Navneord: Navne
	SUBSTANTIVER: Nominer
	Eksempler side 1 af 6
	Regler	til: Side 0	til: Side 2

ABC Almene navneord 5 - 6 typer navneord 1 Navne 2 Egennavne 3 Stedord 4 Talord 5 Fællesnavne 0 Kendeord

LEKSIKON: Navneord herunder Navne
(nominer)

Definition: Navneord (substantiver) herunder navne (nominer):

• Navne (nominer) betegner, kendetegner og bestemmer mennesker. Måske blandt de første oprindeligt udtalte sprogligt betydede størrelser.

Type 1 Navneord: Navne (nominer) betegner altså levende organismer: nærmere bestemt mennesker kendt ikke blot ved bestemt køn, men som sprogbruger kendt ved, kaldt ved, med og på med en sammensætning af navneords navne (fornavne (herunder drenge- & pigenavne)), kaldenavne (herunder også øgenavne), mellemnavne, efter- & familie/slægtsnavne, samt alias-navne herunder kunstner- og pennenavne plus elektroniske-navne, der tilsammen betegner én og kun én sprogbrugende han- eller hunperson samt både hertil og herunder såkaldte team- og kollektiv-navne og kunstige intelligensers profiler.

Efter navnereformerne i 1700tallet vil den mandlige sprogbruger gennem sit efternavn signalere sin afstamning fra sin faders slægt, hvor ind i moderen giftedes med påfølgende navneforandring; mens den kvindelige sprogbruger gennem sit efternavn også enten signalerer sit afstamningsforhold fra sin efter faderen efternavnsnævnte familie, dermed signaleres(/des) samtidigt hunkønspersonens status som ugift kvinde (frøken forkortet og skrevet Frk.), eller kvindens efternavn viser, at hun gennem ægteskab har tages sin mands efternavn til sig (frue skrevet Fru).

I moderne (post 2000) ligestillingstider følges dog langt friere slægtsnavnsdannelsesregler med en vægtet tendens til at mange vælger det bedstlydende efternavn uden særlig hensyn til slægtskabsforholdene. 

Ved sammenfald af enslydende Navne anvendes endvidere Egennavne (navneord type 2) med sprogbrugernes opholdssted som skel (heraf oprindeligt nogle af de såkaldte adelsnavne), samt tidsbetegnelser gerne fødselstidspunkt (herunder såkaldte "personnumre").

Efter industrialiseringen regnes også firma- og produktnavne for navne (der skelnes dog mellem firmanavne og branchebetegnelser samt registrerede varemærker og generiske typebetegnelser, og betegnelserne regnes ikke for navne men findes ofte som Fællesnavne (navneord type 5))

Specielt om dyrenavne:

I gammel dansk fugletradition navngives storke gerne.

Husdyr så som: hunde, heste (herunder i nogen grad æsler og muldyr) & geder, nogle typer arbejdsokser og avlskøer herunder nogle (skønt nok blot få avlsorner og -søer og nok lidt flere avlshaner samt brevduer). Jagtfugle: falke og tamme ravne og traditionelle sangfugle i bur, samt enkelte gårdkatte og huskatte (om end disse næppe lyder andet end fælles interesses bud).

Zoodyr: blandt disse får større abeprimater (men sjældent mindre flokaber) samt: elefanter, løver, tigre og nogle om end få ulve ofte navn, også sæler, søløver og bjørne kan ses navngivet.

Kæledyr: familiehunden, huskatten, ridehesten bærer ofte mindst et navn, også de mere individuelt underordnede kæledyr: hamstre, kaniner og marsvin også sang- og snakkefugle, så som kanarier & undulater, beostære og papegøjer navngives og forventes en hvis grad af underordnet lydhørhed i buret, så længe deres antal ikke overgår distancen mellem dusinet og snesen.

Ligesom det vel kan diskuteres, om de mindre gnaverkæledyr forstår barnets navnsindsættelse i sin sprogkommunikation med det, har de specielle 'dukkenavne' og i deres moderne (årene 2000-2020) version som 'bamsenavne' og lignende kun rudimentært bibeholdt de oprindelige betingelser for navngivningsinstitutionen og (som med mange andre sproglige processer) fungerer bedre i udsagnstræningen af det sætningsnominale (N) end det praktisk både betyder og melder.

Specielt om redskabs- senere firma-, brand- & produktnavne samt platforms- og profilnavne:

Tænk selv ... Mjølnir, Gungner, Skræp, Gram, Gleipner - Brisingamen ...

Fortegnelse: Navne

• Fornavne: kvinde- & mandsnavne, foran og efterstillede kalde-/øge- & ordinatnavne

• Mellemnavne: kvinde & mande fornavnes mellemnavn + fælles familie mellemefternavn

• Efternavne: fælles familie (mellemnavn & ) efternavn,

• Dyrenavne: de få vilddyrnavne + tamdyrnavne + husdyrnavne + kæledyrsnavne

• Redskabsnavne: den længe ufortsatte historie: historien om hammeren (herunder skibsnavne)

• Firma- & produktnavne: den uendelige fortsatte historie om producenter & produkter (herunder brands og fantasinavne)

Navne i sætningen

NETVÆRK: Navneprøven: kan der spørges med 'hvem' foran ordet? og/eller med 'hvis' efter ordet i ejeform -: så fungerer ordet som navn (pragmatisk test)

FUNKTION: Navne kan stå alene i udråb eller som grundled (subjekt) (sætningsnominalet (n)) som genstandsled (objekt) herunder som hensynsled (indirekte objekt) (sætningsnominalerne (N)), som omsagnsled til grundled (subjektsprædikat) (sætningsnominalet (n)), som omsagnsled til genstandsled (objektprædikat) som omsagnsled til hensynsled (indirekte objektprædikat) (sætningsnominalerne (N)). Navne kan indgå i tillægsords frie prædikativer.

• grundled: Per giver dig bogen

• genstandsled: jeg giver dig Pers bog

• hensynsled: jeg giver Per bogen

• omsagnsled til grundled: Manden, Per altså, giver dig bogen

• omsagnsled til genstandsled: jeg giver dig bogen, Pers bog, altså

• omsagnsled til hensynsled: jeg giver ham Per bogen

Navnes bøjning

Type 1 navneord: Navne (nominer). Bøjes kun i -s-ejefald (genitiv) altså når der henvises til noget der ejes af, stammer fra eller regnes for en del af en person med det pågældende navn.

 Når navnet i forvejen ender på et 's' vælger moderne (2000ff) sprogbrugere ofte at udtale dette 's' dobbelt "s-es" og i skriftsproget markeres det med en apostrof ' (Hans' huskeseddel') eller i anden moderne tid med apostrof 's ('Hans's huskeseddel'). I helt moderne tid (2020) vælger mange sprogbrugere, når de skriver, at bruge 'apostrof s'-formen, lige meget hvilket bogstav det pågældende navn ender på for eksempel i firmanavne som 'Jytte's Pølsebod':

• 'vi læser med stort udbytte Rifbjergs kronik', 'noget af det bedste af Klavs' skriverier', 'ingen har før nu besunget Smørumnedres charme'
• 'de går aldrig mere i Jensens Bøfhus', 'sundhedsmyndighederne lukker Jytte's Pølsevogn'

I gammel tid kunne dansk også bruge latinske ejefaldsformer (og andre fald) med navne der fandtes i latinsk form for eksempel 'Jesus' der i ejefald blev til 'Jesu' som i læresætningen:

• 'Jesu lidelser er lige så fiktive som Jesu levnedsbeskrivelse; men Jesu offer og Jesu sonedød frelser alle i Jesu navn'.

Mange moderne (2000ff) kristne bruger dog gerne vanemæssigt formen "jesuses ord" f.eks.

Navne (se bl.a. Diderichsen paragraf 103) navnlig personer & steder kan danne syntetiske genstandshelheder med foranstillet eller efterstillet adled. Der lægges normalt tryk (emfase) på adledet:

Hvis der skal skelnes mellem to således sammensatte navnemæssige genstandshelheder, lægges der let bindetryk på navnet og holdes kort pause samt lægges så normaltryk på adleddet, både når det står foran eller kommer efter navnet:

Hvis der skal skelnes mellem flere således sammensatte navnemæssige genstandshelheder, lægges der tryk på adleddet, både når det står foran eller kommer efter navnet: