at nogen har lavvande i kassen, at nogen holder sig oven vande, at noget holder vand, at nogen hælder vand ud af ørerne, at nogen lægger vand mellem sig selv og nogen eller noget,  at nogen slår koldt vand i blodet, at nogen snyder så vandet driver af dem, at noget står under vand, at nogen sætter noget under vand, at noget tager vand ind, at nogen træder vande, at nogen vander høns over noget, at nogen vandkæmmer sit eller nogens hår, at nogens øjne eller tænder løber i vand, at vandene deler sig TILLÆGSORD: afvandet, udvandet, vandet, vandfarvet, vandfast, vandførende, vandig, vandklar, vandkæmmet, vandopløselig,

 

GRUNDFORM 5 for navneord: FÆLLESNAVNE mængdebetegnelser for entalsord ENTAL
Bemærkninger til ordet: 'øl' selve substansen kendes som mængdebetegnelse, men flaskerne kan bøjes 
både efter 1. og 3. bøjning: 'en øl', to 'øller' eller 'to øl'

ubestemt

 noget øl "Nu siger jeg aldrig mere: - Øl! du er alt for hedt! -" sagde Hymir til Tor og Tyr
bestemt det øl det gode, lagrede, stærke øl står i øltønden derhenne: ølankeret der med ølhanen
bekendt øllet "Lad for aserne øllet flyde!" sagde Tor og Tyr til Ægir, som afstedkom Lokes ende

GRUNDFORM 5  for navneord: FÆLLESNAVNE uden flertalsform (FLERTAL)

ubestemt

 (nogle slags) (nogle slags øl kaldes lyse ølsorter og andre slags øl kaldes mørke øltyper )
bestemt (de arter af) (de typer øl, der brygges på mikrobryggerier, kan mange ølkendere godt lide)
bekendt (begge arterne) (alle øllerne på bordet havde forskellige ølsorter i flasken mange slags øl)

GRUNDFORM 5 for navneord: FÆLLESNAVNE mængdebetegnelser for entalsord i ejefald ENTAL

ubestemt

 noget øls noget øls virkning lyder lidt kluntet - prøv med virkningen af noget øl
bestemt det øls det lyse hvidtøls smag minder mig om juleøllet 2. juledag
bekendt øllets øllets smag og øllets virkning særdsætter øllets glade venner gerne 

GRUNDFORM 5  for navneord: FÆLLESNAVNE uden flertalsform i ejefald (FLERTAL)

ubestemt

 (nogle arters) (nogle øltypers charme kommer af deres og bryggeriets historie og tradition)
bestemt (de arters) (de mest foretrukne ølarters ølsmag standardiseres ofte efter bajersk tradition)
bekendt (begge arternes) (ølsorternes udbredelse via øllerne hænger nøje sammen med industrialiseringen)
NAVNEORD: noget bajersk øl, en dobbeltøl, en dåseøl, en fadøl, en flaskeøl, en flaske øl, noget guldøl, noget hvidtøl, noget juleøl, noget lyst øl, noget mørkt øl, noget juleøl, noget lagerøl, noget maltøl, noget påskeøl, noget skibsøl, et ølanker, en ølbar, en ølbas, en ølbod, en ølbrygger, et ølbryggeri, en øldepot,  en øldrikker, en ølflaske, noget ølgær, en ølhund, et øljern, en ølkender, en ølkub, en ølkusk, noget øllebrød, noget øllebrødspulver, noget øllebrødsbarmhjertighed, en øloplukker, en øltapper, en ølvom, en ølvrag LEDDANNELSER: en kold øl, lige til øllet, det tynde øl UDSAGNSLED: at brygge øl, at drikke øl TILLÆGSORD: øllet

 

Eksempler på mængdebetegnelser af flertalsnavneord anført med kendeordet "nogle" par:

 

GRUNDFORM 5 for navneord: FÆLLESNAVNE mængdebetegnelser for flertalsord (ENTAL)
Bemærkninger til ordet: 'bukser' bruges også med fagligt ental 'en buks' og indgår i en del sammensatte ord og leddannelser 

ubestemt

 (en slags) (en slags bukser bruges til hverdag og en anden type bukser til festlige lejligheder)
bestemt (den slags) (den slags vide bukser kaldte hippierne "Trompetbukser" de bukser sås ofte dengang)
bekendt (slagsen) (buksen her - sagde buksemanden - vil blive et par gode bukser til teaterbrug)

GRUNDFORM 5  for navneord: FÆLLESNAVNE uden entalsform FLERTAL

ubestemt

 nogle bukser - dem der hvisker lyver, deres bukser flyver - hvad siger det os om bukser?
bestemt de bukser de bevægelige flyvebukser skal da vel have en vind? indefor og/eller udefor de bukser 
bekendt alle bukserne alle bukserne i skabet hang rene og pæne på buksebøjlerne klar til brug

GRUNDFORM 5 for navneord: FÆLLESNAVNE mængdebetegnelser for flertalsord i ejefald (ENTAL)

ubestemt

 (noget typers) (en buksetypes spænder og knapper kan karakterisere dem i buksehistoriens annaler)
bestemt (den types) (- lige den slags buks har jeg syet mange af - sagde skrædderen med faglig stolthed)
bekendt (typens) (arbejdsbuksetypens kendetegn omfatter mange lommer, stropper og spænd )

GRUNDFORM 5  for navneord: FÆLLESNAVNE uden entalsform i ejefald FLERTAL

ubestemt

 nogle buksers nye buksers pressefolder gør buksebulen mindre synlig for den sværlemmede mand
bestemt de buksers de flotte, nye og dyre buksers pasform kan slet ikke roses nok - ifølge reklamen
bekendt alle buksernes alle buksernes fine buksebøjler hang i skabet på buksernes tilforordnede plads
NAVNEORD: nogle arbejdsbukser, nogle badebukser, nogle blebukser, et bukseben, en buksebule, en buksedragt, en bukseelastik, en bukseklap, en bukseknap, et bukseknæ, en bukselap, en bukselapning, en bukselinning, en bukselomme, en buksenederdel, et bukseopslag, en buksepige, en buksepresse, en bukserem, en bukserolle, nogle buksestrømper, et buksesæt, en buksetrold, noget buksevand, nogle cowboybukser, nogle joggingbukser, nogle klapbukser, nogle læderbukser, nogle overtræksbukser, nogle ridebukser, nogle skindbukser, nogle smækbukser, nogle strømpebukser, nogle torskebukser, nogle underbukser LEDDANNELSER: stof+bukser (f.eks. nogle bomuldsbukser, nogle fløjlsbukser, nogle lærredsbukser, nogle uldbukser o.l.), korte bukser, lange bukser, pludderbukser UDSAGNSLED: at der bliver ingen bukser 8ud) af det skind, at nogen bliver taget med bukserne nede, at nogen får buksevand (af nogen), at nogen giver nogen buksevand, at nogen har bukserne på, at nogen kommer i bukserne på nogen, at nogen pukler eller knokler (arbejder) røven ud af bukserne, at nogen skriver (spiller, synger, o.l.) røven ud af buksrne på nogen, at nogen skræver mere end bukserne kan holde, at nogen ryster i bukserne (over noget) TILLÆGSORD: buksemyndig

 

GRUNDFORM 5 for navneord: FÆLLESNAVNE mængdebetegnelser for flertalsord (ENTAL)
Bemærkninger til ordet: 'briller' bemærk at ordet også bruges i fagligt ental af optikere: 'en brille'

ubestemt

 (en slags) (en slags briller kaldes læsebriller og en anden type briller kaldes bifokale)
bestemt (den slags) (- den, nye og dyre brille klæder, Dem - sagde brillemanden til brillekunden)
bekendt (typen) (brilletypen læsebriller blev udviklet til læsere og syersker)

GRUNDFORM 5  for navneord: FÆLLESNAVNE uden entalsform FLERTAL

ubestemt

 nogle briller han fik så nogle gode, nye og ganske klædelige briller ved konfirmationen
bestemt de briller de flotte nye briller klæder dig godt, sagde en ene brilleabe til den anden
bekendt alle brillerne alle brillerne i brillebutikken bliver regelmæssigt pudset af brillepudseren

GRUNDFORM 5 for navneord: FÆLLESNAVNE mængdebetegnelser for flertalsord i ejefald (ENTAL)

ubestemt

 (nogen typers) (en brilles ønskede egenskaber skal vurderes nøje inden slibningen af glassene )
bestemt (den arts) (den slags brillers brug sigter på læsening den anden brilletypes brug på tv-kiggeri)
bekendt (artens) (brillens fremkomst befriede mange svagsynede for mærkatet dum og klodset)

GRUNDFORM 5  for navneord: FÆLLESNAVNE uden entalsform i ejefald FLERTAL

ubestemt

 nogle brillers med nogle gode brillers hjælp fik han endelig læst, det der stod med småt
bestemt de brillers de brillers nok så rimelige pris betaler brillebæreren med glæde 
bekendt begge brillernes begge brillernes linser - både læsebrillernes og dagligbrillernes - har jég slebet
NAVNEORD: nogle 3D-briller, nogle beskyttelsesbriller, en brilleabe, et brilleetui, et brillefoderal, en brilleforretning, noget brillerens, et brilleglas, en brilleslange, et brillestel, en brillestyrke, nogle dykkerbriller, nogle guldbriller, nogle halvbriller, nogle hornbriller, en hørebrille, nogle klemmebriller, nogle korrektionsbriller, nogle læsebriller, nogle motorbriller,  nogle solbriller, nogle stålbriller, nogle svømmebriller, nogle sygekassebriller, nogle titaniumbriller LEDDANNELSER: én på brillen, et par briller, ekstra briller, skæg og blå briller 
UDSAGNSLED: at nogen bruger briller, at nogen går med briller, at nogen ser nogen eller noget med andre briller (end nogen), at nogen ser noget eller nogen med nye briller, at nogen skal holde på har og briller, at noget ender med hat og briller, at noget går op i hat og briller TILLÆGSORD: bebrillet

 

GRUNDFORM 5 for navneord: FÆLLESNAVNE mængdebetegnelser for flertalsord (ENTAL)
Bemærkninger til ordet: 'forældre' traditionel et 'parord' men også ofte set både i entalsformen 'en forælder' og i flertalsformer. Sammensat af forholdsordsforstavelsen 'for-' + plus tillægsordet 'ældre'. Optræder i alle tre former i få faste led og sammensat ord f.eks..

ubestemt

 (en forælder) (den unge pige havde en god, stabil og solidarisk forælder i sin enlige far)
bestemt (den forælder) (den slags svage forældre kunne lære noget af den forælder der holdt talen)
bekendt (forælderen) (forældren til pigen så tit som enlig forældre vemodigt på de lykkelige forældrepar)

GRUNDFORM 5  for navneord: FÆLLESNAVNE uden entalsform FLERTAL

ubestemt

 nogle forældre nogle gode søde og behælpelige forældre tilbragte en aften i forældregruppen
bestemt de forældre forældrerådets formand takkede de mange frivilligt fremmødte forældre
bekendt begge forældrene begge forældrene støttede stolte deres børn og forældrene blev ikke skuffede

GRUNDFORM 5 for navneord: FÆLLESNAVNE mængdebetegnelser for flertalsord i ejefald (ENTAL)

ubestemt

 (en types) (et par forældres hjem betyder noget  lidt andet end et forældrepars hjem)
bestemt (den arts) (den lyttende og legende forældretypes tid går med sjov under forældrearbejdet)
bekendt (artens) (forældretypens profil har ændret sig drastisk for både mænd og kvinder)

GRUNDFORM 5  for navneord: FÆLLESNAVNE uden entalsform i ejefald FLERTAL

ubestemt

 nogle forældrers nogle ordentlige forældres indsats vil gerne sikre nogle gode kommende borgere
bestemt de forældrers de bedste forældres omsorg og opdragelseanstrengelser vil altid lønne sig
bekendt begge forældrernes han pintes ved begge forældrenes sorg over, at han begyndte at ryge hash
NAVNEORD: nogle adoptivforældre, nogle bedsteforældre, en forældregruppe, en forældrekonsultation, et forældremøde, en forældremyndighed, en forældremyndighedsag, en forældreorlov, et forældrepar, en forældreret, et forældreråd, nogle plejeforældre,
LEDDANNELSER: fælles forældremyndighed UDSAGNSLED: at nogen (af)holder forældremøde, at nogen tilkendes forældreretten over nogen TILLÆGSORD: forældreløs, 

 

Eksempler på mængdebetegnelser af flertalsnavneord anført med kendeordet "nogle" flere:

GRUNDFORM 5 for navneord: FÆLLESNAVNE mængdebetegnelser for flertalsord (ENTAL)
Bemærkninger til ordet: 'møbler' - kendes også som fagligt ental 'et møbel' - moderne (efter 2000) retskrivning opfatter gerne ordet som et navneord efter 1. bøjning med to alternative stavninger for den bestemte entalform: 'møbelet' eller 'møblet' - ordet har også de kendte 'el'-'le' ombytninger kendt fra de såkaldte 'kartoffelord'. Ordet findes også som udsagnsord. 'at møblere' og som tillægsord: 'møbleret'

ubestemt

 (en slags) (en yndet slags møbel: sofaen kendes stadig, mens chartollet forsvandt)
bestemt (den slags) (det møbel - sagde møbelsnedekeren om svendestykket - er godt nok godt nok)
bekendt (slagsen) (møblet dér bruges kun indenfor kontormøbelinddustrien nu om dage)

GRUNDFORM 5  for navneord: FÆLLESNAVNE uden entalsform FLERTAL

ubestemt

 nogle møbler nogle værdifulde møbler og nogle møbler fra Møbelmanden gik til genbrug
bestemt de møbler  de gamle arkitekttegnede møbler bruges stadig sammen med nyere møbler
bekendt alle møblerne alle stuemøblerne blev løftet ned i flyttevognen og kørt på møbellager

GRUNDFORM 5 for navneord: FÆLLESNAVNE mængdebetegnelser for flertalsord i ejefald (ENTAL)

ubestemt

 (en arts) (et gammelt smukt møbels patina bør ikke forveksles med møbelskrots stank)
bestemt den types) (den møbeltypes prestige faldt, da teaktræsindustri blev afsløres som rovdrift)
bekendt (slagsens) (møbeltypens værdi og møblets fine stand gav en god salgspris)

GRUNDFORM 5  for navneord: FÆLLESNAVNE uden entalsform i ejefald FLERTAL

ubestemt

 nogle møblers nogle nye og flotte møblers udseende blev beundret i møbelforretningen
bestemt de møblers de bedst sælgende møblers møbelfabrik har hovedkontor i Sverige
bekendt alle møblernes alle møblernes betræk blev udskiftet af møbelpolsteren fra Mols
NAVNEORD: nogle havemøbler, et møbelarbejde, en møbelarkitekt, noget møbelarkitektur, en møbelbanker, et møbelbetræk, en møbelbranche, et møbelfirma, en møbelforretning, et møbelhus, en møbelkonstruktør, et møbelmagasin, noget møbelpapir, nogle møbelpenge, en møbelplade, noget møbelpolish, en møbelpolstrer, en møbelpolstring, en møbelsnedker, et møbelstof, noget møbelkunst, noget møbellim, noget møbellæder, et møbelsnedkeri, et møblement, et skuffemøbel LEDDANNELSER: træ- eller materialetype + møbler (f.eks. nogle bambusmøbler, nogle egetræsmøbler, nogle fyrretræsmøbler, nogle plastikmøbler o.l.) huspladsering+møbler (f.eks. nogle altanmøbler, barneværelsemøbler, nogle dagligstuemøbler eller et dagligstuemøblement, et spisestuemøblement, nogle stadsestuemøbler o.l.) antikke møbler, et stilmøbel UDSAGNSLED: at nogen møblerer et sted med nogle møbler TILLÆGSORD: møbleret

 

GRUNDFORM 5 for navneord: FÆLLESNAVNE mængdebetegnelser for flertalsord (ENTAL)
Bemærkninger til ordet: 'penge' bemærk at ordet i flertal bøjes efter den 2. navneordbøjning. Ordet må betegnes som ret entydigt om end ofte brugt overført og indgår i et utal af faste led og udsagnsled hvoraf her nogle få:

ubestemt

 (en slags) (en slags penge kendes som chokoladepenge en anden som lakridspenge)
bestemt (den slags) (den slags penge vil jeg ikke have hverken typen: 'sorte penge' eller arten: 'stjålne penge')
bekendt (slagsen) (pengeformen, som vi bruger, har Nationalbanken monopol på at fremstille)

GRUNDFORM 5  for navneord: FÆLLESNAVNE uden entalsform FLERTAL

ubestemt

 nogle penge nogle slags penge kaldes "sorte penge" fordi de er tjent på uærlig vis
bestemt de penge  de få penge, jeg har, har jeg tjent og sparret op på hæderlig vis
bekendt alle pengene alle pengene - kontantpengene - forsvinder i det 21. århundrede, mener man

GRUNDFORM 5 for navneord: FÆLLESNAVNE mængdebetegnelser for flertalsord i ejefald (ENTAL)

ubestemt

 (en types) (en pengetypes værdi afspejles i enhver anden pengearts værdi i et samlet valutamønster)
bestemt (den types) (for en billig penges pris købte jeg min frihed fra slaveanstantens trædemølle)
bekendt (typens) (pengeformens altdominerende rolle svandt så småt i løbet af det nye årtusinde)

GRUNDFORM 5  for navneord: FÆLLESNAVNE uden entalsform i ejefald FLERTAL

ubestemt

 nogle penges nogle rede penges underfulde magt gjorde ham populær, indtil beholdningen svandt
bestemt de penges de penges regelmæssige afkast gav dem en god reteindtægt at supplere pensionen med
bekendt pengenes pengenes uhyrlige magt over sindene kan kun betegnes som uhensigtsmæssig
NAVNEORD: nogle børnepenge, nogle byttepenge, nogle dagpenge, en dagpengesats, nogle drikkepenge, nogle feriepenge, nogle lommepenge, nogle kostpenge, nogle menneskepenge, nogle papirpenge, en pengeafpresning, en pengeafpresser, en pengeanbringelse, en pengeautomat, en pengebeholdning, en pengegave, en pengegris, et pengeinstitut, en pengekasse, en pengemand, en pengemangel, nogle pengemidler, en pengemængde, en pengenød, en pengepolitik, et pengeproblem, en pengepræmie, en pengepung, nogle pengesedler, et pengeskab, nogle pengesorger, et pengespild, en pengestrøm, en pengestrømsanalyse, en pengestrømsopgørelse, en pengesum, en pengetrang, et pengetræ, en pengeudlåner, en pengeøkonomi, nogle skolepenge, nogle småpenge LEDDANNELSER: aftalte penge, for enhver pengepung, hurtige penge, lige penge, lånte penge, opsparede penge, pengene eller livet, en pose penge, rede penge, rene ord for pengene, små penge, sorte penge, tid er penge UDSAGNSLED: at nogen anbringer penge i noget, at nogen betaler med lige penge, at nogen eller noget er alle pengene værd, at nogen får pengene tilbage, at nogen har forstand på penge, at nogen har penge på kistebunden, at nogen har penge som græs, at nogen har penge på lommen, at noget har røven fuld af penge, at nogen hæver penge, at noget eller nogen ikke er til at betale med eller købe for penge, at nogen køber noget for eller til en billig penge, at nogen lader pengene rulle, at nogen låner penge i banken, at nogen mærker noget på pengepungen, at nogen skaffer penge til noget eller nogen, at nogen skylder nogen penge, at nogen smider penge ud af vinduet på nogen eller noget, at nogen svømmer eller vader i penge, at nogen sætter penge i banken, at nogen tager penge op af lommen, at nogen tjener penge på noget, at nogen veksler penge, at pengene er små for nogen, at penge ikke lugter (for nogen), at nogen øser penge ud TILLÆGSORD: pengegrisk, pengeløs, pengefikseret, pengestærk BIORD: pengebegærlig