Kapitel 4 Eksisterende teknokultur i 1996

4.1.b. Hypertekst, viden og de vidende

Når man besøger, "laver et hit på", Bo Krogsgårds WWW-side, (i 1996: http://www.cybernet.dk/users/t23/), møder man "et gennemsnitsrøvhuls verden i København" (engelsk: "The World of an Average Asshole in Copenhagen"). - Bo fortæller kort og klart om sit officielle jeg med en fejlmeddelelse (mest på grund af hans firmas lidt langsomme interne service på grafikområdet), sine arbejdsgivere nævner han respektfuldt ved at sende læseren via et såkaldt "link": en forbindelse til firmaets homepage, og så kaster han ellers surferen ud i "impropaganda" netværket de "natlige produktioner" (engelsk: "Nocturnal Productions").

Hans musiksider vidner om en trofast kærlighed til industrial-musikken: bands som Skinny Puppy, Frontline Assembly, cyber-punktidens store, også Ministry og andre prætechno bands. Især Robert Anton Wilson - og hans mysterium om tallet 23 - fascinerer Bo i følge hans litteratursider. Wilson har flere anerkendte sider på nettet, som Bo hengivent henviser til.

Bo Krogsgaard:

"Der er gået pop i hjemmesider. Alle vil have een, men hvis ikke man har noget specielt, er der ingen, der gider at kigge på dem. Hovedsageligt har jeg bare fyldt min med en bunke links, der beskriver mig bedre. end jeg selv vil kunne gøre med ord. Netscape har 45 millioner hits på en dag, har jeg 10, er det mange. Men det er heller ikke meningen, at alle og enhver skal kunne kigge på den. Jeg mener Skinny Puppy har ikke 45 millioner fans med netadgang, og der er heller ikke 45 millioner brugere af de programmer, jeg har gjort tilgængelige".

I sin fritid går Bo ofte på IRC, Internet Relay Chat, netforbindelsen hvor man møder andre mennesker gennem skærmens tekster og, som det nyeste nye i 1996, gennem telefonisk forbindelse. Den før anførte (Kapitel 1 punkt 2 (I.37) og (II.26f)) billedforbindelse lader stadig vente på sig som almen forbrugsmulighed, selv om Bo, naturligvis, i forbindelse med dette arbejde, har nørdet en mulig løsning herpå sammen (kræver jo dog, at den man taler med også har et billedtelefonisystem).

Bo Krogsgaard:

"IRC er for Internet som 159 for moderne telefoni_a. Det udgør 8-12 timer af min dag hver eneste dag. Jeg har altid en IRC klient kørende i baggrunden på arbejdet, så når papirbunkerne er lave og telefonerne ikke ringer, bryder jeg ind og får en sludder, om hvad der ellers er sket siden sidste pause. IRC har normalt 11.000 kanaler delt op i emner, og jeg har mine faste 5.

En gang imellem er det lidt uhyggeligt at tænke på, at der findes virtuelle mennesker_b, som kender mig bedre end min egen mor, men på den anden side har jeg mødt mange af dem i "Real Life" (altså i virkeligheden, forfatterens anmærkning). Jeg har mødt min kæreste fra Island gennem IRC, og det har jeg det bestemt ikke dårligt med. Jeg inviterede hende på ferie i Danmark, og nu bor hun her og skal studere ved Københavns Universitet.

I andre kanaler tilbyder orkestre mig demobånd af deres numre, i en anden kanal sidder andre Internetudbydere og spørger, om vi har hul igennem over Atlanten, fordi de ikke selv har det, der hænger folk og spørger forbipasserende om de har det 15 år gamle ZX Spectrumspil, de søger efter, eller hvad det nu end kan være.

Alt kan ske på IRC. Det gode er, at der er PLADS til alt.".

- Hvor Bo og andre nørder altså først sad ensomt ved hjemmeskærmen, så siden begyndte at ringe til BBS'erne og måske skifte et par ord med deres system operatører, ja så sidder de i midt-1990'erne og snakker med andre nørder andre steder verden over - altså i deres fritid:

  Portræt:

langhårede unge mennesker, neo-techno-hippier, dem som kunne hjælpe skolekammeraterne og senere alle de andre med de fascinerende maskiner. Kaffen og smøgerne, den hurtige tale og slyngen om sig med relativt indviklede ord og begreber. Så megen intelligens i en så væver og flagrende person! Den umiddelbare evne til at finde løsninger på ikke-komputermæssige problemer, for alle andre end dem selv. Deres relative hjælpeløshed med de enkle ting, deres kamp op gennem 20- og 30-årene for også at beherske det ydre liv med stil, - komputerjobbet, jakkesættet, slipsfornemmelsen og mødetiderne, som bringer en ende på ungdommens hede nætter ved skærmlygtens skær: for nogle om ikke for alle ægte nørder, der ofte mere går efter processen end resultatet. Hvordan de formentlig vil udvikle sig, når de når op i 40'erne og 50'erne -: Mangemillionærer?! Vise mestre i glemte kunster? Vrag fra komputertiden? Vilde vidensvikinger fra info-surf-bølgernes blå? Mægtige magiske mestre i stor stil? -: Om end blot med en svag afglans af den stil, hvormed de får maskinerne til at danse og synge efter deres piber. Forestil dig, læser, nu og engang igen, hvor kære de kan virke i deres ungdomsår: deres hellige forbløffelse, når de indser; at "pigen laver fejlmeldinger, hvis man anvender den samme startprocedure, hver gang man vil loade op med deres mus.". Forestil dig deres lange vej frem til at forstå, at pigerne ikke ligefrem bliver romantiske af chips og filer, lige meget med hvor megen drenget charme og overlegen kunnen det fremføres: en erfaring alle nørder gjorde før eller siden: at der faktisk findes timevis af aktivitet væk fra skærmene, en ny ungdom efter de første hede skærmår. Deres hede forelskelser, deres ridderligt smukke forelskelser, deres frække, sjofle og helt perverse forelskelser; -: blot afglans dog af det dér inde bag skærmen. Romantik og komputere? Tja, måske kommer hun en dag, hende som flår maskinen fra hinanden og skruer den sammen med nogle nye dele, som får tæppet til at flyve af sted med komputer og nørd til hyber-space. Pigen, som beder én om at skrubbe ned efter en Cola og nogle smøger, mens hun lige tuner ens maskine til det helt store! Pigen som man holder hånd med, samtidigt med at de fælles frie hænder danser over tastaturet. - Imens? Så bare at blive ved: at følge den rette trend - at få sine egne ting til "at funke" (: at fungere) - og at vide: hvilke fabrikker man støtter, hvilke programmer og platforme, hvilke områder og udviklinger, hvilke navne og hvilke systemer. Hvad kommer? hvad går? "Hvad er yt?" - "Hvad er in?", som det typisk kunne hedde under det præteknologiske gennembrud. - Man kunne spørge:

? -: Splittelsen mellem "de vidende" og de "uvidende" spiller en betydelig - for nogle uundgåelig - rolle i fremtidens samfund. Hvem danner egentlig de vidende? De som kan programmere datamaten? De som kan anvende programmerne? De som tjener på datamaterne? De som holder sig fra datamaterne? - Og hvorfor? - Hvad ved I, fordi I ved noget om komputere?

! -: Nicholas Francis

"Før man kan definere, hvem der er vidende og uvidende, er det nødvendigt at fastlægge kriterierne for hvad det vil sige: at være vidende eller uvidende. Sådan som jeg forstod det fra din tekst (: beskrivelsen af "ur-infoneanderen" i diskussionen med Bahr og Varenkamp (I.21), som Nicholas havde læst, forfatterens anmærkning), lægger definitionen sig meget tæt op af de gængse klasseforskelle. D.v.s. `the haves’ og `the have nots’. Hvis dette er definitionerne, så er dem der har penge de vidende, d.v.s., at dem der tjener penge på computerne er de vidende (men kan penge regnes = viden ?). Hvis man på den anden side formoder, at der menes, hvem der egentlig ved noget om maskinernes arbejdsmåde, så må de vidende være nørderne.

Men kan man kalde de tusindvis af unge nørder der arbejder for Microsoft sandt vidende?

Min opfattelse er, at man ikke kan bruge begreberne vidende og uvidende i en `universel’ sammenhæng, da samfundet i dag er alt for stort (d.v.s. at der eksisterer alt for megen information), til at det er muligt for et enkelt individ at vide alt om alt. Derfor skal man definere, indenfor hvilket område af den moderne teknologi, der tales om `vidende’ og `uvidende’. Hvis man skal bruge termen, kan man måske sige, at f.eks. nørderne og dem der tjener penge på computerne tilsammen er de vidende, men det kan vi tale om.".

! -: Bo Krogsgaard

"I enhver branche er der vidende og uvidende, i min branche kaldet `guruer _a og brugere'. Guruerne bliver guruer, fordi de har viden, som brugerne kan trække på. Jeg har brugt knapt 1½ år på at supportere_b folk på forskellige måder, først med hard-ware og nu med Internet. For 98% af de kunder, jeg har haft, er jeg guruen og de brugerne. Men tænk for eksempel på, at een af dem, jeg supporterer med Internet, er min personlige hard-ware guru, manden der har lært mig alt, hvad jeg ikke kunne lære mig selv. Man kan ikke vide alt, og i computerbranchen er det rart at have guruer, hvis hjælp man kan trække på. Een ting er viden, en meget vigtigere ting er at vide, hvor man kan FINDE viden.".

Viden fandt vi mennesker før i skrifter. Videnskabelige skrifter som foreliggende rummede før som nu størstemålet af egentlig viden og indsigt, og hvad sådanne skrifter ikke vidste eller ved, vides jo endvidere af kritikerne, kommentatorerne og eftertidens yderligere forskning altså af læserne og fremtidens skrivere. - Derfor samler skriften, tekstmæssigheden, før som nu, de videndes absolutte, ultimative bestræbelser.

At magistre - kvalificerede til at udøve de højest rangerende teoretisk analytiske videnskaber - ikke altid lønnedes særligt godt, men ofte skrev deres værker i upåagtethed under kummerlige kår, og hvis de overhovedet udkom, da blev trykt i meget smalle støttede oplag, viser at viden og penge ikke naturnødvendigt hænger sammen, hverken før eller under eller efter det præteknologiske gennembrud fra 1976-1996.

[TOP]

     a 159 for moderne telefoni: Nummer 159, også kaldet "træfpunktet": en service fra telefonselskabet, hvor mennesker kan mødes "på linien", seks stykker af gangen, og uformelt snakke om hvad som helst til en ret høj minuttelefontakst. Anvendes mest af mænd til seksuelle søgninger, men havde især i starten (hvor nummeret 0059 brugtes) også en funktion for ensomme mennesker, handicappede, enlige og natarbejdende, som derigennem mødte andre. Systemet forsvandt, - i løbet af 1990erne - hvor mobiltelefoni med nummervisning formentlig gjorde set upraksisabelt, og hvor såkaldte "chatrooms" (simplificerede udgaver af IRC) gjorde det redundant altså overflødigt.

     b virtuelle mennesker: altså mennesker inde i komputernes datastrøm, ikke mennesker Bo kender fra virkeligheden.

     a guruer: efter sanskritordet guru: tung, tyngde heraf en lærer, især en åndelig mester. Ordet blev populært og almindeligt i 1960'erne i forbindelse med hippiebevægelsens interesse for hinduisme og buddhisme og blev igen almindeligt under det præteknologiske gennembrud, nu om mennesker med teknologisk indsigt, det teksten kalder "de vidende".

     b at supportere: efter  latin sup portare: at understøtte, at oppebære. Efter engelsk support støtte, hjælp. Bliver med komputersproget et også dansk ord, en supporter, for en professionel kender som hjælper - supporter - brugeren med at få hard-ware og soft-ware til at fungere, især i forbindelse med anskaffelse og drift af samme, blev med tiden også blot en betegnelse for en person som støtter et eller andet formål for eksempel en sportsklub.  

[TOP]