Jeg kan skænke dig et mørke af had.
Jeg kan skænke dig et ondskabens bad.
Hadets bad og så badet i had -
desperaten, flugten, tvivlen og hvad? Og:
    Du, ja du, du åbner dig igen, ja
    Du, ja du, du åbner dig igen.

Jeg kan sænke brudt hvert et smil.
Jeg kan sænke skudt hvert et greb.
Grebet griber fast om ... ja hvad?
Hvad, kan du også kende mit had? - Mens
    Du, ja du, du åbner dig igen, ja
    Du, ja du, du åbner dig igen.

Jeg kan binde hvert flagerende sus.
Jeg kan dulme hver såret mands rus.
Jeg kan stå på toppen af hvad,
mens jeg skråler blindt i mit had.
    Du, ja du, du åbner dig igen, ja
    Du, ja du, du åbner dig igen.

Jeg kan huske, glemme og stå,
hvor de sunkne tanker kan få
døds-skært glimt af realitet;-
og mit navn er rødt alfabet.
    Du, ja du, du åbner dig igen, ja
    Du, ja du, du åbner dig igen.

Sig mig natten og gi' mig dens navn.
Gi' mig natten og sig mig dens navn.
Fra mit kikkert-glas ku' jeg skimte havn,
havn og navn, åh, du pestfyldte favn, og
    Du, ja du, du åbner dig igen, ja
    Du, ja du, du åbner dig igen.

Jeg kan huske, glemme og stå
stille hvor de sænkte tanker ka' få,
døds-klart skær af realitet; -
og mit navn er rødt alfabet, og
    Du, ja du, du åbner dig igen, ja
    Du, ja du, du åbner dig igen.