Kapitel 5. Repræsentationsteori og komputerdesign

Spor (track): Fra tydning til betydning

Korrespondensteoriens maskineri

Ægteskabet mellem teologien og videnskaben varede som bekendt ikke ved, teksten har blandt andet omtalt Roger Bacon, et andet slående eksempel kommer med Dr. John Dee. _a

Den indledende pointe i dette afsnit: at teologiens repræsentationssystem oprindeligt blev grundlagt på naturerkendelse og naturbeherskelse, og siden bevæget videre ind i kulturerkendelse og kulturbeherskelse og i løbet af denne proces synes abstraheret ud over natur(lig) perceptorisk erfaringsmulighed.

Når Winograd og Flores - med deres kilder - reducerer den som objektivt eksisterende interpreterede virkelighedsrepræsentation til en subjektivt ikke-eksisterende interpreteret sansehallucination, går de, som bemærket ned af samme spor ("track").

I de foregående afsnit søgtes det fremhævet, hvorfor og hvordan teologiens stadigt mere virkelighedsabstraherede korrespondenskontinuum har udviklet sig, hvorfor og hvordan kravet til tro - og kravet om fortolkning af det utrolige - har ført stadigt længere væk fra det oprindelige udgangspunkt i praktisk naturerkendelse.

Dette forekommer in curso _a hvad videnskaben fra Roger Bacons tid har måttet kæmpe med. Der skal ikke i den forbindelse her fremsættes banale bemærkninger om religiøs dogmatik og fanatisme, det udgør et faktum; at hekseforfølgelsesprocesserne generelt (med undtagelse af en del jøder) gik ud over de brede folkelige lag ikke videnskaben, og på trods af diverse restriktioner overlevede folk som Bacon, Galilei, og selv Dr. Dee, som dog i nogen grad også oplevede pøblens overtroiske forfølgelse, da hans hus blev angrebet og nedbrændt af fundamentalistiskt forførte folk.

Det, der her hører med til et dækkende billede af situationen, danner hvad man kunne kalde den religiøst, "okkulte tvang", noget som svarer til hvad en psykolog, en skatterådgiver eller en magiker let kan opleve ved et selskab også under det præteknologiske gennembrud. -:

Her giver John Dee et godt eksempel: for eksempel ikke hans idé om at oprette et nationalbibliotek i ruinerne af det engelske klostervæsen, vandt fyrsternes interesse, ej heller hans grundige gennemgang af Euclid eller navigationskunst, vandt videre anerkendelse udover blandt brugerne, men hans evne til at opstille horoskoper: sådanne og lignende okkulte færdigheder skaffede ham hans internationale ry, og gjorde (ironisk nok), at hans skrifter bevaredes for eftertiden.

Men også i det okkulte, og i dets teomagiske overbygning, opretholdt John Dee den empiriske stringens, _b som siden skulle blive dominerende for naturvidenskaberne, med måske den udvikling som omtaltes i indledningen (0.2) og fodnoterne til kapitel 2 (II.1) og (II.85).

Som bemærket omstående kan det betegnes som et afgørende skridt i teologiens udvikling, da "det ukendte" blev gjort til del af dens semiotiske system: det ukendte ikke blot som praktiske tabuformer og forklaringer på "det uforklarlige" og svært begribelige men som det forstands- og perceptionstranscenderende, altså det der overstiger tænkningen og sansningen.

Traditionen for at "udvalgte vidende", "profeter" bringer budskab fra dette ukendte står stærk i de semitiske systemer. Hvor for eksempel de græske og nordiske stærkt antropomorfe guder let kunne færdes blandt mennesker, findes der - helt fra "Mosebøgerne" og de apokryfe "Enok-bøger" og frem til Profeten Muhammeds åbenbaringer via englen Gabriel - en stærk profetisk tradition for at "det ukendte" manifesterer sig og sin korrekte, adækvate tanke gennem en indsigtsfuld menneskelig formidler af hel- eller halvguddommeliggjort karakter: en profet.

Denne tradition underkastede John Dee en empirisk undersøgelse med sit spirituelle medium: Edward Kelley. Deres "skuen i åndesynerne" (: Scrying in the spirit vision) blandt engle og ånder bragte dem en mængde oplysninger: et alfabet, ja, et helt sprog, som senere tiders sprogforskning på den ene side ikke kan afvise som et sprog på den anden side ikke kan finde rødder til, om end det på visse punkter menes at have lighed med italiensk og især engelsk (se eventuelt Laycock i henvisningerne).

[TOP]

Oplysningstiden og korrespondenslæren

John Dee arbejdede meget omhyggeligt, tog udførlige kontrolforanstaltninger og skrev mange noter samt rapporter, selv om han - så vidt vides - aldrig afprøvede det system og dets rituel: dets sprog og dets ceremonier i praksis.

Dette gjorde til gengæld forfatteren og magikeren Aleister Crowley (anmærket i tidligere fodnote til kapitel 2 (II.20) godt 400 år senere, og til hans udelte tilfredshed bekræftede englene hans egne ideer; - hvilket ikke kan undre så meget endda: "Hvad man ser afhænger af, hvem som ser", som det hedder et sted i Crowleys og hans medarbejder - digteren og litteraten Victor Neuburgs - rapport om dette arbejde, der blandt andet kendes under navne som "Liber 418" og "Visionen og Stemmen" (: "The Vision and the Voice"). Denne sandhed bliver jo også grundlæggende for Einsteins relativitetsteorier og især Bohrs kvanteteorier (omtalt i tidligere omstående fodnote).

Både Dr. Dee og Aleister Crowley kendte græsk og især hebraisk gematria, og det danner en pointe; at den spirende videnskabelighed under renæssancen kommer i en dobbelt position: dels med kravet om at udøve de ældgamle divinariske kunster altså spådomskunst, som har så dybt et tag i såvel samfundets højere som dets jævnere lag, dels med kravet indefra videnskabeligheden selv om at afprøve hele teologiens fundament med videnskabens metodik.

 Som bekendt faldt denne afprøvning generelt ikke ud til teologiens fordel, om end der foretoges mange hæderlige forsøg.

- Et sådant forsøg gjorde blandt andet den fremragende svenske videnskabsmand og ingeniør, Emanuel Swedenborg (1688-1772). Swedenborg synes klar over det ovenfor omtalte profet- og forkyndelsesforhold. Han synes klar over; at det guddommelige fandtes repræsenteret i alle forhold, og i sit mammutværk "Himmelske Hemmeligheder" samt i en række andre skrifter, forkyndte han da via "englenes visdom", hvordan alt hang sammen med alt andet.

- Swedenborgs korrespondenslære omfatter adskillige tusinde numre og opbygges strengt logisk med en aldrig svigtende krydshenvisning: i sig selv et mesterstykke af konstruktionskunst og et forbløffende overblik mere end 250 år før de første mekaniske databehandlingsmuligheder.

For moderne videnskabelig tankegang kan denne utrolige opvisning i tekstoverblik, bibelfortolkning og korrespondens virke futil altså intetsigende og nytteløs som et forsøg på en videnskabeliggørelse af præsteskabets første fejltrin i alliancen med det uforklarlige.

Tilbage står dog det faktum; at mandens begrebsdannelser i sig selv forekommer logiske nok, og at hans forudbegribelse af den interne sammenhæng i al materie: læren om grundstoffer og molekyler, faktisk fastholder korrespondensteoriens dogme om; at alt hænger sammen med alt andet, og at én ånd står bag det mangfoldiges repræsentationer.

Det der i dag støder hos Dee og Swedenborg: den dogmatiske, middelalderlige definition af denne ånd, dette ubekendte X (: Gud), og det synes derfor meget lettere at arbejde med for eksempel Aleister Crowley, som principielt forholdt sig som agnostiker, _a også selv om hans erfaringer gang på gang tvang ham til i det praktiske at arbejde med andre præmisser.

For Crowley dannede alle guder repræsentationsformer, og om end han først på sine gamle dage (i værket "Magick without Tears" (: Magik uden tårer)) viste en behersket interesse for den historiske materialisme, synes dette i store træk hans hovedmetode.

 Når han påkaldte, til eksempel, Pan, i et teomagisk ritual, stod Pan som "det store alt", eller når han fremmanede visdommens gud, den ægyptiske Thoth eller den romerske Merkur vores egen Alfader, Odin, stod de som "visdom, videnskab" og lignende.

I forbindelse med korrespondenslæren udarbejdede Crowley og hans medarbejdere tre skrifter, såkaldte "libri", _b som har haft grundlæggende betydning for korrespondensteoriens udvikling i moderne tid, hvor de regnes for grundliggende: "Liber 500" og "Liber 777" som ofte udgives samlet, samt hans indføring i tarotkortene "Liber Thoth".

I "Liber 500" samledes det første kabbalistiske leksikon, ordnet ikke efter ordenes alfabetiske stavning men efter deres gematriske værdi (Se eventuelt om encyclopædiske principper i fodnoten til kapitel 1 (I.36). Under tallet 13 genfinder læseren altså såvel ordet for "kærlighed" som for "enhed", og læseren får med dette skrift selv mulighed for at efterprøve og vurdere gematrias postulat om semantiske korrespondenser i forskellige ord repræsenteret ved de samme numeriske værdier. [i]

I "Liber 777" foretages en krydskorrespondering imellem hovedparten af de overleverede religiøse og mytologiske systemer. Bogen fremstår langtfra komplet og Crowleystuderende i alle kulturer har siden fortsat arbejdet med at indpasse deres traditioner i dette system, som i moderne tid også omfatter kvantemekanikken og meget andet. Det udgør bogens generelle idé: at hænge samlede repræsentationsområder op i kolonner ordnet tværgående med romerske og nedadgående med arabiske tal, som nedad i selve kolonnen arrangeres efter kabbalaens grundfigur, "Livets Træ", et system af 10 "punkter" eller "udstrålinger" (: emanationer) og 22 "stier" eller "forbindelser" mellem punkterne. De 22 "stier" står hver korresponderet til et af de 22 hebraiske bogstaver. [ii]

Læseren vil måske ikke umiddelbart fatte, hvor uhyre enkelt systemet formår at samle alle typer viden ene ud fra denne korte beskrivelse, men systemet åbner sig let efter nogle få timers studie (jævnfør slutnoten ovenfor). Skulle man for eksempel ønske at vide, hvad der danner den videnskabelige forståelse i alle de inddragede repræsentationssystemer, kan man blot tage udgangspunkt i en tradition man kender godt. For eksempel den græske gudeverden (Kolonne XXXIV (34)), her findes så Hermes, Visdommen Gud, på nøglenummer nummer 8 og 12 (eller mere traditionelt "linie 8 og 12") og man kan så krydslæse de højere og lavere aspekter i henholdsvis linie 8 og 12 i alle de øvrige kolonner for udvalg af, hvad traditionerne har tilskrevet dette område. -: Altså: fra trace til trace i ét track.

 Det skal i det afsluttende afsnit hævdes, at denne type korresponderet repræsentation findes identisk i princip med løsningerne i AI (altså: artificial intelligence også kaldet K.I. kunstig intelligens) forskningens mønstergenkendelses-, liste- og scenarioproblemer.

[TOP]

Fodnoter:

     a Dr. John Dee: (1527-1608) engelsk videnskabsmand lærd på mange områder. Også spion og agent for den engelske krone. Mere herom i teksten.

     a in curso: latin: i korthed. Som litteraturvidenskabeligt skriveteknisk fagudtryk in curso altså: i kortfattet form, kort sagt eller skrevet.

     b empiriske stringens: efter græsk en peira: i forsøg. Erfaring, erfaringslære. Den videnskabelige idé om at forsøg: erfaringsdannelse og gentagne forsøg danner grundlaget for menneskelig naturerkendelse (modsat religiøs tro). Og efter latin stringere: sammensnøre. Klar, logisk, følgerigtig. Den empiriske stringens altså: videnskabelige forsøgsrækker hvis resultater analysers logisk og uden forudfattede opfattelser.

     a agnostiker: efter græsk: a gnostos: ikke kendt. Den filosofiske opfattelse: at mennesket intet ved, om hvad det ikke kan erfare gennem sanserne eller tænkningen. Populært agnostiker altså: person som fastholder at et endeligt bevis for eller imod Guds eksistens (endnu) ikke kan føres.

     b libri: flertal af latin liber: bog. Libri altså: bøger.

[TOP]

Slutnoter:

[i]. I forbindelse med vurderingen af den teomagiske og kabalistiske "bevislighed", kan det virke oplysende; at fastholde teksten fra "Liber 418" (og fra kvantemekanikken) om "hvem" som "interpreterer" (fortolker, ser, forstår) "hvad", og se på den gematriske værdi af det engelske ord "computer" (: komputer) i hebraiske bogstaver: C + O + M + P + U + T + E + R; Chet + Ain + Mem + Pe + Vau + Teth + He + Resh: 8 + 70 + 40 + 80 + 6 + 9 + 5 + 200 = 418. Dette tal udgør et absolut nøglenummer i Crowleys "magik": regnes blandt andet som tallet for det magiske ord, han forkyndte: ABRAHADABRA, og for hans magiske bopæl, BOLESKINE (udtales Bo'les'kine), det udgør altså et nøgletal i moderne tid, men havde for eksempel ingen videre signifikans i den traditionelle hebraiske eller græske kabbalistiske overlevering.

[ii]

Figuren her kendes i kabbala og i moderne magi som "Livets Træ", også kaldet "Minutum Mundum" og ved mange andre navne. Figuren består af de ti "udstrømninger", eller "emanationer", som stråler fra guddommen (det øverste punkt) og helt ned til menneskehedens verden (det nederste punkt).

Men udover den fortsatte udstrømmende lysenergiske impulsaktivitet, danner de ti knudepunkter, traditionelt kaldes "sephiroth"'er, (: talrødder) ti stationer fra det ubegribelige til den praktiske jordiske omverden, en skala fra 1 - 10 altså, hvorpå og hvormed end eller hvorover alle foreteelser i universet kan beskrives klassifikatorisk.

Disse ti stadier, de ti grundliggende tal, beskrives med nogle navne hvoraf de mest almindelige (fra 1 til 10): Kronen, Visdom, Forståelse, Nåde, Styrke, Skønhed, Sejr, Pragt, Grundlag og Kongedømme. Disse ti punkter danner nu også de første ti tal på den numeriske værdi- og betydningsnøgle, man kalder "The Key Scale" eller: "Nøglerækken".

Man tæller altså altid højre om og fra oven og nedad, ligesom med læsningen af hebraiske tekster.

Nedenfor en skematik hvoraf de første ti udstrømninger, altså tal, indgår, med deres traditionelle navne på hebraisk og dansk, samt deres traditionelle korrespondance til universet og det nære solsystem:

Mellem de 10 punkter trækker man nu traditionelt 22 forbindelseslinier, de kaldes "stier" mellem punkterne. Når der anvendes netop 22 forbindelsesled skyldes det naturligvis; at man her på stierne indlægger de 22 hebraiske bogstaver. Stierne vandres traditionelt højre om og fra oven og nedad, altså fra sti nummer 1 (11) til og med sti nummer 22 (32).

Inde i hvert forbindelsesled eller bogstav eller sti, ligger der mange yderligere korrespondancer, ikke blot til numeriske værdier, som forklaret i teksten, men også til den traditionelle kalenderen, altså astrologien. 

Da jøderne nu ikke havde bogstaver nok til hele dyrekredsen og de traditionelle 7 planeter og ugedage, samt de fire elementer og ånd, (jo i alt: 12 + 7 + 5 = 24), tjener to bogstaver/stier med en dobbeltfunktion. Det fungerer i den magiske virkelighed, men i teoretisk registersystematik må man på "Nøglerækken" indlægge nogle ekstra punkter.  

Da man nu allerede har punkterne 1 - 10, lægger man på "Nøglerækken" de 22 bogstaver/stier fra nummer 11 - 32, og på grund af den beskrevne dobbelte betydning i to af bogstaverne/stierne bruger man dertil to ekstra numre 32_bis som sammenlægges med bogstav/sti 32 og 31_bis som sammenlægges med bogstav/sti nummer 31.

Man har altså en kolonne fra 1 - 32, plus de to -_bis numre, og man indfører dertil et 0, det kabbalistiske "Ain", Intet, som befinder sig over punkt nummer 1, Kronen.  

Den sidste finesse i "Nøglerækken", indeholder en tydning af bogstaverne/stiernes betydningstegn: nogle bogstaver henviser til stjernetegn (kalender); nogle til planeter (ugedage); andre til elementerne. For at skelne disse tre skematikker inde i den store 22-foldige skematik, skriver man derfor traditionelt efter "777", tallene fra 11 til 31_bis i en tredelt kolonne, hvor på "Nøglerækken" tallene yderst til højre repræsenterer stjernetegn, altså årets tolv måneder (15, 16, 17, 18, 19, 20, 22, 24, 25, 26, 28, 29); mens tallene i midterrækken repræsenterer de traditionelle planeter og dage, samt ideerne tilknyttet hertil (12, 13, 14, 21, 27, 30, 32); og tallene i venstrerækken repræsenterer elementerne og ånd (11, 23, 31, 31_bis, 32_bis).  

Udfra disse traditionelle korrespondenser skulle læseren nu umiddelbart kunne forstå "Nøglerækken" her anført med forklarende traditionelle korrespondenser:

• Tavle I omfatter alle tal fra 0 - 31_bis, altså den ovenfor skematiserede hovednøgle.

• Tavle II omfatter tallene for de 4 elementer og ånd (11, 23, 31, 32_bis og 31_bis).

• Tavle III omfatter de 7 planeter, guder, metaller og så videre (12, 13, 14, 21, 27, 30, 32).

• Tavle IV omfatter de 10 punkter eller udstrømninger i "Livets Træ", altså nul og fingertællingens kendte grundtal (0, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 og 10).

• Tavle V omfatter kalenderen og de 12 stjernetegn, Learys præ- og post-ekstraterrestriske typer, buddhisternes kausalneksuskæde og så videre.

• Tavle VI omfatter endelig de 22 bogstaver/stier, altså kabbalaens mange korrespondenser (11 - 31_bis).

"777":

"Besides the 10 numbers and the 22 letters, it is divisible into 3 columns, 4 planes, 7 planes, 7 palaces, etc., etc."

 

Her op til 50året for det præteknologiske gennembrud kan det på ingen måde gøres gældende, at hverken den græske eller den hebraiske gematria og deres korrespondenssystemer fik nogen videre betydning for udviklingen af den kunstige intelligens, der bryder igennem i disse år (2020 og frem). Så på det punkt fik Forfatteren altså ikke ret. Dog kan det fastholdes, at denne tids hovedaktører bag den kunstisge intelligens: de neurale netværk  - især de netværk der har mange lag: de såkaldt dybe netværk, der anvendes til: "deep learning" (dyb læring) - i nok så høj grad opbygger deres referencer efter systemer - korrespondenssystemer - der på mange strukturelle måder ligner den associative korrepondering i oldtidens magiske symbolteori og korrespondenslære, der udvikledes, da guldets varespejl gjorde korresponderingen på det oprindelige varemarked redundant. Det kan derfor nok i denne abstrakte betydning stadig fastholdes, at udviklingen fra det oprindelige byttemarked over penge- guldværdiens varespejl frem til den teomagiske korrespondering af eksistensens konstanser og variabler mimes og forfines i de kunstige intteligensers dataindlæsninger og deres systematiserede natur. Mere herom senere.

[TOP]