Biord & Biordsled			Sætningsled:
	ADVERBIER: Adverbialerne (a) & (A)			Side 0 af 3
	side 1	side 2	side 3	REGLER

F(a/A) (a)/(A)-adverbialet når det dannes af biord (adverbier) der står som:

• 1 Startbiord & startbiordsled (adverbium & adverbiale) i forfeltet F(a)
• 2 Centralbiord & centralbiordsled (neksusadverbium & -adverbiale) i centralfeltet (a)
• 3 Slutbiord & slutbiordsled (finit adverbium & adverbiale) i slutfeltet (A)

Forskningsspekulationer omkring biords præcisering i det sproglige landskab:

Et biord må s'gu da sku' defineres tredimensionalt:

(frit efter Erik Hansens ledsætningsdidaktikforsøg i 
'Kriterier for inddeling af ledsætninger'
in 'Glæden ved grammatik' udfra især Diderichsen)

1: efter sin placeringsmæssige opførsel (positional performans) (om den sgu nu findes i alle tre felter, mest i kun to, mest i kun et (og hvilket) (altså: substantivisk & mere eller mindre ud- eller indfyldende (eksplltiv eller impletiv))

2: efter sin virkningsmæssige sammenhæng (kausale kohærent) (om den sgu kan bruges om tid, og også eller ikke også eller måske kun om sted, og så fremdeles med årsag) (altså adjektivisk & mere eller mindre ud- eller indfyldende (eksplltiv eller impletiv))

3 efter deres kompetensevaluering: meget måde, nogen måde, ringe måde og høj grad, mellem grad, lav grad, direkte mening, indirekte mening og uden mening ... (altså adverbielt & mere eller mindre ud- eller indfyldende (eksplltiv eller impletiv))

Nogle biord må - efter teorien, meningsmæssigt kunne udfylde alle 3*3*3 pladser andre (nok de fleste) i nogen grad specielt kun nogle enkelte pladser, måske findes der fast skematiske typer; alt efter sprogmoden altså: ((:)-)

For eksempel: Husk ingen stjerne betyder bruges ikke på denne plads; én stjerne '*' betyder mindre anvendt på denne plads; to stjerner '**' betyder anvendt på denne plads; tre stjerner '***' betyder meget anvendt på denne plads:

adverbialdervish test-1: heldigvis:

'heldigvis' som startadverbiel kan bruges men ikke ofte, det bruges blandt andet der hvor man fortæller og så henviser til noget forud kendt, hvis resultat afventes med spænding, der bruges biordet 'heldigvis' i forfeltet F(a) (1½), for straks at lade lytter-læser vide at ...: 

'Heldigvis kom en ridder i hvidt straks til jomfruens frelse',

ligeledes - dette eksempel udtrykker måde med ½ (den underforståede lytter der spørger på hvilken måde frelses prinsessen for eksempel) og tid udtrykkes eruptivt (som afbrydelse) der kommer 'heldigvis' en forandring i nutid

(1) ligeldes kan biordet bruges i forfeltet, når en taler taler ud i en fælles forvisning: 

'Heldigvis - sagde tillidsmanden - har vi stadig overenskomsten'

Dette eksempel udtrykker måde underforstået således at 'heldigvis kan vi varsle strejke op til påskeferien', men også måde, hvor 'heldigvis' markerer en besindig leder der har sine tropper i ro på trods af de nyeste trusler fra oven, med strejkevarselsmåden vægtet 1½, og overenskomstmåden at tøjle lederskabet kunne vægtes ½.

endelig kan biordet 'heldigvis' vel også findes i mere almene udsigesituationer, hvor det ene og andet afvejes:

(½) 'Med Didrichens tidlige død mister sprogindsigtsdriften sin sildesure sandsynlighedsglød. Heldigvis har vi da stadig Hansens værker at ty til og heldigvis også Per Anker og Mehmet! Heldigvis har Især Mehmet lært danskerne mere dansk end alle sprogfolk tilsammen.' 

Det sidste eksempel med Mehmet, underforstår forreferentielt til noget forudforstået eller ikke forstået som skal forklares for eksempel:

'Heldigvis lærte danskerne meget dansk, da de skulle til at lære indvandrere dansk' (vægtet 1). Og eksemplet kunne også vægte biordet heldigvis i slutfeltet, for eksempel:

'Især indvandrerne har lært danskerne mere om deres sprog heldigvis!'