Tekst Nis Petersen
Skandering: Per Olsen

Bring mig een mand - en eneste,
som tør sværge ved sin mors minde,
at han aldrig gik op mod et pas
    - at han aldrig stod op for at gå mod et pas,
    der skulle føre ham mod et land,
    hvor man ikke behøver ros,
    fordi man taler sandhed.

Hvor mange vendte om ...
hvor mange vendte med velberåd hu
hyggen til højderne
og gled tilbage
ned i dalen ...

    I hvert fald ikke alle ...

Og hvor mange nåede igennem?

    Dog nogle ...

Jeg besværger eder, vinde! - at gå
... ikke til dem på den anden side,
men til de tåber, der byggede bo i passet
... til de tåber, der spærrer passet
... der forurener passet ...

Vilde vinde! - voks til en orkan,
der driver dem ned eller tilbage
... for deres sjæles skyld
... og for vor skyld,
der har ranslen snøret ...