ADJEKTIVER
	Tillægsord og tillægsled
	Kønsbøjning
	(genusfleksion)
Regler		Øvelser		Eksempler
Kønsbøjning		Bestemtheds- og talbøjning			Gradsbøjning

For en fuldere forståelse af disse øvesider anbefales her i Ganske grundig grammatik Kapitlet om Ordstilling (syntaks), der hvor sætningsskemaet gennemgås, det der kan benyttes som redskab til at forstå elementære sætningsdannelser på dansk - nedenstående primært tillægsord (adjektiver), når de indgår forbindelse med navneord (substantiver), der placerer sig i sætningsskemaets Forfelt F(n/N)) Centralfelt (n) og Slutfelt (N).

De analyserede ord markers med rød skrift, mens tre små røde prikker (...) - ofte i et tomt felt - betyder, at ordet har flyttet sig fra den plads til Forfeltet.

Tillægsords kønsbøjning

Når man lægger et tillægsord (adjektiv) til et navneord (substantiv) tager det altså form efter navneordets køn, for eksempel 'en stor tanke' & 'et stort projekt' hvor tillægsordet 'stor' tilføjer [Ø = 'ingenting'] til ord af fælleskøn (utrum) men føjer '-t' til ord af intetkøn (neutrum), altså i den ubestemt entalsform, hvor dansk bruger 'en' eller 'et' foran navneordet. 

Den bekendte form 'tanken' og 'projektet', hvor kønnet angives ved at sætte '-en' bagpå fælleskønsord og '-et' bagpå intetkønsord, bruger meget sjældent tillægsord på dansk, og derfor indgår de ikke i skemaerne over tillægsordenes bøjning.

Bruger dansk endelig tillægsord til en bekendt entalsform, bliver det ganske ofte som et omsagnsled til navneordet (prædikat), igen ganske ofte bestemt af en bestemt form, som i sætningerne: 'Hermelinen, det lille rovdyr, slap løs', 'bølgen, kom rullende stor og mægtig', 'bogen, helt ny, lå på bordet' - og også i disse skoleeksempler vil den moderne (2000ff) sprogbruger snarere sige: 'Det lille rovdyr, Hermelinen, slap løs', 'den store og mægtige bølge kom rullende', 'den helt nye bog lå på bordet'.

Det samme forhold gør sig gældende med flertalsformerne. Den bekendte form tager meget sjældent tillægsord til sig, mens de bestemte former ganske gerne gør det.

Altså tillægsord lægges kun til bekendte former gennem omskrivninger, som i eksemplerne: 'Hermelinerne de små rovdyr slap løs', 'bølgerne kom rullende store og mægtige', 'bøgerne helt nye lå på bordet' - og også i disse skoleeksempler vil den moderne (2000ff) sprogbruger snarere sige: 'De små rovdyr, hermelinerne, slap løs', 'de store og mægtige bølger kom rullende', 'de helt nye bøger lå på bordet'.

Men altså når dansk bruger 'en' eller 'et' i ubestemt form ental og bruger 'den' og 'det' i bestemt form ental og også når dansk bruger 'nogle' i ubestemt form flertal og bruger 'de' i bestemt form flertal, så bruger dansk gerne ganske mange tillægsord.

• en: 'en god ide'

• et: 'et godt forslag'

• den: 'den gode ide'

• det: 'det gode forslag'

• nogle: 'nogle gode ideer' og 'nogle gode forslag'

• de: 'de gode ideer' og 'de gode forslag'

Endvidere kan flertalsformernes kendeord 'nogle' og 'de' sagtens erstattes med andre tilsvarende ord, for eksempel: 'sådanne gode ideer', 'flere gode forslag' og lignende, dette berører dog ikke tillægsordets form, der stadig følger 'nogle' og 'de' bøjningen, også når der slet ikke anføres men kun underforstås, som for eksempel i sætningen: 'gode ideer & gode forslag modtages gerne', hvor man kan underforstå mange ord, for eksempel: 'nogle', men også 'flere', 'andre', 'sådanne' 'lignende' og lignende.

Tillægsordenes navneordsforbindelser (adjektivnominaler) bøjes i bestemmelse, køn og tal (determination, genus  & numerus) efter sit navneord (substantiv) og tillægsordene kan stort set kun placerer sig i sætningsskemaets nominalfelter (n) og (N) og kan som de gerne flyttes op i forfeltet (F) - (Dog kan tillæsord (adjektiver) også indgå i biordsled (adverbialer) sætningsskemaernes (a) og (A)).

Her eksempler med traditionelt grundled af nominalet lille n i forfeltets F(n) med et køns- og talbøjet tillægsord i ental samt tillægsord i slutfeltets store (N):

De samme sætninger med genstandleddet (N) og dets tillægsord i forfeltet F(N) og grundleddet tilbage på (n) pladsen med sit tillægsord i centralfeltet, bemærk at tillægsord (adjektiver) ikke skifter, når de flyttes rundt:

De samme sætninger med biord (adverbium) eller biordsled (adverbial) (a)/(A) i forfeltet F(a/A) og grundled med tillægsord i centralfeltet (n) samt genstandled med tillægsord i slutfeltet (N):

Tillægsords kønsbøjning og kønsubøjelige tillægsord

Tillægsordenes kønsbøjning, samt de fire typer kønsubøjelige (genus indeklinabler) tillægsord:

Tillægsord med vokalendelser
der ikke bøjes i køn

Køns- og talubøjelige tillægsord (adjektivindeklinabler) med vokalendelser.

EKSEMPLER: 'ædru'; 'sanddru'; 'ublu'; 

Men ikke afvigelserne: 'blå-blåt-blå' 'grå-gråt-grå' der begge bøjes i ental og bruger entals fælleskønsformen i flertal: 'en blå fisk', 'et blåt hav. 'de blå laguner'; 'en grå pels', 'et gråt skæg', 'de grå skyer'. -  Men generelt gælder det for nedenstående udsagnsord, at de ikke bøjes i køn:

'en ædru mand', 'et ædru menneske' 'de ædru fiskere' 'en sanddru person' 'det sanddru barn', 'de sanddru vidnesbyrd' 'en ublu tøs', 'et ublu forslag', 'de ublu politikere', 'en sanddru digter', 'et sanddru udsagn', 'de sanddru vidner', 'en ublu pris', 'et ublu forslag', 'de ublu handlinger'.

Mange moderne (2020) danskere bruger dog ofte former som 'et ædrueligt menneske', da formen 'et ædru menneske' ikke "lyder rigtig" for dem.

Tillægsord med d-endelse
der ikke bøjes i køn

Kønsubøjelige tillægsord tillægsord (adjektiver) med d-endelser

EKSEMPLER: 'glad', 'fad'

Men ikke: 'død'

 'en glad mand', 'et glad barn', 'de glade mænd og børn'

Men: 'en død mand' 'et dødt dyr'

Også i dette tilfælde vil mange moderne (2020) danskere bruge former som: 'et barn der er glad', da formen 'et glad barn' ikke "lyder rigtig" for dem.

Tillægsord med s-endelse
der ikke bøjes i køn

Køns- & tal ubøjelige tillægsord (adjektiver) med s-endelser

EKSEMPLER: 'ens'; 'stakkels'; 

'en stakkels mand'; 'et stakkels barn'; 'de stakkels mennesker', en stakkels mand' et stakkels dyr', 'den ens bluse', 'det ens tørklæde', 'de ens bluser', 'de ens tørklæder',

Tillægsord med (i)sk-endelser
der ikke bøjes i køn

Kønsubøjelige tillægsord (adjektiver) med (i)sk-endelser.

EKSEMPLER:  'knibsk' 'kysk' alle nationalbetegnelser: 'dansk'; 'tysk' 'pakistansk'; tyrkisk'; også 'afrikansk' & 'republikansk', 'kalkunsk', 'malerisk', 'kunstnerisk', 'praktisk', 'mystisk'

'en knibsk pige', 'et knibsk pigebarn', 'en dansk bager', 'et fransk flag', 'en republikansk idé', 'et republikansk opgør', 'en knibsk bøsse', 'et knibsk eksempel', 'de knibske piger', 'en fransk bager', 'et fransk brød', ' de franske bagerbrød'.