Det præteknologiske gennembrud |
Kapitel 4 Eksisterende teknokultur i 1996
C.E.S. - Elektrisk kraniestimulering
Herfra stod vejen altså så åben for maskiner, som kunne stimulere hjernen udefra. To store foregangsmænd: fornavnebrødrene Robert C. Beck og Robert O. Becker, med de let forvekslelige efternavne. Den første: en tidligere militærmand med speciale i ting som ELF detektion, elektromagnetisme, psykotroner a og lignende, han har bygget mange instrumenter for hæren og flåden, men gik siden ind i brain-machines og holistisk medicin. Den anden: nomineret til nobelprisen, fungerer som professor i bioelektricitet ved medicinske universiteter i New York og Louisiana.
Beck udviklede tidligt en såkaldt CES-maskine (udtales: "ce e es"). CES står for "Cranial Eletric Stimulation", altså noget hen ad: "kranisk elektrisk stimulering". Moderne små CES-maskiner fra sen-1980'erne og frem findes på størrelse med et spil kort og ligner en lille walkman, de to elektroder danner dog ikke hørerpropper men øreflipsklips.
I begyndelsen af 1990'erne sagde man; at øreflipperne befinder sig udfor kraniekassens "Valium-punkt", efter det psykomedicinske afslapningsmiddel af samme navn, det bedste sted at tilslutte strømmen. Kineserne, og andre asiatiske folk, som gerne vil spare på narkosebudgettet, massefremstillede dog allerede fra slutningen af 1980'erne små, billige (: 3-700 kr.), CES-maskiner med en slags gummiørepropper, som aktiverer alle øre-akupunkturpunkterne a.
Kranieelektrisk stimulering føles som en let pirren i ørene og som en svimlen, en syns- og følesansende dirren, der skifter alt efter hvilken frekvens man vælger. "Alfa-Stim"-maskinen, bygget af en tredie pioner, Dr. Kirsch, stod blandt de første populære smertestillere, som blev godkendt af FDA, amerikanernes sundhedsvæsen, som anerkender; at CES har vist sig effektivt i behandling af bekymringer, angstneuroser, stofmisbrug, depression, manglende koncentrationsevne, smerter og meget, meget mere.
En helt ny anvendelse, legal i U.S.A., selv om nogle læger stejler: bevidsthedsudvidelse og præstationsforbedring! Man skal få lægen til at kategorisere dette behov under "ikke-godkende anvendelser" (: unapproved uses), hvis man vil have sygeforsikringen i U.S.A. til at give tilskud til en CES-maskine.
Primitive CES-maskiner brugtes, fra tidligt i 1970'erne, til afvænning fra alkoholisme og narkomani. Allerede i de såkaldte "glade tressere" viste arkepioneren Meg Patterson, at Kranisk Elektronisk Stimulering kan føre til grundlæggende positive personlige forvandlinger, hun helbredte en stribe af tressernes kendte rock- og film-stjerner for alkoholisme og narkomani og havde tidligt et aggressivt frustreret alment behandlersystem imod sig.
I 1990'erne fås senere generationer af AlfaStim og mange andre højeffektive CES-maskiner. Den oprindelige smertestiller, kaldet en "endorfinbooster" (: endorfinfremmer), byggede på det princip, at hjernens alfabølger (den afslappede tilstand fra 13-8 Hz) medfører en stor endorfinproduktion: altså produktion af kroppens eget naturlig morfin.
Narkomaners smertefulde fysiske abstinenser skyldes en manglende naturlig endorfinproduktion, endorfinfabrikkerne i hjernen lukker simpelthen, når legemet regelmæssigt tilføres opiater udefra.
Super CES-maskinen midt i 1990'erne ligner en sølvmetalisk kasse på størrelse med en cd-spiller, den tyske "Endo Stim" indtager førerfeltet. Denne maskine kan sende de mest nøjagtige elektriske impulser, også den helt hotte (altså: varme, det vil skrive: populære) 7,83 Hz, den såkaldte "Schumann Resonans": en elektrisk frekvens hvor vor hjerne pulserer lige mellem dyb afslapning og vågne drømme. Schumannresonansen hævdes også som ionosfærens frekvens, grundmatriks for livet på kloden: alle helbrederes arbejdsfrekvens: målt hos naturhelbredere verden over.
Endo-Stim
sælger til gamle tresser-freaks og andre for godt 5-6000 kr i 1990'erne
og har fået de tyske sundhedsmyndigheders blå stempel, CES-maskiner anbefales - modsat meget helsemedicin - ikke med smøren om "en undtagelse i lægemiddelloven...".
En god ting ved EndoStim: den har tilslutning for S & L maskiner:
S&L - Lyd- og lys-maskiner
Sound & Light-Machines, altså "lyd- og lysmaskiner". Disse maskiner udgør, hvad de fleste i 1990'erne umiddelbart ville kalde en: "hjernemaskine".
De lignede - i midten af 1990'erne - gerne en pæn stor walkman, men bestod udover høretelefoner også af et par briller. I brillerne sad én til fire små lysdioder a i hvert brilleglas, og dioderne blinkede med enten hvide, røde eller grønne blink.
Sådanne maskiner bygger på principper, som allerede blev blotlagt for de shaman- og trolddomsinteresserede antropologer, da Andrew Neher i begyndelsen af 1960'erne skrev sin klassiske lille artikel om: "En fysiologisk forklaring på usædvanlig opførsel i ceremonier som involverer trommer."
Allerede 20-30 år før, havde lægerne fundet ud af, at hjernen "blinker med", hvis den udsættes for en rytmisk impuls. Lægerne havde arbejdet med lysimpulser, Neher overførte lysrytmer til lydrytmer, og hans studie førte til, at blandt andet Voodookulturen bedre kunne forklare sine rituelle besættelsers mirakler, for eksempel antropologen og voodooisten Milo Rigaud.
"Rytmisk kørsel", (driving i moderne engelsk sprogbrug: entrainment: at stige på toget, at køre med på vognen) får hjernen til mimetisk c at pulse med, derfor kan gavnlige hjernefrekvensers blib i øjnene og blåt i ørerne stimulere hjernen overordentligt effektivt.
Der findes i 1990'erne mange gode lyd- og lys-maskiner: "Photosonix Nova", en af de nyere modeller med mange muligheder blandt andet også tilslutning til komputeren, "David Paradise", en af de tidligste. De fleste har en lille snes forud fastlagte programmer, som fremkalder de "godkendte effekter": afslapning, dybdemeditation, superindlæring, koncentration, healing, smertelettelse og så videre. Man lukker øjnene, brillernes lys blinker gennem øjenlågene og det varer i reglen fra et kvarter til en halv time.
Efter de første par gange, føler man generelt ikke nogen umiddelbar effekt udover løftelse, afslappelse, klarhed og lignende. Man beruses altså ikke af disse maskiner, de virker som løbetræning, der lidt efter lidt udvikler muskulaturen.
Der synes stor forskel på at have prøvet disse maskiner et par gange i stressede situationer ved fester, messer eller kurser: "prøverne", og så på den gamle freak i hulen med sin hjerne-tuned'e PC'er, eller den som har anskaffet sig en hjernemaskine: "brugerne".
Ikke alle vil lade sig påvirke af maskinerne, men de fleste brugere melder: at kreativiteten stiger, man bryder tvangstanker, kommer ud af dårlige vaner, sover mindre hvis man føler sig doven, sover ud hvis man føler sig stresset, bliver mere udhvilet, sanser sundere og nyder livet lidt mere; og det synes afgjort, at man kan bruge maskinerne til at komme lidt efter det med superhjernen, (: "Megabrain"), Hutchinson citerer, mængder af videnskabelige undersøgelser som peger i samme retning.
Allerede i slutningen af 1980'erne skabtes lyd- og lysmaskiner i kortformat til komputere blandt andet: Ataris "Luminator", P.C.'ernes "InnoMed Mind Blaster" og "MindsEye Synergizer".
Endvidere kom der hjerneskannerkort og om end endnu primitive programmer som blandt andet målte EEG a og illustrerede det øjeblikkelige elektriske bølgemønster mellem de to hjernehalvdele. Det viser sig, at nogle mennesker, blot ved at få anskueliggjort deres hjernes elektriske mønster, har kunnet forandre dette efter forgodtbefindende, dette gælder også menneske med alvorlige lidelser og læsioner. b
Hos de fleste mennesker fungerer hjernehalvdelene ikke helt ens i normal stimulering, men så snart hjernemaskiner tilsluttes, kan man oftest se en øjeblikkelig synkronisering.
Et "hot hit" (altså: en spændende nyhed) for alle "heads", (et andet ord for "freaks") har i nogen tid været de "bi-naurale c signaler": herligt bløde hylelyde mikset af to næsten identiske toner, hvis forskel hjernen tvinges til at producere: Når den ene hjernehalvdel opfatter forskellen til tonen i den anden hjernehalvdel, finder halvdelene sammen og producerer, føder, én hjernebølge som harmoniserer tonerne, gerne lige omkring det dybt afslappede og kreativt visualiserende svingningstal 7,83 Hz (Shumannresonansen omtalt ovenfor).
Binaurale signaler findes på nogle af de små bærbare lyd- og lys-maskiner, men også i high-class, (altså: den dyre klasse) som såkaldte "dedicerede" (hengivne) enkeltmaskiner for kræsne neohippier, som kan klare de 5-6000 kroner "Audio Imagery"-maskinen kostede i midten af 1990'erne, så fandtes der dog også indlagt en såkaldt "surf", altså en alfastimulerende bølgeskvulpsgenerator i apparatet.
Lyden af havbølger siges at udgøre den bedste stimulering af hjernens alfatilstand altså afslappet ro. Og bølgeskvulp altså: surf danner, - sammen med "hvid støj", der lyder som susende vind og "pink støj", helt ren støj, et sivende sus, - baggrund for mange, mange kassettebånd med alle slags neuroaktive egenskaber altså hjernenerveudviklende egenskaber.
Disse bånd udgør billige første forsøg for tvivlende begyndere som - i 1990'erne - tøvende vil snuse til brain-entrainment teknologier.
På længere sigt, hvis man skulle købe sig en hjernemaskine, kommer sådanne baggrundsbånd - takket den lille bøsning for eksterne lydkilder på de fleste brain-machines - til at højne effekten, når hjernemaskinen arbejder sammen med ens yndlingsmusik. De små brain-machines leveres gerne i kufferter lige som de dyre walkmen, og prisen følger: fra 1500 til 5000 kroner, og for fuld effekt skal man altså - ved udløbet af det præteknologiske gennembrud fra 1976-1996 - medregne en walk- eller discman. [i]
[TOP]
a
ELF
detektion, elektromagnetisme, psykotroner:
efter engelsk Extreme Low Frequency (: ekstrem lav frekvens). Meget
lavfrekvente vibrationer bruges i psykologisk krigsførelse. Skulle påvirke
fjendens hjernemønster, nervesystem og kropslige funktioner. Elektromagnetisme:
skulle kunne anvendes på samme vis. Psykotroner: efter græsk psychê:
sjæl og græsk thronos: stol. Heraf psychotron: sjælepåvirkningsapparat.
Bearden regnes som en anden af amerikansk militærs førende eksperter. Se
eventuelt hans "Excalibur Briefing" i bibliografien (se også
tidligere slutnote til kapitel 1 (I.48.SN.8) samt fodnoten til kapitel 2
(II.65)).
a
øre-akupunkturpunkterne:
den helhedsopfattelse i traditionel kinesisk medicin; at der i blandt andet
øret findes nogle punkter, akupunkturpunkter, som har forbindelse til alle
led i kroppen. Akupunktur betjener sig af små sølvnåle, som aktiverer
disse punkter og dermed skulle bringe energi til forskellige steder i
kroppen. CES-akupunkturmaskiner stimulerer enten hele
øret og alle punkterne, eller elektroderne anbringes på ét bestemt
punkt. Selve akupunktmetoden har vist sig effektiv både i bedøvelse og
behandling under vestligt videnskabelige eksperimenter.
a
lysdioder: efter græsk di hodos: dobbelt vej. Topolet elektronrør som
omdanner elektriske signaler til lys.
c
mimetisk: efter græsk mimeisthai: efterligne. Heraf græsk mimos:
skuespiller. Mimetisk altså: handlende, optrædende med en
efterligning.
a
EEG: elektroencefalogram: efter græsk êlektron: rav. Vedrørende
elektricitet. Og efter græsk: enkefalos: hjerne. Og efter græsk: gramma:
det skrevne, det nedprintede. Elektroencefalogram altså: optegning
af hjernens elektricitet.
b
læsioner: efter latin lædere: slå, støde. Læsioner altså:
moderne lægelatin for legemsbeskadigelser.
c
bi-naurale: efter latin bi natus: dobbelt fødes. Heraf det dobbelt fødende.
Jævnfør forklaringen i teksten af bi-naurale signalers princip.
[TOP]
[i]. Udtrykket "indledning til Virtual Reality" anvendtes i den danske 1990'er kampagne for at sælge hjernemaskinerne. Man fik, som beskrevet i teksten, så et apparat med 10-20 programmer af synkroniseret lys og lyd, samt en tilslutningsmulighed for sit lydanlæg. Hvad V.R. guruerne skabte lå langt over blot mekaniske signalserier, som styrker hjernen. Ærke-nørden, det "selvlærde, unge geni" (som det tidstypisk hed), Jaron Lanier, fremstillede "Datagloves" (: datahandsker) og "Eye Phones", som i 1990'ernes indledning udgjorde branchens de facto state of the art altså: faktisk højeste standard indenfor området. En anden ærkepioner: den legendariske superhippie programskriveren Erich Gullichsen, ven med Doktor Leary (omtalt i omstående slutnote kapitel 4 (IV.SN.11)). Sidste mand i 1980'ernes og 1990'ernes hellige Virtual Reality treenighed: John Walker, den pæne og noble grundlægger og leder af soft-ware giganten AUTOCAD, som leverer komputerhjulpent design, produktion og styring (kaldet CAD, CAM og CAE). Klart at denne mand, som leverer arkitekter deres soft-ware, helt klart straks blev grebet af Virtual Reality, og snart - trods sit noble ydre og store firma - arbejdede blandt visionære flippere som Lanier og Gullichsen.
I de beskrevne projekter, som udvikledes og afvikledes indenfor området, lovedes der ingen ægte Virtual reality i 1990'ernes reklamebrøl, men ingen kunne lukke øjnene for, at det kunne blive næste bølges første brøl, når først multi-media komputeren står indført på skrivebordene og i deres netforbindelser.
Udviklingen af chip-generationerne op mod den helt store ydeevne, kunne i fremtidsperspektiv give muligheder for konsumentapparater, som kunne komme efter nogle af de i teksten beskrevne krav, når altså først multi-media standarden findes indført overalt i fuld implementering.
Ligesom med de første versioner af Pac Man (se eventuelt omstående (IV.XXX)), der kunne spilles i spillehallerne, på forlystelsespladser og -parker og lignende, findes der i midt-1990'erne allerede V.R.-lignende simuleringsapparater, en ny attraktion i gøglernes repertoire, som måske ... ligesom med Pac Man ... men altså:
At deciderede dedicerede virtuel realitets maskiner (altså udenfor de aktuelle komputere, maskiner specielt (: decideret) til for eksempel arkitektur med kun denne ene funktion (: dediceret)), i en eller anden konsumentversion kán ramme verdensmarkedet i løbet af sen-1990'erne, på samme måde som Ataris første lille spillecomputer gjorde det i slutningen af 1970'erne og i begyndelsen af 1980'erne, kan ikke udelukkes, om end det ligner et projekt for de kommende årtier her sidst i 1996 - og jo først begyndte at ligne noget i løbet af 2020erne, hvor snakken om et "hyberspace" begyndte, samtidigt med at flere firmaer udbød V.R.-udstyr og tilhørende spil.
Hvad angår hjernemaskiner og CES-udstyr, blev Europa en overgang førende efter et langt amerikansk og kinesisk fodarbejde, men positionen tabtes i løbet af midt-1990'erne, efter at markedet havde vist sig betydeligt langsommere end entusiasterne havde håbet på.
Teknologierne
opleves af eksperterne, som på mange måder stærkt gavnlige og spredte
sig, udfra behov og efterspørgsel i 1990'erne, til det marked man i
forskningen kalder "de selvreferentielle individer", altså
moderne mennesker som henviser til sig selv, for eksempel ved gennem
joggende at løbe i gader og stræder (godt for kroppen) med en walk-man,
der afspærrer ydre lyde (godt for øren og sind) og lignende.
Maskinerne
vil kunne medføre endnu mere selvreferentiel altså autonom aktivitet,
noget som på længere sigt opbygger stabile, selvsikre mennesker, der
handler ud fra selvvalgte, gavnlige handlinger. Men markedet findes langtfra
stabiliseret og synes dog potentielt et kæmpe verdensmarked, næsten som
markedet for walk-men ved et alment gennembrud for teknologierne.
Det omtalte marked, syntes i 1996 stadig kun ved at dannes, meget langsomt.
Eftertanker i 2020erne:
I 2020erne kunne man købe mange forskellige små CES-maskiner (Cranial Electric Stimulation: elektrisk stimulering via kraniet) til priser mellen nogle få hundrede til flere tusinde. De solgtes primært som hjælpemidler til at helbrede søvnforstyrelser og humørsvingninger. De langt kraftigere TENS-maskiner (Transcutaneous Electrical Nerve Stimulator: nervestimulering hen over huden (: transkutan)) kunne også købes igen fra nogle få hundrede til flere tusinde kroner. De solgtes primært som hjælpemidler til at dulme kroniske smerter og moderne version indeholdt også EMS-funktion (Electronic Muscle Stimulation: elektronisk muskel-stimulering) som stimulerer muskulatur. Disse elektroniske maskintyper anerkendtes og bruges som virksomme medicinske hjælpemidler i 2020erne.
Som anført i slutnoten til foregående afsnit fandtes der kun få producenter af lys- og lyd-maskiner, blandt disse dog "MindPlace" og den noget dyrere serie fra "David Delight" hvor den dyreste model også har en CES-maskine om bord.
Som også anført i slutnoten til foregående afsnit kan selve bogen "Megabrain" stadig anskaffes ved indledningen til 2020erne og dermed 50året for det præteknologiske gennembrud. Ligeledes fandtes der nu endeligt V.R.-udstyr og funktionelle spil (for eksempel Apples "Vision Pro"-headset, der anvendte dette udstyr, udviklet efter de principper Jaron Lanier allerede tidligt havde fastlagt. Lannier deltog også selv stadig i debatterne. Dog gik det af mange grunde stadig langsomt med udviklingen af egentlig "deep immersion"-VR - altså total fordybning for eksempel med de omtalte hel-krops dragter - selv om flere mega firmaer investerede store beløb i "hyber-space" som en kommende platform for både arbejde og leg. Måske anede man, at befolkningerne i de tider følte, at de havde fået nok skærm- og elektronikbinding, og følgeligt holdt lidt tilbage med at godtage endnu et tidsrøvende komputerbaseret koncept!?!
[TOP]