![]() |
|
|||
Tillægsord og tillægsordsled |
||||
ADJEKTIVER |
||||
---|---|---|---|---|
![]() |
Definition: Tillægsord (de 4-5 egenskaber og 2-3 placeringer) | ![]() |
Tillægsords omskrivelse | ||
Tillægsords rækkefølge | ||
Tillægsordstesten | ||
Fortegnelse: Tillægsord (de 8-9 typer nominalled) | ||
Tillægsord i sætningen (de 6-7 typer sætningsled) | ||
Tillægsords bøjning (de 6-7 typer adjektivskemaer) | ||
NETVÆRK:
FUNKTION: Tillægsord (adjektiver) lægger sig til navneord (substantiver) og fortæller noget om dem. (: en god dag). Tillægsord (adjektiver) kan også lægge sig til andre tillægsord og fortælle om dem (: en rigtig god dag). Endelig kan tillægsord (adjektiver) lægge sig til biord (adverbier) og fortælle noget om dem (hun smiler rigtig sødt). Nogle bøjninger af tillægsord (adjektiver) gør dem til navneord (substantiver) (: De søde kommer med mig).
Tillægsord bestemmes således generelt, som ord der beskriver egenskaber, og man opregner for eksempel almindeligvis følgende grupper af egenskaber:
Størrelse ('stor', 'lille', 'lang', 'kort') (korporal)
Farve ('blå', 'gul', 'sort', 'grå', 'rød') (kromatisk)
Form ('rund', 'aflang', 'firkantet', 'oppustet', 'vid') (spatial)
Kvalitet ('god', 'fin', 'lækker', 'godt', 'fedt', 'skønt') (æstetisk)
DEFINITION: Tillægsord (adjektiver) kaldes for 'adled', de lægger sig gerne opad navneord (substantiver), der kaldes for 'kerneled', de led der indeholder den kerne, som adleddet altså tillægsordet (adjektivet) eller tillægsordene (adjektiverne) peger på.
Når dansk sætter adleddet foran kerneleddet, så beskriver, kvalificerende forudantager & forudsætter sprogbrugeren en egenskab, som adleddet til kerneleddet beskriver nærmere (præposionelt katatagmeattribut) den mest anvendte måde.
Når dansk sætter adleddet efter kerneleddet, så bedømmer, evaluerende vedføjer & tilføjer sprogbrugeren en tilstand, som adleddet til kerneleddet fastholder mere præcist (postpositionelt paratagme prædikat) en sjældent anvendt måde, der findes i poetisk og gammeldags sprogbrug samt i fraser. Men adled kan til gengæld ofte ses efter kerneled, når de gøres til omsagnsled (prædikat) for kerneleddet.
Når dansk sætter adleddet i stedet for kerneleddet, så reflekterer, gengiver eller substituere sprogbrugeren et grundled (subjekt) eller et genstandsled (objekt) eller et hensynsled (indirekte objekt) (postional hypotagme refleksat) en meget anvendte metode i flydende talt sprogbrug, hvor kerneleddet forudsættes bekendt.
Det kvalificerende eller det evaluerende synspunkt (adjektivers præ- & postpositionering)
Tillægsord (adjektiver), der indgår i sætningsnominalerne (n) eller (N) altså: som grundled (subjekt) (n), genstandsled (objekt) (N) eller hensynsled (indirekte objekt) (N) anbringes for det meste foran (præpositionelt) det navneord (substantiv), som de lægger sig til med en såkaldt 'kvalificerende' beskrivelse.
Navneordet (substantivet) kaldes for 'kerneled', da dette ord - som kernen i udtrykket - jo både bestemmer hvordan tillægsordet (der kaldes 'adleddet') bøjes i person (genus) og i tal (numerus) og i bekendthed samt bestemthed (determination).
Så når adleddet står foran kerneledet fungerer det med at kvalificere udtrykket. For eksempel 'nogle bukser' kvalificeret mere præcis som 'nogle blå bukser'.
Men man kan også i nogle tilfælde sætte tillægsord efter nominalet (postpositionelt), således altså at adleddet kommer efter kærneleddet med en såkaldt 'evaluerende' beskrivelse, der så ofte udbygges yderligere som for eksempel i sætningen: 'nogle bukser blå som den lyse sommeraftens himmel' eller som omsagnsled (prædikat) med et lighedsudsagnsord (copulaverbum): 'bukserne er blå'.
Foranstillet kvalificerende adled (præfikssalt attributativt):
Efterstillet evaluerende adled (suffiksalprædikativ):
Efterstillet adled (kopulaprædikat):
Tillægsord (adjektiver) kan endvider omskrives i en eftersat sætning ganske gerne for eksempel med samlingstillægsordet 'sådan' enten som 'en sådan' eller 'et sådant' eller 'nogle sådanne'. Har en forudgående sætning altså et større sammensat navneordsled (nominale) med flere tillægsord (adjektiver), kan man resumerende bruge 'sådan' - for eksempel:
Dette svarer i nogen grad til, at alle almindelige udsagnsord (verber) kan omskrives i en eftersat spørgesætning med 'at gøre', se eventuelt her i Ganske grundig grammatik i Kapitlet om Udsagnsord (verber).
De mest almindelig af de tillægsord (adjektiver), der blandt andet kaldes for "stedtillægsord" (pronominale adjektiver), fordi de jo opsummerer, resumerer og træder i stedet for flere foregående tillægsord (adjektiver) i et navneordsled (nominale) ofte i en eftersat resumarisk omskrivning:
For eksempel:
Eller:
Eller:
Eller:
Det sker ganske ofte, at tillægsord (adjektiver) som ovenfor danner en lille række foran det navneord (substantiv), som de lægger sig til, og selv om flere typer kan indtage forskellige pladser, uden at betydningen forandres, gælder der dog også nogle halv-faste regler eller rimeligt gældende overenskomster, som i mange tilfælde afgør, om den ene eller anden slags tillægsord (adjektiv) skal komme før eller efter en anden slags tillægsord (adjektiv).
Traditionelt har man brugt et begrebspar der afgører hvor meget et tillægsord (adjektiv) betyder for det navneord (subtantiv) det danner navneordsled (nominal) med: nemlig: "restriktiv" og "beskrivende", hvor det første betegner at man skærer ned på navneordets betydning og det andet at man uddyber betydningen.
Det restriktive minder i nogen grad, om det system sproget bruger med de sammensatte navneord (substantiver), hvor for eksempel et ord foran ordet 'bygning' for eksempel: 'kirke' + 'bygning' går fra at handle om alle slags bygninger til kun at handle om den slags bygninger, der bygges og bruges som kirker altså 'kirkebygninger', et ord der kan "begrænses" og "udgrænses" yderligere for eksempel som 'rundkirkebygninger' eller 'stavkirkebygninger' - gerne forenklet til 'rundkirker' og 'stavkirker'. Altså lidt på samme måde som tillægsordet 'god' i udtrykket: "den gode bog" begrænser, restriktivt, betydningen i 'bog' til "de gode sådanne", mens det følgende entydigt klare udtryk (taget fra "Grammatik over det Danske Sprog" side 528): 'det rød-hvide Dannebrog' som godt nok beskriver flaget, men ikke - restriktivt - afgrænser det fra andre flag, der også hedder Dannebrog.
Man har udfra dette formuleret nogle grundregler, som ser ud til at holde i de fleste tilfælde: tillægsord som begrænser et navneords udfoldelse kommer gerne før tillægsord som blot beskriver navneordet, med de ovenstående eksempler hedder det altså: 'vort smukke rød-hvide Dannebrog' - 'det lille røde hus' - og 'en ganske grundig grammatik'. -: Udfra "lyder det rigtigt" (pragmatisk test) vil de fleste danskbrugere selv kunne konstatere, at det i disse tilfæld ikke kan lade sig gøre at bytte om på tillægsordene (adjektiverne) 'smukke' & 'rød-hvide', 'lille' & 'røde', 'ganske' & 'grundig'.
Særligt med de tillægsord, der traditionelt kaldes "centrale adjektiver", som alle beskrivende angiver "egenskaber" ved det navneod, de lægger sig til, gælder der også nogle regler, som let kan opleves som gældende med "lyder det rigtigt"-prøven (pragmatisk test). Disse centraltillægsord kommer gerne efter de restriktive tillægsord. de drejer sig ofte om målbare egenskaber ved navneordet, som de lægger sig til: form, størrelse, alder, omfang, farve, bevægelse, grad og værdi. - Hansens klokkeklare eksempel med et kloakdæksel (ibid p. 529) går på et kloaklåg, hvor det tydeligt fremgår, at man ikke kan bytte rundt på tillægsordene 'tungt' og 'ottekantet' -: "et tungt ottekantet kloaklåg".
Opdelingen går - enkelt formuleret - ofte på bekrivelsens relevans med virkeligheden: som Professor Hansen formulerer det (op cit.): "Der er flere tunge ting i verden end der er ottekantede ting osv., og dette bestemmer rækkefølgen. Det stemmer med at et givent adjektiv normalt har højere frekvens end det adjektiv der kommer efter det: en lille, smuk, rød arktisk blomst," - Altså: en lille, smuk, rød arktisk blomst
Man kan naturligvis indvende, at i brancheforeningen for kloaklåg vil man jo sagtens kunne tale om 'de ottekantede' overfor de 'runde', de 'ovale' eller 'firekantede' tunge kloaklåg, og dette modeksempel giver disse "regler" ganske godt: de afhænger af sammenhængen: "kontekstafhængige" som det nu hedder (2000-2020); og ser man netop de tillægsord (adjektiver), der begrænser eller præciserer et navneord, med samt de tillægsordord (adjektiver) der udspringer af personlig vurdering, holdning eller lignende, så bruges de alle gerne først, mens de ord der blot beskriver navneordet gerne kommer sidst i opremsninger, men jo så altså tættest på navneordet eller navneordsleddet. For eksempel (med en positiv omskrivning fra Hansens eksempler op.cit): 'en stor, vidunderlig, tykflydende, velkogt, helsebringende skidengulig skål ærtesuppe'. Eller: 'en større, endnu mere vidunderligt tykflydende, gennemkogt, helsebefordrende safrangul skål linsesuppe'.
Endelig findes der så mange tilfælde, hvor tillægsordenes rækkefølge ikke spiller den store rolle, primært fordi ordene kommer af samme gruppe tillægsord (adjektiver) ganske ofte den meget store gruppe af personligt oplevede subjektive indtryk, (ganske ofte tillægsord (adjektiver) skabt af udsagnsordenes korte og lange tillægsmåder) dem kan man let indentificere ved at se, om man kan sætte sideordnende bindeord for eksempel 'og' eller 'plus' imellem dem (se eventuelt her i Ganske grundig grammatik Kapitlet om Bindeord (konjunktioner)), eller om de kan udelades uden meningsforstyrrelse. Her i Ganske grundig grammatik i Kapitlet om Navneord med gennembøjningen af nogle hundrede frekvente navneord (substantiver) skabes der mange eksempler med nominaler, altså sammensætninger af navneord (substantiver) og tillægsord (adjektiver), der indeholder flere tillægsord i rækkefølger, som yderligere kan optræne sprogøret og automatisere sprogbrugens formåen på dette felt.
Ligesom enhver, der kan siges at indlære et sprog bevidst, har ét eller flere løbende udvikingsfelter, hvor der opstilles hypoteser, afprøves nydannelse og indhentes større kompleksitet og slagkraft, har sproget selv nok også nogle sådanne indre udviklingsfelter, hvor det tager ved lære og gennem erfaring forbedrer sig og forøger sit gennemslag; og ligesom man traditionelt regner tillægsordene (adjektiverne) for de sværeste at tilegne sig for nydanskere - og de sværeste at forklare for faggrammatikken - så skal det ikke - måske netop derfor ikke - udelukkes, at sproget faktisk selv har netop tillægsordene (adjektiverne) som et af flere aktive læringsområder, hvor både folk og fag blot med spænding kan følge med og frydes ved at også afvigelserne for de regler, der kan skimtes, forstås umiddelbart af sprogbrugerne.
Tillægsord dannes dels af oprindelige tillægsord, dels ved at udsagnsord (verber) gøres til tillægsord (adjektiver) i kort og lang tillægsform (perfectum & præsens participium), dels ved at navneord og andre ordtyper gennem endelser (adjektivderivation) gøres til tillægsord. Tillægsord beskriver navneord af stort set alle typer (adjektiverne i nominalet (n)(N))
Tillægsord (adjektiver) kan findes og testes positivt ved at spørge:
så ved man med nogen sikkerhed, at det nok drejer sig om et tillægsord (systematisk test).
Tillægsordsprøven: Kan man endvidere erstatte det sidste led 'en' eller 'et' eller efterfølge det sidste led 'blandt mange' & 'af alle' med et navneord (substantiv) har man bevist testens resultat.
For eksempel lyder alle disse udsagn dansk:
Prøven:
Så ordene:
kan alle trygt regnes for tillægsord (adjektiver).
Andre bruger en nemmere, mere enkel prøve: Kan man sige 'at være' foran ordet, så regnes det for et tillægsord, man danner altså et omsagnsled (prædikat) med et lighedsudsagnsord (copula). Man kan dog - som ovenstående mere detaljerede test prøver tager højde for - sagtens komme til at sætte 'at være' foran et biord (adverbium) som 'derude', uden at ordet dermed bliver et tillægsord (adjektiv); endelig bruges også meget alment "farvetesten" (der omtales nærmere under eksemplerne på de følgende sider) -: Kan man erstatte et ord med et farvenavn, regnes ordet for et tillægsord, også selv om et udtryk som "en grøn mand" ikke giver mening, men stadig lyder som dansk, - så her som andetsteds gælder det: der findes nok ingen helt sikker test - nok ingen immer gyldig regel, men der findes godt værktøj til at angive sandsynligheder, som kan bruges i de fleste tilfælde (kontekstuel relevans).
De ubestemte former i både ental og flertal kan ikke antage tillægsordets tredje grad (superlativ) uden samtidigt at skulle bestemmes nærmere, anden grad af tillægsord i forbindelse med navneord i ubestemt ental kan dog bruges uden kendeord som led i sætninger:
Til navneord ubestemt ental fælleskøn: 'en hyggelig fyr' ' en hyggeligere fyr'; 'hyggeligere fyre skal man lede længere efter'
Til navneord ubestemt ental intetkøn: 'et
stort beløb
Igen kan anden grad af navneord i bestemt ental bruges uden kendeord som led i sætninger:
Til navneord bestemt ental fælleskøn: ' den
dybe glæde
Til navneord bestemt ental intetkøn: 'det
gode resultat
Igen her - med tillægsord i forbindelse med navneord i ubestemt flertal - kan anden grad bruges uden kendeord som led i sætninger dog her gerne med helt tydelig sammenlignende henvisning (komparation) til led i tidligere sætninger:
Til navneord ubestemt flertal fælleskøn: 'mange
hurtige heste
Til navneord ubestemt flertal intetkøn: 'nogle
klare lyspunkter
Også her - med tillægsord i forbindelse med navneord i bestemt flertal - kan anden grad bruges uden kendeord som led i sætninger, dog også her med helt tydelig sammenlignende henvisning (komparation) til led i tidligere sætninger:
Til navneord bestemt flertal intetkøn
Til navneord bestemt flertal fælleskøn: 'hans
tunge tasker
'Jesus er god
På samme vis som med den almene definition af efterstillet tillægsord (adjektiv) gælder det ofte, at det efterstillede tillægsord betegner en evaluering, en samlet opsummerende fremstilling af den talendes forståelse, mens det foranstillede betegner en beskrivende egenskab, som den talende umiddelbart oplever
god (tillægsord) Hun dufter altid godt, han
spiller altid godt, han spiller altid god
Bruges også med underforstået kendeord og det udeladte kerneled betragtes også tit som underforstået for eksempel som i sætningen, 'Den dygtige (elev) belønnes rundhåndet'
Bruges også med underforstået kendeord, og det udeladte kerneled betragtes også tit som underforstået for eksempel som i sætningen: 'De dygtige (elever) kommer med mig'
Tillægsord (adjektiver) kan indgå i 6-7 typer sætningsled. Tillægsord lægger sig til alle typer nominaler (n)/(N) og kan stå alene (prædikativ copula):
LEKSIKON: Tillægsordene i sætningens navneordsled: |
Sætningsled med adjektiviske ad-led |
|
1 Tillægsord som indgår i grundled | Subjektsnominalers adjektivbrug | |
2 Tillægsord som indgår i genstandsled | Direkte objekts nominalers adjektivbrug | |
3 Tillægsord som indgår i hensynsled | Indirekte objekts nominalers adjektivbrug | |
0 Tillægsord som beskriver grundled | Kopula prædikat | |
A Tillægsord som indgår i omsagnsled til grundled | Subjektsprædikat/prædikativ adjektivbrug | |
B Tillægsord som indgår i omsagnsled til genstandsled | Objektsprædikat/prædikativ adjektivbrug | |
C Tillægsord som indgår i omsagnsled til hensynsled | Indirekte objektprædikativ adjektivbrug |
Tillægsord kan altså lægge sig til alle de 3*2 typer navneordsforbindelser (nominaler) og kan stå alene (prædikativ copula) :
Tillægsord (adjektiver) der fortæller om navneord (substantiver) der står som grundled (subjekt)
grundled (n) |
udsagnsled (v) |
(n)+(v)! | Hvem (v) |
Nejla! | Hvem smiler? |
Smukke Nejla | smiler |
grundled (n) |
udsagnsled (v) |
(n)+(v)! | Hvem + (v)? |
! | ? |
kloge indvandrere | vinder |
Tillægsord (adjektiver) der fortæller om navneord (substantiver) der står som genstandsled (objekt)
grundled (n) |
udsagnsled (v) |
genstandsled (N1) |
(n)+(v)! | Hvem + (v)? | Hvad+(v)+(v) ? |
Hakim vandt! | Hvem vandt? | Hvad vandt Hakim? |
Hakim | vandt | den smukke Nejla |
Tillægsord (adjektiver) der fortæller om navneord (substantiver) der står som hensynsled (indirekte objekt)
grundled (n) |
udsagnsled (v) |
genstandled (N1) |
hensynsled (N2) |
(n)+(v)! | Hvem + (v)? | Hvad+(v)+(v) ? | Til hvem (v)+(n)+(N1)? |
Hakim købte! | Hvem købte? | Hvad købte Hakim? | Til hvem købte Hakim? |
Hakim | købte | blomster | til sin smukke Nejla |
0. Tillægsord (adjektiver) når de står alene og fortæller noget om et navneord (substantiv), der står som grundled (subjekt) (prædikativ copula)
grundled (n) |
udsagnsled (v) |
COPULA |
(n)+(v)! | Hvem + (v)? | Hvad er (n)? |
Nejla er! | Hvem er? | Hvad er Nejla? |
Nejla | er | vidunderlig |
grundled (n) |
udsagnsled (v) |
COPULA |
(n)+(v)! | Hvem + (v)? | Hvad er (n)? |
Livet er! | Hvem er? | Hvad er livet ? |
Livet | er | skønt |
grundled (n) |
udsagnsled (v) |
COPULA |
(n)+(v)! | Hvem + (v)? | Hvad bliver (n)? |
Livet er! | Hvem er? | Hvad bliver høsten? ? |
Høsten | bliver | god! |
Tillægsord (adjektiver) når de lægger sig til navneord (substantiver) der står som omsagnsled til grundled (subjektsprædikat)
grundled |
udsagnsled |
genstandled |
SUBJEKTSPRÆDIKATIV |
Hakim føler! | Hvem føler? | Hvad føler Hakim? | Hvad føler Hakim sig? |
Hakim | føler | sig | nervøs! |
grundled |
SUBJEKTSPRÆDIKAT |
udsagnsled |
genstandled |
Hakim køber! | Hakim hvem? | Hvem køber? | Hvad køber Hakim? |
Hakim | den kloge | køber | blomster |
Tillægsord (adjektiver) når de fortæller om navneord (substantiver)
der står som omsagnsled til genstandsled (objektsprædikat)
grundled |
udsagnsled |
genstandsled |
OBJEKTSPRÆDIKATIV |
Hakim har gjort! | Hvem har gjort? | Hvad har Hakim gjort? | Hvad har Hakim gjort Nejla? |
Hakim | har gjort | Nejla | lykkelig! |
grundled |
udsagnsled |
genstandled |
OBJEKTSPRÆDIKAT |
Hakim kysser! | Hvem kysser? | Hvem kysser Hakim? | Hvem Nejla? |
Hakim | kysser | Nejla | den lykkelige |
Tillægsord (adjektiver) når de fortæller om navneord (substantiver) der står som omsagnsled til hensynsled (indirekte objektsprædikat)
grundled |
udsagnsled |
genstandled |
hensynsled |
INDIREKTE OBJEKTSPRÆDIKAT |
Nejla har født! | Hvem har født? | Hvad
har Nejla født? |
Til
hvem har Nejla født en søn? |
Hakim hvem? |
Nejla | har født | en søn | til Hakim | den lykkelige fader |
De følgende skemaer udfyldes i nogen grad over de næste sider her i Ganske grundig grammatik Kapitlet om Tilægsord (adjektiver):
Adjektivers navneordsforbindelser bøjes i bestemmelse, køn og tal efter navneordet |
||
Adjektivskema 0: | Bestemmelse, køn og tal | Determination, genus & numerus |
Adjektivers stedordsforbindelser bøjes bestemt i grad |
||
Adjektivskema A: | Den, det, de | Bestemthed & relativ nominal (prædikativ) |
Adjektivskema B: | Hans, hendes, vores, jeres, deres |
Bestemthed & pronominal genitiv |
Adjektivskema C: | Min, din, sin, sine |
Refleksiv pronominal komparation |
Adjektivernes gradsbøjning i bestemthed og tal |
||
Adjektiv skema 1: | Grad og orden |
Adjektivers gradsbøjning |
Adjektiv skema 2: | Ubestemt & ubekendt gradsbøjning | Indetermineret gradskomparation |
Adjektiv skema 3: | Bestemt & bekendt gradsbøjning |
Determineret gradskomparation |
Adjektivskema 0: en/et - den/det - nogle/de.
Adjektiver bøjes i bestemmelse, køn og tal (determination, genus & numerus) efter navneordet.
Tillægsord (adjektiver) bøjes (konjungeres) i overensstemmelse med sit nominalkerneled (kongruensfleksion) både når de foranstilles beskrivende (attributativt) og efterstilles evaluerende (prædikativt) med navneord (nominal) i:
Tillægsord og tillægsordsleds formtagning (morfologi) udfra kerneleddets køn, markeres med såvel foransat partikel (præpartikulært) som med bøjningsendelse (deklinationsfleksiv) (nominal genus- & numerus-fleksion).
A Tillægsords kønsbøjning samt de fire typer kønsubøjelige tillægsord
0 i: Nogle tillægsord med vokalendelser
0 ii: Nogle tillægsord med d-endelser
0 iii: Nogle tillægsord med s-endelser
0 iv: Nogle tillægsord med (i)sk-endelser
Adjektivskema 0: en/et - den/det - nogle/de |
|||
UBESTEMT ENTAL | BESTEMT ENTAL | ||
Fælleskøn | Intetkøn | Fælleskøn | Intetkøn |
EN | ET | DEN | DET |
- | - | - | - |
Begge køn ubestemt flertal |
Begge køn bestemt flertal |
||
NOGLE |
DE |
||
- | - |
Tillægsord (adjektiver) bøjes (konjungeres) endvidere i relation til nominalkerneledet (kongruensfleksion) både: når de foranstilles beskrivende (attributativt) og når de efterstilles evaluerende (prædikativt) til et navneord (nominal) i:
[Men ikke i bekendthed (nominal subjektdeterminationsflektion) (se under navneord (nominer)]
Tillægsord og tillægsordsled (adjektiver & nominaler) har en fælles form for bestemthed (determination) gennem både kendeord og bestemthedsefterstavelser (partikulær og suffiksal determinationsfleksion) der ikke følger navneordets bestemthed, men kvalificerer dets bekendthed.
A-B-C Tillægsords tal- & bestemthedsbøjning samt de tre typer undtagelser:
Adjektiv skema A: Den, det, de Bestemthed & relativ nominal (prædikativ) af 1., 2. & 3. grad (positiv, komparativ & superlativ), inklusiv ejefaldsformen (genitiv)
Adjektivskema A: den, det, de |
|||
Ental 1. grad | Flertal 1. grad | ||
Fælleskøn | Intetkøn | Begge køn | |
DEN | DET | DE | |
- | - | - | |
- | - | - | |
Ental 2. grad |
Flertal 2. grad |
||
DEN | DET |
DE |
|
- | - | - | |
- | - | - | |
Ental 3. grad |
Flertal 3. grad |
||
DEN | DET |
DE |
|
- | - | - | |
- | - | - |
Adjektiv skema B: min/mit, din/dit, sin/sit, mine/dine/sine
Refleksiv pronominal komparation af 1., 2. & 3. grad (positiv, komparativ & superlativ)
Adjektivskema B: min/mit, din/dit, sin/sit, mine/dine/sine |
||||
Ental 1-3 person 1. grad |
Flertal 1-3 person 1. grad | |||
min/din/sin |
mit/dit/sit |
mine/dine/sine |
||
- | - | - | ||
Ental 1-3 person 2. grad |
Flertal 1-3 person 2. grad | |||
min/din/sin |
mit/dit/sit |
mine/dine/sine |
||
- | - | - | ||
Ental 1-3 person 3. grad |
Flertal 1-3 person 3. grad | |||
min/din/sin |
mit/dit/sit |
mine/dine/sine |
||
- | - | - |
Adjektivskema C: hans, hendes, vores, jeres, deres
Bestemthed & pronominal genetiv af 1., 2. & 3. grad (positiv, komparativ & superlativ)
Adjektivskema C: hans, hendes, vores, jeres, deres |
||||
Ental 3 person 1. grad | Flertal 1-3 person 1. grad | |||
hankøn | hunkøn | Begge køn | ||
hans |
hendes | vores | jeres | deres |
- | ||||
Ental 3 person 2. grad |
Flertal 1-3 person 2. grad |
|||
hans |
hendes | vores | jeres | deres |
- | ||||
Ental 3 person 3. grad |
Flertal 1-3 person 3. grad |
|||
hans |
hendes | vores | jeres | deres |
- |
Adjektiv skema 1: Grad og orden
Adjektivers gradsbøjning af 1., 2. & 3. grad (positiv, komparativ & superlativ)
Tillægsord og tillægsordsleds kerneled (adjektiver & nominaler) kan bøjes i grad (komparation), når beskrivelsen, vurderingen eller refleksionen foretager en sammenligning (paratagmatisk graduering). Tillægsordene kan gradsbøjes, både når de foranstilles beskrivende eller efterstilles reflekterende (attributativt & prædikativt ad-led) til en nominal ledkerne og når de står frit i sætningen (sub-/objektprædikat)
Tillægsord og tillægsordsled (adjektiver & nominaler) har tre grader i gradsbøjningen:
C Tillægsord gradsbøjning samt de fem typer undtagelser:
Adjektivskema 1: Grad og orden |
|||
Ental 1. grad |
Flertal 1. grad |
||
en |
et |
nogle |
|
- | - | - | - |
Ental 2. grad |
Flertal 2. grad |
||
en |
et |
nogle |
|
- | - | - | - |
Ental 3. grad kopula |
Flertal 3. grad kopula | ||
den x er |
det y er |
de x er |
de y er |
- | - | - | - |
Ental 3. grad |
Flertal 3. grad |
||
den |
det |
de |
|
- | - | - | - |
Adjektivskema 2: ubestemt gradsbøjning
Indetermineret gradskomparation af 1., 2. & 3. grad (positiv, komparativ & superlativ)
Adjektivskema 2: ubestemt gradsbøjning |
|||
Ental 3 person 1. grad |
Flertal 3 person 1. grad | ||
en |
et |
nogle |
|
- | - |
- |
|
Ental 3 person 2. grad |
Flertal 3 person 2. grad | ||
en |
et |
nogle |
|
- | - | - | |
Ental 3 person 3. grad |
Flertal 3 person 3. grad | ||
en |
et |
nogle |
|
(-) | (-) | (-) |
Adjektivskema 3: Bestemt gradsbøjning (determineret gradskomparation) af 1., 2. & 3. grad (positiv, komparativ & superlativ)
Adjektivskema 3: gradsbøjning af '-' x = ; y: |
|||||||
Ental ubestemt 1. grad |
Ental bestemt 1. grad |
||||||
her er en |
her er et |
her er den |
her er det |
||||
- |
- | - | - | ||||
Ental 3 person 2. grad |
Ental 3 person 2. grad | ||||||
der er en |
der er et |
der er den |
der er det |
||||
- | - | - | - | ||||
Ental 3 person 3. grad |
Ental 3 person 3. grad | ||||||
den her x er |
det her y er |
her er den |
her er det | ||||
- | - | - | - |