NAVNEORD (substantiver): Nominalet (N)
Genstandsled (objekt)
	Nominalet (N)
Regler	side 1	side 2	side 3

Definition: Navneord som genstandsled

For en fuldere forståelse af disse øvesider anbefales her i Ganske grundig grammatik Kapitlet om Ordstilling (syntaks), som gennemgår sætningsskemaet, der kan anvendes til let at forstå elementære sætningsdannelser på dansk nedenstående primært navneord (substantiver og nominaler), når de placerer sig i sætningsskemaets Forfelt F(N) og Slutfelt (N).

De analyserede ord markers med rød skrift, mens tre små røde prikker (...) - ofte i et tomt felt - betyder, at ordet har flyttet sig fra den plads for eksempel op i forfeltet F(N).

(N)-nominalet når det dannes af ord der står som:

• (N_{sub_o}) Genstandsled (direkte objekt): Hvem/Hvad? + udsagnsled + grundled 
• (n_{sub_o}) Omsagnsled til genstandsled (objektprædikat): Hvem/Hvad? + genstandsled

Genstandsled (objekt) (N) nominalet og dets omsagnsled (prædikat) består primært af (substantiver) og deres partikler men endvidere sekundært af stedord (pronominer) samt tillægsord (adjektiver) og dertil endelig udsagnsords tillægs- og navnemåder (verbale participier & infinitiver):

Genstandsled skabt med almindelige navneord (substantiver) altså substantivisk objekt her i fire grundformer: ubestemt & bestemt ental samt ubestemt & bestemt flertal.

Genstandsled af almindelige navneord

Samme sætninger med genstandled tilbage i slutfeltet:

Genstandsled af stedord

Med stedordene (pronominer) regner dansk ikke med en ubestemt eller ubekendt form, for så vidt at stedordene referer til noget, der formodes både bestemt & bekendt. Dansk bruger til genstandsled (objekt) stedordene (pronominerne) i deres genstandsform (akkusativ)

Samme sætninger med genstandled tilbage i slutfeltet (bemærk at adverbialerne (a) & (A) kan skifte plads):

Genstandsled af tillægsord som navneord

Genstandsled af et tillægsord (adjektivisk objekt) vil ganske ofte have et underforstået navneord (for eksempel et fælleskønsord som 'person' i ental og 'personer' i flertal eller et intetkønsord som 'dyr' i begge tal)

Genstandsled af lang tillægsmåde som navneord

De samme sætninger med genstandsleddet tilbage på slutfeltets nominal (N)-plads.

Genstandsled af navnemåde som navneord

Udsagnsordenes navnemåder (infinitiv), altså 'at + udsagnsordet' for eksempel 'at spille', 'at elske' & 'at holde', bruges ikke så meget som genstandsled i moderne dansk (år 2000ff).

Når de bruges betegner de både i ubestemt, ubekendt og i bestemt, bekendt form: en abstrakt, lidt tingslig forståelse af et større handlingsmønster.

For eksempel en person der spiller meget guitar, hvorom det kan siges: - 'han havde at spille som sit et og alt' eller i lignende udtryk for eksempel: 'loven har at elske som sin grundsætning' eller 'enhver person - især en politiker - bør lære at holde sit ord' og så videre.

Dansk kan skabe en slags bekendthed med disse former ved at eftersætte et '-n' med eksemplet: 'for ham betød spillen stadig meget', men det lyder ikke mere som moderne dansk.  Dansk bruger i stedet en anden endelse, der gør navnemåden til et rigtigt navneord, for eksempel 'spilleri' og lignende.

Men dansk kan sagtens bestemme en navnemåde, og gør det ganske ofte, blandt andet fordi sprogbrugeren ikke altid kan regne med at navnemåden (infinitiven) alene bliver forstået. Altså: 'Han elskede det at spille guitar' og ligeså med udtryk som 'det at elske', 'det at holde ord' og så videre.

Da dansk jo netop med begge udtryk: 'at ... ' & 'det at ...' har sammenfattet et fænomen under en entalsmæssig begrebsforståelse (singularis koncept) bruger dansk nu ikke at sætte navnemåde (infinitiv) i flertal (pluralis).

De samme sætninger med genstandsleddet i navnemåde tilbage på slutfeltets (N)-plads. Bemærk at (a) & (A)-adverbialerne kan skifte rundt:

(n_{sub_op}) objektsprædikat (omsagnsled til genstandsled):
Hvem/Hvad? + genstandsled

Her kan de forskellige omsagnsled (prædikater) anføres af den flittige læser, der finder både fornøjelse og forstand ved at udtænke dem med et passende sæt af "identitetsudsagnsord" (copulaverber), mens den flittige forfatter måtte se at komme videre med de mange sider om grammatik (hvor flere omsagnsled (prædikater) kan findes):

Mest almindeligt regnes hjælpeudsagnsordene 'at være' og 'at blive'; som i sætningerne 'han er danser', 'hun blev direktør', også nogle almene udsagnsord kan ofte danner omsagnsled (copula) for eksempel 'at hedde' ('han hedder Hansen'), 'at ligne' ('hun ligner Freya') og 'at virke' (mest med tillægsord: 'hun virker glad').  Der findes også almene udsagnsord der danner omsagnsled med lidemådeform (passiv copula) 'at døbes' ('hesten døbtes Olsen Lørneren'), 'at kaldes' ('hunden kaldes Olsen, Læseren'), 'at synes' (mest med biord. 'hun synes uberørt').

Disse såkaldte "copulakonstruktioner´kan dannes med navneord, tillægsord, med navnemåder og tillægsmåder og viser alle tilbage til det grundled (subjekt) eller det genstandsled (objekt) eller hensynsled (indirekte objekt), som de fortæller om at danner lighedstegn til.

Men, Læser, glem ej heller de mange omsagnsled der dannes som en art navnehelheder f.eks.:

• grundled med omsagnsled: 'hesten, Vinderhesten altså, sprintede oplagt i mål adskillige hestehoveder foran feltet'

• genstandsled med omsagnsled: 'han ejer hesten, Vinderhesten altså,

• hensynsled med omsagnsled: hun giver den biodynamiske havreblanding til hesten, Vinderhesten jo altså'

Substantivisk objekt med prædikat

Pronominalt objekt med prædikat

Adjektivisk objekt med prædikat

Participialt objekt med prædikat

Infinitiv objekt med prædikat

Sætningsklassikere

Klassiske forbytninger af grundled og genstandsled (subjekt & objekt):