Her sidder vi tilbage,
som lysforsider af os selv.
Her sidder vi de dage,
hver genfærdssjæl på hæld.

Hvor var du da klokken slog?
Hvor var du da kloden lo?
Hvor var jeg da alle var?
Hvor var jeg? - Nu kalde svar

Nu på mit udtryk,
du flik-flakbilled' af et selv;
er du kød-granittop
tip-aksetid og i dig selv?

Hvor var verden da det stod?
Hvor stod striden om mit blod?
Hvor er hul, materie-sæk?
Hvor er klodeskibet læk?

Så sejler den vor klode,
en lysforside af sig selv.
Så sejler man på koder,
som tidlysbilleder på hæld.

Hvem har set det hele ske?
Se, hvem har hers støbeske?
Hvem har talt om rummets hus?
Se nu vind af tanke-sus!

Her sejler så en klode,
hvor nu er nu til hver en tid;
en primus-motor kode,
et lysbundts møde med min flid.

Hvor var du da klokken slog?
Hvor var du da kloden lo?
Hvor var jeg da alle var?
Hvor var jeg? - Du kolde svar!