Kapitel 4 Eksisterende teknokultur i 1996

4.3.a. Nettet ved udløbet af det præteknologiske gennembrud

Man kan kritisk mene, at forfatterens held ikke svigtede ham for så vidt, at man netop i det af ham for længst forud fastsatte år for udløbet af den præteknologiske gennembrudsfase, i så begejstrede vendinger talte om en næste vigtig revolutionsbølge. Naturligvis stod nanoteknologerne blandt de mest aktive netbrugere, arbejdede blandt andet seriøst med endnu mere avancerede hypertekst formater og lignende, samtidigt ville offentligheden i stigende grad se flere resultater færre forklaringer fra nanoteknologerne (dette på trods af deres meget forsigtige langtidshorisonter.

Fremtidens kritikere vil måske anføre; at forfatteren brugte sine forbindelser i militær og civiladministration til at få sine teser til at passe, andre vil, med kendskab til forfatterens øvrige produktion, fastholde; at det blot står som endnu et eksempel på det "held" hans kreative kunnen udfoldedes under.

Det korte af det lange: der skete virkelig en elektronisk, datamatisk forandring i 1996, man stod faktisk på tærsklen til endnu "en ny tid", hvor endvidere masser af netop accepterede og indlærte normer og begreber, end endnu engang ville flytte sig, og endnu engang ville dels blive uaktuelle eller helt forandrede længere fremme.

For én ting stod klart for alle og enhver i Danmark år 1996: Internettet ville blive fremtidens fælles forum: det nye medie for alle som ville noget!!!

Som vanligt i præteknologiske spørgsmål taltes der mere fremtidsmusik end nutids realiteter. -: Lovede de strålende forhåndsomtaler en bragende digital stereo rockkoncert, viste realiteterne sig ofte som mere garagerock fra sovebyerne.

Den i salgsretorikken stadigt oftere fremførte "surf"-metafor _a - og dens indhold af trendsetting, hedonistisk hengivet overlegen kontrol med nodeudviklingens forkant - endte for den forsigtige surfer med lange minutter, mens maskinen snurrede sig frem til de lovede herligheder i så stille og smult vande, at "surf-brædtet" havde padling nødig.

Tidsproblemet: det at hver hjemmeside læstes på 10-20 sekunder, mens det tog 2-5 minutter minimum at hente en hjemmeside ind til sit system, stod som et reelt problem for surferen i 1996. Hvor meget de endnu uindviede ikke-surfende venner nu ellers troede, at man susede af sted på frisken bølgebrus under varmende sol, så sad man som komputerbruger med "nettilslutning", "Internetopkobling" ofte mere i den situation, at man pludselig skulle lave noget andet end komputer, mens dyret havde travlt med sit uendeligt evindelige: "loading". - Nogle fandt den løsning at læse løbende, mens man ventede på maskinen, og så hurtigt surfe siden igennem, eventuelt gemme den, indlægge et bogmærke så man huskede den, inden man vendte tilbage til sin læsning og maskinen tøffede videre til næste side.

I tiden kunne man naturligvis få langt hurtigere forbindelser, men: som vanligt under hele det præteknologiske gennembrud skulle man altid så lige købe det nyeste ekstraudstyr. For eksempel hurtigere modems med parallelle forbindelser eller måske endog en af de såkaldte: "ISDN-forbindelser" _a noget hen ad en art direkte opkobling. I krogene mumlede man i 1996 om, at det jo ellers ret så effektive hybridnet (omtalt blandt andet i Indledningen (0.8)) og lysledernet i det hele taget ville kunne levere kabelforbindelser, hvor ventetiden reduceredes til noget nær nul.

Sådan må situationen helst gerne aftegne sig for fremtidens læser (og dét gør den da også). Info-neanderen kan intet andet end tro, at hvor galt hans eget system end monne bryde sammen: "crash'e" (jævnfør omstående fodnote), vil "de andre derude" både nu - og i fremtiden - så vidt muligt løse alle de tekniske problemer så tilfredsstillende, at de forsvinder helt. - Og tidssmølefaktoren (: Time Lag Factor) udgjorde kun ét problem i slutåret for det præteknologiske gennembrud.

Et andet væsentligt problem: økonomien: Egentligt kunne "surf-o-neanderen" i Danmark godt finde på noget sideløbende at lave, mens dyret tøffede rundt i info-space (: informationsrummet), hvis ikke det samtidigt betød at telefonregningen talte bytakst ikke i minutter men i timer. Det blev hurtigt til dagevis af forbrugt telefonsamtaletid, der let kunne tre-, fire- eller femdoble telefonregningen, som allerede forekom for dyr for danskere i 1996 (jævnfør tidligere, blandt andet kapitel 3 (III.30) og slutnoterne (I.SN.6) og (III.SN.5) samt andetsteds).

Fremtidens læser ser forhåbentligt på disse sortsmudskede teksttegn, som danner ord med hellig vantro. _[i] Men den strømlinede surfer i 1996 havde faktisk investeret en del i sin forbindelse. Regnestykket omfattede: man skulle have installeret telefon, man skulle have et rimeligt ydedygtigt komputersystem, man skulle have modem til systemet, man skulle nu købe en forbindelse til Internettet hos en udbyder, denne takserede med et abonnement, måske også en minutpris, dertil skulle man måske lægge anskaffelse af soft-ware, samt altså telefonregningen for hvert minut man surfede. -

Palaveren i 1996 så hen til "liberaliseringen af telemonopolet", netudbyderne blev stadigt billigere og slog om sig med gode tilbud, de nye multi-media maskiner solgtes i stigende grad med modem installeret og med soft-ware til Internettet, så det stod tilbage for televærkerne at sænke prisen til et realistisk niveau og til at udbygge ledningsnettene, så almindelige mennesker havde råd til at have telefonen tilsluttet, selv om de samtidigt brugte netopkoblingen, hvilket kun fandtes mulig for den som havde investeret i den omtalte ISDNopkobling og det bundkort som blev lanceret i 1996 og lovede; at ikke blot kunne komputeren nu fungere som en automatisk telefonsvarer, men også som en telefon, der kunne ringe verden rundt til almindelig lokal bytakst.

Branchen kendte kun for godt disse problemer, som det tydeligt fremgår, de ældre (masse)kommunikationsfirmaer haltede nødtvungent og lettere surmulende bagefter.

Det kan derfor ikke undre fremtidens forskere i "net-neanderne", at brugerprofilen - fra starten af 1990'erne og helt frem til midt i 1996 - deriblandt de tidlige e-post navne, overvejende bestod af mænd i alderen 30-50 år, som gennem deres firma, deres undervisningsinstitution eller statskontor: altså gennem deres arbejde havde gratis og rigelig adgang til Nettet.

Et tredie problem som Internettet oplevede i 1996: censur: - Den såkaldte "Sorte Torsdag" udspillede sig 1. Februar 1996, en skammens dag for de borgerlige frihedsidealer. I USA vedtog kongressen "Communication Decency Act" (: Loven om Ærbar Kommunikation, kunne i 1996 læses på følgende netadresse: -http://www.epic.org- der ophørte omkring juli 2002), en lov som førte en række netservere til at fjerne såkaldt "uetisk" materiale fra deres udbud. Ballet startede allerede i julen 1995, hvor det kommercielle amerikanske netselskab "CompuServe" fjernede omkring to hundrede nyhedsgrupper altså konferencer i UseNet.

Dog, en del af disse vendte tilbage i løbet af 1996, samtidigt med at flere soft-ware-huse lancerede "vogter-programmer", som kunne sortere uetisk materiale fra og sikre børne-surferne mod dette. En kedelig udvikling for de omtalte mænd, hvis arbejdspladser anskaffede sådanne programmer og nedsatte fornøjelserne ganske alvorligt. Samtidigt lagde dette så måske sporen til, at disse brugere investerede i deres egen private hjemlige opkobling, hvor de kunne nyde det pornografiske materiale som, om man nu kunne lide det eller ej, stod som det mest brugte af Nettets data.

Naturligvis vil enhver, som ønsker at sende uetisk materiale kunne koble sig på Nettet et andet sted og blive i stand til at modtage og afsende data. Af alene den grund må det betragtes som nytteløst at søge at begrænse informationsfriheden. Mange af de nedlagte grupper følte også - og med nogen ret - at deres grundlovssikrede rettigheder tilsidesattes.

Teksten skal ikke kaste sig ud i en 1996-aktuel debat, som fremtiden måske ser stort på, løsningen på spørgsmålet bliver vel et system af sikkerhedsforanstaltninger, og identificeringsprotokoller som gør, at kun voksne personer, som bevidst selv søger "uetisk" materiale, vil finde sådant materiale. (Se i øvrigt diskussionen om tolerancebegrebet, som nævnt blandt andet i kapitel 1 (I.4), (I.18), (I.28) og kapitel 3 (III.69)). Endvidere aktuelle Internetadresser herom i perioden:

''''http://www.lfw.org/nph-sh.cgi/''''

*http://www.epic.org/privacy/terrorism*

***http://www.aclu.org/gilc/index1.html*** (defunct July 2003 e.v.)

[TOP]

     a "surf"-metafor: efter det engelske surf, formentligt fra det gamle dialektale hollandske ord zoeg: en lille kanal, grøft eller voldgrav. Heraf det gamle engelske sough: afvanding, grøft, kloak, og lignende. Heraf det moderne engelske ord surf: med mindst seks betydninger, blandt andet: en rolig, bred bølge som slår ind på kysten, samt det at stå på et fladt brædt (også stavet bræt) (et surfbrædt eller altså surfbræt), som rider på en sådan bølge. I denne forstand anvendes ordet "surf" om at ride, skøjte hen over informationsbølgen. Og efter det græske metafora: overføren. Et billedeligt udtryk hvor man erstatter selve sagen med et passende billede. "Surf"-metaforen altså: det billede på elektronisk informationssøgning af en person, som rider hen over bølger, der slår ind på en kyst.

     a ISDN-forbindelser: forkortelse for Integrated Services Digital Network (: integrerede tjenesters digitale netværk), linier som i 1996 kunne køre op til 64 KB data i sekundet per kanal, ofte med to tilrådighedstående kanaler. Prisen omfattede dengang i 1996: 1900 kroner i oprettelse, 250 kroner i teknikerløn, 599 kroner i abonnement per kvartal, endvidere almindelig telefontakst, samt en noget lavere opkaldsafgift, nemlig kun 5 øre mod normalt 12½ øre. Dertil kom et specielt ISDN-modem til mellem 3-5.000 kroner. Forbindelsen fungerede nu 3 -5 gange hurtigere end normale modemforbindelse, afhængigt af hvilke maskiner man satte sig i kontakt med, så man surfede altså stadigt i ganske smult vande.

[TOP]

[i]. Forhåbentligt holder forfatterens "held" til; at fremtidens Danmark stadig anser adgangen til viden som et samfundsmæssigt, statsligt fællesanliggende, der stilles frit og kvit til rådighed for befolkningen. Hvis Nettet virkeligt skal blive et globalt fællesmenneskeligt træfpunkt, skal Netadgang i sig selv ikke begrænses af økonomiske faktorer. Alle hár penge, og alle skál have penge nok, til at kunne betale i et samfund med betaling for offentlige, kollektive ydelser. I et samfund med offentlige serviceydelser, skal alle have gratis og rigelig adgang ikke blot til undervisning, lægehjælp og biblioteker, men også til elektricitet, teleforbindelser og offentlig befordring. Realistisk dog - ved udløbet af det præteknologiske gennembrud 1976-1996 - så man hen til den lovfæstede "liberalisering af telemonopolet", som skulle gennemføres i efteråret 1996 og skabe et noget lavere prisniveau for alle slags telekommunikation. Stadigt støre dele af København tilsluttedes det digitale telefonnet i 1996, og hér kunne man få en lang række rabatter og billige ydelser, som ikke stod til rådighed fra de ældre analoge centraler. Hvis man altså ville og kunne investere et halvt tusinde kroner og skifte telefonnummer, kunne man tilkoble sig en digital central, inden omlægningen nåede til ens kvarter. Som altid i Danmark under det præteknologiske gennembrud: en vej ud, hvis man ville og kunne betale lidt ekstra, her indbefattet prisen for et hurtigt modem og det øvrige grej, som beskrevet i fodnoten ovenfor og i teksten). I De sidste måneder inden udløbet af 1996 kunne man faktisk tøffe rundt på Nettet for under 10 kroner i timen, blot man koblede op i mindst en time. Så det gik (som altid) den rette vej, selv om det (som altid) tog tid og (igen som altid) indebar en del besvær.

[TOP]