Udsagnsord: Hjælpeudsagnsord
	(verber: auxilliare verber)
Regler	Eksempler: Side 1- Side 2 - Side 3	Side a-b-c	Side i-ii-iii

123 Almene udsagnsord 1 hjælpeudsagnsord 2 mådesudsagnsord 3  refleksudsagnsord ABC: Udsagnsords bøjning i tid og måde i-ii-iii: Opdelinger af udsagnsord

LEKSIKON: UDSAGNSORD Hjælpeudsagnsord

Type 1 Udsagnsord:  

1. Almene hjælpeudsagnsord (auxilliare verber): 'at være', 'at have' 'at gøre'  'at komme' & 'at prøve' passiv: 'at blive' 'at få' 'at være' i fremtid (futurum): 'at blive' - 'at have' i fremtid (futurum) 'at få'.

'at gøre' kan i svar og i sætningsfordoblinger erstatte andre verber, med undtagelse af modalverberne og de primære hjælpeudsagnsord (auxiliarverber) 'at være' & 'at have'.

Hjælpeudsagnsord fortegnelse

Type 1 Udsagnsord (verbum):  Hjælpeudsagnsord (auxilliare verber) bøjes i tid (tempus), person og tal (persona & numerus) og også i aktiv og passiv.

• hjælpeudsagnsordet om det som er, det der består (eksistential verbal); 'at være';
• hjælpeudsagnsordet om det nogen har, det nogen ejer (possesionsverbal): 'at have';
• hjælpeudsagnsordet om det nogen gør, det nogen foretager sig (effektionsverbal): 'at gøre';
• hjælpeudsagnsordet om det der sker, det der foregår (participialverbal): 'at komme';
• hjælpeudsagnsordet om det nogen forsøger, det nogen begynder på (initialverbal): 'at prøve';

Passiv hvor grundled (subjekt) bliver til genstandsled (direkte objekt):

• hjælpeudsagnsordet om det der sker, det nogen udsættes for (eksistential passiv): 'at blive';
• hjælpeudsagnsordet om det der kommer, hvad nogen modtager (possesionsverbal passiv): 'at få'.

Type 1 Udsagnsord:

Hjælpeudsagnsord i sætningen

NETVÆRK: Udsagnsord og udsagnsled (verbum & verbal) i formen (v) regnes for dét grundlæggende led i enhver sætning, uden (v) klassificeres udsagnet som en ytring, et udråb eller lignende (se eventuelt om de såkaldte udråbsord (interjektioner) i Kapitlet om Sætningsdannelse (syntaks) under beskrivelsen af neksusbegrebet).

FUNKTION: Udsagnsord  og udsagnsled (verber & verbaler) kan stå som udsagnsled (verbal) i sætningen og vedføje et handlingsmoment til sammensatte udsagnsled (verbaler) samt bevægelse i navneordsled og sammensatte biordsled (nominaler & adverbialer). Hjælpeudsagnsordenes (auxilliare verber) bruges primært til at udtrykke sammensat tid.

Hjælpeudsagnsords bøjning

Det almene bøjningsskema for udsagnsord omfatter kun 4-6 af de i alt godt 16 former. Navnemåden (infinitiv) med foranstillet 'at'; nutidsformen (præsens) der giver udsagn om handlinger i nutiden; datidsformen (præteritum (også kaldet imperfektum)) der omhandler fortiden; samt endvidere førnutids-formen (perfektum), der handler dels om, hvad der lige er sket kort før nutiden, dels beskriver de handlinger nogen ofte gør og stadig gør og dertil førdatids-formen (pluskvamperfektum), endelig rummer bøjningsskemaet, når denne form findes både den korte tilægsmåde (perfectum) og den lange tillægsmåde (participium) af udsagnsordet. Når dansk kun bruger disse 7-7 grundformer skyldes det, at de øvrige tider let kan dannes, når sprogbrugeren har de fire til seks former på plads. Se dog om det større skema, som også inkluderer lide- og ejeformerne (passiv) andetsteds her i Kapitlet om udsagnsord (verber).

På dansk forandres udsagnsordet (verbum) ikke, når det anvendes om andre end første person ental. Ingen af de danske udsagnsord skifter altså form i forbindelse med, hvem der handler. På mange andre sprog markeres dette skift i person.

Hvor sprogbrugeren altså på for eksempel engelsk siger: I am, you are, he/she/it is; we are, you are, they are, og dermed personbøjer hjælpeudsagnsordet 'to be', siger sprogbrugeren på dansk det samme ord (altså: 'er') for alle persontallene og det gælder om alle udsagnsord på dansk, derfor bruges almindeligvis kun formen 'jeg', når udsagnsord bøjes, og der kunne lige så vel bruges 'man' for eksempel, mens mange moderne (efter år 2000) grammatikere vælger at bøje helt uden foransat personligt stedord (personligt pronomen).

At være

• Udsagnsordet 'at gå' sat i førdatid (pluskvamperfektum) og førnutid (perfectum) med 'at være' som hjælpeudsagnsord: 'i går var han gået hjemmefra klokken 8 og også i dag er han lige gået hjemmefra klokken 8

Ordet 'er' bruges også som det mest almindelige blandt flere udsagnsord til at danne såkaldte omsagnsmæssige (prædikative) lighedsudsagn (copula) så som: 'Vinderhesten er vinderen' eller 'han er god' og lignende (mere herom på de følgende sider).

At have

• Udsagnsordet 'at bo' sat i førdatid (pluskvamperfektum) og førnutid (perfectum) med 'at have' som hjælpeudsagnsord: 'i årevis havde han først boet på Frederiksberg og nu har han så boet på Amager i mange år

At gøre

• 'Han skriver og hun læser en bog om sprog!' 'Hvad gør de?'

De andre hjælpeudsagnsord (auxiliarverber) og mådesudsagnsord (modalverber) kan kun omskrives med sig selv, men alle andre typer udsagnsord kan erstattes med 'at gøre' i en omvendt spørgesætning.

• Udsagnsordene 'at gå' og 'at bo' i nutid (præsens) erstattet med nutid (præsens) af 'at gøre' i den omvendte spørgesætning: 'Han går hjemmefra klokken 9 og og han bor på Amager' - 'Hvad gør han?'

At komme

• udsagnsordet 'at gå' sat i nutids deltagemåde (præsens participium) med 'at komme' som hjælpeudsagnsord: 'han kommer faktisk gående derovre lige nu' 
• udsagnsordet 'at gå' sat i datids deltagemåde (præteritum participium) med 'at komme' som hjælpeudsagnsord: 'han kom faktisk gående derovre lige lige før' 
• udsagnsordet 'at gå' sat i førnutids deltagemåde (perfektum participium) med 'at være' som hjælpeudsagnsord: 'han er faktisk kommet gående derovre lige lige før' 
• udsagnsordet 'at gå' sat i førdatids deltagemåde (perfektum participium) med 'at være' som hjælpeudsagnsord: 'han var faktisk kommet gående derovre ofte dengang' 

At prøve

Hjælpeudsagnsordet om det nogen forsøger, det nogen begynder på (initialverbal): 'at prøve' bruges til at danne sammensatte udsagn med alle andre almindelige udsagnsords navnemåde (initial infinitiv). 

• udsagnsordet 'at gå' sat i sammensat nutids navnemåde (initial præsens infinitiv) med 'at prøve' som hjælpeudsagnsord: 'han prøver nemlig altid at gå hjemmefra i god tid'
• udsagnsordet 'at gå' sat i sammensat datids navnemåde (initial præteritum infinitiv) med 'at prøve' som hjælpeudsagnsord: 'han prøvede nemlig altid at gå hjemmefra i god tid'
• udsagnsordet 'at gå' sat i sammensat førnutids navnemåde (initial perfectum infinitiv) med 'at have' som hjælpeudsagnsord: 'han har nemlig altid prøvet at gå hjemmefra i god tid'
• udsagnsordet 'at gå' sat i sammensat førdatids navnemåde (initial pluskvamperfektum infinitiv) med 'at have' som hjælpeudsagnsord: 'han phavde nemlig altid prøvet at gå hjemmefra i god tid'

Ikke kun 'at prøve' men også en lang række andre udsagnsord (verber) og udsagnsordsled (verbaler) med udpegning, anstrengelse og udvælgelse som grundbetydning kan erstatte 'at prøve' (for eksempel: 'at håbe' 'at forvente' 'at regne med', 'at tænke på', 'at agte' og lignende) og alle denne type udsagn anvender også 'at gøre' i den omvendte spørgesætning, men vil i alle tilfælde også kunne præciseres med at tilføje 'prøver' til at 'at gøre':

• 'Han prøver nemlig altid at gå hjemmefra i god tid' - 'Hvad gør han?'
• 'Han prøver nemlig altid at gå hjemmefra i god tid' - 'Hvad prøver han at gøre?

At blive

• udsagnsordet 'at give' sat i passiv førnutid (perfektum) med hjælpeudsagnsordet 'at blive': 'der bliver faktisk givet mange kærlige klap til vinderhesten igen i dag'
• udsagnsordet 'at give' sat i passiv førdatid (pluskvamperfektum) med hjælpeudsagnsordet 'at blive': 'der blev faktisk givet mange kærlige klap til vinderhesten i de år'
• udsagnsordet 'at bo' sat i passiv nutids deltagemåde (præsens participium) med hjælpeudsagnsordet 'at blive': 'han bliver nok stadig boende på Amager i nogle år endnu'
• udsagnsordet 'at bo' sat i passiv datids deltagemåde (præteritum participium) med hjælpeudsagnsordet 'at blive': 'han blev faktisk stadig boende på Amager i nogle år endnu'

At få

Hjælpeudsagnsordet om det der kommer, hvad nogen modtager (possesionsverbal passiv): 'at få', bruges til at danne passive former for førnutid (perfectum), førdatid (pluskvamperfektum) nutids deltagemåde (præsens participium), førnutid deltagemåde (perfectum participium) og datids deltagemåde (præteritum participium)

De mest almindelige tider

Her et skema der anvender de mest almindelige tider, se om resten andetsteds her i Ganske grundig grammatik: