Kapitel 5. Repræsentationsteori og komputerdesign

Spor (trace): Fra tegn til tydning

 Fra jægerstamme over agerbrug til bystat

Ikke blot de allerede inddragede områder: komputervidenskab, biologi, filosofi men også den almene litteraturvidenskab har immer beskæftiget sig med repræsentationsproblematikker. En hel udgave af den københavnske universitære litteraturvidenskabs fagtidsskrift "Kultur & Klasse" (nummer 54) havde i midten af 1980'erne helliget sig dette spørgsmål under samlingsbetegnelsen: "Spor".

Ginzburgs indicie-paradigme

Især Carlo Ginzburgs artikel om indicie-paradigmets rødder vakte berettiget opsigt. Med "indicie-paradigme" menes tegn som peger i en bestemt retning (indikerer) efter et mønstergyldigt eksempel (et paradigme).

Hvad der her synes væsentligt at fastholde: at organismen kastet ind i mediet, fra sin tidligste tid har skulle kunne læse tegn i virkeligheden: "mediet", dens eksistens har udgjort tolkningen af tegn, om nu virkeligheden eller altså "mediet" opfattedes som "objektivt" eller "individuelt" har ikke betydet noget, praksis har krævet fødevareforsyning for at undgå det menneskelige sammenbrud eller "break-down", som kaldes hungersnød - sultedød.

Således ses indicie-paradigmet opstået: jægeren har tydet tegnet (: "the trace"), har for eksempel forstået de duftende ekskrementers og bøjede græsstrås tegn. Med den saussurske terminologi _a har det varme klovspors signifiant signifieret en afstand i tid og en retning i rum, sporet har udtrykt en indeholdt meddelelse om mulig mad, eller - i betydningen efter den amerikanske semiotiker C.C. Pierce - har tegnet fremtrådt som noget, der stod for "nogen" som "noget"; og denne "nogens" evne til at skelne "noget" af "noget andet" må have udgjort det primitive jæger- og samlerssamfunds vigtigste manifestation af "Dasein".

Om end organismen ikke ses som et ego men som "et mulighedsrum anbragt i en verden og en tradition", og om end den ikke kan have en klar repræsentation heraf, så har dens eksistens ikke blot udgjort, men har syntes betinget af: interpretation, og hvor meget strukturel kobling der end foretages, og hvor meget det konsensuelle domæne end udvikles, så har der altid foreligget en forskel på organismerne: nogets eksistens altså: nogens fortolkning har virket bedre end andres, nogle synes kastet ind i flere sammenbrud: "break-downs" og har løst flere problemer end andre.

[TOP]

Opkomst af kongeinstitutionen - specialiseringens pris

På et tidspunkt har denne deling fået sine første resultater. Den bedste jæger har opnået høvdingestatus eller/og status som medicinmenneske. Naturbeherskelsen har heller ikke blot drejet sig om afsatte spor men også om mulige spor.

- Her dukker planten op: urten, som nærer, helbreder, lindrer eller dræber alt efter hvilken urt og hvordan den bliver brugt. Her findes de første repræsentationer for de skjulte, dunkle kræfter og deres anvendelse. Med hele rationalismetraditionens ekstroverte altså udadvendte virkelighedsinsistens percepceres dyresporet "virkeligt", plantekraften derimod (på dette primitive stadium) "uvirkelig" - altså: abstrakt.

Det sker måske her: at "medicinmennesket" opstår - som andet led efter lederen i delingen mellem organismerne - og med opdagelsen af frøets hemmelighed (: at et frø repræsenterer en mulige plante og mange flere frø) dannes denne delings nye erkendelsesudformning (mere herom under punkt 5.1c.).

Her synes det vigtigt at fastholde: at nytteplanten og med den agerbrug og husdyrhold, på det væsentligste omstrukturerer organismernes fortolkende eksistens i mediet ved at tilføre traditionen en ny baggrund ("background").

Jagten og tydningen af sporene har end længe haft betydning, men nu findes andre tegn væsentlige: det himmelske spor på snarlig vår eller sol eller regn synes vigtigere; dræberinstinktets naturbeherskelse har måttet vige for yngel- og afgrødeplejens livsinstinkt; - sumpen og dens kviksand, der af gode grunde udgjorde tabu for jægeren, må vige for det betydeligt mere abstrakte ejendoms- og tilhørsforholds tabueringer, _a som den mere fastboende føler.

[TOP]

En anden væsentlig forandring: den menneskelige arbejdskraft

Jægerlivet krævede intelligent interpretation af sporene, landmandslivet krævede sæsonbundne arbejdsprocesser mange heraf uden særligt vanskelige egenskaber: i stedet for at dræbe og at fortære sin fjende gør man derfor denne til slave - ligesom med husdyret.

Agerbrug og husdyrhold samt husholdningens regelmæssige og mere rigelige ernæringsstrøm og fordelte arbejdsgang frisætter tanken. Nu synes det ikke længere nok, at høvdingen og medicinmennesket kender sporenes tydning og ildens og de vilde planters hemmeligheder, "de store spørgsmål" trænger sig på, og fra starten synes lighedsforstand, enkle repræsentationer af ligedannede sammenhørende elementer, korrespondens, "signaturlæren" som det kaldes, gjort til udgangspunkt.

Til eksempel med kornproduktion som baggrund: kornet som den døende gud der skal henrettes, og så genopstår mangfoldigt i kraft af forskellige frugtbarhedsritualer; eller kalendervidenskabens stjernemyter opstået i forbindelse med de sæsonbundne iagttagelser af himmel og natur. [i]

I resume kan det fastholdes; at den umiddelbare naturforståelse: evnen til at tyde tegn udvikles ind i naturbeherskelse, og evnen til at tyde tegns repræsentation (indicieparadigmet) abstraheres fra virkelige og overskuelige mønstre til mere uvirkelige og uoverskuelige.

Symboliteten fra: hulemalerne og hulejægernes to-dimensionale realistiske jagtobjekter, deres teorier om totem, tabu, manna og lignende frem til: agerbrugernes antropomorfe altså menneskelignende korngud, samt indviklet kalendervidenskab, plus deres bygnings- og konstruktionsmæssige geometri og matematik intensiveres mangefold.

Fra: det afsatte, umiddelbare virkelige spor (: klovmærket) til: det endnu ikke afsatte altså umiddelbart uvirkelige spor (for eksempel det plantede sædekorn, eller bevidstheden om virkningen i en opiumsvalmue, for så vidt at birkes udgør en af de ældste kendte cromagnon kulturplanter fundet helt tilbage til bondestenalderen).

Det næste led i udviklingen af repræsentationsformerne bliver da udviklingen fra repræsentative tegn på virkelighed og uvirkelighed til repræsentative tegn på værdiskabelse ikke længere blot brugsværdi men primært nytte- og sidenhen bytteværdi.

[TOP]

Fodnoter:

     a den saussurske terminologi: Efter Ferdinand de Saussure (1857-1913) den strukturelle sprogvidenskabs grundlægger: formulerede grundlæggende tre grundliggende begreber for tegnvidenskaben: signe, significant, signifie: tegn, betegner og betegnet. Saussures klassiske eksempel: selve træet, et billede af træet og de fire bogstaver "abre", som på fransk betyder "træ". 

Tegnvidenskaben: semiologien også kaldte semiotikken (formmæssig) og semantikken (indholsmæssig) efter græsk semeion: tegn.

     a tabueringer: efter ordet tabu hentedes af videnskaben i Polynesien, og betyder her noget forbudt, noget afgrænset. Tabueringer altså: naturlige eller kunstige afgrænsninger og forbud.

[TOP]

Slutnote:

[i]. Denne typer myter findes fra stort set alle agerbrugskulturer til alle tider. Frazers mammutværk "The Golden Bough", som udkom i begyndelsen af det 20. århundrede, fik umådelig betydning for myteforskningen og for forståelsen af de religiøse teomagiske tænkeformer. En klassiker inspireret af Frazer: Jessie L. Westons "From Ritual to Romance" (1957ff). I "The Litterary Impact of the Golden Bough" (1973), giver Vickery en introduktion til værkets litteraturhistoriske betydning. Også den foreliggende forfatters: "Teomagiens trange tid" giver mange henvisninger og en omfattende fortolkningsramme for disse og lignende myter eller repræsentationsformer for organismernes perpetuerede altså forstyrrede "medieopfattelse" altså igen oplevelse af "virkeligheden". - Bemærk at stjernemyterne og stjernetydningen hænger uløseligt sammen med kalendernotationssystemerne nødvendige for agerbrug.

[TOP]