Du så bag et rynket smil,
jeg vidste alt for snart,
at intet lod din sikkerhed
glemme hvor du var.

Du lå som et faldent blad,
jeg aned' om dit tab,
at miste en man elsked' højt
glemme næsten tom.

Når een går bort,
når døden leger med,
da stivner vor viden
i visheds undergang.

Du lå som en doven kat,
jeg holdt dig alt for fast,
at trøsten kun var tomme ord,
glemme en der gik til jord;

du så bag et tåredryp,
jeg sa'e de vante ord:
at glemme, mindes, bede tavst,
glemme, blindes, se:

når een går bort,
når døden leger med,
da stivner vor viden
i visheds undergang.

Du så bag et tåredryp,
jeg sa'e de vante ord:
at glemme, mindes, bede tavst,
glemme, blindes, se, -:

du lå som en doven kat,
jeg holdt dig alt for fast;
at trøsten kun var tomme ord,
glemme en der gik til jord.

Når een går bort,
når døden leger med,
da stivner vor viden
i visheds undergang.