Definitioner af vold og hvorfor dette emne

• Med vold vil der blive forstået: handlinger i forløb af teksten, som indeholder et (korporligt) påtvunget farebetonet moment udøvet overfor og imellem individ og samfund.

• Under vold medregnes også alle de momenter, hvori det (korporlige) farebetonede moment kun omtales enten i form af en trussel eller i form af et referat.

• Yderligere medregnes alle momenter af psykisk vold for eksempel et korporligt påtvunget element af angst eller utryghed.

I "The Adventures of Huckleberry Finn" bliver det voldelige tryk det igangsættende moment, idet de to hovedpersoner, Huck og Jim, kastes ud i deres æventyrlige rejse på grund af voldelige tryk.

For Hucks vedkommende direkte Paps (: hans faders) tæsk og de lange indespærringer i "the cabin" (: en lille hytte), og indirekte vel også angsten for at miste de dusørpenge han tjente i "The Adventures of Tom Sawyer" den foregående bog i denne serie beretninger; endvidere findes der også hans angst for at blive ført fra faderens "pleje og pasning" tilbage til "the widow" (: enken) og den strenge gammeldags opdragelsesproces med dens mange tryk af ufrihed og indirekte vold.

Hvad angår Jim, flygter han fra den overhængende fare for at blive solgt som slave længere nede af floden, og dermed miste forbindelsen til familie og venner; - et voldeligt tryk som snart kommer til, bliver mistanken om Jim som gerningsmand til "mordet" på den forsvundne Huck.

Udfra disse (korporligt) påtvungne og farebetonede momenter, begiver Huck og Jim sig ud på deres eventyrlige færd, efter at de forenes i et stakket flugtens øjeblik på "Jackson Island"; - og den historie, som bogen beskriver dem i, indeholder en stribe voldelige momenter (nemlig 44 i alt efter denne analyses beregning), der alle kan ses som gyldige efter den ovenfor opstillede definition.

Når det vælges at lade analysen beskæftige sig med denne stribe af voldelige momenter i "The Adventures of Huckleberry Finn", så skyldes det en interesse for at behandle disse forhold og deres samspil udfra følgende begrundelser:

1. Vold sælger i almindelighed godt og "The Adventures of Huckleberry Finn" sælger rigtig godt både som bog, forkortet børnebog og i film-, musical- og i video-format.

2. Fordi "The Adventures of Huckleberry Finn", uden at virke direkte revolterende agitativ, lagde og lægger et pres af psykisk vold på sit amerikanske publikum i dets race- og klassesystems moral, dets opfattelse af det for- og det fremtidige, gennem et særligt forhold til volden.

3. Fordi "The Adventures of Huckleberry Finn", som børnebogsklassiker, netop udmærker sig ved sin udprægede realisme både i volden og i sit øvrige forhold.

4. Fordi "The Adventures of Huckleberry Finn", som værk i Mark Twains produktion, betegner et højdepunkt såvel kunstnerisk som kommercielt - og dermed gør historierne om Huck og Tom til de bedst, mest og meget behandlede i Twainforskningen.

5.   I forhold til dette skrifts diskussion af de sociale, ideologiske og kunstneriske rørelser for godt 100 år siden, samt disse rørelsers genemsættelse, synes det væsentligt at forstå; at ideernes gennemsættelse ikke så meget blev afstedkommet af de direkte sympatisører men af de mennesker på sidelinien, som af den ene eller anden grund kunne se en fordel i delvis at tilslutte sig de krav, som det nye gennembrud opstillede, samtidigt med at de - som med Mark Twain - undgik de elfenbenstårnsisoleringer, som gjorde mange af det nye gennembruds fineste penne til fin-litterære forfattere for de få, mens de samme forfatteres ideer blev stillet til hånende skue for de mange, jævnfør omtalen af Zakarias Nielsen og hans "Maagen".

6. Det danner en underliggende pointe, som gerne skulle blive tydeligere i løbet af dette skrift, at frigørelsens dialektiske modpol - slavebindingen - rumsterer, så snart frigørelsen løfter hovedet. Dette gælder for alle de områder Brandes og det nye gennembruds mænd søgte at sætte under debat med henblik på frigørelse og forandring. Fra et relativt velordnet samfund i 1870'erne opståer et - for mange kritiske kulturobservatører at se - uhørt voldeligt og menneskefjendsk holdningsberedskab i almenbevidstheden og de kunstneriske, massekulturelle institutioner godt 100 år efter. Denne pointe, udpensles kraftigt i den litteraturvidenskabelige klassiker: "Dialektik der Aufklärung" (: oplysningens dialektik) af Adorno og Horkheimer: oplysningen medfører et nyt forår for fordummelsen!

Disse seks begrundende punkter har interesse, fordi værket, og her tænkes på såvel den første bog i serien: "The Adventures of Tom Sawyer" som på det andet og sidste bind: "The Adventures of Huckleberry Finn", som amerikanske børne- og voksenbøger har haft og stadig har en enestående omsætning (også i Danmark); -: udefinerbare både indenfor børnebogskategorierne, hvor de vel nok kan regnes for såvel almene "hjem-ud-hjem-"-æventyr [vi] og som opdagelsesrejser fyldt med æventyrlige oplevelser, samtidigt med at bøgerne også minder om en slags western- og en "børnebande på gale streger"-serie; óg som voksenbøger, i hvis kategorier de måske nok for det første virker som lidt for meget børnebøger med deres to drengeskikkelser, Tom og Huck, men også (i deres uredigerede udgaver) for det andet udgør en mangesidig saftig affære af blandt andet vold, og som sådan indeholder et bredt aspekt af, hvad der regnes for muligt indenfor en sjov og spændende realistisk æventyrligt romans rammer.

Alle de kendte følelser af spænding, medlidenhed, glæde og jubel kommer under læsningen til udfoldelse, - parret med en god del social indignation og identificering med den nye tids fremskridstånd - og dette vil ske både i det læsende barnesinds identifikationer og i den voksnes betragtnings- og nyelsessfære af æstetisk vurderende art.

Bogens miljø- og tidsbillede beskrives nedefra og op; -: i originaldialekter og ramt på kornet gør Twain sig til talsmand i mod alle det daværende samfunds rangklasser: oplevet gennem sansningen hos en "uskyldig" dreng fra det laveste out-cast (: udstødt) i den næst-nederste klasse, (: de fattige, kriminelle forhutlede hvide landarbejdere uden faste besiddelser overhovedet). Samtidigt begår denne dreng en for dette samfund fuldstændig uladesiggørelig handling, nemlig at stikke af med en bortløben sort (: fra den nederste klasse af sorte slaver) som ven og rejsekammerat.

Dette gør Huck Finn speciel i forhold til de øvrige figurer hos Mark Twain. Hank fra "A Connecticut Yankee at King Arthur's Court" - for eksempel - virker som et ret almindeligt og respektabelt menneske; måske derfor bliver hans voldsudløsninger så meget kraftigere og dræbende end Hucks?

I "Paupers and Kings" vil man derimod kunne se dele af Huck-figuren gentaget. Dette værk - meget populært i sine mindst tre filmatiserede versioner - indeholder også spillet mellem en udstødt, som oplever sit samfund, og der igennem - med barnets "uhildede blik" - giver læseren et uskyldigt og ikke-indforstået samtidsbillede, mens modspilleren i "Paupers and Kings", prinsen, som ligner den anden hovedperson til tvillinge-forveksling, kun halvvej ligner en Tom Sawyer, fordi de to drenge i forvekslingshistorien, "Paupers and Kings", virker temmelig egale altså jævnbyrdige i åndsevner, og der igennem kører udenom det største modsætningsforhold mellem Tom og Huck, nemlig: Hucks relative enfoldighed overfor Toms smarte og self-made (: selvskabte) verdensmandsmanerer: modsætningen mellem accept (Huck) versus initiativ (Tom). 

Dette rummer begge æventyrbøgerenes spil - fortsat fra "The Adventures of Tom Sawyer" - omkring scenerne i St. Petersburg i "The Adventures of Huckleberry Finn", óg i Hucks tanker bogen igennem, overfor den i Huck Finn-bogen relativt socialt respektable og idédominerende Tom Sawyer, som Huck enfoldigt aldrig troede ville kunne befri, endsige stikke af med "a runaway nigger."

Denne korte mosaik danner hermed begrundelsen for, at behandle volden i "The Adventures of Huckleberry Finn", og i løbet af dette afsnit vil de forskellige aspekter blive behandlet for sig og under overordnede belysninger.

Oversigten over volden i "The Adventures of Huckleberry Finn"

Henvisningerne går alle til den fulde ikke-forkortede Penquin-udgave af "The Adventures of Huckleberry Finn" 1966ff

 Eksempel 1

P. 50 oplever læseren for første gang det indirekte tryk af vold, som bliver en af Hucks grunde til at flygte: nemlig Miss. Watsons besværligheder med at opdrage på den uvorne knægt, Huck. "The Spelling Book" (: stavebogen) ligger milevidt fra Hucks verdensopfattelse, lige så langt som at skulle sidde pænt for ikke at komme i helvede. - "The Spelling Book."

Eksempel  2  

P. 51 omtales et andet af de indirekte voldelige tryk, her eksemplificeret ved Huck men i resten af bogen oftest ved Jim. Huck føler sig bange for spøgelserne i skoven, og må tage magiske cirkler og tegn i anvendelse som beskyttelse mod en edderkop han ved et uheld kommer til at brænde. - "1^th Voodoo Fright." (Første Voodoo Angst).

Eksempel 3

P 56ff fantaserer Tom om at starte en bande røvere. Såvel hans rige fantasi som hans trang til at overdrive kommer til udtryk: optagelsesritualernes blodsignaturer og edssværgeri og de uhyggelige eksekutioner i tilfælde af illoyal deltagelse i banden. - At Huck ingen far eller mor har at ofre, giver et første eksempel på hans manglende respektabilitet og sociale status, og danner et af de indirekte socialt voldelige tryk på ham. - "Tom's Robber-Gang." (Toms røverbande). 

Eksempel 4

P. 57 indeholder et "uskyldigt" aspekt af bogens vold. Tom Sawyer mener, at hans røvere ikke skal gøre andet en "røveri og mord" - og i den efterfølgende diskussion om behandlingen af fangerne - og især af de kvindelige fanger - virker det typisk, at romantiske og belæste Tom Sawyer tror; at kvinderne alle vil blive vildt forelskede, mens kammeraten Ben Rogers kun tænker på problemerne med at bevogte dem. "The Captives." (Fangerne).

Eksempel 5

P. 61 fortæller Huck, om et lig man har fisket op af floden tolv mil fra byen. Ligets størrelse og dets unaturligt lange hår, bringer tanken hen på Hucks Pap; man ved intet sikkert, thi liget findes meget opløst, men med Hucks realistiske og praktiske kendskab til naturen fastslår han, at det må dreje sig om en kvinde, for en druknet mand flyder ikke på maven. - "The Drowned." (Den druknede).

Eksempel 6

Fra p. 61-64 berettes om røverbandens eskapader; det bliver - på trods af Tom Sawyers omfortolkninger - ikke til det store sus tvært imod. Søndagsskolen på udflugt, som man i hvert fald får forskrækket eftertrykkeligt, udgør - i følge Tom Sawyers forklaring - i virkeligheden en kamelkaravane omskabt ved en magiker, men historien kommer for langt ude for drengene, som begynder at miste modet på røverlivet. "The Infant Sunday School." (Småbørns søndagsskolen).

Eksempel 7

P. 65 præsenteres læseren for endnu en omgang overtro. Huck vælter ved et uheld saltkarret og da han i magisk afværgeøjemed vil kaste en lille portion salt over venstre skulder, griber Miss Watson indigneret ind. - Huck starter denne dag i så rystet humør og så langt nede som kun et overtroiske menneske, der har set dårlige varsler, formår. "2^nd Voodoo-Fright." (2. Voodoo frygt).

Eksempel 8

P. 69f møder læseren så endelig Hucks far, Pap, som ganske rigtigt ikke druknede i floden. En lang række voldelige tryk lægges her på Huck, alle sammen formidlet gennem truslen om tørre tæsk, hvis ikke Huck makker ret:

• Den lasede Pap angriber Huck for hans fine tøj

• Den analfabetiske Pap angriber Huck for at lære at læse.

• Den hjemløse Pap angriber Huck for hans materielle komfort.

• Den fattige Pap angriber Huck for hans rigdom.

I løbet af deres samtale benytter Pap sig af en række voldelige virkemidler: fra truslen om tæsk til at smide med bogen, Huck har læst højt af for at bevise sin uddannelse. De mange penge, Huck har erhvervet i "The Adventures of Tom Sawyer", vil Pap selvfølgelig have fingrene i, men han stiller sig i første omgang tilfreds med Hucks lommepenge, for hvilke han bliver så beruset, at han må tilbringe natten i detentionsfængsling. - Historien om den unge dommer, som vil gøre Pap til et bedre menneske virker lærerig og morsom, moralen: at denne resocialisering kun vokser ud af et pistolløb, siger alt om Paps karakter; at alle truslerne udføres komplementerer billedet, og at Huck endelig bortføres til tæsk, indespærring, men også til et frit liv i hytten, bringer historien videre. "The return of/to Pap." (Tilbagevenden af/til Pap).

Eksempel 9

P. 78 møder læseren Paps sociale holdning i al dens uværdighed og ondskab. Historien går om en fri stat, hvor en sort i sit stiveste puds skulle stemme ved et valg meget imod Paps vilje. Den påfølgende "vold", efter denne historie, virker tilfældig: Pap snubler over en saltet skinke, sparker i sin arrigskab med den hullede støvle og pådrager sig endnu værre smerte. "The White-Shirted Nigger." (Den hvidskjortede nigger).

Eksempel 10

Samme aften (ibid p. 80) bliver Pap så fuld, at han har delirium tremmens og næsten dræber Huck, i et halv-religiøst vanvid, hvor Huck ses som dødsenglen: Twain lader sit humoristiske sind køle både læseren og Pap lidt ned, i den sidste halvdel af dette afsnit, hvor Pap lige vil hvile sig lidt inden mordet på "dødsenglen", for at finde ud af om englen eller Huck eller han selv har ret; - selvfølgelig sover han straks derefter. "The Angle of Death." (Dødsenglen).

Eksempel 11

P. 82 kommer fortællingen frem til den påfølgende morgen, hvor Huck forklarer Pap; at den pistol, som han egentlig har villet beskytte sig selv med overfor den berusede Pap, har tjent til at true en fremmed i natten med. P. 83 beordrer Pap Huck til ufortrødent at vække ham i sådanne tilfælde for at han, Pap, kan skyde enhver omlistende fremmed ned. "I'd Shot Him." (Jeg ville have skudt ham).

Eksempel 12

P 84f flygter Huck så endelig fra hytten med snedig og naturtro tilsløring af sine spor. Det uhyggelige mord han iscenesætter, viser sig at overbevise selv de snedigste om, at Hucks forsvinden skyldes et griskt og blodigt overfald. "The Escape." (Flugten).

Eksempel 13

P. 93f rummer en række signalementer af angsten for at blive tilfangetaget, både for Huck og (p. 94) for den bortløbne slave, Jim. Her optræder igen skrækken i forbindelse med overtro, da Jim tror sig konfronteret med Hucks spøgelse. P. 96 fortælles historien om Jims flugt fra at blive solgt. "The Ghost and the Runaway Nigger." (Spøgelset og den bortløbne nigger).

Eksempel 14

P. 102 beskrives et bragende tordenvejr, og når det medtages her, skyldes det uvejrets placering i naturrammen, hvor "naturbørnene", Huck og Jim, har fundet sammen. Tordenvejret virker som en symbolisering af den vold de to står op imod og har hængende over hovedet. "The Thunderstorm." (Tordenstormen).

Eksempel 15

P 103 udspilles Hucks og Jims første æventyr ved tilsynekomsten af "The Frame House" (: husbåden). Da de kravler ombord, finder Jim et lig, som han faderligt tildækker inden Huck får set det. Skibets interiør beskrives som et syndigt svineri, men de to venner forsyner sig med dets anvendelige gods og har siden mange moralske skrupler og overtroisk angst for repressalier. "The Frame House." (Husbåden).

Eksempel 16

Hucks sidste drengestreg overfor Jim koster næsten vennen livet; Huck lægger for sjov en død slange i fodenden af Jims seng, og glemmer at dens mage oftest vil våge over den i døden, hvad den da også gør og bider Jim, der kun slipper fra det ved et heldigt og hurtigt tilfælde af behandling med whisky. Jim lider dog intet i forhold til Huck - rent psykisk - og siden fungerer Huck som en rigtig ven, mens Jim stryger sin "Onkel Tom"-agtige hyggelighed af sig. "The Snake." (Slangen).

Eksempel 17

P. 111 kommer Huck maskeret i kvindeklæder på besøg i en farm for at høre nyhederne om sin og Jims forsvinden. Det snakkesommelige kvindemenneske beretter beredvilligt, og læseren erfarer blandt andet, at Hucks far, Pap, sidst blev set i selskab med nogle uhyggeligt udseende fremmede. Meningerne om Hucks "død" står delte, nogle tror, at Pap selv har begået mordet for at arve pengene, og andre tror at Jim, den flygtede sorte slave står bag. - Desuden erfarer læseren; at denne kone har set lys ovre på Jackson Island, og at hendes mand og nogle venner samme nat vil tage derover for om muligt at tilfangetage Jim og få udbetalt dusøren; - dermed startes flugten. "The Farmer's Wife." (Bondens kone).

Eksempel 18

P. 121-127 går Huck og Jim endnu engang ombord på en gammel skude. Denne gang findes der levende mennesker ombord: nærmere betegnet to forbrydere, som holder en svinebundet tredie forbryder op, mens de overvejer, om de skal myrde ham eller lade være. Scenen virker spændende, fordi vennerne hører samtalen i mørket med overhængende fare for at blive opdaget, og spændingen intensiveres, da de finder deres tømmerflåde forsvundet. Det lykkes dem at stjæle slynglernes robåd og at overlade dem til den skæbne, de havde tilset deres "ven", nemlig at drive ned ad floden i en dødsfælde. "The Gangsters in the Boat." (Forbryderne i båden).

Eksempel 19

P. 145 starter Hucks dårlige samvittighed over at hjælpe en bortløben sort slave, foranlediget af Jims fablerier om at ville stjæle sin familie ind i friheden længere oppe nordpå, hvor man har ophævet slaveriet. Hermed indføres tematikken omkring ret og uret i forhold til spørgsmålet om moralsk ret og uret i raceproblematikken. "Am I Right?" (Gør jeg det rigtige?).

Eksempel 20

P. 150 trues Huck med tæsk af en fremmed, som han spørger om vej på floden. "The Stranger on the River." (Den fremmede på floden).

Eksempel 21 

P. 152 væltes vennernes tømmerflåde af en dampbåd, og dette gøres med fuldt overlæg. "They never cared much for raftsmen." (: De havde aldrig brudt sig synderligt om tømmerflådefolk). "Turnover." (Omvæltningen).

Eksempel 22

P. 152 holdes Huck op af en agtpågiven familie. Sceneriet beskrives med en meget realistisk vold: man forholder sig klar til skud ved mindste fejl. Huck undgår dog en sådan fejl, og træder under geværløbene ind i lyset hos familien Grangerford. "The Arrival at the Grangerford Mansion." (Ankomsten til Grangerford gården).

Eksempel 23 

P. 164 beskrives Grangerford familiens overhoved, Colonel Grangerford, i hvem et lyst sind brydes med en mørk strenghed. To sider længere fremme fremstiller forfatteren den første begrundelse for denne familiens årvågenhed: Hucks jævnaldrende ven, Buck, gemmer sig ved en lyd fra et krat i skoven, og han skyder dernæst efter en anden ung mand, som rider forbi uden at ramme andet end dennes hat. Senere, i samtalen med obersten, erfarer læseren noget om stridighederne mellem familien Grangerford og familien Shepherdson. De to søstre lytter med, den ene slår hånligt med nakken over, at Buck ikke har ramt, mens den anden, Miss Sophia, virker meget rystet herover, hvilket senere bliver indlysende for læseren. - Stadig på p. 167 spørger den uskyldige Huck Buck om hvad ordet "en fejde" betyder, og i et eksempel på p. 168, udstilles denne ridderromantiske arv fra den post-romantiske scottske latterlighed. Der fortælles både om grusomme drab og om fjendens ædle modighed, og det synes naturligvis svært for Huck virkeligt at forstå det. "What does a feud mean?" (Hvad betyder en fejde?).

Eksempel 24

Endelig fra p. 173-175 udspilles så fejden i al sin gru. Udgangspunktet opstår ved at den unge Miss Sophia stikker af med Harney Shepherdson; straffeekspeditionen bliver en frygtelig fiasko, den dræber næsten alle Grangerford familiens medlemmer, og de to drenge som bliver tilbage ærgrer sig frygteligt, men ikke længere end til også de brutalt nedskydes, mens de prøver at flygte. Beskrivelsen af Hucks tanker ved deres lig virker gribende: "I cried a little - that's all." (: "Jeg græd en smule - det var alt"). "The feud." (Fejden).

Eksempel 25

P. 180f møder de to venner, Jim og Huck, de to svindlere King og Duke (: konge og hertug), som flygter fra et andet voldeligt tryk, nemlig det at blive dyppet i tjære og rullet i fjer som tak - eller rettere som straf - for deres individuelle skarnsstreger. Det forbundskab som bliver indgået sætter sig både på Huck og Jim og deres tømmerflåde. "King and Duke." (Konge og hertug).

Eksempel 26

P 190 tages der gas på den litterære vold i de to skurkagtige kumpaners indøvelse af sværdscenen fra Shakespeares "Richard the 3^rd." "Richard the 3^rd." (Richard den 3.).

Eksempel 27

P. 193f oplever læseren King udfolde hele sin løgnagtige retorik overfor en omrejsende lægprædikants publikum med en forfærdelig historie om, hvordan han selv arbejder som kaptajn for en piratskude, at han kom hjem for at hyre nyt mandskab, men at han - ved Guds indvirken - blev frarøvet hver en cent og smidt i land på disse kyster, at han nu som omvendt lader hatten gå rundt for at erhverve midler til at tage tilbage og også omvende sine pirater. "The Pirate Story." (Pirathistorien).

Eksempel 28

P. 203 lærer læseren, at Huck har overværet tre slagsmål i det fordrukne miljø de havner i på disse sider. P. 203-210 rummer en af værkets centrale behandlinger af voldens problematik: en harmløs gammel drukmås - ved navn Boggs - rider ind i byen under lattervækkende trusler om at dræbe enhver. Denne dag bliver det specielt en Colonel Sherburn, foran hvis hus Boggs udråber hele sit register af provokerende skælds- og ukvemsord, hvortil Sherburn svarer med en tidsfrist, som Boggs ikke overholder; den nu skræmte mængde leder efter Boggs' datter, som vil kunne få ham til fornuft, men denne når kun frem til at se sin fader blive skudt ned. Sidste alinea p. 205, hvor Sherburn skyder Boggs ned, virker næsten som en western-pastiche; hvorimod den følgende scene, hvor byens fordrukne befolkning vil lynche Sherburn, virker som ren satire, resulteret illustrerende i en tale som Sherburn holder stående på taget af sin haveport, som en perfekt skydeskive ingen tør sigte på. I talen erfarer læseren meget om sydstatsmentaliteten: Sherburn hænger sine medborgere ud som en bande kujoner, der - overfor en rigtig mand som ham selv - ligner uskadeligt småkryb: kun i stand til bagfra at snigmyrde i allermørkeste nat. - Massesuggestionen, som i første omgang stablede de vrede borgere på benene, falder nu sammen, fordi dens leder (en Buck Harkness) kun optræder som en halv mand, og en flok med en halv mand i spidsen stiller intet problem for én hel mand; - så falder sagen. "Killing of Old Boggs." (Drabet på gamle Boggs).

Eksempel 29

P. 211 nederst opvises sydstatsmentaliteten endnu engang i en cirkusscen,e hvor publikum ophidser sig mod en tilsyneladende fyldebøtte, som vil ride på en af hestene. Man vil både slå ham ihjel og blot slå ham ned, men ler dog godmodigt, da manden endelig afslører sig som akrobat i cirkus. "The Drunk in the Cirkus." (Den fulde i cirkus).

Eksempel 30

P. 215 beskrives et andet publikum, nemlig for King og Duke ved deres forestilling "the Royal Nonesuch" (: den kongelige "ingen sådan"), og i denne sammenhæng tages publikum grundigt ved næsen. Ved den tredie forestilling bemærker Huck mange ildelugtende ting gemt væk under folks frakker, men han og slynglerne redder sig i sidste øjeblik. "Nonesuch." (Ingen sådan).

Eksempel 31

P. 217f leverer Twain en af de mest morsomme hyperbler: parodierende historie- og litteraturforfalskninger, som ellers normalt lægges i Tom Sawyers mund. "Them Dreadful Kings." (De frygtelige konger).

Eksempel 32

P.. 219 kommer så den eneste historie om Jim og hans familie. Jim har engang slået sin stakkels pige, fordi hun ikke hørte efter, hvad han sagde, men måtte, da pigens handicap som døvstum blev konstateret, som god "helt" indrømme; at hans voldelige adfærd havde virket uretfærdig og uberettiget. "Jim's Little Girl." (Jims lille pige).

Eksempel 33

P. 248 midt beskrives King og Dukes største svindelnummer, Huck oplever pigernes og de sortes sorg over at skulle skilles. Det vender sig i Huck: snart vil hán vende frygteligt tilbage mod slynglerne. "A Goodbye." (Et farvel).

Eksempel 34

P. 254. Huck når længere frem i sin plan mod King og Duke, nu indvies Mary Jane: "... we'll have them tarred and feathered, and flung in the river!", ("... vi får dem dyppet i tjære rullet i fjer og smidt i floden!") siger hun. - "Tarred and Feathered." (Rullet i tjære og dyppet i fjer).

Eksempel 35

P. 270 opdages skurkestregen så næsten, stakkels Huck ser, i snakken om identificeringen af den afdøde, de omtalte tatoveringsmærker som en meget tynd tråd: et varsel om pludselig død. "Sudden Death." (Pludselig død).

Eksempel 36 

P. 273 kommer slynglerne op at slås, da de begge beskylder den anden for at have gemt pengene i kisten (: Huck har gemt pengene). "A Fight." (Et slagsmål).

Eksempel 37

P. 280 stikker Huck en af sine nødløgne; han siger til en forbipasserende dreng: at han godt nok har mødt Jim i skoven og at denne har truet ham med at skære hans lever ud, hvis han råbte på hjælp. "Cut out Liver." (Udskåren lever).

Eksempel 38

P. 291 en brutal fortalelse i endnu en nødløgn; historien, om hvordan Huck blev forsinket på floden, indeholder en eksploderet bådsmotor, som gudskelov ikke dræbte nogen - udover en sort. "Anybody hurt? No mam. Killed a nigger." (: Kom nogen til skade? Nej, frue. Dræbte en nigger).

Eksempel 39

P. 301 rummer King og Dukes sidste optræden i bogen; Tom og Huck ser dem blive båret ud af byen: dyppet i tjære, rullet i fjer. - "Tarred and Feathered for Good." (Dyppet i tjære og rullet i fjer for alvor).

Eksempel 40 

P. 211f planlægger Tom Jims flugt, og ikke småting kunne den fantasifulde Tom finde på at gøre i den anledning. Gudskelov ser han dog ingen grund til også at hugge Jims ben af. "A Real Escape." (En rigtig flugt).

Eksempel 41

Kapitlerne 35-39 (p. 311-343) lægger Tom og Huck et voldeligt tryk på familien, som til slut næsten går helt grassat under indtryk af de mange gådefulde forsvindingsnumre (: lagner. skeer, lys og så videre). "A Madhouse." (Et galehus).

Eksempel 42

Højdepunktet i denne psykiske vold nås i det forfalskede brev fra en samvittighedsplaget røver (: Tom Sawyer). "The Fixed Leter." (Det ordnede brev).

Eksempel 43

P. 347f starter så jagten på Jim og den fingerede røverbande. Glammende hunde, trampende støvler og plaffende skud, der til slut nedlægger Tom Sawyer, som alvorligt såret bliver den direkte årsag til at flugten mislykkes. "The Hunt." (Jagten).

Eksempel 44

Endeligt erfarer læseren så - gennem Jim - på sidste side (ibid p. 369), at liget i "The Frame House" (voldstilfæde nummer 15, værkets p. 103) havde lignet Hucks egen Pap, som altså blev myrdet af de uhyggelige fremmede, der blev fortalt om i voldstilfælde nummer 17 (værkets p. 111). "The Corpse in the Frame House." (Liget på husbåden).

Voldens udtryk i "The Adventures of Huckleberry Finn"

 Disse hermed registrerede og beskrevne voldsscener skal nu grupperes på to måder, nemlig: 1. efter deres udtryk og 2. efter deres indtryk. - Klarere:

1 Efter det plan de udfoldes på
2 Efter det plan de virker på

Voldens udtryk i engagementet omkring godt og ond kan man se på tre planer, nemlig:

1 Fantasi
2 I genfortælling
3 I virkeligheden

Hvor 1 sættes lig med den gruppe voldsscener, som drømmes af drengene (for eksempel "Tom's Robbergang" (voldseksempel nummer 3); og 2 sættes lig med de genfortællinger Mark Twain lægger ind i de mange rammer for eksempel "Jim's Little Girl" (voldseksempel nummer 32); og 3 sættes lig med hvad Twain lader ske i selve romanens virkelighedsrum for eksempel "Killing of old Boggs" (voldseksempel nummer 28).

I de fleste børnebogsanalyser (se eventuelt henvisningen under Cramer, Møller Kristensen og Stybe) regnes "The Adventures of Huckleberry Finn" blandt de ti klassiske børnebøger, og rangerer her i blandt som decideret virkelighedsnær og realistisk, hvilket understående opdeling af eksemplerne tydeligt understøtter:

De i virkeligheden udspillede voldseksempler findes i klart overtal, og deres indhold virker, som det kan ses af resuméerne, praktisk talt alle strengt realistiske og mulige i bogens og menneskenes virkelighed.

Opdeling af de grupperede og klassificerede voldseksempler efter ovenstående, overgangstilfælde markeres med parentes i det felt som de nærmer sig eller til en hvis grad har del i, og uden parentes i det felt hvor de generelt kan synes at ligge:

1 Voldseksempler i fantasien:

  3, 4, 11, (12), (17), 27, 31, (34), 37, 38, 40, 41, 42

2 Voldseksempler i genfortælling:

  5, 9, (13), 17, (23), 25, (27), (29), (31), 32, (36), 44

3 Voldseksempler i virkeligheden:

1, 2, (5), 6, 7, 8, (9), 10, 12, 13, 14, 15, 15, 18, 19, 20, 21, 22, 23, 24, (25), 26, (27), 28, 29, 30, 33, 34, 35, 36, (38), 39, (41), (42), 43, (44)

[TOP]

FODNOTER TIL KAPITEL 3.2:

a runaway nigger: underklasseamerikansk i bogens periode for en bortløben sort slave.

resocialisering: efter latin re socius: tilbage kammerat, heraf social: vedrørende samfundet. Heraf socialisering: at opdrage til samfundsmæssig opførsel, resocialisering altså: at bringe tilbage til samfundet, at få en afviger til at tilpasse sig normen.

Delirium tremens: efter latin delirare tremere: forykt rysten, vanvittig skælven. Heraf delirium: vrangforstillinger, syner. Heraf delirium tremens: medicinsk term for virkningen af alkohol i store, stadige mængder som medfører synsforstyrrelser og vrangbilleder af virkeligheden. Også kaldet drankergalskab.

repressalier: efter latin re prehendere: trække tilbage, heraf repressalier altså: tilbageslag. gerne i form af undertrykkelse, samfundets modforanstaltninger overfor afvigere og kriminelle, gengældelsesforanstaltninger, også i betydningen 'hævn fra de døde'. Se eventuelt også fodnoten om repressiv tolerance.

alinea: efter latin ab linea: fra linien. Alinea altså: litteraturvidenskabelig fagterm som angiver et nyt afsnit, eller blot et afsnit i en tekst, der omfatter alle linierne fra et indryk til det næste.

pastiche: efter italiensk pasta: dej. Pastiche altså: litteraturvidenskabelig fagterm som angiver en efterligning, et kunstværk æltet, formet og bagt efter opskriften på ældre værks stil eller genre.

grassat: efter latin grassari: strejfe om, løbe omkring. At gå grassat altså: løbe vildt omkring, gå amok, forløbe sig, hærge vanvittigt.

[TOP]

SLUTNOTER TIL KAPITEL 3.2:

[vi]. "hjem-ud-hjem-"-æventyr: en litteraturvidenskabelig fagterm for den type beretning som starter i en hyggelig hjemmeramme, der så brydes ved at en rejse ud i den store verden eller ind i sindets virkelighed påbegyndes, rejsen udgør nu hoveddelen af beretningen, som almindeligvis afsluttes ved heltens og/eller heltindens lykkelige hjemkost: enten til det forladte hjem, eller til et hjem på et højere niveau.

[TOP]