Kapitel 4 Eksisterende teknokultur i 1996

4.3.b. Fra nørderne til brugerne. BBS - WWW

Inden Internettet for alvor slog igennem, havde de kvikke nørder, (som bemærket ovenfor (IV.11)) for længst fundet ud af at anvende et modem til at ringe rundt med. Det kendte skræmmebillede (omtalt blandt andet (I.14)) med en "hacker", som koblede sig op til og lavede problemer i vitale datamater, havde en anden mere konstruktiv side: BBS, (: Bulletin Board System, : Opslagstavlesystem) det vil sige en komputer dediceret _a til at stå åben for mennesker, som ringer med et modem for at søge i dens arkiver. En BBS udgør i sig selv et lille "net", som man kan søge rundt i - princippet i BBS: at man finder forskellige datasamlinger, som man lynhurtigt gemmer (: download'er) på sin egen komputer til videre brug.

Fremtidens forskere kan let få et indtryk af, hvor mange BBS'er der fandtes i 1990'erne, hvor flere af dem havde fungeret i hen ved et halvt tiår, det skorter ikke på lister og oversigter i tidens litteratur. Brugerne: mest andre nørder især i slutningen af 1980'erne, som hentede og udvekslede programmer, værktøjer til styresystemer, spil, billeder, mods-filer med techno-musik ... ja, der fandtes BBS'er for alle interesser, meget af deres stof hentede de fra: Internettet.

Brugeren tastede sig første gang igennem en goddag-rutine, fik et navn og pasord, nogle steder mod en moderat betaling. Brugeren hentede så en liste over hvad BBS'et tilbød, fandt det ønskede materiale og kopierede det til sin hard-disk. Så lagde man røret på, eller skrev et par høfligheder sammen med den person, som eventuelt og ind imellem selv sad ved komputeren i BBS'et: "system-operatøren", "SYS-OP", eller "Gud", kært barn vælter sig stadig i navne.

Fordelen ved BBS'et: at man allerede havde samlet en lang række informationer indenfor et givent emne. "Internet Magasinet On-line" gav i sit nummer 6, marts 1996 p. 52f en oversigt over mange danske BBS'er. P. 42f i samme blad, som kørte på anden årgang, kan findes en liste over alle danske udbydere af forbindelse til Internettet. Yderligere aktuelle kilder: Torben Kjærs to hæfter fra KnowWare "Ud på Internettet" og "Ud på World Wide Web" fra henholdsvis slutningen af 1994 og begyndelsen af 1996. - Disse to publikationer blev samtidigt brugsvejledningen fra mange af netudbyderne. Samtidens læser finder let alle oplysninger, fremtidens læser en grundig og omfattende orientering.

? "Michael Maardt Du har i snakken omkring dette arbejde sagt til forfatteren; at du "ikke har tålmodighed til Internettet". - Fremtidsmusikken i 1996 fabler om en kommende lynhurtig forbindelse gennem kabelnettet; - ud over det irriterende venteproblem på Nettet, har du da anden kritik af dets aktuelle form, og hvad eller hvilke muligheder synes du bør udbygges i nettet?".

! -: Michael Maardt

"Jeg taler med stadigt flere, som ikke kan overskue den mængde informationer. Jeg vil sammenligne det med at stå i en åben gård med adgang til tusinder af biblioteker. Hvor skal man starte? Søgeværktøjerne bliver bedre, men jeg har sjældent hørt om folk, der bruger internettet til noget konkret, men det kommer vel."

 

? "Internettet og den store sammenkobling af alverdens terminaler siges at bringe informationer uden begrænsning ind i de små hjem. Du Nicholas - en meget aktiv og vidende nørd - bruger sjældent Nettet. Når du bruger det, hvad får du da ud af det? Hvad holder dig tilbage fra at blive net-surfer? - tid? - manglende overblik? - Hvordan kan nettet blive udviklet, så også du har brug for det?

! -: Nicholas Francis:

"Det der holder mig tilbage er dels tid, men hovedsageligt lavt kvalitetsniveau af den information der findes. Jeg køber 3-4 gange om året en nørdbibel på 1500 sider. Hvis der fandtes information af samme kvalitet på nettet som i de bøger (og lige så lette at finde som side 1246 i en bog 1 meter bag en), skulle jeg nok koble mig på. Indtil da ka’ nettet rende og hoppe for mit vedkommende.".

Det kan tilføjes at Nicholas til gengæld flittigt bruger de komputerrelevante BBS'er i sit nørderi.

Bo Krogsgaard startede, som bemærket ovenfor allerede i begyndelsen af 1990'erne en BBS sammen med nogle venner, og arbejder i 1996 til daglig med at formidle forbindelse til Internettet.

? "Bo, mange nye brugere skuffes over den lange ventetid, over de mange uvedkommende dumme indlæg på usenet og dårligt fungerende steder på WWW. Den danske forskningsminister i 1996 tror, at al forskning kommer til at foregå på nettet, føler du dig enig heri? Hvad eller hvilke muligheder synes du bør udbygges i nettet? Kommer nettet i klemme mellem sin gamle teknologi og fremtidens nye måder at kommunikere data på? Hvor langt skal vi gå i kampen mod netcensur?".

! -:Bo Krogsgaard

"Uni-C, en af de store udbydere af netforbindelser her i 1996, har brugt Internet til forskning i årevis. Nu kan privatejede institutioner og privatpersoner også være med. Det er folk som Martin Thorborg (stifter af cybernet.dk, en anden stor udbyder) og Thomas Horsten (stifter af DataShopper endnu en udbyder) der har gjort det muligt for os "andre" at lege med. Internet er nu engang verdens største og rigeste informationskilde. Hver morgen, når jeg møder på arbejdet, starter jeg med at læse Jyllands Posten via Netscape _a og nyheder fra Reuters via programmet Pointcast _b.

Sad jeg med en modemforbindelse, ville jeg dog nok holde mig væk fra Pointcast, for der bliver overført en enorm mængde data via en del langsomme maskiner. Selv på vores 2MBit router_a (cirka 70 gange hurtigere end det hurtigste modem på markedet i skrivende stund) tager det næsten 5 minutter at opdatere nyhederne.

Hvad der skal til for at Internet kan fænge en endnu større gruppe mennesker er simpelthen at knudepunkter _b skal køres meget mere strikt. SpringNet, som står for en stor transatlantisk gateway _c, bruger tit og ofte 4-6 uger på at reparere en defekt router. Det er jo helt uhørt.

Personligt kan jeg være ligeglad, da jeg sidder direkte på Nettet via to routere, men private personer gider nok ikke ringe op en gang hver halve time for at se, om der nu er forbindelse til det, de ønsker at besøge på Nettet.

Et andet eksempel er IRC, som her midt i 1996 er splittet i to dele: "irc.stealth.net" blev ved med at gå ned, de fik et ultimatum og 48 timer til at køre stabilt, hvilket de ikke magtede. Stealth var gateway mellem Nordamerika og Europa, så nu er IRC delt permanent_d indtil der findes en ny gateway.

Fremtiden indeholder lyslederforbindelser_e. TeleDanmark har allerede købt sig ind i De Danske Statsbaners store lysledernet, og andre Internetudbydere vil uden tvivl følge efter.

Fremtiden indeholder også amerikanske Internetudbydere med ansvarsfølelse. Nettet er simpelthen blevet så stort på så kort tid, at det skal udvides, og det kan kun gå for langsomt.

Men mest af alt indeholder fremtiden en optimeret_a routing. Vejen fra Danmark til Tyskland går igennem både USA, Frankrig og Schweiz. Der er bedre svartider fra Australien end fra Tyskland.

Hvad censur angår kan jeg kun grine af det faktum, at CDA (Communication Decency Act) er blevet fundet stridende mod den amerikanske konstitution på adskillige punkter. Folk kan censurere sig selv. Hvis folk bliver stødt over at se et par bryster på Internet, så kan du sgu kigge den anden vej. Og det må du hellere end gerne citere mig for.".

[TOP]

Som en lille hale på diskussionen om "Internetcensur" kan det her op til 50året for det præteknologiske gennembrud tilføjes, at Bo - og medejeren af deres BBS: Martin Poulsen - nedlagde databasen, da de fandt ud af, at ikke blot "bare bryster" blev lagt op på deres "board" men også den slags ulovlig pornografi, som skulle komme til at ride nettet som en mare: altså børneporno. Martin ødelagde simpelthen den harddisk, som de havde haft til deres data, og Bo hjalp sidenhen lejlighedsvis politiet med at identificere brugere, som "postede" den slags uhumske materiale. Problemet blev ikke mindre med årene, og kan let antage karakter af et "Sisyfosarbejde" altså et aldrig fuldført job for ordensmagten - desværre kun.

     a dediceret: efter latin dedicare: indvi, tilegne. Heraf moderne komputerslang dediceret: en maskine kun beregnet til en enkelt funktion, en dediceret (eller dedikeret) maskine, som bygges med henblik på en enkelt specialiseret funktion, for eksempel en telefonsvarer, en spillekonsol eller en BBS-server. (Se også slutnote (III.62.SN.18)).

     a Jyllands Posten via Netscape: Denne danske avis fandtes altså på Nettet i 1996 på følgende adresse: http://www.jp.dk  -  Netscape regnedes i de år for et af de bedre programmer ("browsere") til at surfe på Nettet med.

     b Reuters via programmet Pointcast: Reuters det internationale nyhedsbureau, som i 1996 længe havde formidlet nyheder via Nettet. Pointcast Network kunne kontaktes på følgende adresse: http://www.pointcast.com

     a 2MBit router: en i 1996 kæmpestor direkte forbindelse til Nettet. En router efter det engelske route: en rute, en vej (gerne den korteste) mellem to punkter.  Efter latin rupta: (via) en sønderbrudt (vej), igen efter rumpere: at nedbryde, sønderslå og lignende. I 1996'er dansk-engelsk komputerslang en router altså: en komputer som nedtager og videresender forbindelser i Nettet.

     b knudepunkter: Altså samlinger af servere og routere, relæstationer hvor signalerne forstærkes og sendes videre: gennemstrømningspunkter, hvor surferen skal forbi for at komme videre.

     c transatlantisk gateway: en "portvej" over Atlanterhavet. En gateway danner det knudepunkt, hvor for eksempel alle forbindelser til og fra Europa skal passere.

     d permanent: efter latin per manere: forblive. Permanent altså: vedvarende, blivende, stadig, konstant og lignende.

     e lyslederforbindelser: kabelforbindelser hvor signaler sendes som lys, og dermed opnår helt andre hastigheder. Lyslederteknologien udgjorde også en del af hybridnettet, som omtalt ovenfor.

     a optimeret: efter latin optimus: bedst. Oprindeligt et dansk fremmedord: optimum: det under de givne betingelser bedst mulige resultat. Med engelsk-dansk komputerslang optimeret altså: effektiviseret, rationaliseret, forenklede, forstærket hurtigste og bedst mulige afvikling af et datamatisk forløb.

[TOP]