Nøglen lå i lommen; forsikring lige på.
Døren malet rød, måtten nusset, nærmest død,
tagskæg fuld af spindelvæv, gravsten i forhaven,
svømmehul ude bag, skrald fra mer' end fjorten da'e,
sytten plader masonit, hundegumlet dynamit,
rødt lys i foyéen - stille: tæppet går:

scenen er sat, fuld af dagligdag:
potteplanter, kedelhyl, slipsemandsrekyl,
madpakker fra i forgårs, Mulepose Krikke Klaus,
fine vaner, glane aner, fra hvert et skilderi,
osten sveder i sin klokke, sukkerskåls-refrain,
sufflør lirk løs din butterfly, aktør på nippe til:

hosten fra betalerne, fedtet bolchepose knas,
knagende kæbetænder, bag vippe-øreflaps behag,
filejsen oppe på de skrå, begynder plask-plumpt sin start,
klokkehjulet tikker a', spændings-surrogat ga' fart, sae':
- Va' sker der andet end skuespil?
Stykker papir med tryksværte til!

Spillet glider over, variant a' hvermands liv;
formands nakkesved, de fornærmede der skred;
og så hjulet i maven, skilt og nummer hist og pist,
håbe-hobens drømmekvist - vel ej frustreret? Trist!
Det de bygger op, der på scenens bræddekant,
vort livslys i formenen brænder vid're, ikke sandt?

Osen bølger af fra havegrillens pølsefryd,
hovedrysten rasler ud, jeg skal ikke stå for skud; -
mens den der spiller rolle, fylder ruder: kryds og bolle,
hæver sit salær, hæfter masken til igen; - :
nøglen lå i lommen; forsikrings-dæk, min ven!
(Tjek-tjek).