Det præteknologiske gennembrud |
Kapitel 5. Repræsentationsteori og komputerdesign
Spor (trail): Fra betydning til forståelse
| Den næste dør, hvis de gamle får lever og lignende | |
| Udtrykstryk og trykudtryk | |
| Middag for to over AI (Et tilbagevendende tema) | |
| Datamathjernens hvide plet? | |
I Winograds og Flores kapitel ni og ti diskuteres kunstig intelligens indgående. En af deres hovedpointer: at maskiner ikke kan forstå sprog på samme måde som mennesker, som i løbet af en lang indlæringsproces har opbygget en "background" (: baggrund) for at forstå, samt i enhver given, "kastet", talesituation kan differentiere altså skelne, og samtidigt i talehandlingen vil engageres ikke blot i betydningen men i selve kommunikationsprocessen.
[TOP]
Den næste dør, hvis de gamle får lever og lignende
Dette angiver et velkendt problem indenfor kunstig intelligens i årene for det præteknologiske gennembrud. Hvor Winograds og Flores' tværfaglige studier førte til filosoffen Heidegger, læste Jeremy Campbell ("The Improbable Machine" p. 43ff) blandt andet Betrand Russell a og hans "Principia Mathematica" og kom frem til at (ibid p. 48f):
"Grundlæggerne af moderne logik indså, hvad der nu er ved at blive et centralt emne i kunstig intelligens, nemlig betydningen af forskellen på information og viden. ... Deduktiv logik b efterlader ingen åbninger; den gør ingen spring, men sindet nærer sig af og blomstrer op af åbninger; det tolererer store gabende huller i, hvad det hører og læser, fordi det er så trænet i at fylde hullerne ud med, hvad det ved.". c
Et klassisk eksempel på denne problemstilling i det danske sprog, sætningen: "de gamle får lever", der alt efter om de sidste tre ord klassificeres henholdsvis: adjektiv, substantiv og verbum, eller: substantiv, verbum og substantiv omhandler henholdsvis husdyr, får, som lever, eller for eksempel pensionister som spiser indmad altså lever.
Også Brunak og Lautrup angiver ("Neurale Netværk" p. 108) en sådan klassiker: dansk arbejderindustrialismes store viserøst, Oswald Helmuth, og hans historie om skiltet hos lægen: "Den næste dør", - der jo også kan betyde to vidt forskellige ting! - Naturligvis vil en dreven programmør på forhånd kunne tage højde for sådanne fænomener, så snart de kendes og kan beskrives grammatisk, læseren inviteres til selv at prøve med Helmuths vits.
Geoffrey Sampson fremhæver i "Writing Systems" (ibid p. 36ff); at alle skriftsprog har udviklet sig fra at rumme denne type kontekstafhængige forståelseshuller, altså betydninger som man kun kan forstå udfra den sammenhæng de optræder i, frem mod stadig større præcision og entydighed.
I oldhebraisk for eksempel læses alle bogstaver "konsonantiske" og vokallyde indsættes under læsningen, først senere har man indført et priksystem, som noterer vokaludtalerne, noget lignende gjaldt for hieroglyfferne i Ægyptens vokallyde, hvis udtale stadig ikke kendes, og i nogen om end anden grad for den overvejende dele af runeindskrifterne.
[TOP]
Sampson fremhæver (ibid p. 37); at selv om tidlig skrift ofte ikke fremstår komplet, så må man ikke tro at:
"... moderne skrivesystemer er fuldstændigt komplette" a
Og han angiver (op.cit.) fire forskellige betydninger, som fremgår af udtalen (intonationen) men ikke i den ens skrivemåde for sætningen "Is he sure of it" (: "Er han sikker på det" mere end ti forskellige betydninger synes mulige alt efter udtale og sammenhæng).
Man har i nyere dansk retskrivningsreform set; at det regnes korrekt og muligt at sætte accent over ordene "en" og "et" (: én og ét), når de bør læses som udtalt med tryk, så Sampsons bemærkning om; at der udvikles en voksende præcision kan synes rimelig, selv om dansk sprogforståelse synes langt fra at kunne skelne betydningen i en sætning som "de gamle får lever", i et skriftligt system som gør det muligt for et menneske såvel som en komputer at skelne den betydning, som ethvert større barn umiddelbart vil kunne forstå, som den eneste mulige i en given talehandlingssituation (mere herom nedenfor og i kapitel 6).
Denne sprogets iagttagelsesafhængighed, dets elastiske ambivalens altså tvetydighed, danner den første almene indvending imod muligheden for at skabe intelligente komputerprogrammer i årene op til 1996 og altså udløbet af det præteknologiske gennembrud.
[TOP]
Middag
for to over AI
(Et tilbagevendende tema)
Winograd og Flores anfører (ibid p. 111) Weizenbaums eksempel fra "Computer Power and Human Reason" (: Komputerkraft og menneskeforstand) (ibid p. 200): om den generte unge mand, som inviterer en pige til middag (a date), hvor komputeren ikke vil forstå den underliggende: "... desperate kærlighedslængsel", b og de anfører endvidere en kritiker af Weizenbaum, som fastholder; at blot maskinen "forstår" det "... lavere niveau": c at manden inviterer damen ud, så synes meget nået.
Denne type forståelse nåedes fra midten af 1980'erne i AI-forskningen, og Winograd og Flores omtaler blandt andet tre klassiske programmer nemlig: "ELIZA", "SHRDLU" og "BORIS" (se eventuelt også J. Olsen og J. Campbell i bibliografien):
"ELIZA": Simon Weizenbaums psykologprogram, som i nogen grad levede op til Alan Turings krav om: at programmet skulle kunne narre mennesker til at tro, at de talte med et andet menneske ikke en maskine (: Turing-testen, som omtalt i fodnoten kapitel 5 (V.21)). Programmet opbyggedes efter "manuskript" ("script") - dekompositions- og kompositionsregler, der udskriver svar efter faste mønstre. Brugeren skriver: "Jeg har susen for ørerne", "ELIZA" svarer: "Hvor længe har du haft susen for ørerne". Endvidere gives der "tomgangssvar", brugeren skriver "lasdjdherah", "ELIZA" svarer: "Vær venlig at udtrykke dig klarere." - Det synes kritisk set let at vise; at programmet ikke "forstår", Winograd og Flores anfører for eksempel: "Jeg har taget gift", hvortil "ELIZA" troskyldigt svarer: "Hvor længe har du taget gift?". - "ELIZA"-programmets princip: at "genkende" sprogmønstre og så at omdanne dem og at gendanne dem alt efter syntaktisk udformede regelsæt.
Winograds eget "SHRDLU"-program handler om en simuleret robotarm, som manipulerer forskellige objekter klassificeret efter form, farve og størrelse. Programmet kan indrømme, at det ikke "forstår" en ordre eller et spørgsmål, og kan "indlære" en eventuel forklaring. Det fører endvidere "dagbog" over sine operationer og kan i begrænset omfang forklare, hvorfor det gør dette eller hint.
Alt dog, som med "ELIZA", præprogrammerede standardsvar på et "naturligt" om end forud programmeret "ordresprog". Også dette program kan let udmanøvreres, og om end man udvider dets vokabular, vil der stadig synes meget langt til et egentligt anvendeligt naturligt sprogprogrammeringsredskab udover laboratorieniveauet.
Endelig: Lehnert og andres "BORIS", som også kan indrømme manglende viden og oplagre eventuel belæring, og som fungerer på "memory organization packets" (MOPS) (: hukommelsesorganiseringspakker): nøgleord, som ved hjælp af en såkaldt pointer-struktur altså pegepindsstruktur henviser til andre parametre indbygget i såkaldte "scripts" (: manuskripter), det som også - i andre typer af denne slags programmer - kaldes "frames" eller "scenarier" (: rammer og scenebilleder): en art forud affattet algoritme, som i miniformat fortæller eller "forstår" historier, som nøgleordene (MOPS) indebærer.
- Denne type program forarbejder, organiserer, korrigerer og kan kombinere, men med Winograd og Flores betegnelse forekommer der i alle tre tilfælde kun "mønstergenkendelse" ikke forståelse.
[TOP]
Det danner nu Winograds og Flores faste overbevisning; at komputeren fremstår som "blind" og dens program (ibid p. 97):
"... for altid begrænset til at arbejde indenfor verden afgjort ved programmørens udtalte formulering af mulige objekter, egenskaber og relationer mellem dem.". a
I samme værk (ibid p. 98f) skriver de:
"Essensen af intelligens er at handle passende, når der ikke er en enkel forudgiven definition på problemet eller på det mulighedsrum, hvor man kan lede efter en løsning.". b
De fastholder her Heideggers postulat om; at menneskets "kastethed" ikke dets "refleksion", udgør dets menneskelighed, og Maturanas postulat om at: biologisk kognition ikke fungerer ved at manipulere repræsentationer af en eksisterende verden.
De fastholder endvidere (ibid p. 99):
"Menneskelig kognition inkluderer anvendelse af repræsentationer, men er ikke baseret på repræsentation.". c
Netop denne iagttagelse fører dem frem til at fastholde forskellen på strukturdeterminerede systemer (: mennesker og komputere) og systemer programmerede eksplicit med en valgt repræsentation (: programmer).
In curso fastholder de altså; at programmer altid udgør repræsentationssamlinger, der - efter deres opfattelse - aldrig vil kunne reagere umiddelbart, og altid, som de ser det, vil begrænses af de indprogrammerede repræsentationsformer.
På dette punkt modsiger de delvis sig selv, for så vidt at Winograds eget program kan lære for eksempel betydningen af et ord eller fastholde et forløb; deres mening dog: stadig stor forskel på at kunne manipulere sproglige repræsentationer, og så reelt at kunne "forstå" dem.
Heller ikke Campbell, som skrev nogle få år senere end Winograd og Flores, kunne umiddelbart melde om en løsning på dette problem (selv om han, som det skal fremgå, også skrev om "neurale netværk" (mere herom siden)). Campbell beskriver blandt andet det berømte "Eurisko"-program af Douglas Lenat ("The Improbable Machine" p. 64), et program som skulle lære, hvordan man lærer, ved hjælp af heuristiske regler som det kunne forandre på og forbedre i løbet af sit arbejde.
Dette program, "Eurisko", vandt en konkurrence udskrevet af flåden, det drejede sig om at opbygge en flådeafdeling, der kunne afvise alle angribere. Programmet vandt igen, selv da reglerne blev forandrede for at gøre det sværere for komputerprogrammer at deltage.
"Eurisko" kunne ikke selv tænke, men kunne bruge sine tommelfingerregler til at kombinere data, og nogle af dets mest enkle heuristikker førte faktisk til fornyelser af reglerne for søslag, ikke på grund af systemets fremragende tænkekraft, men fordi et menneske tilsyneladende aldrig havde draget så enkle slutninger (mere herom i kapitel 6).
Lenat fandt ud af, at hans system manglede den formelle viden og baggrundsindsigt mennesker har, og kastede sig ud i at indkode en kæmpestor encyklopædi i maskinens lager. Projektet kaldes "Cyc" og løber så vidt vides stadig videre her ved udgangen af det præteknologiske gennembrud. - Som Lenat udtalte til Campbell (ibid p. 65):
"Komputerprogrammers ringe evne til at finde og anvende analogier skyldes måske mere deres videns snæverhed end programmørernes manglende evne til at finde på passende algoritmer. Mennesker har en enorm mængde begreber at trække på som mulige analogier; måske en million tydelige minder om genstande, handlinger, følelser, situationer og så videre.". a
Ud over også at skrive om "Mycin" - den berømte ekspertskal indenfor svampegenkendelse - beskrev Campbell også det system mange regner for den første virkeligt intelligente maskine, Newells og Simons: "General Problem Solver" (: Almindelig Problemløser) (ibid p. 60f):
"... som dens navn antyder, baseret på ideen om at der er brede, universelle love for tænkningen, så vel som højst specifikke, lokale improviserede regler, der vedrører specielle problemer og tillader en hvis grad af fumlen sig igennem. ... Den Almindelige Problemløser blev opgivet fordi den var mindre generel end dens opfindere havde håbet. Den kunne kun fungere i en verden af fuldkomne informationer. Dens programmer var nødsaget til udførligt at specificere alle de situationer som den skulle komme i og nøjagtigt hvad der ville ske, hvis en given handling blev valgt. Det begrænsede maskinen til meget enkle, veldefinerede problemer.". a
Programmer med kunstig intelligens, ekspertsystemerne, manglede altså i 1980'erne, hvor denne forskning kom til et foreløbigt højde- og stagnationspunkt, flere fleksible "lag" af repræsentationer, lister eller rækker af den type dette kapitel har vist, som en del af det oldgamle oprindelige gedemarked og også en del af den moderne magiske korrespondens; -: det vil sige "op-ned" lister over forskellige områder, konsensuelle domæner, rammer, eller scenebilleder, og "krydstværs" lister som forbinder de forskellige områder.
[TOP]
Fra den to- til den multi-dimensionale tænkningstabel
I
et endeligt intelligenssystems "background" - baseret på dette
princip - vil dimensioneringen naturligvis ikke forblive to men: