Sætningsled: Slutbiord & slutbiordsled
Adverbialet (A) & F(A): finit adverbium & adverbial
Øvelser		side 1	side 2	side 3

For en fuldere forståelse af disse øvesider anbefales her i Ganske grundig grammatik Kapitlet om Ordstilling (syntaks), som gennemgår sætningsskemaerne, der benyttes som redskab til at forstå elementære sætningsdannelser på dansk nedenstående primært biord (adverbier og adverbialer), når de placerer sig i sætningsskemaets slutfelt (A).

De analyserede ord markers med rød skrift, mens tre små røde prikker (...) - ofte i et tomt felt - betyder, at ordet har flyttet sig fra den plads.

Om sætningsskemaets slutfelt

A & F(A) adverbialet når det dannes af biord (adverbier) der står som: (A) slut-adverbium & slutadverbial

Tidsbiord & tidsbiordsled i slutfeltet

Dansk bruger tit tidsbiord eller hele tidsbiordsled i slutfeltet (A), faktisk hører tidsbiord og tidsbiordsled til de mest fleksible biord og biordsled, som gerne befinder sig på alle de tre pladser biord kan optage, altså i Forfeltet F(a/A), i Centralfeltet (a) og altså så her i Slutfeltet (A). Denne fleksibilitet giver sætningen en særlig dynamik i forhold til de tider og begivenheder udsagnsordene (v) og eventuelt (V) indeholder.

Når det tidsmæssige opmalet med et tidsbiord i slutfeltets (A) ønskes yderligere fremhævet eller understreget, kan man sagtens finde på at indsætte også et tidsbiord på (a) pladsen. 

Og også når man ønsker at lægge tryk på det tidsmæssige (for eksempel ved at give det en personlig farvning med et meningsbiord) kan man flytte et eftersat tidsbiord (for eksempel 'endelig') fra slutfeltets (A) plads og frem i forfeltet F(A) eller omvendt.

Tendensen bliver nu, at så snart man sætter en anden type biord eller biordsled ind på (a) pladsen, så vil vil det biordsled der befinder sig i forfeltet se ud, som om det kommer fra bagfeltet  (A).

Hvis man bruger en mere almindelig konstruktion med et velkendt tidsbiord i forfeltet (så som 'nu') kan man også sagtens indsætte en anden type biord på centralfeltets (a) plads og slutfeltets (A) plads.

Understående nogle eksempler på disse forskellige former med slutfelt (A):

Stedsbiord & stedsbiordsled i slutfeltet

Også med stedsbiord og stedsbiordsled i slutfeltet (A) kan man hurtigt fylde andre biord (adverbier) på de pladser, hvorfra stedsbiord eller stedsbiordsled findes. 

I modsætning til tidsbiordet, der gerne lægger sig i centralfeltet imellem to dele af et sammensat udsagnsord (v) & (V), vil stedsbiord jo helst ikke ligge imellem udsagnsordene i de sammensatte tider (v) og (V), men lader sig gerne lede af andre biordstyper i centralfeltets (a) som illustreret nedenfor, eller de lægger sig selv i (a), hvis de sammensættes med et tidsbiord i (A)

Den generelle (pragmatiske) regel siger: Dansk bruger stedsbiord og stedsbiordsled før tidsbiord og tidsbiordsled i udryk med sammensatte biordsled bestående af både sted og tid - for eksempel i sætningerne: 'vi går i biografen på lørdag', vi klipper hækken i haven om lidt' - hvor den pragmatiske test viser, at 'på lørdag i biografen' og 'om lidt i haven' med tid foran sted i de samme sætninger ikke lyder som dansk i årene 2000-2020 (pragmatisk test).

Men bemærk undtagelserne nedenfor -: For at undgå reglen med "sted foran tid" i sammensatte biordsled (altså både sted og tid i enten F(a/A) i (a) eller i (A)), kan man sagtens sætte tidsbiord i centralfeltets (a) og så stedsbiord i slutfeltets (A):

Årsagsbiord & årsagsbiordsled i slutfeltet

Årsagsbiordene befinder sig jo bedst i centralfeltet som (a), men når man flytter dem tilbage til slutfeltet (A) opnår man den samme slags effekt, som når de flyttes frem i forfeltet (F), man understreger årsagsbiordets eller årsagsbiordsleddets betydning ofte med en lille kunstpause, inden man udtaler ordet, dog høres og ses denne type sætninger ret sjældent i moderne (2000-2020) dansk.

Dog en lang række årsagsbiord og årsagsbiordsled lægger ifølge deres betydning op til, at der kommer flere ord i sætningen, hvorfor de stort set ikke bruges i slutfeltet for eksempel de fleste årsagsbiordsled med hvorfor: 'hvorfor monstro', 'hvorfor mon' og lignende der kun kan sættes ind i kunstfærdige skoleeksempler så som: 'jeg vil blot spørge hende hvorfor mon'.

Pragmatisk set vil denne type årsagsbiordsled, der passer så fint i forfeltet F(a/A) og bor fast i centralfeltet (a) i stedet lægge op til en påfølgende ledsætning, når de bruges i slutfeltet (A) altså for eksempel: 'jeg vil blot spørge hende, hvorfor mon hun altid smiler så smukt'

Og i langt de fleste skoleeksempler med årsagsbiord og årsagsbiordsled i slutfeltet kan man let konstruere mere vellydende sætninger ved at flytte årsagsbiordet frem. Men her nogle eksempler:

Mådesbiord & mådesbiordsled i slutfeltet

De ægte, gamle mådesbiord vil jo helst ligge i centralfeltet, hvorfra de kan afgøre hele sætningen, man kan derfor for det meste kun bruge dem i slutfeltet ved at spille et udvidet mådesbiordsled op som i sætningen 'det gør jeg ikke gerne' der da også lyder lidt højtideligt gammeldags i moderne tid (2010-2020).

Men en lang række andre mådesbiord og mådesbiordsled, blandt andre alle de der afledes fra tillægsord, passer fint i slutfeltet:

Gradsbiord & gradsbiordsled i slutfeltet

Med de fleste af de ægte, oprindelige gradsbiord forholder det sig jo sådan, at de helst vil lægge sig i centralfeltet (a), mens de sammensatte gradsbiordsled, især de der angiver mængder, let lader sig placere i slutfeltet både i sammensat tid og når udsagnsordet tager genstandsled (objekt) og hensynsled (indirekte objekt). Også de udtales ofte efter en lille kunstpause, hvor man søger at opnå lidt af den samme type sætningsafgørende effekt, som  man har i centralfeltet.

Dog principielt har gradsbiord og gradsbiordsled det bedst i centralfeltet (a) og altså også i nogen grad i slutfeltet (A).

Meningsbiord & meningsbiordsled i slutfeltet

De ægte, gamle meningsbiord befinder sig ikke godt i slutfeltet, kun når de afslutter en sætning fra centralfeltets (a), kan de skabe en illusion af at stå i slutfeltet som i sætningen: 'hun smiler skam' dog så snart dansk bruger udvidet, sammensat tid fremgår det tydeligt at det ægte, gamle, oprindelige mådesbiord står på centralpladsens (a) som med sætningen 'hun har skam altid smilet'.

Men når genstandsled (objekt) eller hensynsled (indirekte objekt) (N) rykker frem i forfeltet F(N) kan man se, at også de ægte, gamle, sande meningsbiord kan bruges i slutfeltets (A).

Dog, især med de meningsbiord der afledes fra tillægsord med '-vis'-endelsen, bruger dansk ofte slutfeltet, og igen holder den talende ofte en lille kunstpause, der skal få meningsbiordet i slutfeltet til at dominere sætningen lidt på samme måde, som centralfeltets mådesbiord gør (modal neksusadverbiale):

Spekulationer: