Ganske grundig grammatik
	Tillægsord og tillægsordsled
	ADJEKTIVER
	Eksempler	REGLER	Øvelser

	Definition: Tillægsord (de 4-5 egenskaber og 2-3 placeringer)
	Placering før eller efter kerneleddet?
	Tillægsords omskrivelse
	Tillægsords rækkefølge
	Tillægsordstesten
	Fortegnelse: Tillægsord (de 8-9 typer nominalled)
	Tillægsord i sætningen (de 6-7 typer sætningsled)
	Tillægsords bøjning (de 6-7 typer adjektivskemaer)

NETVÆRK: 

FUNKTION: Tillægsord (adjektiver) lægger sig til navneord (substantiver) og fortæller noget om dem. (: en god dag). Tillægsord (adjektiver) kan også lægge sig til andre tillægsord og fortælle om dem (: en rigtig god dag). Endelig kan tillægsord (adjektiver) lægge sig til biord (adverbier) og fortælle noget om dem (hun smiler rigtig sødt). Nogle bøjninger af tillægsord (adjektiver) gør dem til navneord (substantiver) (: De søde kommer med mig).

Tillægsord bestemmes således generelt, som ord der beskriver egenskaber, og man opregner for eksempel almindeligvis følgende grupper af egenskaber:

• Størrelse ('stor', 'lille', 'lang', 'kort') (korporal)

• Farve ('blå', 'gul', 'sort', 'grå', 'rød') (kromatisk)

• Form ('rund', 'aflang', 'firkantet', 'oppustet', 'vid') (spatial)

• Kvalitet ('god', 'fin', 'lækker', 'godt', 'fedt', 'skønt') (æstetisk)

DEFINITION: Tillægsord (adjektiver) kaldes for 'adled', de lægger sig gerne opad navneord (substantiver), der kaldes for 'kerneled', de led der indeholder den kerne, som adleddet altså tillægsordet (adjektivet) eller tillægsordene (adjektiverne) peger på.

• Når dansk sætter adleddet foran kerneleddet, så beskriver, kvalificerende forudantager & forudsætter sprogbrugeren en egenskab, som adleddet til kerneleddet beskriver nærmere (præposionelt katatagmeattribut) den mest anvendte måde.

• Når dansk sætter adleddet efter kerneleddet, så bedømmer, evaluerende vedføjer & tilføjer sprogbrugeren en tilstand, som adleddet til kerneleddet fastholder mere præcist (postpositionelt paratagme prædikat) en sjældent anvendt måde, der findes i poetisk og gammeldags sprogbrug samt i fraser. Men adled kan til gengæld ofte ses efter kerneled, når de gøres til omsagnsled (prædikat) for kerneleddet.

• Når dansk sætter adleddet i stedet for kerneleddet, så reflekterer, gengiver eller substituere sprogbrugeren et grundled (subjekt) eller et genstandsled (objekt)  eller et hensynsled (indirekte objekt)  (postional hypotagme refleksat) en meget anvendte metode i flydende talt sprogbrug, hvor kerneleddet forudsættes bekendt.

Placering før eller efter kerneleddet?

Det kvalificerende eller det evaluerende synspunkt (adjektivers præ- & postpositionering)

Tillægsord (adjektiver), der indgår i sætningsnominalerne (n) eller (N) altså: som grundled (subjekt) (n), genstandsled (objekt) (N) eller hensynsled (indirekte objekt) (N) anbringes for det meste foran (præpositionelt) det navneord (substantiv), som de lægger sig til med en såkaldt 'kvalificerende' beskrivelse.

Navneordet (substantivet) kaldes for 'kerneled', da dette ord - som kernen i udtrykket - jo både bestemmer hvordan tillægsordet (der kaldes 'adleddet') bøjes i person (genus) og i tal (numerus) og i bekendthed samt bestemthed (determination).

Så når adleddet står foran kerneledet fungerer det med at kvalificere udtrykket. For eksempel 'nogle bukser' kvalificeret mere præcis som 'nogle blå bukser'.

Men man kan også i nogle tilfælde sætte tillægsord efter nominalet (postpositionelt), således altså at adleddet kommer efter kærneleddet med en såkaldt 'evaluerende' beskrivelse, der så ofte udbygges yderligere som for eksempel i sætningen: 'nogle bukser blå som den lyse sommeraftens himmel' eller som omsagnsled (prædikat) med et lighedsudsagnsord (copulaverbum): 'bukserne er blå'.

Foranstillet kvalificerende adled (præfikssalt attributativt):

• Hun købte nogle blå bukser, sjældent sås mere blå bukser
• Freddy sendte en stor sum penge, en større sum end sidste år.
• Han gav en stor sum penge til forarmede malere, og en større sum penge til de fattige modeller
• så lang en vej 

Efterstillet evaluerende adled (suffiksalprædikativ):

• Hun fik nogle bukser blå som himlen mere blå end kongeblåt
• Bukserne nyvaskede, stramme og blå sad stramt og afslørende
• Moïse tjener sig en sum stor nok til hele sin familie, en sum større end sidste år
• Olsen-banden stjal en sæk penge stor og fuld, en sum penge større end politiet tillader
• en vej så lang, mit liv så skønt
• skoven stor, skøn og grøn omgav os
• stranden den store og skønne lå udstrakt for vort åsyn henrykket og opstemt 

Efterstillet  adled (kopulaprædikat):

• bukserne er blå
• politikeren blev klogere
• tårnet blev højt
• vejen er lang
• livet er skønt

Tillægsords omskrivelse

Tillægsord (adjektiver) kan endvider omskrives i en eftersat sætning ganske gerne for eksempel med samlingstillægsordet 'sådan' enten som 'en sådan' eller 'et sådant' eller 'nogle sådanne'. Har en forudgående sætning altså et større sammensat navneordsled (nominale) med flere tillægsord (adjektiver), kan man resumerende bruge 'sådan' - for eksempel: 

• 'Dali levede et spændende, produktivt, ekcentrisk måske men også elskeligt ja elskværdigt liv, og et sådant liv mindes vi her med respekt og tak'
•  'en evigt tidstypisk og faktisk uforglemmelig motivgruppe hos Salvador Dali, nemlig "de slatne ure", en sådan motivgruppe bør, nu hvor lommeure knap kendes mere, forklares unge kunststuderende'.
• 'Dalis kunstværker omsættes for ganske store summer, sådanne summer har de færeste amatørsamlere råd til at investere'

Dette svarer i nogen grad til, at alle almindelige udsagnsord (verber) kan omskrives i en eftersat spørgesætning med 'at gøre', se eventuelt her i Ganske grundig grammatik i Kapitlet om Udsagnsord (verber).

De mest almindelig af de tillægsord (adjektiver), der blandt andet kaldes for "stedtillægsord" (pronominale adjektiver), fordi de jo opsummerer, resumerer og træder i stedet for flere foregående tillægsord (adjektiver) i et navneordsled (nominale) ofte i en eftersat resumarisk omskrivning:

• 'sådan' - 'sådant' - 'sådanne' (beskriver og samler lighed)
  
• 'lignende' (beskriver og ligestiller)
• 'ens' (beskriver lighed mellem flere)
• 'samme' (udgrænser lighed med en eller flere)
• 'tilsvarende' (beskriver lighed til flere)
  
• 'anden' - 'andet' - 'andre' (udgrænser forskel)
• 'anderledes' (beskriver forskel)
• 'forskellig' - 'forskelligt'- 'forskellige' (udgrænser forskel)
  
• 'første' (beskriver forskel i ligestillede elementer fra rækkefølges start)
• 'sidste' (betegner forskel i  ligestillede elementer fra  rækkefølges slut)

For eksempel:

• Dylans nye plade blev afventet med stor spænding verden over, en lignende spænding skulle man lede længe efter
• de købte gyldne stenbesatte ringe, ens ringe til dem begge
• der kom mange rosende anmeldelser af Dylans 2020 hit "Murder Most Foul", samme anmeldelser blev læst og samtlige roste sangen til skyerne
• sangen havde en dybt personlig men også minutiøs genoplevelse af mordet på J.F. Kennedy, tilsvarende musikpoetiske genoplevelser kendtes ikke dengang

Eller:

• en hel ny og flot rumraket, en anden end de gamle helt anderledes
• et helt nyt og flot rumskib, et andet end de gamle helt anderledes
• nogle helt nye og flotte rumfartøjer, nogle andre end de gamle helt anderledes

Eller:

• en metodisk, eksempelgivende og repetitionsmæssig grammatikindlæring (helt eller ganske) forskellig (fra tidligere sådanne indlæringer)
• et metodisk, eksempelgivende og repetitionsmæssigt grammatiksyn (helt eller ganske) forskelligt (fra tidligere sådanne syn)
• nogle metodiske, eksempelgivende og repetitionsmæssige grammatikidéer (helt eller ganske) forskellige (fra tidligere sådanne idéer)

Eller:

• den første svage begyndelse, der førte til første fremgang i sagen
• den sidste stærke afslutning, der førte til sidste fremgang i sagen

Tillægsords rækkefølge

Det sker ganske ofte, at tillægsord (adjektiver) som ovenfor danner en lille række foran det navneord (substantiv), som de lægger sig til, og selv om flere typer kan indtage forskellige pladser, uden at betydningen forandres, gælder der dog også nogle halv-faste regler eller rimeligt gældende overenskomster, som i mange tilfælde afgør, om den ene eller anden slags tillægsord (adjektiv) skal komme før eller efter en anden slags tillægsord (adjektiv). 

Traditionelt har man brugt et begrebspar der afgører hvor meget et tillægsord (adjektiv) betyder for det navneord (subtantiv) det danner navneordsled (nominal) med: nemlig: "restriktiv" og "beskrivende", hvor det første betegner at man skærer ned på navneordets betydning og det andet at man uddyber betydningen.

Det restriktive minder i nogen grad, om det system sproget bruger med de sammensatte navneord (substantiver), hvor for eksempel et ord foran ordet 'bygning' for eksempel: 'kirke' + 'bygning' går fra at handle om alle slags bygninger til kun at handle om den slags bygninger, der bygges og bruges som kirker altså 'kirkebygninger', et ord der kan "begrænses" og "udgrænses" yderligere for eksempel som 'rundkirkebygninger' eller 'stavkirkebygninger' - gerne forenklet til 'rundkirker' og 'stavkirker'. Altså lidt på samme måde som tillægsordet 'god' i udtrykket: "den gode bog" begrænser, restriktivt, betydningen i 'bog' til "de gode sådanne", mens det følgende entydigt klare udtryk (taget fra "Grammatik over det Danske Sprog" side 528): 'det rød-hvide Dannebrog' som godt nok beskriver flaget, men ikke - restriktivt - afgrænser det fra andre flag, der også hedder Dannebrog.

Man har udfra dette formuleret nogle grundregler, som ser ud til at holde i de fleste tilfælde: tillægsord som begrænser et navneords udfoldelse kommer gerne før tillægsord som blot beskriver navneordet, med de ovenstående eksempler hedder det altså: 'vort smukke rød-hvide Dannebrog' - 'det lille røde hus' - og 'en ganske grundig grammatik'. -: Udfra "lyder det rigtigt" (pragmatisk test) vil de fleste danskbrugere selv kunne konstatere, at det i disse tilfæld ikke kan lade sig gøre at bytte om på tillægsordene (adjektiverne) 'smukke' & 'rød-hvide', 'lille' & 'røde', 'ganske' & 'grundig'.

Særligt med de tillægsord, der traditionelt kaldes "centrale adjektiver", som alle beskrivende angiver "egenskaber" ved det navneod, de lægger sig til, gælder der også nogle regler, som let kan opleves som gældende med "lyder det rigtigt"-prøven (pragmatisk test). Disse centraltillægsord kommer gerne efter de restriktive tillægsord. de drejer sig ofte om målbare egenskaber ved navneordet, som de lægger sig til: form, størrelse, alder, omfang, farve, bevægelse, grad og værdi. - Hansens klokkeklare eksempel med et kloakdæksel (ibid p. 529) går på et kloaklåg, hvor det tydeligt fremgår, at man ikke kan bytte rundt på tillægsordene 'tungt' og 'ottekantet' -: "et tungt ottekantet kloaklåg".

Opdelingen går - enkelt formuleret - ofte på bekrivelsens relevans med virkeligheden: som Professor Hansen formulerer det (op cit.): "Der er flere tunge ting i verden end der er ottekantede ting osv., og dette bestemmer rækkefølgen. Det stemmer med at et givent adjektiv normalt har højere frekvens end det adjektiv der kommer efter det: en lille, smuk, rød arktisk blomst," - Altså: en lille, smuk, rød arktisk blomst

Man kan naturligvis indvende, at i brancheforeningen for kloaklåg vil man jo sagtens kunne tale om 'de ottekantede' overfor de 'runde', de 'ovale' eller 'firekantede' tunge kloaklåg, og dette modeksempel giver disse "regler" ganske godt: de afhænger af sammenhængen: "kontekstafhængige" som det nu hedder (2000-2020); og ser man netop de tillægsord (adjektiver), der begrænser eller præciserer et navneord, med samt de tillægsordord (adjektiver) der udspringer af personlig vurdering, holdning eller lignende, så bruges de alle gerne først, mens de ord der blot beskriver navneordet gerne kommer sidst i opremsninger, men jo så altså tættest på navneordet eller navneordsleddet. For eksempel (med en positiv omskrivning fra Hansens eksempler op.cit): 'en stor, vidunderlig, tykflydende, velkogt, helsebringende skidengulig skål ærtesuppe'. Eller: 'en større, endnu mere vidunderligt tykflydende, gennemkogt, helsebefordrende safrangul skål linsesuppe'.

Endelig findes der så mange tilfælde, hvor tillægsordenes rækkefølge ikke spiller den store rolle, primært fordi ordene kommer af samme gruppe tillægsord (adjektiver) ganske ofte den meget store gruppe af personligt oplevede subjektive indtryk, (ganske ofte tillægsord (adjektiver) skabt af udsagnsordenes korte og lange tillægsmåder) dem kan man let indentificere ved at se, om man kan sætte sideordnende bindeord for eksempel 'og' eller 'plus' imellem dem (se eventuelt her i Ganske grundig grammatik Kapitlet om Bindeord (konjunktioner)), eller om de kan udelades uden meningsforstyrrelse. Her i Ganske grundig grammatik i Kapitlet om Navneord med gennembøjningen af nogle hundrede frekvente navneord (substantiver) skabes der mange eksempler med nominaler, altså sammensætninger af navneord (substantiver) og tillægsord (adjektiver), der indeholder flere tillægsord i rækkefølger, som yderligere kan optræne sprogøret og automatisere sprogbrugens formåen på dette felt. 

Ligesom enhver, der kan siges at indlære et sprog bevidst, har ét eller flere løbende udvikingsfelter, hvor der opstilles hypoteser, afprøves nydannelse og indhentes større kompleksitet og slagkraft, har sproget selv nok også nogle sådanne indre udviklingsfelter, hvor det tager ved lære og gennem erfaring forbedrer sig og forøger sit gennemslag; og ligesom man traditionelt regner tillægsordene (adjektiverne) for de sværeste at tilegne sig for nydanskere - og de sværeste at forklare for faggrammatikken - så skal det ikke - måske netop derfor ikke - udelukkes, at sproget faktisk selv har netop tillægsordene (adjektiverne) som et af flere aktive læringsområder, hvor både folk og fag blot med spænding kan følge med og frydes ved at også afvigelserne for de regler, der kan skimtes, forstås umiddelbart af sprogbrugerne.

Tillægsordstesten

Tillægsord dannes dels af oprindelige tillægsord, dels ved at udsagnsord (verber) gøres til tillægsord (adjektiver) i kort og lang tillægsform (perfectum & præsens participium), dels ved at navneord og andre ordtyper gennem endelser (adjektivderivation) gøres til tillægsord. Tillægsord beskriver navneord af stort set alle typer (adjektiverne i nominalet (n)(N)) 

Tillægsord (adjektiver) kan findes og testes positivt ved at spørge:

• kan man sige: 'en' eller 'et' både foran og efter ordet,
• eller kan man sige 'en' eller 'et' foran ordet og 'blandt mange' bagefter ordet
• eller kan man sige 'en den' eller 'et det' foran ordet og 'af alle' bagefter ordet

så ved man med nogen sikkerhed, at det nok drejer sig om et tillægsord (systematisk test).

Tillægsordsprøven: Kan man endvidere erstatte det sidste led 'en' eller 'et' eller efterfølge det sidste led 'blandt mange' & 'af alle' med et navneord (substantiv) har man bevist testens resultat.

For eksempel lyder alle disse udsagn dansk:

• 'en underlig en', 'et flot et', 'en blå en', 'en demokratisk en', 'en større en'
• 'en bedst blandt flere', 'en smukkest blandt mange', 'en længst blandt mange'
• 'en den bedste af alle', 'et det smukkeste af alle'

Prøven:

• 'en underlig fisk, 'et flot slot, 'en blå bluse, 'en demokratisk præsident', en større affære'
• 'en bedst blandt flere elever', 'en smukkest blandt mange racekatte', 'en længst blandt mange forskere'
• 'en den bedste af alle travheste', 'et det smukkeste af alle kvindfolk'

Så ordene:

• 'underlig', 'flot', 'blå', 'demokratisk', 'større'
• 'bedst', 'smukkest', 'længst'
• 'bedste', 'smukkeste'

kan alle trygt regnes for tillægsord (adjektiver).

Andre bruger en nemmere, mere enkel prøve: Kan man sige 'at være' foran ordet, så regnes det for et tillægsord, man danner altså et omsagnsled (prædikat) med et lighedsudsagnsord (copula). Man kan dog - som ovenstående mere detaljerede test prøver tager højde for - sagtens komme til at sætte 'at være' foran et biord (adverbium) som 'derude', uden at ordet dermed bliver et tillægsord (adjektiv); endelig bruges også meget alment "farvetesten" (der omtales nærmere under eksemplerne på de følgende sider) -: Kan man erstatte et ord med et farvenavn, regnes ordet for et tillægsord, også selv om et udtryk som "en grøn mand" ikke giver mening, men stadig lyder som dansk, -  så her som andetsteds gælder det: der findes nok ingen helt sikker test - nok ingen immer gyldig regel, men der findes godt værktøj til at angive sandsynligheder, som kan bruges i de fleste tilfælde (kontekstuel relevans).

Fortegnelse: Tillægsord

Tillægsord i forbindelse med navneord i ubestemt ental

De ubestemte former i både ental og flertal kan ikke antage tillægsordets tredje grad (superlativ) uden samtidigt at skulle bestemmes nærmere, anden grad af tillægsord i forbindelse med navneord i ubestemt ental kan dog bruges uden kendeord som led i sætninger:

Til navneord ubestemt ental fælleskøn: 'en hyggelig fyr' ' en hyggeligere fyr'; 'hyggeligere fyre skal man lede længere efter'

Til navneord ubestemt ental intetkøn: 'et stort beløb ' 'et større beløb'; 'større beløb skal bestilles i banken senest 24 timer før udbetalingen'

Tillægsord i forbindelse med navneord i bestemt ental

Igen kan anden grad af navneord i bestemt ental bruges uden kendeord som led i sætninger:

Til navneord bestemt ental fælleskøn: ' den dybe glæde ', 'hans dybere glæde ', 'hendes dybeste glæde '; 'dybere glæde havde jeg aldrig før følt'

Til navneord bestemt ental intetkøn: 'det gode resultat ', 'det bedre resultat', 'det bedste resultat '; 'bedre resultater fik jeg efter at have studeret grammatik'

Tillægsord i forbindelse med navneord i ubestemt flertal

Igen her - med tillægsord i forbindelse med navneord i ubestemt flertal - kan anden grad bruges uden kendeord som led i sætninger dog her gerne med helt tydelig sammenlignende henvisning (komparation) til led i tidligere sætninger:

Til navneord ubestemt flertal fælleskøn: 'mange hurtige heste ', 'to hurtigere heste '; 'hurtigere heste findes ikke i hele Lakota'

Til navneord ubestemt flertal intetkøn: 'nogle klare lyspunkter', 'flere klarere lyspunkter '; 'klarere synspunkter fremkom først på den sidste dag af konferencen'

Tillægsord i forbindelse med navneord i bestemt flertal

Også her - med tillægsord i forbindelse med navneord i bestemt flertal - kan anden grad bruges uden kendeord som led i sætninger, dog også her med helt tydelig sammenlignende henvisning (komparation) til led i tidligere sætninger:

Til navneord bestemt flertal intetkøn : 'de lange lem', 'de længere lem', 'de længste lem'; 'længere lem fik man med velstandsstigningen'

Til navneord bestemt flertal fælleskøn: 'hans tunge tasker', ' hendes tungere kufferter', 'deres tungeste poser'; 'tungere kufferter skal sættes på transportbåndet'

Tillægsord i direkte forbindelse med grundled (prædikativt copula)

'Jesus er god ', 'Muhammad er bedre ', 'Freya er bedst'

Tillægsord efter stedord (postpronominalt adjektiv)

På samme vis som med den almene definition af efterstillet tillægsord (adjektiv) gælder det ofte, at det efterstillede tillægsord betegner en evaluering, en samlet opsummerende fremstilling af den talendes forståelse, mens det foranstillede betegner en beskrivende egenskab, som den talende umiddelbart oplever

• sød (tillægsord) min søde
• lille (tillægsord) du lille
  

Tillægsord efter biord (adjektivisk postadverbial)

god (tillægsord)  Hun dufter altid godt, han spiller altid godt, han spiller altid god

Tillægsord som navneord med kendeord i bestemt ental

Bruges også med underforstået kendeord og det udeladte kerneled betragtes også tit som underforstået for eksempel som i sætningen, 'Den dygtige (elev) belønnes rundhåndet'

• 'den dygtige', 'den heldige', 'den vidunderlige'
• 'den dygtigere', 'den heldigere', 'den vidunderligere'
• 'den dygtigste', 'den heldigste', 'den vidunderligste'

Tillægsord som navneord med kendeord i bestemt flertal

Bruges også med underforstået kendeord, og det udeladte kerneled betragtes også tit som underforstået for eksempel som i sætningen: 'De dygtige (elever) kommer med mig'

• 'De dygtige', 'de flinke', 'de gode'
• 'De dygtigere', 'de flinkere', 'de bedre'
• 'De dygtigste', 'de flinkeste', 'de bedste'

Tillægsord i sætningen

Adjektiverne i sætningen

Tillægsord (adjektiver) kan indgå i 6-7 typer sætningsled. Tillægsord lægger sig til alle typer nominaler (n)/(N) og kan stå alene (prædikativ copula):

Tillægsord (adjektiver) i sætningens led

Tillægsord kan altså lægge sig til alle de 3*2 typer navneordsforbindelser (nominaler) og kan stå alene (prædikativ copula) :

Tillægsord som indgår i grundled

Tillægsord (adjektiver) der fortæller om navneord (substantiver) der står som grundled (subjekt)

Tillægsord som indgår i genstandsled

Tillægsord (adjektiver) der fortæller om navneord (substantiver) der står som genstandsled (objekt)

Tillægsord som indgår i hensynsled

Tillægsord (adjektiver) der fortæller om navneord (substantiver) der står som hensynsled (indirekte objekt)

Tillægsord som beskriver grundled

0. Tillægsord (adjektiver) når de står alene og fortæller noget om et navneord (substantiv), der står som grundled (subjekt) (prædikativ copula)

Tillægsord som indgår i omsagnsled til grundled

Tillægsord (adjektiver) når de lægger sig til navneord (substantiver) der står som omsagnsled til grundled (subjektsprædikat)

Tillægsord som indgår i omsagnsled til genstandsled

Tillægsord (adjektiver) når de fortæller om navneord (substantiver) der står som omsagnsled til genstandsled (objektsprædikat) 

Tillægsord som indgår i omsagnsled til hensynsled

Tillægsord (adjektiver) når de fortæller om navneord (substantiver) der står som omsagnsled til hensynsled (indirekte objektsprædikat)

Tillægsords bøjning

Adjektivskematikkerne

De følgende skemaer udfyldes i nogen grad over de næste sider her i Ganske grundig grammatik Kapitlet om Tilægsord (adjektiver):

Adjektivskema 0

Adjektivernes bøjning: Køn (genus)

Adjektivskema 0: en/et - den/det - nogle/de.

Adjektiver bøjes i bestemmelse, køn og tal (determination, genus & numerus) efter navneordet.

Tillægsord (adjektiver) bøjes (konjungeres) i overensstemmelse med sit nominalkerneled (kongruensfleksion) både når de foranstilles beskrivende (attributativt) og efterstilles evaluerende (prædikativt) med navneord (nominal) i:

• Køn (nominalkongruent genusflektion)

Tillægsord og tillægsordsleds formtagning (morfologi) udfra kerneleddets køn, markeres med såvel foransat partikel (præpartikulært) som med bøjningsendelse (deklinationsfleksiv) (nominal genus- & numerus-fleksion).

A Tillægsords kønsbøjning samt de fire typer kønsubøjelige tillægsord

• 0 i:   Nogle tillægsord med vokalendelser

• 0 ii:  Nogle tillægsord med d-endelser

• 0 iii: Nogle tillægsord med s-endelser 

• 0 iv: Nogle tillægsord med (i)sk-endelser

Adjektivskema A

Adjektivernes bøjning A-B-C: Tal, Bestemthed & bekendthed
(numerus & determination & information)

Tillægsord (adjektiver) bøjes (konjungeres) endvidere i relation til  nominalkerneledet (kongruensfleksion) både: når de foranstilles beskrivende (attributativt) og når de efterstilles evaluerende (prædikativt) til et navneord (nominal) i:

• Tal (nominalkongruent numerusflektion)
• Bestemthed (nominalkongruent objektsdeterminationsflektion)

 [Men ikke i bekendthed (nominal subjektdeterminationsflektion) (se under navneord (nominer)]

Tillægsord og tillægsordsled (adjektiver & nominaler) har en fælles form for bestemthed (determination) gennem både kendeord og bestemthedsefterstavelser (partikulær og suffiksal determinationsfleksion) der ikke følger navneordets bestemthed, men kvalificerer dets bekendthed.

A-B-C Tillægsords tal- & bestemthedsbøjning samt de tre typer undtagelser:

• A-B-C i:   Nogle tillægsord med -et-endelse
• A-B-C ii:  Nogle tillægsord med vokalendelse
• A-B-C iii: Nogle tillægsord med to bøjningsmuligheder
  

Adjektiv skema A: Den, det, de Bestemthed & relativ nominal (prædikativ) af 1., 2. & 3. grad (positiv, komparativ & superlativ), inklusiv ejefaldsformen (genitiv)

Adjektivskema B

Adjektiv skema B: min/mit, din/dit, sin/sit, mine/dine/sine

Refleksiv pronominal komparation af 1., 2. & 3. grad (positiv, komparativ & superlativ)

Adjektivskema C

Adjektivskema C: hans, hendes, vores, jeres, deres

Bestemthed & pronominal genetiv af 1., 2. & 3. grad (positiv, komparativ & superlativ)

Adjektivskema 1

Adjektiv skema 1: Grad og orden

Adjektivers gradsbøjning af 1., 2. & 3. grad (positiv, komparativ & superlativ)

Adjektivernes bøjning  1-2-3: Gradstriangulering (komparationsflektion)

Tillægsord og tillægsordsleds kerneled (adjektiver & nominaler) kan bøjes i grad (komparation), når beskrivelsen, vurderingen eller refleksionen foretager en sammenligning (paratagmatisk graduering). Tillægsordene kan gradsbøjes, både når de foranstilles beskrivende eller efterstilles reflekterende (attributativt & prædikativt ad-led) til en nominal ledkerne og når de står frit i sætningen (sub-/objektprædikat) 

Tillægsord og tillægsordsled (adjektiver & nominaler) har tre grader i gradsbøjningen:

• Første grad også kaldet “positiv” (positiv);
• Anden grad også kaldet “sammenlignende” (komparativ);
• Tredje grad også kaldet “højeste grad” (superlativ)

C Tillægsord gradsbøjning samt de fem typer undtagelser:

• 1-2-3 i:   Stærke tillægsord bøjet med 'mere', 'mest'
• 1-2-3 ii:  Tillægsord med tre forskellige gradsformer
• 1-2-3 iii: Tillægsord uden gradbøjning på grund af betydningen 
• 1-2-3 iv: Tillægsord der ikke eller kun delvis bøjes på grund af deres lyd
• 1-2-3 v:  Tillægsord uden 1. grad (positiv)

Adjektivskema 2

Adjektivskema 2: ubestemt gradsbøjning

Indetermineret gradskomparation af 1., 2. & 3. grad (positiv, komparativ & superlativ)

Adjektivskema 3

Adjektivskema 3: Bestemt gradsbøjning (determineret gradskomparation) af 1., 2. & 3. grad (positiv, komparativ & superlativ)